Khmerernes rige - Vietnam, Cambodja og Thailand

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Følg i fodsporene på khmerernes stolte højkultur gennem Vietnam, Cambodja og Thailand inkl. Angkor Wat og sejlads ad Mekongfloden og Mekongdeltaet

For 1.200 år siden påbegyndte kong Jayaraman II, hvad der skulle blive verdens hidtil største bydannelse, i dag kendt som Angkor Wat. Khmerfolket byggede ikke bare en by, men et enormt rige, der strakte sig over hele den sydlige del af det gamle Bagindien – fra Thailand til Vietnam. Denne kultur er rejsens omdrejningspunkt, ikke mindst når vi besøger khmerernes tempelkomplekser ved Angkor Wat. Rejsen begynder i Ho Chi Minh City i Vietnam og går tværs gennem det gamle franske Indokina via Mekongdeltaet og Cambodja til Thailand.

Undervejs sejler vi på Mekongfloden, cykler langs rismarker i landlige omgivelser og går ud på opdagelse i de mange spændende byer, hvor sporene efter Pol Pots grumme regime og Vietnamkrigen stadig kan skimtes. Vi kommer tæt på de imødekommende befolkninger, når vi besøger lokale markeder, flydende landsbyer og små restauranter. 

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta Thailandsk baht, cambodjansk riel og vietnamesisk dong

Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København
Dag 2 Ankomst til Ho Chi Minh City. Velkomstmiddag
Dag 3 Ho Chi Minh City. Cu Chi-tunnellerne og byrundtur
Dag 4 Ho Chi Minh City – Can Tho i Mekongdeltaet
Dag 5 Chau Doc – Can Tho i Mekongdeltaet. Markedsbesøg og sejltur
Dag 6 Chau Doc. Cykeltur i landlige omgivelser. Afslapning på den skønne Victoria Nui Sam Lodge
Dag 7 Chau Doc ad Mekong-floden til Phnom Penh i Cambodia. Sightseeing i cykeltaxa
Dag 8 Phnom Penh. Byrundtur med Royal Palace, Tuol Sleng-museet og Killing Fields
Dag 9 Phnom Penh – Siem Reap via Spiderville
Dag 10 Siem Reap. Angkor Thom og Angkor Wat
Dag 11 Siem Reap. Flydende landsby ved Tonle Sap-søen og tid på egen hånd
Dag 12 Siem Reap - Battambang. Wat Phnom Banan-templet
Dag 13 Battambang – Chantaburi, Thailand
Dag 14 Bus til Bangkok og hjemrejse
Dag 15 Ankomst til København

Billeder

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
16.998,–
København
Udsolgt
17.998,–
København
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
20.498,–
København
Rejsen er inkl. forlængelse
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
17.998,–
Billund
17.998,–
København
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
20.498,–
København
Rejsen er inkl. forlængelse
16.998,–
København
Få pladser
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
19.498,–
København
Rejsen er inkl. forlængelse
16.998,–
København
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
19.498,–
København
Rejsen er inkl. forlængelse
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København
Vi flyver fra Danmark og overnatter på flyet.
Dag 2
Ankomst til Ho Chi Minh City. Velkomstmiddag
I Ho Chi Minh City er især trafikken en oplevelse

Vi lander i den pulserende metropol Ho Chi Minh City i det sydlige Vietnam. Byen har gennemgået en imponerende udvikling i de senere år, og gadebilledet er domineret af store, moderne bygninger, farverige reklameskilte, spritnye biler og bogstaveligt talt millioner af motorcykler. Men midt i det moderne findes stadig det vidunderlige Vietnam, lige som den franske kolonitid stadig præger bybilledet med brede alléer og flotte villaer.

Vi kører direkte til vores centralt beliggende hotel, hvor der bliver tid til at friske sig op, inden vi spadserer til en lokal restaurant, hvor vi nyder en velkomstmiddag. Har du energi til det, kan du kigge forbi det livlige natmarked på vejen tilbage til hotellet. 

Dag 3
Ho Chi Minh City. Cu Chi-tunnellerne og byrundtur
Cu Chi-tunellerne er flere steder udgravet i adskillige etager

I den tidlige morgenstund kører vi til de berømte Cu Chi-tunneller, der blev bygget af Viet Cong i perioden 1940-60. I første omgang for at hjælpe den lille landmandshær mod helikoptere og anden moderne krigsførelse, men da Vietnamkrigen var på sit højeste, strakte tunnelerne sig faktisk hele vejen fra Ho Chi Minh City til den cambodjanske grænse, og alene i Cu Chi-distriktet er der over 250 kilometer underjordiske tunneler.

Tilbage i Ho Chi Minh City spiser vi frokost og besøger et par af byens seværdigheder. Vi besøger først Præsidentpaladset, eller Uafhængighedspaladset, som det nu kaldes. Paladset er en klassisk bygning fra 1960’erne, hvor den sydvietnamesiske præsident Ngo Dinh Diem bestemte sig for at skifte den gamle, franske guvernørbolig ud med dette storslåede palads. Man får virkelig følelsen af svundne tiders storhed og rigdom, når man vandrer gennem de store sale, der står, som de blev efterladt i 1975.

Vi besøger også et af byens mest interessante museer, Krigsmuseet. Museet beskriver Vietnams lange kamp for selvstændighed med hovedvægt på Den Amerikanske krig, som vi kender som Vietnamkrigen fra 1965-1973.

Museet er opdelt i forskellige temaer og fortæller bl.a. om de eftervirkninger, særligt den biologiske krigsførelse havde under det såkaldte Agent Orange-program. Der er også udstilling om modstanden mod krigen i store dele af verden. I gårdhaven står gamle fly, kampvogne m.v. udstillet. Det er et barsk museum, men naturligvis relevant for forståelse af det Vietnam, vi oplever i dag.

Dag 4
Ho Chi Minh City – Can Tho i Mekongdeltaet
Vi skal opleve Mekongdeltaets store flydende marked

Efter morgenmaden forlader vi storbyen og kører sydpå på mod Mekongdeltaet, et af verdens frodigste områder. Den mægtige Mekongflod, der har sit udspring i det sydlige Kina, strækker sig næsten 5.000 kilometer gennem fem lande indtil den munder ud og forgrener sig i deltaet. Dette unikke område kaldes Vietnams spisekammer, og der høstes ris 3-4 gange om året.

Fremme ved deltaet skifter vi vores bus ud med båd og begiver os ud på Mekongfloden gennem de mange kanaler. Vi går i land og besøger frugthaver og ser også, hvordan de lokale forarbejder afgrøderne. Her er en meget idyllisk stemning, og det er en fornøjelse at sejle og vandre rundt i de frodige omgivelser og hilse på de lokale samt smage på de mange eksotiske frugter. Vi spiser frokost undervejs, og hen på eftermiddagen kører vi det sidste stykke til byen Can Tho, hvor vi overnatter.

Dag 5
Chau Doc – Can Tho i Mekongdeltaet. Markedsbesøg og sejltur
Biflod i Mekongdeltaet

Can Tho er hovedbyen i Mekongdeltaet, og det er her, der handles med deltaets varer, frugter og afgrøder fra de godt fyldte både. Vi står tidligt op, går om bord på vores båd, og sejler til det flydende marked. Det er en helt speciel oplevelse at være en del af markedet her om morgenen, når det er allermest hektisk.

Efter den livlige markedsaktivitet fortsætter vi med bussen til Chau Doc på grænsen til Cambodia. Byen med de flydende huse er præget af livlig grænsehandel med de mange varer, som smugles ind fra Cambodja.

Fremme i Chau Doc stiger vi ombord på en mindre båd og sejler op ad en af Mekongflodens mange bifloder. Her bor Cham-folket, som levede ved Vietnams kyster fra det 2. til det 9. århundrede. De var oprindelig hinduer, men kontakten med arabiske handelsfolk gjorde i løbet af middelalderen dette minoritetsfolk til muslimer. Vi passerer huse og små landsbyer, der er bygget på pæle ude i selve floden.

Hovederhvervet i dette område er fiskeavl, og cirka 15 procent af Vietnams fiskeindustri stammer fra dette område. Cham-folket er også berømte for deres silkevævning.

Om eftermiddagen checker vi ind på den populære Victoria-kædes nyeste hotel i Chau Doc, Victoria Nui Sam Lodge, med den smukkeste udsigt ud over rismarkerne.

Dag 6
Chau Doc. Cykeltur i landlige omgivelser. Afslapning på den skønne Victoria Nui Sam Lodge
Rismarkerne omkring Chau Doc er et smukt sted at cykle

Efter morgenmaden tager vi ind til det lokale marked, hvor vi går en tur.

Herefter er det blevet tid til at finde cyklerne frem. Rismarkerne omkring Chau Doc er et perfekt sted at cykle rundt og opleve det autentiske Mekong-delta. Vi cykler ad små grusstier og passerer små landsbyer, hvor livet ikke har ændret sig meget igennem årene.

Vi tager det stille og roligt, så alle kan være med. Undervejs holder vi pauser og får en iste eller kaffe, inden vi fortsætter turen, hilser på arbejderne langs vejen, og vandbøflerne i rismarkerne. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi cykler tilbage til vores hotel.

Eftermiddagen er på egen hånd, og mon ikke resortets swimmingpool med den fantastiske udsigt frister de fleste.

Dag 7
Chau Doc ad Mekong-floden til Phnom Penh i Cambodia. Sightseeing i cykeltaxa

Vi forlader Vietnam og fortsætter vores rejse ad Mekongfloden, som selv i dag er en af regionens vigtigste transportveje. Vores sejltur op ad floden bringer os igennem pragtfulde landskaber med små landsbyer, hvor vi får en autentisk smagsprøve på livet langs floden, som det er blevet levet i århundreder.

Ved ankomsten til Phnom Penh kører vi til vores hotel og checker ind, hvor vi tager på en afslappende tur i cykeltaxa rundt i landets hovedstad.

De tidligere franske koloniherrer har sat et tydeligt præg på Phnom Penhs arkitektur, og byen med sine brede boulevarder blev førhen anset for den smukkeste by i Indokina. Imidlertid har de historiske begivenheder og landets manglende ressourcer betydet, at kun få af de gamle franske kolonibygninger er blevet vedligeholdt, og Phnom Penh fremstår i dag som en moderne storby.

Dag 8
Phnom Penh. Byrundtur med Royal Palace, Tuol Sleng-museet og Killing Fields
Kongepaladset i Phnom Penh

I dag besøger vi det imponerende kongepalads fra 1866, som er Cambodjas svar på Grand Palace i Bangkok. Da kongen stadig bor her, er det naturligvis ikke hele paladset, der er åbent for offentligheden. Ved paladset ligger Sølvpagoden, som er navngivet efter de 5.000 tunge sølvfliser, der dækker pagodens gulv. Her er også en spændende samling af Buddhafigurer i guld, sølv, bronze og krystal.

Senere dykker vi ned i Cambodjas triste fortid under Pol Pots styre. Vi besøger Tuol Svay Prey High School, som i 1975 blev omdannet til et fængsel af De Røde Khmerer og navngivet S-21 (Security Prison 21). I perioden 1975-1978 fungerede fængslet som torturkammer, og for mere end 17.000 mennesker blev opholdet i S-21 sidste stop, inden de blev transporteret videre til udryddelseslejren i Choeung Ek (i dag kendt som The Killing Fields).

I dag er S-21 omdannet til museet Tuol Sleng til minde om de grusomheder, der fandt sted under De Røde Khmerer. Samtlige fanger, der opholdt sig her, blev fotograferet. På væggene er portrætterne udstillet, og desperationen står malet i deres ansigter. Stedet er i sandhed deprimerende at besøge og minder os om menneskets mest mørke sider.

Vi kører til The Killing Fields ved Choeung Ek cirka 15 kilometer fra Phnom Penhs centrum. I dag er stedet yderst fredfyldt, men på disse marker blev tusindevis af personer mishandlet og henrettet på bestialsk vis under De Røde Khmerer. Ofrenes lidelser og historie mindes på stedet af et højt tårn med kranier fra blot nogle af de mennesker, som på forstemmende vis endte deres dage i massegravene.

Dag 9
Phnom Penh – Siem Reap via Spiderville
I byen Skuon er friturestegte edderkopper en specialitet

Vi forlader Cambodjas hovedstad og kører mod Siem Reap.På vej til Siem Reap gør vi stop i byen Skuon – også kaldet Spiderville. Her er den lokale specialitet friturestegte edderkopper af anseelig størrelse. Du kan nøjes med at ”nyde” det eksotiske måltid med øjnene, med mindre du gerne vil smage.

Herefter fortsætter vi mod Siem Reap. Vi ankommer hen på eftermiddagen, og resten af dagen er på egen hånd.

Dag 10
Siem Reap. Angkor Thom og Angkor Wat
khmerernes tempelkomplekser ved Angkor Wat

I dag skal vi besøge Angkor Thom, den sidste hovedstad i Khmerriget, opført i det 12. århundrede under kong Jayavarman VII. Ruinbyen på ni kvadratkilometer er omkredset af en kvadratisk, otte meter høj mur. Efter at have passeret indgangsporten flankeret af imponerende elefanter bevæger vi os ind til Bayon-templet, som ligger præcist i midten af byen. Templet har 54 tårne med udskårne, gådefulde ansigter, som symboliserer de 54 provinser i det store Khmerrige. Smukke relieffer skal vi også se på Elefanternes Terrasse og Den Spedalske Konges Terrasse.

Vi lægger også vejen forbi det mindeværdige og pittoreske Ta Prohm-tempel, der er bevaret, som det blev fundet – halvt i ruiner og overgroet af junglens træer og slyngplanter. Det er helt fantastisk at se, hvordan naturen langsomt har gjort krav på sin ret til at vokse – uanset om underlaget er gamle mursten.

Ved middagstid vender vi tilbage til vores hotel og holder en lang frokostpause, hvor der også bliver tid til at slappe lidt af ved poolen med en god bog.

Om eftermiddagen skifter vi bussen ud med tuk-tuk og kører til den fantastiske tempelby Angkor Wat. Hele tempelkomplekset dækker 20 x 50 kilometer og var i 800-1300-tallet hovedstad for det mægtige Khmerrige, hvis magt og kulturelle indflydelse rakte langt ind i de omkringliggende lande. Selve Angkor Wat er blot det største af mange templer, selvom det har lagt navn til hele området. Angkor Wat er et af de bygningsværker, der bliver ved med at forbløffe besøgende, og stedet efterlader ingen tvivl om, at Khmerriget har haft sin berettigede storhedstid.

Hvis vejret tillader det, nyder vi solnedgangen over rismarkerne fra det smukke tempelområde, inden vi vender tilbage til hotellet.

Dag 11
Siem Reap. Flydende landsby ved Tonle Sap-søen og tid på egen hånd
Flydende landsby ved Tonle Sap-søen

Tonle Sap-søen er den største ferskvandssø i Sydøstasien og en del af Mekongs flodsystem. Floden er den eneste i verden, hvis strøm skifter retning to gange om året, og sommerens monsunregn får søen til firedoble sin størrelse.

Vi besøger en landsby med ca. 6.000 indbyggere, der bogstavlig talt lever på vandet. Alle huse lige fra boliger og restauranter til butikker og skoler enten er husbåde eller står på pæle. Indbyggerne lever primært af fiskeri, og i regnsæsonen omdannes byens gader til kanaler og små både må tages i brug for at komme omkring.

Efter landsbybesøget vender vi tilbage til Siem Reap og har eftermiddagen på egen hånd til at slentre en tur rundt i byen – eller måske frister hotellets swimmingpool.

Dag 12
Siem Reap - Battambang. Wat Phnom Banan-templet
Tempel i Siem Reap

Vi forlader Siem Reap efter morgenmaden og kører til Battambang, Cambodjas næststørste by med omkring 200.000 indbyggere. Byen er også handelscentrum for de store landbrugsområder vest for den store Tonle Sap-sø.

Efter frokosten besøger vi lidt uden for Battambang templet Wat Phnom Banan, som er en mindre version af Angkor Wat-templet. Templet blev bygget af Kong Jarvarman VII og er beliggende på toppen af en 400 meter høj bakke med en fantastisk udsigt ud over landskabet.

Ikke langt herfra ligger Phnom Sampeaus, som er en serie af grotteformationer. Her skal vi igen dykke lidt ned i Cambodjas mørke kapitel under Pol Pot, når vi besøger de såkaldte Killing Caves.

Grotterne her havde samme funktion som massegravene ved Killing Fields – det vil sige en henrettelsesplads. Det anslås, at omkring 10.000 mennesker endte deres dage her, og ligene blev forsøgt gemt væk i hulerne.

Efter dette dystre besøg tager vi til flagermusgrotten, som ligger i samme område. Når dagen går på hæld og tusmørket så småt indfinder sig, vågner flagermusene og drager på jagt efter insekter. Det er et fascinerende skue at se de tusindvis af flagermus i store flokke flyve ud af grotten. Efter dagens oplevelser kører vi tilbage til Battambang og vores hotel.

Dag 13
Battambang – Chantaburi, Thailand

Efter morgenmaden går vi en tur rundt i byen, som byder på masser af flot velbevaret fransk kolonial arkitektur, blandt andet den tidligere guvernørs bolig. Vi besøger også en mindre landsby lidt uden for byen, hvor de lokale indbyggere viser os rundt og giver os et indblik i deres hverdag.

Herefter tager vi en sejltur på Stung Sangke-floden, hvor vi oplever det lokale liv langs bredderne og på floden.

Det er blevet tid til at forlade Cambodia og køre mod Thailand. Efter at have overstået grænseformaliteterne kører vi til byen Chanthaburi i Thailand. Byens indbyggere udgøres af thailændere, burmesere, kinesere og vietnamesere. Franskmændene har også sat deres præg på byen fra perioden 1893-1904, hvor de besatte den. I denne periode var der konflikter mellem Frankrig og det daværende Siam. Vi passerer den gotiske kirke, Cathedral of the Immaculate Conception, som er et eftermæle fra den franske besættelsestid. I dag er den Thailands største katolske kirke, og selv om vi kender katedraler fra Europa, er det fascinerende at opleve det store bygningsværk i denne forholdsvis lille by.

Herefter finder vi vores hotel, hvor vi overnatter.

Dag 14
Bus til Bangkok og hjemrejse
Råvarer i det thailandske køkken

Efter en fantastiske rundrejse kører vi mod lufthavnen i Bangkok hvorfra vi flyver hjemad.

Dag 15
Ankomst til København

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 16.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
2.998,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Ho Chi Minh City og Bangkok – København med mellemlanding
  • Udflugter jf. program
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
  • Frokost dag 3-10 og 12
  • Middag dag 2, 3 og 13. 
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstraarrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Visum til Cambodja (35 USD). Udstedes ved indrejsen – husk at medbringe kontanter og to pasfotos
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. 50-60 USD)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Vietnamesisk nytår

24. februar til 28. februar fejres det vietnamesiske nytår, også kaldet 'Tet Nguyen Dan'. For vietnameserne er nytåret en national helligdag, og en af årets største begivenheder.

Fejringen af nytåret er præget af en helt speciel og forventningsfuld stemning; gaderne er smukt dekoreret med tusindvis af blomster, og overalt hænger der kinesiske lanterner. Du kan således glæde dig til at opleve denne ganske særlige folkefest, der strækker sig over flere dage. Samtidig skal vi gøre opmærksom på, at mange butikker vil være lukket i de dage, hvor den festlige begivenhed fejres. Det vil dog fortsat være muligt at gøre de mest nødvendige indkøb, og restauranterne har også åbent.

Programmæssigt kan og vil der forekomme enkelte ændringer som følge af nytåret.

Vi ved således allerede nu, at det flydende marked i Mekong-deltaet vil være lukket henover nytåret; men som udgangspunkt vil rejsens program naturligvis blive fulgt.

Bagage

Det er en god idé at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Mere om dine rejsemål

Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder.

Thailand: www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/thailand
Cambodja:
www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/cambodja
Vietnam:
www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/vietnam

Hvis du vil forberede sig ekstra godt på dine oplevelser i Bangkok, så læs artiklen med vores hedeste tips til byen: One night in Bangkok

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederene på et af bussens første påstigningssteder. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

På rejser med fly foregår transporten på destinationen ofte også med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from En spændende rejse til Khmeernes rige Oplevelser fra dag 1. Rejselederen Per er helt unik- han er meget vidende og god til at give sin viden videre. Han er god til at improvisere og gribe situationen, og han formår at holde hovedet koldt - selv når noget går skævt. Vi fik set en masse forskellige ting på rundturen, oveni en grundig forklaring . Selv den dystre del af historien blev serveret på en god måde. Dagene var fyldt fint ud og også tid til afslapning ind imellem. Vi boede på gode hoteller og spiste em masse dejlig og fremmedartet mad. Husk at medbringe bluser og bukser, som dækker skuldre og knæ, til tempelbesøg mm..
Date published: 2018-03-09
Rated 5 out of 5 by from En super fin rejse Det var en super god ferie, rejselederen var meget godt vidende om historiske begivenheder og livet d.d. i Thailand, Cambodja og Vietnam og informerede os gerne Vi har set meget gammel historie og fået fortalt derom og vi har set uhyggelig nyere historie og fået nye vinkler derpå. Hoteller var super fine og maden ligeså. Det er bla. en oplevelse når guider/lokalguider har fundet spisesteder som man aldrig selv havde fundet og med rigtig god mad. Umiddelbart føler jeg vi har været steder som ikke er så overfyldt med turister eller også har tidspunkterne været rigtig velvalgte.
Date published: 2016-02-14
Rated 5 out of 5 by from Kulturel og meget berigende rejse Fantastisk spændende og veltilrettelagt tur, med en yderst kompetent og vidende guide/Jesper. Kvalitet, planlægning og organisering kan der ikke sættes en finger på. Han var god til at improvisere og vi så ting der ikke stod i programmet ex bambustoget i Cambodia (anbefalelsesværdig), den urørte lokale landsby, aftenmiddage, rottehullet osv osv. Vi har rejst rigtig meget, men aldrig med en gruppe, men hvis alle er som Jesper så gjorde vi det gerne igen. Fantastisk dygtig, intelligent og sjov fyr, der fortalte i et væk. Vi er alle 4 MEGET tilfredse. ps turen er ikke for folk med dårlig bentøj og elendig kondition ;-)
Date published: 2016-11-18
Rated 5 out of 5 by from En skøn anstrengende oplevelse Turen var helt fantastisk og blev ophøjet ved at vi havde en rejseleder der var så meget inde i historierne og fortalte så levende at vi ikke kunne undgå at føle oplevelsen helt 100 %. Turen fungerede helt fint hele vejen igennem og vi vidste godt inden vi tog med at det var ikke nogen afslapning men en oplevelse for livet. Vi oplevede på denne tur hvad det betyder at have en engageret rejseleder der giver oplevelsen det fulde udbytte.
Date published: 2016-02-12
Rated 4 out of 5 by from En dejlig tur fyldt med oplevelser. En dejlig tur ikke mindst takket være vores rejseleder, Lasse, som udstrålede stor kærlighed til den asiatiske kultur. Hans viden og engagement omkring de politiske sammenhænge i en helt anderledes verden, end vores vestlige, var imponerende. Han var virkelig god til at give os flere vinkler på de politiske sammenhænge samt give et indblik i, hvorfor der er så stor forskel på f.eks. Cambodia og Viet Nam. Lasse gav indtryk af, at det var ham magtpålæggende, at vi oplevede så meget forskelligt som muligt. F.eks. tilbød han flere aftner at tage os ud at spise og sørge for at vi fik smagt meget forskelligt mad og alle tog imod tilbuddet. En rejseleder vi gerne vil rejse med igen.
Date published: 2018-03-01
Rated 5 out of 5 by from En skøn rejse med en masse oplevelser Rejsen var spændende, der var nye oplevelser hver dag. Det var et hårdt program, men absolut det hele værd. Mange dage skulle vi tidligt op og afsted. Der var både besøg i Killing Caves, Killing Fields og S21 fængslet, hvilket var en hård oplevelse, men når man er derude skal man opleve disse ting. Det var anderledes at opleve at komme til en andet land via en flod - Da vi kom til Vietnam fra Cambodija. Vores rejseleder var helt fantastisk, han har en meget stor viden generelt omkring Østen. Han har en super humor og forstod at samle gruppen så alle havde det godt med hinanden.
Date published: 2019-02-28
Rated 5 out of 5 by from Komprimeret indokina rejse med masser af oplevelser ! En godt tilrettelagt rejse med overraskende gode hoteller og en masse ilagte oplevelser - både smukke og tragiske indtryk fra nogle lande med en hård fortid, men en bedre fremtid i sigte. Meget inkluderet, så lommepenge forbrug var begrænset til enkelte måltider, drinks og souvenirs, som igen var meget billige. Vores fantastiske guide, fik på eget initiativ, og vores accept, et fast beløb af os hver, og klarede derefter alt angående visa til Cambodja, samt alle tænkelige drikkepenge. I øvrigt i fuld overensstemmelse med den estimerede udgift fra rejsebeskrivelsen.
Date published: 2017-10-30
Rated 4 out of 5 by from Dejlig oplevelses tur til Thailand, Cambodia og Syd Vietnam En rigtig god og spændende oplevelses rejse. Gode ben og kondi kræves til flere af udflugterne. Dejlig tur gennem Cambodia "Khmerernes rige - sejlads på "hoved landevejen" Mekong floden, hvor befolkningen har deres boliger ved/på vandet - og ind i Vietnam. Gode busser, turbåde og hoteller og specielt det skønne hotel på "vulkanen" i Vietnam, hvor vi 3 nætter og hvor også poolen blev nydt.
Date published: 2018-02-14
  • y_2019, m_10, d_16, h_1
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_2.0.13
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_9, tr_187
  • loc_da_DK, sid_VNRTR13, prod, sort_[SortEntry(order=RELEVANCE, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser

20VNRTR13ADK1902