Karpaterbjergenes kulturskatte

Vi flyver fra København sidst på eftermiddagen og lander i den rumænske hovedstad først på aftenen. Vi kører direkte til vores hotel og indtager en sen aftensmad.

Efter en god nats søvn er det blevet tid til at kigge nærmere på hovedstaden Bukarest, der i mellemkrigstiden var kendt som ”Østens Paris” på grund af sin elegante, franskinspirerede arkitektur. 2. Verdenskrigs bombardementer og jordskælv i 1940 og 1977 ryddede dog godt ud i de smukke 1800-talsbygninger, som nu er suppleret af nyere arkitektur fra Sovjettiden. 

Bukarest er med sine to millioner indbyggere Rumæniens største by og var hovedstad for Valakiet indtil 1862, da Valakiet og Moldavien indgik et forbund, der senere skulle blive kongeriget Rumænien. Det var også i Bukarest, en del af kampene under revolutionen i 1989 blev udkæmpet, hvilket man stadig kan se på skudhuller i murene rundtomkring. 

Vi starter tidligt om morgenen og kører forbi Den Fri Presses Hus, hvor de fleste aviser har deres hovedkvarter, og som er et skoleeksempel på den noget bombastiske byggestil socialistisk realisme. Videre til Triumfbuen, som er bygget efter parisisk forbillede til minde om 1918, hvor Transsylvanien blev indlemmet i riget. Vi passerer endvidere Sejrspladsen, en af byens centrale pladser, hvor blandt andet regeringsbygningen ligger – ikke at forveksle med Ceausescus gigantiske Parlamentspalads. Vi runder også Revolutionspladsen, der er hjem for flere vigtige historiske bygninger: det tidligere kongelige palads, der nu huser Nationalmuseet for kunst; universitetsbiblioteket, koncerthallen Athenæum og den tidligere Centralkomité for at nævne et par stykker. 

En del af køreturen går ad Sejrsboulevarden, som har været byens mest fashionable gade, siden den for godt 300 år siden blev belagt med træ, så den var farbar, når andre veje var rene mudderpøle. Dengang havde mange adelige familier deres villaer her, i dag er det navne som Gucci, Armani og Rolex, der pryder vejsiden. 

Vi sætter nu kursen mod ”Karpaternes perle”, Sinaia. Byen besøges af skiløbere om vinteren og vandrere om sommeren. Sinaia var hjemsted for Rumæniens første konge, Karol I, som fik bygget sommerslottet Peles. Vi får en rundtur på slottet, der dog først stod færdigt få måneder før kongens død. Da havde byggeriet været i gang i 39 år. Man forstår tidsforbruget, når man ser de utroligt kunstfærdigt udsmykkede rum, med udskårne trælofter, forgyldninger og tusindvis af detaljer.  

Efter nogle spændende oplevelser begiver vi os mod et af Rumæniens største turistmål, Slottet i Bran. Slottet kaldes også ”Draculas slot”. I Bram Stokers roman bor grev Dracula på et slot oppe på et højdedrag i Transsylvanien med en dyb flodkløft forneden. Beskrivelsen passer perfekt på Bran-slottet, og det er ikke usandsynligt, at Stoker har ladet sig inspirere af netop dette slot. Hvad angår den ”ægte” Dracula, Vlad III, er det langtfra bevist, at han havde nogen forbindelse til Bran-slottet. Visse kilder hævder dog, at han blev holdt fanget der i to måneder på ordre af den ungarske konge Matei Corvin. Myte eller ej, Bran-slottet lever op til alle forventninger om et eventyrligt middelalderslot, som det hæver sig højt over dalen med myriader af hvide tårne og tilbygninger. Slottet er anlagt i slutningen af 1300-tallet og fungerede senere som grænsepost til bjergpasset mellem Valakiet og Transsylvanien. I 1920, efter Rumæniens samling, blev slottet kongelig residens. Derefter fulgte perioden med kommunisme, og kongefamilien blev landsforvist. Efterkommere af den tidligere kongefamilie har nu igen fået slottet i deres varetægt, og efter en omfattende restaurering er det åbnet som museum.

Vi spiser aftensmad i Dronning Maries smukt indrettede salon, der ligger lige foran slottet, hvilket er en helt speciel oplevelse. For det første får vi mulighed for at opleve slottet efter lukketid, hvor horderne af turister er taget videre, og desuden er det en helt unik oplevelse at spise i disse imponerende, historiske rammer.

Efter en anderledes aftensmad fortsætter vi de sidste 20 km tilbage til Brasov, hvor vi overnatter.

Brasov blev grundlagt af teutoniske riddere, en militærorden, der i 1211 blev inviteret af den ungarske konge for at kolonisere og forsvare den sydøstlige del af Transsylvanien, også kendt som Burzenland. Ridderne anlagde forskellige byer og borge her ved Karpaterne for at kunne forsvare bjergpassene. Da ordenen viste sig at blive lidt for magtfuld, udviste kongen den igen i 1225, men kolonisterne blev, og der er fortsat et stort tysk mindretal i området.

Brasov – hvis gamle tyske navn er Kronstadt – har en meget velbevaret middelalderbykerne, og en del af bymuren og de tilhørende tårne er restaureret. Vi starter ved Brasovs vartegn, Den Sorte Kirke. Den store gotiske kirke er egentlig mere grå, end den er sort, men navnet stammer fra 1689, hvor en stor brand ødelagde – og sværtede – en del af kirken. I kirken findes et stort orgel af den berømte berlinske orgelbygger Buchholz, og man mener, at det er det sidste af hans orgler, der er bevaret i sin oprindelige form.

Efter tid på egen hånd i denne smukke by fortsætter vi nordpå mod den tidligere hovedstad i Moldova, Iasi. 
Iasi er en af de mest betydningsfulde byer i det nuværende Rumænien og har en særlig plads i de fleste rumæneres hjerte. Byen har levet en omtumlet tilværelse, men fremstår i dag som et pragteksempel på rumænske byplanlægning. På en byrundtur til fods gennem den ældre bydel af Iasi ser vi nærmere på St. Paraschiva-katedralen, de tre hierarkiers kirke, kulturpaladset, Unionspladsen, nationalteatret og universitetspladsen.

I dag skal vi på en smuttur ud af Rumænien, når vi begiver os mod den selvstændige republik Moldova, der blev oprettet i 1940 som en sovjetisk delstat, og som siden 1991 har været en selvstændig republik. Næsten 80% af befolkningen er oprindeligt rumænere. Vores mål er hovedstaden Chisinau, hvor vi tager på byrundtur og ser nationalpaladset, triumfbuen og parlamentsbygningen. Moldovas hovedstad byder på en særlig symbiose mellem sovjetisk socialrealisme og vestlig kapitalisme, som tydeligt ses i gadebilledet. 

Om eftermiddagen kører vi ud til en af områdets store vingårde. Vi besøger enten Miliestii Mici eller Cricova, der begge er berømmet for deres store vinkældere, der hævdes at være de største i verden. Med over en million flasker vin fordelt i tunneller under jorden i et sindrigt vejnet er disse steder helt specielle. Begge vingårde er kendt for at lave mousserende vine efter den klassificerede franske metode for champagne – "Methode Champenoise”. Vingårdene producerer også en fin mousserende rødvin på Cabernet Sauvignon-druer med en fin blød smag med solbær og kirsebær. Vi smager fire af gårdens vine, før vi returnerer til Chisinau, hvor vi spiser middag og fordøjer dagens mange oplevelser.

Efter morgenmaden i Moldova kører vi tilbage mod Rumænien, nærmere betegnet Bucovina-regionen, der ligger nord for Transsylvanien og syd for Ukraine. Bucovina- og Moldavia-regionerne er kendt for et stort antal historiske og meget flotte klostre. De betragtes som områdets kulturelle juveler, og nogle af dem blev i 1993 optaget på UNESCO’s liste over bevaringsværdige bygninger. Klostrene er opført i 1300- og 1400-tallet og er kendetegnede ved helt utroligt flotte og velbevarede freskoer, som har en meget blå tone, og som har overlevet udendørs i alle disse år.

Første stop er landsbyen Agabia, der rummer Rumæniens største nonnekloster. Klosteret i sig selv er en pryd for øjet og vi går rundt i den smukke gårdhave, inden vi kigger forbi klosterets åbne værksteder, hvor mange af de næsten 400 nonner arbejder med lokalt kunsthåndværk, såsom vævede tæpper. De velholdte huse omkring klosteret huser også nonner, og der hviler en utrolig fred og idyl og den lille hyggelige landsby.
I umiddelbar nærhed finder vi det helt unikke kloster Voronet, opført i 1488 og efter sigende på kun tre måneder af den moldoviske hersker Stephan den Store som en del af forsvarsværket mod de fremstormende tyrkiske tropper. Her finder vi den mest kendte fresko, Dommedag, som påstås at være kopieret til Det Sixtinske kapel i Rom. Freskoen fylder hele den vestlige væg. Den meget markante blå farve er nu anerkendt som Voronet-blå og er med til at udødeliggøre klostret, som fortsat fungerer som kloster og huser en mindre befolkning af nonner. Efter at have dvælet ved Voronet, checker vi ind på vores lokale hotel i nærheden af Voronet, hvor vi nyder en velfortjent middag.

Det er blevet tid til at forlade Bucovina-regionen, og første stop er Targu Mures. Denne gamle middelalderby har med sin centrale placering været en smeltedigel mellem rumænsk og ungarsk kultur. Byen nævnes for første gang i 1322, og i byen ses fortsat tydelige spor fra den habsburgske påvirkning. Vi kigger forbi byens hovedtorv og se nærmere på nogle af de imponerende bygningsværker, byen har at byde på. 

Vi fortsætter rejsen gennem smukke landskaber med blødt bølgende vinmarker til byen Sighisoara. Ordet pittoresk dækker næsten ikke, når man skal beskrive Sighisoara, som er en utrolig velbevaret middelalderby med små lerklinede huse, der læner sig skævt mod hinanden ud til snoede, brolagte gader. Vi skal se Kirken på Bakken, som ligger for enden af en lang, overdækket trappe. På kirkegårdens gravsten kan man stadig se mange tyske navne.  

Sighisoara var traditionelt en håndværkerby, der i sine velmagtsdage havde så mange som 15 håndværkerlav, og mange af byens indbyggere var saksiske transsylvanere. Selveste Vlad III – med tilnavnene Dracula og Tepes (”Spidderen”) – er født i et hus i byens nu UNESCO-fredede citadel. Sighisoaras citadel er den gamle by omsluttet af bymur, og det er et af de steder, vi skal se på dagens byvandring. Sighisoaras citadel rummer
også Klokketårnet. Tårnet er det oprindelige rådhus bygget i 1280, og inden for de mere end to meter tykke mure befinder sig byens berømte ur fra 1600-tallet med 80 centimeter høje træfigurer, der langsomt roterer.

Vi fortsætter herfra til Sibiu, hovedstaden i Transsylvanien.

I Sibiu bor omkring 150.000 mennesker, og trods sin beskedne størrelse er byen et af Rumæniens kulturelle flagskibe. Byen blev udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i 2007, og her er tre teatre, et filharmonisk orkester og en hel del gode museer og festivaler. Det kulturelle islæt er dog ikke helt nyt – både Franz Lizt og Johan Strauss har opholdt sig i byen, og Rumæniens første skole, hospital og apotek blev bygget i Sibiu for flere hundrede år siden.

Vi tager på byvandring her i middelalderbyen, som blev grundlagt af tyske tilflyttere i slutningen af 1100-tallet. De transsylvanske saksere, som de kaldes, var en blandet flok af tysktalende indvandrere, som kom til området ad flere omgange i løbet af 1100- og 1200-tallet. Invitationen kom fra de ungarske herskere, som gerne ville have Transsylvanien koloniseret som en slags buffer-zone mod invasioner. Indvandrerne formåede at holde fast i deres kulturelle arv uden at blive assimileret, blandt andet talte – og taler – de stadig tysk, og op til 2. verdenskrig udgjorde de et stort tysk mindretal i Rumænien. Efter 2. verdenskrig blev de fleste udvist eller emigrerede, blandt andet til Østrig, Tyskland og USA. 

Vi begynder turen på Store Torv, der med sine 93 gange 142 meter rigeligt lever op til sit navn. Her ligger en del vigtige bygninger. Blandt andet Bruckenthalmuseet med en af landets fineste samlinger af kunst fra 1500- og 1600-tallet, den katolske kirke og rådhustårnet, der er et af de overlevende borgtårne fra bymurene. Vi går videre til en af byens andre vigtige pladser, Lille Torv. På vejen går vi under Løgnernes Bro, som efter sigende har sit navn efter de handlende, der før i tiden stod i nærheden og brugte alle kneb for at få solgt deres varer. Om eftermiddagen besøger vi det største frilandsmuseum i Rumænien, Astramuseet. 

Resten af dagen kan du udforske Sibiu på egen hånd, indtil vi mødes igen om aftenen. Dagens middag skal nemlig indtages i den nærliggende landsby Sibiel, og her skal vi smage nogle af Rumæniens specialiteter inklusive den lokale vin og brandy. Efter middagen kører vi tilbage til hotellet og får en god nats søvn.

Efter en tidlig morgenmad kører vi til lufthavnen, hvor vores fly venter.