Kajakkursus for begyndere i Grønland

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Lær at ro kajak i Grønland, arnestedet for sporten. Med udflugt til Indlandsisen og midnatssejlads i Isfjorden

I tusindvis af år har inuitterne roet kajak i de grønlandske farvande, så hvad passer bedre end at deltage i et kajakkursus i netop Grønland? 

Over 2 dage på IPP 2 begynderkurset lærer du grundlæggende ro- og redningsteknikker. Du får masser af tid på vandet under kyndig vejledning af vores certificerede instruktører. Kurset giver mulighed for at opnå IPP 2 certifikat, hvilket er adgangskravet i de fleste kajakklubber.

Rammen for vores kursus er Oqaatsut, kongerigets nordligste kajakcenter, og her kan du opleve isbjerge og Oqaatsuts magiske natur fra kajak. Efter kurset er der tid til midnatssejlads mellem isbjergene i Ilulissat og en tur til Indlandsisen i Kangerlussuaq.

I rejsens pris indgår leje af vest, sprayskirt, tørdragt og uld-inderdragt – alt sammen af højeste kvalitet. Derfor er det ikke nødvendigt at tage sit eget udstyr med.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Albatros aktiv

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta DKK/ISK

Dagsprogram 5 dage
Dag 1
Fly København – Kangerlussuaq – Ilulissat. Velkomst og sightseeing
Dag 2
Ilulissat – Oqaatsut og IPP2-kursus del 1
Dag 3
IPP2 del 2, retur til Ilulissat, midnatssejlads i Isfjorden
Dag 4
Ilulissat – Kangerlussuaq, tur til Indlandsisen Punkt 660 og afskedsmiddag på Roklubben
Dag 5
Fly Kangerlussuaq - København

Hoteller

H8 Oqaatsut

Vandrehjemmet ligger i fantastiske omgivelser med vandet som nærmeste nabo. Om du er sejlet ud eller vandret over er lokationen perfekt, ruten til Ilulissat starter umiddelbart bagved vandrehjemmet og sejlturen starter lige udenfor vandrehjemmet.

Her kan du nyde det rustike og simple, men med adgang til restauranten der byder på lækre retter tilberedt af friske Grønlandske råvarer. Så om du bor her i flere dage eller vil nyde stilheden med en enkelt nat giver vandrehjemmet dig rig mulighed for at opleve Oqaatsut. Restauranten serverer morgenmad, frokost og aftensmad.

Vandrehjemmet har et simpelt koncept med dele værelser og med mulighed for tilkøb af internet.

Toilet faciliteterne er delte og er tørcloset. Bad er muligt i byens servicehus som tilkøb.

Polar Lodge

Polar Lodge er et af Kangerlussuaqs hyggelige, traditionelle vandrerhjem. Polar Lodge ligger 100 meter fra lufthavnsbygningen med udsigt over landingsbanen og adgang til Kangerlussuaqs lille bymidte med lokalt supermarked.

Naturen og oplevelserne er i centrum på en rejse til Grønland, og derfor har vi valgt at bo lidt mere simpelt, end du ellers er vant til på en Albatrosrejse. Til gengæld er der masser af hygge og afslappet atmosfære på vandrehjemmet.

Dobbeltværelserne er meget små og simpelt indrettet med senge (inkl. sengetøj som man selv skal lægge på), skrivebord, stol og et lille klædeskab. Bad og toilet er på gangen. Vandrehjemmet Polar Lodge består af 2 langhuse, og i hvert hus er der fælles spise- og opholdsrum, hvor vi spiser morgenmad. 

”Smør-selv” frokost
Til frokost får du dejlig smør-selv-mad med smagsprøver af lokale råvarer og hjemmebagt brød i samarbejde med en af Kangerlussuaqs lokale erhvervsdrivende. På nogen dage smører vi en madpakke om morgenen og tager den med på tur, på andre dage kommer vi tilbage til vandrehjemmet og spiser frokost sammen.

Restaurant Roklubben
Alle aftensmåltider indtages på Kangerlussuaqs bedste restaurant – Restaurant Roklubben. Chefkokken og restaurantens medarbejdere byder jer hver aften velkommen i charmerende og hyggelige omgivelser og en enestående madoplevelse baseret på de bedste grønlandske råvarer. Hellefisk, moskusokse, rensdyr og kammuslinger er blandt specialiteterne. Og naturligvis får vi også lov til at smage de mere særprægede egnsretter som hval-carpaccio og matak (hvalhud).

Hotel Hvide Falk

Hotellet ligger lige midt i byen med fantastisk udsigt ud over Diskobugten og Isfjorden. Restauranten serverer retter af høj international standard baseret på friske grønlandske råvarer. 
I hotellets pub er det muligt at nyde en drink skønt akkompagneret af det smukke syn af drivende isfjelde.

Værelserne er lyst og venligt indrettet og har eget bad og toilet, TV, telefon samt internetforbindelse mod betaling. Alle værelser er renoveret i 2022-23.
På alle afgange er der mulighed for at tilkøbe sig opgradering til værelser med udsigt over havet. Disse skal bestilles i forbindelse med købet af rejsen eller senest 60 dage før afrejse.

For børnefamilier er der mulighed for at blive indkvartering i lejligheder, som ligger lige nedenfor hotellet, helt tæt ved vandkanten. Lejlighederne er enten to værelses (4 personer) eller etværelses med hems (3 - 4 personer).
Toværelseslejlighederne er indrettet med et stort, rummeligt soveværelse til to personer, mens stuen indeholder sofaarrangement samt et skrivebord. Stuen kan indrettes med to ekstra opredninger til børn.
Alle lejligheder har egen terrasse ud mod fjorden, hvorfra man har førsteparket til Disko Bugten og drivende isbjerge. Alle lejligheder er udstyret med eget bad og toilet, samt mulighed for at lave kaffe og the.
Lejlighederne er indrettet med et lille tekøkken og køleskab.

Læs mere på hotellets hjemmeside: http://www.hotelhvidefalk.gl

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Kangerlussuaq – Ilulissat. Velkomst og sightseeing
Ilulissat betyder på grønlandsk 'isfjelde'

Efter flyrejsen fra København til Kangerlussuaq og derfra videre til Ilulissat ankommer vi til Albatros’ Hotel Hvide Falk. Her vil rejselederen introducere os til Ilulissat og omegn. Før vi kigger nærmere på byen og vandrer ud til Sermermiut-sletten, finder vi kajakudstyr der passer. Sermermiut betyder ”folket ved bræen”, og stedet har været beboet helt tilbage fra 1400 f.Kr. og frem til 1737. Bopladsen fremstår i dag som en række græsbevoksede, firkantede “kratere”, som var fundamenter til husene, man boede i. Således lidt klogere på området, vi befinder os i, vender vi tilbage til hotellet og en dejlig velkomstmiddag.

Dag 2
Ilulissat – Oqaatsut og IPP2-kursus del 1
Den hyggelige bygd Oqaatsut

Vi starter dagen med morgenmad.  Så er det tid til at tage det udstyr vi gjorde klar dagen forinden og hoppe på båden til Oqaatsut. Her tjekker vi ind på H8, som er en simpel, men hyggelig bygning med egen restaurant og husene omkring bliver vores base for kurset.

Første dag af kajakkurset vil vare fra kl. 10:00 til ca. 18:00 og inkluderer tid til frokost.

Før aftensmaden tager guiden os ud på en tur i bygden og fortæller om forholdene i her.

Vi nyder aftensmad i H8 og finder os til rette på vandrehjemmet, langt fra hverdagens stress og jag.

Dag 3
IPP2 del 2, retur til Ilulissat, midnatssejlads i Isfjorden

Efter morgenmaden går vi på vandet og starter tidligt. Kl. 08:00 er vi i gang og vi gennemgår det sidste for at få frigivelsesniveauet IPP2. Efter kurset som evalueres løbende, vil du kunne leje kajak de fleste steder i Danmark, da du efter kurset kan redde dig selv eller en anden i vandet. Du har derudover fået færdigheder til at kunne færdes sikkert og forsvarligt på vandet. Ligeledes vil du have fået forståelse for kajakken og dens virkemidler, Forhåbentlig kommer du også fra kurset med et ønske om at lære mere.

Båden henter os efter aftensmad og vi sejler omkring isbjergene, før vi ankommer til hotellet og tjekker ind igen. Instruktøren vil sørge for at melde jer ind i det danske IPP-system og I vil i løbet af to uger få et kort sendt til adressen I har oplyst.

Dag 4
Ilulissat – Kangerlussuaq, tur til Indlandsisen Punkt 660 og afskedsmiddag på Roklubben

Vi spiser morgenmad på hotellet og bliver derefter kørt ud til lufthavnen. Vi flyver med Air Greenland til Kangerlussuaq, bygden vi fløj igennem på vej til Ilulissat. Vi skal samme vej tilbage, men vi gør denne gang et stop her. Vi tjekker ind på enten Polar Lodge eller Old Camp og dernæst er der inkluderet en tur til Indlandsisen. Det er en stor og særegen oplevelse at bevæge sig på denne næsten levende organisme og mærke den massive kulde fra den mægtige is.

Ruten ind mod isen følger den lange Sandflugtsdal med den lige så lange smeltevandselv, der bruser af sted med sit grumsede turkismælkehvide vand. Først passerer vi Kangerlussuaqs interimistiske golfbane, så en miniatureskov af nåletræer, og siden den cirka 400 meter høje kegleformede klippe Sukkertoppen.
Turen går videre mellem de hele tiden vekslende, fantastisk smukke landskaber af søer, frodig fjeldhede og tæt pilekrat, der indimellem afløses af store strækninger med golde sandklitter og fjelde uden nogen form for vegetation. Det er efter grønlandsk målestok et mildt landskab med en rig flora.

Et par kilometer fra Indlandsisens yderste bastion, Russelgletsjeren, drejer vi op i terrænet og fortsætter til Punkt 660 i et af de smukkeste islandskaber i Grønland, med Indlandsisen tronende i baggrunden og række efter række af gletsjerudløbere mod nord og syd.

Efter turen tager vi ud på den velrenommerede Restaurant Roklubben. Her vil vi nyde en sidste aftensmad sammen med udsigt ud over Lake Fergusson. Hyggelige omgivelser til at sætte punktum i bogen for turen! 

Dag 5
Fly Kangerlussuaq - København
I Kangerlussuaq lufthavn

I dag flyver vi fra Kangerlussuaq efter morgenmaden. Der bliver sørget for transfer til lufthavnen og vi vil hermed sige på gensyn til Grønland, oplevelserne og et kajakbevis for livet!

Prisinformation

Tillæg for enkeltværelse

1.998,–

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Ilulissat t/r
  • IPP2-bevis efter endt kursus
  • Byvandring Ilulissat
  • Vandring til Sermermiutsletten
  • Informationsmøde
  • Leje af kajak og udstyr
  • Undervisningsmateriale
  • Al nødvendig lokal transport
  • 2 nætter på Hotel Hvide Falk i delt dobbeltværelse med eget bad & toilet
  • 1 nat på vandrehjem
  • 1 nat i Polar Lodge eller Old Camp
  • Helpension
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tilslutning med dansk indenrigsfly i Danmark
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Øvrige måltider
  • Drikkevarer 
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  •  Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 4 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Bagage

Det er en god ide at tage vandtæt rygsæk med. Vi har nogle vandtætte poser, og etuier til mobiltelefoner, som du kan låne under kurset.

Det er muligt at indtjekke mere end ét stykke bagage uden meromkostning med Air Greenland, så længe de vejer under 20 kg tilsammen. Derfor er det muligt fx at tage sin egen pagaj med.

Beklædning

Vi rejser tidligt på sommeren og temperaturen er omkring 10 grader. Derfor er det vigtigt med en god lag-på-lag-beklædning. Vi anbefaler, at du også har tøj og et par gode sko eller støvler, du kan vandre i. I rejsens pris indgår leje af vest, sprayskirt, tørdragt og uld-inderdragt – alt sammen af højeste kvalitet. Derfor er det ikke nødvendigt at tage sit eget udstyr med.

Forventninger

Denne rejse er en kursustur. Det betyder, at vi forventer mere af dig som gæst end på en almindelig rundrejse. Dette er en anderledes rejse, som vil give dig en oplevelse ud over det sædvanlige!
Der vil være noget materiale der skal læses i forberedelse til turen.

Krav til deltagerne

Almindeligt helbred med almindelig mobilitet. Du vil blive undervist i IPP2-niveau, men det kræver ikke noget specielt.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser