Julestemning i Irland

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Et juleeventyr i Galway og Dublin

Tag med på juletur til Irland og nyd de to byer Galway og Dublin som er pyntet op til jul. Med de evigt grønne marker med hvide pletter af græssende får, små landsbyhuse med farvestrålende døre og livlige pubber med musik og sorte, skummende Guinness-øl er Irland et fantastisk rejsemål året rundt. Særligt i december måned, hvor julen banker på døren, er det ekstra hyggeligt.   

På vores juletur til Irland starter vi med en lille introduktion til Dublin, inden vi skal besøge et destilleri og høre lidt om, hvordan man fremstiller den fantastiske irske whiskey. Vi skal tværs over øen, og køre langs endeløse grønne enge, vidtstrakte stenørkener og øde tørvemoser inden vi når til den hyggelige Galway på vestkysten.
I Galway får vi tid til at besøge centrum, kigge på juleudsmykninger og måske gøre et par af de sidste juleindkøb. Vi skal også studere den dramatiske Atlanterhavskyst, hvor klipperne falder brat ned i havet. Her skal vi mærke den svimlende fornemmelse ved at kigge ned i Atlanterhavet fra toppen af de 200 meter høje Cliffs of Moher.

Herefter går turen tilbage til den livlige storby Dublin, hvor vi bor de sidste to nætter. Vi skal på en skøn gåtur gennem byen, besøge en lokal pub, høre irsk folkemusik samt i det hele taget nyde stemningen i denne herlige by. Der bliver også rigelige muligheder for at kigge på butikker og måske besøge et julemarked eller blot nyde stemningen på et listigt sted i området omkring floden Liffey.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta EUR

Dagsprogram 5 dage
Dag 1
København – Dublin. Panoramasightseeing, whiskeydestilleri og videre til Galway
Dag 2
Galway – Cliffs of Moher - Galway
Dag 3
Galway til Dublin og byvandring
Dag 4
Dublin på egen hånd
Dag 5
Dublin – København

Billeder

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
6.498,–
København
6.498,–
København
Få pladser
6.498,–
København
Udsolgt
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Dublin. Panoramasightseeing, whiskeydestilleri og videre til Galway

Vi flyver fra København til Irland, og med det gæliske udtryk Cead Mile Failte, som betyder noget i retningen af ”hundrede tusinde gange velkommen”, bydes vi velkommen til Dublin.  Vi begynder straks vores Irlandseventyr med en panoramasightseeing, hvor vi passerer nogle af de største seværdigheder som Trinity College, O’Connell Street, The Spire og Merrion Square. Efter at have fået et godt indtryk af byen skal vi naturligvis besøge et af Irlands berømte whiskey-destillerier. Vi hører om maltning af byggen, om hvordan hele processen foregår og får serveret historier om, hvordan selv englene får deres andel af de mange tusinde liter whiskey, der ligger og venter på at blive tappet i de store lagre. Det hele bliver elegant præsenteret med god gammeldags irsk charme.

Efter en stund i whiskeyens tegn er vi klar til at krydse over den grønne ø mod Galway, når vi kommer frem til den hyggelige by, tjekker vi ind på vores hotel og spiser middag sammen.

(Dagens samlede kørsel 210 km.)

Dag 2
Galway – Cliffs of Moher - Galway

Fra tidlig morgenstund sætter vi kursen ud på landet sydover langs den smukke Irlandske Atlanterhavskyst. Her vi finder en af Irlands mest spektakulære naturseværdigheder: Moher-klipperne, eller Cliffs of Moher. Stejle klippevægge falder 200 meter lodret ned i Atlanterhavet på en otte kilometer lang strækning. Moher-klippernes skiftende lag af sort skiferler og lys sandsten er et fascinerende syn, og de mange fugle, der yngler på klippesiderne, gør ikke oplevelsen mindre. Når vejret arter sig, kan man fra toppen af klippekanten se hele vejen til de tre små kalkstensøer Aran Islands 20 kilometer ude i Atlanterhavet.

Efter at have oplevet suset i maven ved at kigge ud over de lodrette klippevægge ved Cliffs of Moher fortsætter vi turen tilbage til Galway gennem det særprægede landskabsområde The Burren. Burren Nationalpark er et 100 kvadratkilometer stort område med et ejendommeligt landskab af store, flade kalkstenssletter med dybe revner. Stedet beskrives ofte som måneagtigt. Navnet The Burren er afledt af det irske Boireann, der kan oversættes til ”et stenet sted” – et passende navn for denne plantefattige stenørken.

Den engelske statsmand Oliver Cromwells fortrolige håndlanger, Edmund Ludlow, skal have karakteriseret området som ”et så vildt land, at der ikke er vand nok til at drukne en mand, ikke et træ til at hænge ham i og ingen jord til at begrave ham i.” Denne måske lidt makabre udtalelse giver en idé om, hvilket stenet område, der venter os i The Burren. Stedet er et såkaldt karstplateau, som består af kalk, der blev aflejret i kultiden for 350 millioner år siden. Gennem årene har kalken omdannet sig til enorme kalkstensflader, som regn, vind og vejr har bearbejdet til de særeste former. Det særprægede stenlandskab ser umiddelbart goldt og livløst ud, men det rummer faktisk en usædvanlig blanding af planter, hvor middelhavsvækster og alpeblomster står side om side, selv om vi er langt fra både Middelhav og Alper.

Nu er det så blevet tid til at nyde vores egen hyggelige by Galway, der ofte omtales som den ”mest irske af alle byer”. Byen charmerer med dens farvestrålende huse, brostensbelagte gader og hyggelige pubber.

Vi tager en byrundtur i Galways smalle gader mellem gamle træhuse, fine restauranter og travle irske pubber. Ud over det livlige studenterliv får Galway sit bohemeagtige præg fra de mange kunstnere og musikere, der har bosat sig i den hyggelige by.

Vores tur rundt i Galway begynder på Eyre Square – en flot park omgivet af imponerende 1800-tals-bygninger. Derudover ser vi blandt andet den fine gamle retsbygning, der er en ombygning af et munkekloster fra middelalderen, og Salmon Weir Bridge, hvor stimer af laks hvert forår forcerer Corrib-flodens strømme for at gyde længere oppe ad floden. Vi ser også den bastante katedral, der blev bygget i 1965 og dermed er en af Europas yngste af sin art, og vi ser Den Spanske Bue fra 1500-tallet, hvis oprindelige formål ingen rigtig kender.
Byen er normalt pyntet flot op til jul og der er gode muligheder for at gøre lidt småindkøb til julen, nyde et besøg på en af de lokale pubber eller måske besøge julemarkedet der plejer at være på Eyre Square.

I dag er middagen på egen hånd, så der er gode muligheder for at finde en af de mange små dejlige restauranter i centrum og smage på nogle af de mange irske specialiteter. Måske trækker lidt frisk fisk fra Atlanterhavet eller en klassisk Irish Stew – der er op til dig.

(Vi kører cirka 160 km på dagens rute)

Dag 3
Galway til Dublin og byvandring

Efter morgenmaden er det tid til at køre mod Dublin. Når vi kommer tilbage til hovedstaden, tjekker vi ind på vore centralt beliggende hotel, og begiver os derefter ud på en byvandring,  hvor vi skal lære den irske hovedstad lidt bedre at kende. Byen blev grundlagt i 841 e.Kr. af norske og danske vikinger. I middelalderen overtog normannerne byen og byggede Dublin Castle som symbol på englændernes overherredømme over Irland. Dette varede ved indtil påskeoprøret i 1916, hvorefter Irland blev en selvstændig republik.

Dublin er delt i to af floden Liffey, der løber tværs gennem byen i øst-vest-gående retning. Gennem århundreder har floden delt byen, ikke bare i fysisk forstand, men også som en mental grænse mellem den tidligere fornemme bydel syd for floden og den mindre fine nord for floden. Det nordlige Dublin blev udbygget i 1700-tallet, og på trods af områdets ry som mindre fint og velhavende end det sydlige Dublin bærer bydelen stadig præg af 1700-tallets flotte, neoklassicistiske arkitektur. Norddublins centrale færdselsåre er den imponerende indkøbsgade O’Connell Street, der er kantet af statuer, monumenter og fine, gamle huse. Ud over denne prægtige boulevard lægger vi vejen forbi det historiske General Post Office, hvorfra republikken Irland blev proklameret i 1916.

Når vi bevæger os syd for Liffey-floden, bliver omgivelserne endnu mere sofistikerede med enorme palæer og pladser i overdådig georgiansk byggestil. En af Dublins fineste georgianske pladser er den store Merrion Square, hvor husene har bibeholdt deres smukt udskårne døre i stærke farver, sine sirlige støbejernsbalkoner og de obligatoriske halvmåneformede vinduer over indgangsdørene. I det gamle byhus i Merrion Square nr. 1 sad forfatteren Oscar Wilde og skrev sine skuespil og fortællinger i 1800-tallet. I denne del af Dublin ligger også det kæmpemæssige Trinity College, der er grundlagt af Elizabeth I i 1592. Irlands litterære arv er blandt andet udklækket her, og giganter som Jonathan Swift, Bram Stoker, Oscar Wilde og Samuel Beckett har alle været studerende på Trinity. Over for det gamle, smukke universitet ligger den ældste del af Dublin, hvorudfra byen voksede sig stor fra middelalderen. Her finder vi blandt andet Dublin Castle.

Om aftenen mødes vi på hotellet og spiser en fælles middag og taler om turens oplevelser. Måske vælger du at følge med rejselederen om aftenen til en af de mange pubber i det festlige Temple Bar område. Her flyder øllet lifligt fra hanerne til tonerne af irsk folkemusik. Her kommer vi lidt tættere på den dejlige irske folkesjæl. Hvorfor ikke prøve en sort skummende Guiness inden det er tid til at returnere til hotellet for en velfortjent søvn.

(Dagens samlede kørsel 210 km.)

Dag 4
Dublin på egen hånd

I dag får du god tid til at udforske Dublin og de dejlige juleudsmykkede gader. Der er gode muligheder for at nyde en skøn dag på egen hånd. Besøg det kendte kaffe- og tehus Bewley’s fra 1840 der ligger på Grafton Street. Her kan du nyde en kop te eller kaffe og en sandwich og mærke stemningen. Det er også muligt at købe deres kendte teer med hjem. Du kan også vælge at spise frokost på The Bank on College Green, hvor en gammel bank er blevet lavet om til en dejlig restaurant, eller måske lader du dig lokke af en af de mange hyggelige pubber der serverer klassisk Irsk mad med en god skummende øl til.

Middagen i dag er på egen hånd. Måske lokker Temple Bar-området og baren af samme navn senere på aftenen. Og så kan man synge med på gamle klassikere som Finnegan’s Wake som har været på repertoiret siden 1864 eller måske The Irish Rover – en ting er sikkert: Der er stemning som intet andet sted.

Dag 5
Dublin – København

Vi spiser vores sidste morgenmåltid i det grønne Irland og kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver hjem til Danmark.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 6.498,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
1.450,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Dublin t/r
  • Udflugter og transport jf. program
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad hver (dag 2-5), og 2 middage (dag 1 og 3)
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Gouda Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge (beregn ca. 6 euro pr. person)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser  § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from Dejlig rejse med gode oplevelser Rejsen var fint arrangeret, og vi så og hørte meget bl. a. om Irlands historie. Fik set meget af Irlands smukke natur. At rejsen blev så god skyldes i særdeleshed guiden Janne, som var meget oplysende og meget venlig og hjælpsom. En af de bedste guider vi har været ude for.
Date published: 2023-12-12
Rated 5 out of 5 by from Perfekt måde at få indtryk af Irlands natur og kultur Perfekt måde at få indtryk af Irlands natur og kultur. Nu har man lyst til at gå senere mere i dybden. Guiden var meget vidende, hjælpsom oh inspirerende med mange gode forslag. Hotellet i Dublin lå perfekt centralt. Dog havde jeg meget svært ved at sove pga larmen af udendørs aircondition ved mit vindue (værelse nr 137).
Date published: 2023-12-11
Rated 5 out of 5 by from Fantastisk tur til Irland. Fantastisk spændende tur til Galway og Dublin. Rejseleder må siges at være eminent. Hun er helt igennem et fantastisk menneske, der formidler sin viden på en måde, der inkluderer alle, så alle har forstået og fået en masse ud af Galway, Dublin og Irland og med kant af humor. Vi er vilde med Irland og Rejselederen.
Date published: 2023-12-09
Rated 5 out of 5 by from En rigtig dejlig rejse Rejsen var spændende, vores rejseleder var rigtig dygtig, hun havde sat sig ind i Irlands historie, og var god til at formidle den. Vi fik den fortalt på turen tværs over Irland Vi boede på nogle dejlige hoteller, og hvis der var fejl og mangler, gjorde hun alt hvad hun kunne for at rette op på det. Hun fandt rigtig hyggelige pup’s hvor vi alle kunne være sammen.
Date published: 2022-12-15
Rated 5 out of 5 by from Stor oplevelse Irland levede op til vores forventninger, både turene og vores super guide eneste minus var hotel nr to, det der skulle forestille tre retters menu var bare afspisning i et koldt trist lokale og værelser så små at man ikke kan tillade sig at kalde det dobbelt værelse
Date published: 2024-01-07
Rated 4 out of 5 by from God planlægning og relevans En tur på tværs af landet krydret med historie og kulinariske lækkerier
Date published: 2023-12-13
Rated 5 out of 5 by from Rigtig god tur. Tilpas antal dage til indlevelse i Irlands histore leveret af en fantastisk god rejseleder, Janne. Var ligeledes god til at inddrage alle rejsedeltagere. Godt gået.
Date published: 2023-12-10
Rated 4 out of 5 by from Juletræ til Irland Havde en dejlig tur. Gode og centrale hoteller. Janne, guiden var FANTASTISK. Hun var rigtig god til at fortælle om Irland og viste os mange spændende ting. Hvis man vil juletur, så er det nok mere Tyskland, som man skal tage til.
Date published: 2023-12-09
  • y_2024, m_10, d_14, h_6
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.42
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_7, tr_76
  • loc_da_DK, sid_IERTR02, prod, sort_[SortEntry(order=FEATURED, direction=DESCENDING), SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser