Julestemning i Skotland

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Historiske oplevelser fra Stirling Castle til livlige Edinburgh

Tag med på en oplevelsesmættet og hyggelig juletur til Skotland. Vi skal nyde nogle skønne dage i de to byer Stirling og Edinburgh, som efter alle kunstens regler er pyntet op til højtiden.

Skotland er med sit bølgende højland, sine dramatiske landskaber og vidtstrakte skove, hvor vandfald kaster sig ned i dybe kløfter, også et smukt syn om vinteren.

Her venter der den besøgende en verden af mytiske legender og spektakulære seværdigheder fra smukke gamle slotte og historiske byer til moderne bycentre, der er fyldt med spændende butikker og gode restauranter.

Skotland er en interessant fusion af fortid og nutid og om vinteren er den mørke himmel fyldt med et væld af stjerner, hvilket gør Skotland til et sted fyldt med magi og mystik, der har det med at fortrylle den besøgende.

Særligt i december måned, hvor julen banker på døren, er det hyggeligt ud over det sædvanlige. 

Stirling var en vigtig by i Skotlands historie og spillede en nøglerolle i kampen for uafhængighed. Vi får tid til at besøge et par af de vigtigste historiske seværdigheder, herunder Stirling Castle, der giver et indblik i Skotlands historie. Her besøger vi også det lokale destilleri og får en præsentation af den populære drik gin, hvis popularitet allerede begyndte under "The Gin Craze" i det 18. århundrede. 

Efter to nætter I Stirling går turen tilbage til den livlige storby Edinburgh, hvor vi bor de sidste to nætter. Vi skal på en skøn gåtur gennem byen, besøge en lokal pub samt nyde julestemningen i denne pragtfulde by.

Der bliver også rig mulighed for at kigge på butikker på Princess Street, The Royal Mile eller George Street ligesom man kan besøge det berømte julemarked eller blot nyde stemningen på et listigt sted med udsigt til det imposante Edinburgh Castle.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Svensk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta GBP

Dagsprogram 5 dage
Dag 1
København – Edinburgh - Stirling. Besøg på gin destilleri
Dag 2
Stirling – Byvandring og besøg på Stirling Castle
Dag 3
Stirling til Edinburgh med panoramasightseeing og byvandring
Dag 4
Edinburgh på egen hånd
Dag 5
Edinburgh – København

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
6.698,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Edinburgh - Stirling. Besøg på gin destilleri
En pint øl kan nydes

Fra lufthavnen sætter vi kursen direkte mod mod Stirling, som vi ankommer til efter ca. 45 min. kørsel. Inden vi kommer frem til hotellet skal vi opleve det lokale destilleri. Skotland er jo mest kendt for deres whisky, men Skotter har også en langvarig kærlighed til gin, og den skotske ginindustri har oplevet en imponerende genopblussen. Lokale destillerier producerer en række unikke ginvarianter, hvilket afspejler skotsk dedikation til kvalitet og innovation inden for spiritusverdenen. Gin blev introduceret til englænderne allerede i 
1688 af de hollandske soldater, der erobrede England under Villiam af Orange. Den nu afdøde dronning Elizabeth II var også glad for gin. Hendes favoritdrink var 2 dele Dubbonet og 1 del gin med isterninger og en skive citron. I forbindelse med dronningens begravelse indkøbte englænderne så meget Dubbonet, at der faktisk var udsolgt i lange perioder. 

Herefter kører vi til vores hotel, hvor vi tjekker vi ind, og det bliver tid til at besøge spiser middag sammen. Måske har man lyst til at besøge en af de lokale pubber efter middagen, hvor man passende kan prøve en af dronningens yndlingsdrikke, eller smage på den lokale skotske whisky. 

(Dagens samlede kørsel 55 km. – samlet køretid 1 time.)

Dag 2
Stirling – Byvandring og besøg på Stirling Castle

Vi indleder dagen med en byvandring, hvor vi skal se nærmere på Stirling. På vores tur skal vi høre om byen og områdets spændende historie, og så skal vi ikke mindst besøge Stirling Castle.

Den gamle fæstning, er blevet brugt af konger og dronninger gennem århundreder. Når vi træder inden for dens mure, føles det som om vi er rejst tilbage i tiden og ind i en verden af gamle riddere, konger og dronninger. Fra toppen af borgen kan vi skue ud over det bakkede landskab og de mange monumenter, der er et symbol på Skotlands stolte historie.

Vi kommer også til at høre om skotternes nationale stolthed. Stirling er nemlig tæt forbundet med William Wallace, den berømte skotske frihedskæmper vi også kender som ”Braveheart” fra filmen af samme navn. Braveheart kæmpede mod den engelske besættelse i det 13. århundrede, og han blev født i nærheden af Stirling og var en af de mest berømte helte i Skotlands historie. Udenfor byen finder man også et monument, der er dedikeret til ham og mindes hans modige kamp.

Byens gader er fyldt med charme og hygge. De brostensbelagte gader fører forbi smukke huse med farverige døre og små butikker, hvor man finder lokalt håndværk. Måske fristes du til at købe en kilt eller en sækkepibe med hjem?

Her i den hyggelige by fornemmer man desuden den skotske gæstfrihed og venlighed på nærmeste hold, og mon ikke der bliver tid til at nyde en varm kop te eller en dram af den lokale whisky i løbet af dagen.

Eftermiddagen er til egne eventyr i den lille by, der er en af Skotlands skjulte perler og et interessant sted for rejsende, som vil have en smag af Skotlands stolte fortid.

Om aftenen er middagen på egen hånd, og der er mange gode muligheder for at finde et hyggeligt sted i byen. Der bliver helt sikkert også mulighed for at nyde en god pint øl eller en whisky enten på hotellet eller på en af de nærliggende pubber efter middagen.

Dag 3
Stirling til Edinburgh med panoramasightseeing og byvandring

Efter morgenmaden er det tid til at køre mod Edinburgh. Når vi kommer tilbage til hovedstaden, tjekker vi ind på vores centralt beliggende hotel og begiver os derefter ud på en byvandring, hvor vi skal lære den skotske hovedstad lidt bedre at kende. 

Vi får et overblik over byens historie og nogle af byens historiske højdepunkter. Vi kommer blandt andet forbi de UNESCO-fredede bydele Old Town og neoklassicistiske New Town.

I den gamle bydel Old Town kan vi se Edinburgh Castle, der rejser sig på toppen af en af de syv høje, som dominerer bybilledet. 

Hver dag klokken 13, på nær om søndagen, affyrer en af slottets kanoner et bragende skud. Denne tradition var oprindelig en service til søfolkene ude i havnen i Leith, så de kunne stille skibets ur, når de vendte hjem fra deres rejser. 

På trods af GPS og satellitstyrede ure fortsætter skikken dog den dag i dag, og hvis nogen farer sammen af forskrækkelse, er der højst sandsynligt tale om tilrejsende, da de lokale end ikke ænser braget.

En anden af byens markante høje er den udslukte vulkan Arthur’s Seat. Ifølge den skotske forfatter Sir Walter Scott, der blandt andet skrev ridderromanen ”Ivanhoe”, er dette det bedste sted at beundre solopgangen og solnedgangen. Med Arthur’s Seat er Edinburgh den eneste europæiske storby, der kan prale af at have en udslukt vulkan i sin bymidte.

Vi bevæger os gennem New Town, der på trods af sit navn, er over 200 år gammel. Bydelen blev tegnet af den unge arkitekt James Craig, og den symmetriske opbygning kom sidenhen til at influere stærkt på europæisk byplanlægning.

Eftermiddagen har du fri til at gå på opdagelse i byen. Du kan evt. lægge vejen forbi nogle af de mange museer eller gallerier eller ordne de sidste indkøb.

Skulle man have lyst til at følge med rejselederen på Edinburgh Castle er der også mulighed for dette på morgendagens fridag. Den historiske fæstning ligger højt hævet over byens centrum. Gennem næsten tusind år har den tjent som militærbase for skotske monarker. Vi udforsker dens forsvarsværker, tårne og brystværn og tager på en rejse gennem historien. 

Når vi går gennem porten, mødes vi af statuerne af to af det 14. århundredes vogtere af skotsk uafhængighed, Robert the Bruce og William Wallace, også kendt som "Braveheart". Træd ind i storsalen, hvor Charles I holdt banketter, og besøg soveværelset, hvor Mary, dronning af Skotland, fødte den fremtidige James VI af Skotland, som forenede den engelske og skotske krone. 

Tag en tur op ad trappen til første sal, hvor du vil finde de skotske kronjuveler, inklusive Skæbnestenen, en blok rød sandsten, der har været brugt ved kroningsceremonier i århundreder. Besøg også det skotske nationale krigsmindesmærke, som er rejst til ære for skotske soldater, der mistede livet i militære konflikter gennem historien. Edinburgh Castle er i sandhed et sted, hvor historie og eventyr holdes i live (entre ikke inkluderet, ca. 19,50£).

Når det bliver tid til at spise, kan du prøve kræfter med den skotske specialitet haggis – fyldt fåremave – eller måske nøjes med en mindre eventyrlysten, men til gengæld fantastisk saftig Aberdeen Angus-steak, der er frisk fra højlandet. Måske du finder tid til en pint på en af de mange pubber i Rose Street eller en kop kaffe på en af byens caféer, hvortil du bør prøve nogle af de delikate smørsmåkager, også kaldet shortbread.

Om aftenen samles vi for en hyggelig middag sammen.

(Dagens samlede kørsel 60 km.)
 

Dag 4
Edinburgh på egen hånd

Dagen i dag er til egne eventyr. Der er masser at se i byen og en række af de mange spændende museer er gratis at besøge. Det gælder blandt andet National Museum of Scotland på Chamber’s Street og Scottish National Gallery hvor der hænger malerier af store mestre som Cezanne, Van Gogh, Monet, Vermeer og selveste Rafael. 

Er man interesseret i krig og Skotlands historie kan man besøge National War Museum, hvor der også er gratis adgang. 

Fra sidste weekend i november er der desuden et stort og kendt julemarked i byen, som er oplagt at besøge. Og mon ikke de mange butikker kan lokke til lidt flere indkøb.

Aftenen er til egne eventyr og det er muligt at begive sig ud og spise middag på egen hånd i Edinburgh.

Dag 5
Edinburgh – København

Vi spiser vores sidste morgenmåltid i Skotland og kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver hjem til København efter en hyggelig og oplevelsesmættet julerejse.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 6.698,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
1.900,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Edinburgh t/r
  • Udflugter og transport jf. program
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad hver (dag 2-5), og 2 middage (dag 1 og 3)
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Gouda Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge (beregn ca. 6 euro pr. person)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Elektricitet

Danske el-apparater kan normalt kun bruges i Storbritannien ved hjælp af en adapter (kan købes både i Danmark og i Storbritannien). Ofte går det dog på visse hoteller at bruge stikket på badeværelset, der er beregnet til barbermaskine. Vi anbefaler dog, at man har en adapter med på rejsen.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Mere om Skotland

Her kan du få mere at vide om Skotland: www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/skotland
 

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 4 out of 5 by from Skøn rejse med smuk natur og hyggelige oplevelser Meget vidende og kompetent rejseleder der altid havde uddybende svar parat på spørgsmål. Hyggelige medrejsende og dejlig afveksling mellem planlagte ture/oplevelser og tid på egen hånd. Ku godt ønske en dagstur hvor vi så lidt mere af . højlandet. Ku ønske ølbryggeri besøg byttes ud med whisky bryggeri,- mere skotsk🤗
Date published: 2023-12-10
Rated 4 out of 5 by from Hyggelig juletur God og meget vidende rejseleder. Hyggeligt besøg på bryggeri, men når man er i Skotland, burde man vel besøge et whiskydestilleri i stedet for. Første måltid var rigtig godt. Andet måltid - på en italiensk restaurant, hvor hovedretten var pasta med tomatsovs - det er der ikke meget Skotland over.
Date published: 2023-12-08
Rated 4 out of 5 by from Indholdsrig skøn rejse med julestemning En skøn rejse med historisk indhold og en dygtig rejseleder. Dejlig julestemning i Edinburgh.
Date published: 2023-12-07
Rated 5 out of 5 by from Juletur til Skotland En rigtig god rejse og fantastisk rejseleder. Måske kunne Alle 5 dage være i Edinburgh og så køre ud derfra istedet for at bo i Stirling de første dage. Der er mere at se i Edinburgh når der er tid på egen hånd end i stirling
Date published: 2023-12-04
Rated 4 out of 5 by from En hyggelig, noget komprimeret rejse Fin rejse med fokus på Skotlands historie såvel som moderne forhold. Både Stirling og Edinburgh er spændende byer, men ret kuperede og anstrengende at gå rundt i, specielt i flok. I Edinburgh er der mange museer, National Gallery kan varmt anbefales med skotsk - og anden - billedkunst fra renaissancen til i dag. Skotterne er venlige og imødekommende. Man skal huske drikkepenge, det er en god ide at hæve lidt kontanter. Rejsen er egnet som appetitvækker på yderligere skotlandsture
Date published: 2023-12-04
Rated 3 out of 5 by from OK rejse dog mere strabadserende end forventet. Rejsenmålet som beskrevet
Date published: 2023-12-04
Rated 5 out of 5 by from Julestemning i Skotland Spændende og fin indholdsrig rejse med store oplevelser i South Queensferry, Stirling og Edinburgh. Ros til rejselederen for kompetent viden, kundskab og levering af historie og kultur samt tilrettelæggelse i øvrigt. Bryggeribesøg kan/bør undlades, da bryggeriets tilrettelæggelse var uprofessionelt planlagt og forvirrende. Var slet ikke klar til besøget. Tiden bør anvendes på anden måde eller i Stirling. Billetter til Edinburgh Castle bør tilkøbes hjemmefra ved bestilling af rejsen. God rejse med Norwegian med altid god service i højsædet, både ved ud- og hjemrejse.
Date published: 2023-12-04
Rated 3 out of 5 by from Skotland har mange ting at byde på 4 gode dage. Men hotelstandarden (især Edingburgh) var elendig. Og bryggeribesøg alt for langtrukkent.
Date published: 2023-12-02
  • y_2024, m_4, d_24, h_7
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.42
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_2, tr_9
  • loc_da_DK, sid_GBRTR11, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser