Klassisk safari i Sydafrika – med fokus på løver med GIVSKUD

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev to smukke og vidt forskellige ”Big Five” naturområder. Intensiv safari med løveekspert fra GIVSKUD ZOO som rejseleder

Rejsen begynder i Entabeni vildtreservat, hvor safariaktiviteterne foregår i det frodige reservat omkring de røde bjergformationer. Vi tager på safari om morgenen og igen ud på eftermiddagen, hvor dyrene er mest aktive. I Manyeleti vildtreservat, der er en dyrerig del af den verdensberømte Greater Kruger National Park, skal vi søge efter den afrikanske savannes ikoniske dyr, herunder ”The Big Five” – elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Området har også fine bestande af giraffer, flodheste, zebraer, hyæner, geparder, vildhunde samt et utal af antiloper, mens det imponerende fugleliv nok især er kendt for strudsen og de mange rovfugle og gribbe.

På hele turen vil der især være fokus på løver, men der bliver selvfølgelig masser af tid til også at nyde de mange andre dyr. Fra Kruger kører vi gennem storslået natur ad Panoramaruten, hvorefter rejsen rundes af med et ophold på dejlige Zebra Stables Lodge og et besøg i det lille men spændende Ritvlei Nature Reserve.

 

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Safari

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Sydafrikanske rand

Dagsprogram 10 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Ankomst til Johannesburg. Til Entabeni Vildtreservatet for første safari
Dag 3–4
To hele dage i naturskønne Entabeni med to daglige safariaktiviteter
Dag 5
Til Manyeleti Vildtreservatet i Greater Kruger National Park med eftermiddagssafari
Dag 6–7
To dage i verdensberømte Greater Kruger med to daglige safariaktiviteter
Dag 8
Morgensafari og den spektakulære Panoramarute til Zebra Stables Lodge
Dag 9
Morgengåtur og besøg i Rietvlei Nature Reserve. Hjemrejse fra Johannesburg
Dag 10
Via Dubai til København

Hoteller

Honeyguide Mantobeni Camp

Mantobeni Camp er en af Albatros’ egne to safaricamps i området Manyeleti. I campen findes 12 store safaritelte, som er rummelige og private og har eget bad og toilet. Fra swimmingpoolen er der udsigt over et vandhul, hvor dyrene kommer for at stille deres tørst. Campen er uindhegnet, og områdets elefanter og andre vilde dyr kommer ofte på besøg ved teltene – hvorfor der naturligvis altid er rangere i campen, så sikkerheden er i top.

Læs mere om campen på: http://honeyguidecamp.com/mantobeni-camp/

 

Zebra Nature Reserve

Zebra Nature Reserve består af 3 forskellige og velfungerende ejendomme, Mountain Lodge, Zebra Stables og Bush Lodge.

Zebra Nature Reserve tilbyder overnatninger der passer ethvert budget. Fra det mere beskedne Bush Lodge til det mere bjergrige Mountain Lodge leverer vi den autentiske Sydafrika-oplevelse. Hver lodge har sin egen swimmingpool med poolbar, restauranter, barer og selvfølgelig den Sydafrikanske Boma, et indhegnet område hvor aftensmaden serveres rundt om et åbent bålsted. 

Gæsterne vil blive glædeligt overraskede over mangfoldigheden af retter, og restauranterne tilbyder et veltilberedt internationalt køkken med såvel traditionelle barbeque-grillarrangementer, som picnickurve med lokale delikatesser.

Vi tilbyder et stort udvalg af aktiviteter og udflugter. Massage terapi er til rådighed på stedet, ligesom Kajakroning og fisketure i de omkringliggende søer, kan blive arrangeret som dagsudflugter. Vores Ndebele kulturlandsby tilbyder gæsterne en smagsprøve på den lokale kultur og livsstil. Safari i jeep og vandresafarier kan arrangeres dagligt i nærområdet og Big Five safarier i naboområdet Dinokeng er også en spændende mulighed. Vi kan endda arrangere en spændende helikoptertur med uforlignelige visuelle oplevelser i området. Der er masser af muligheder for at give gæsterne en uforglemmelig natur og safari oplevelse.

Bush Lodge

Bush Lodge tilbyder komfortable værelser i form af 15 værelser med stråtækte hytter placeret blandt utallige træer og tæt vegetation. Lodgen har blandt andet en uformel restaurant, boma område og egen swimming pool med bar. Alle værelser er udstyret med et kaffe- og tekøkken, hårtørrer og loftvifte.

Mountain Lodge

I frodige omgivelser finder vi Mountain Lodge, der består af 26 velindrettede værelser med udsigt til bakkerne i horisonten. Smukke planter og blomster, klukkende vandløb og charmerende stier skaber en fredfyldt oase for gæsterne. Værelserne er udstyret med moderne faciliteter, inklusive blandt andet et kaffe- og tekøkken, hårtørrer samt loftvifte. Lodgen har sin egen swimmingpool og et tilhørende poolområde med liggestole og parasoller.  Mountain Lodge har restaurant, bar og boma.

Zebra Stables

The Zebra Stables Lodge tilbyder 20 elegante suiter og en familie suite, alle udstyret med moderne faciliteter, inklusive blandt andet et kaffe- og tekøkken, hårtørrer samt loftvifte. Lodgen tilbyder en kulinarisk oplevelse i den rummelige restaurant, der serverer et internationalt køkken, der findes en velforsynet bar, en swimmingpool med tilhørende bar samt to bomas, hvor man kan nyde traditionelle barbeques og bush dinners under aftenhimlen.

Du kan læse mere om Zebra Lodge og se billeder af de forskellige ejendomme her

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København

Der er afgang fra København midt på dagen. Efter flyskifte i Dubai omkring midnat fortsættes flyveturen mod Johannesburg. Alle måltider med drikkevarer serveres undervejs.

Dag 2
Ankomst til Johannesburg. Til Entabeni Vildtreservatet for første safari
På latin hedder løven Panthera leo

Der er ankomst til Johannesburg om formiddagen, hvorefter vi kører direkte mod Entabeni vildtreservat mod nord. Vi har godt tre timers kørsel foran os fra Sydafrikas rigeste provins, Gauteng, til landets fattigste provins, Limpopo. Dette er en udpræget landbrugsprovins, og vi kommer forbi enorme hvede-, majs-, solsikke- og jordnøddemarker. Indimellem passerer vi mindre byer og landsbyer, der mest af alt minder om det vilde vesten. Længere mod nord rejser den smukke, rødligt glødende Waterberg-bjergkæde sig lidt efter lidt i synsfeltet. Her ligger Entabeni Vildtreservat. Entabeni betyder slet og ret "stedet med bjerget", og når man først har set den imponerende sten-monolit, der hæver sig over området, forstår man så udmærket navnet.

Vi spiser frokost undervejs (på egen regning) og indlogeres på vores komfortable værelser når vi er fremme ud på eftermiddagen. Sidst på eftermiddagen er der tid til en kort eftermiddagssafari og den første introduktion til naturen og dyrelivet på savannen omkring de stejle bjergpartier i reservatet.

Overnatning på en af de komfortable camps inde i reservatet inkl. helpension.

Dag 3–4
To hele dage i naturskønne Entabeni med to daglige safariaktiviteter
Frem med kameraet!

De kommende dage bliver vi på vores dejlige camp. Under opholdet skal vi hver dag på to safarioplevelser. Vi varierer oplevelserne fra dag til dag, og mulighederne er righoldige i Entabeni.

Vi skal prøve tidlig morgensafari og eftermiddagssafari i åbne firehjulstrækkere samt vandresafari – en let og meget spændende vandretur i bushen, hvor temaet er områdets vegetation, de mindre dyr samt spor fra de største dyr. Desuden vil vi variere mellem safari, der foregår for foden af Entabeni-bjergmassivet i det fugtige lavland, og safari i højlandet, hvor vi vil opleve en ganske anderledes natur og andet vildt.

Der er ikke meget, der kan måle sig med de stærkt krydrede morgendufte og den helt specielle glød over savannen på en morgensafari. Det er køligt, den stigende sol farver bjergsiden i de smukkeste farver, og vi møder vildtet ved vandhullerne og floderne. Alt ånder som regel fred og ro, nu da nattens jagen og generelle furore er overstået, og impalaer, zebraer og antiloper begiver sig ud på savannen, hvor de kan græsse i nogenlunde fred for rovdyrene, der hviler sig i dagens varme timer.

Gennem årene er vildtet tilvænnet biler og besøgende, hvorfor man ofte ser elefanter, giraffer og forskellige antiloper græsse tæt op af safarikøretøjet. Det er heller ikke usædvanligt, at en løveflok tager sig en lur midt på hjulsporet og hindrer den fri passage. Safarikøretøjerne er åbne terrængående køretøjer, og det føles ærefrygtindgydende, når man opholder sig få meter fra en gigantisk elefant, for slet ikke at tale om en løve eller et næsehorn, uden et sikkert hegn imellem. Dyrene opfatter dog ikke en bil med passagerer som mad eller fjender – heldigvis da! Reservatet har dog så mange tætte skovområder og utilgængelige bjerge, at vildtet har masser af skjulesteder. Derfor foregår safarien på vildtets betingelser.

Ud over klassiske safariture skal vi under opholdet i Entabeni ud og prøve at spore de mærkede løver, som findes i reservatet. De lokale rangere og turens rejseleder vil fortælle, hvorfor man i Entabeni, ligesom mange andre steder på kontinentet, har radiomærkede løver og hvilke vigtige informationer, man får ud af det.

Det kan i øvrigt være en kold fornøjelse at køre safari i de tidlige morgentimer eller når mørket falder på. Der er tæpper i de åbne safarikøretøjer, men vi anbefaler, at du medbringer en vindtæt jakke eller en fleece og evt. hue og handsker.

Overnatning på en af de komfortable camps inde i reservatet inkl. helpension

Dag 5
Til Manyeleti Vildtreservatet i Greater Kruger National Park med eftermiddagssafari
Tæt på løverne

Vi spiser tidlig morgenmad, hvorefter vi kører mod øst gennem vidstrakte landskaber, der domineres af relativt fladt landbrugsland vekslende med mere kuperede naturområder. Vi kører direkte til Manyeleti Vildtreservatet i den vestlige del af Greater Kruger National Park. Midt på dagen ankommer vi til Albatros´ egen Mantobeni Camp, som er vores base for de kommende dages safari. Efter frokost samt indkvartering i de dejlige og store telte på savannen skal vi på en kort eftermiddagssafari, som den første introduktion til naturen og dyrelivet i de nye omgivelser.

Overnatning på Mantobeni Camp med helpension

Dag 6–7
To dage i verdensberømte Greater Kruger med to daglige safariaktiviteter
Smukke fugle

De næste to dage er indbegrebet af en ægte afrikansk safari, når vi kører ud på opdagelse i Manyeleti Vildtreservat, der ligger i Limpopo-provinsen i et område, som kaldes Greater Kruger National Park på imponerende 20.000 km2. Ordet Manyeleti betyder på det lokale sprog shangaan ”stjernernes sted”, og det er værd at vende blikket opad, når mørket falder på, hvad enten man er til romantisk stjernekiggeri eller er astronomisk interesseret. Faktisk er det svært at lade være.

Manyeleti-området, som kun udgør en lille bid af Greater Kruger, blev grundlagt i 1963. I apartheid-perioden blev området indhegnet af det hvide mindretalsstyre og var forbeholdt den afrikanske befolkning, hvilket betød et meget lavt besøgsantal. Derfor er det fortsat et temmelig vildt og uspoleret område. I dag er hegnet taget ned, og vildtet går frit frem og tilbage, men vejsystemerne er ikke forbundet, hvilket er årsagen til, at Manyeleti er det mest fredfyldte og uspolerede hjørne af Kruger. Her kommer stort set kun gæster fra områdets tre små lodges og camps, der kan rumme omkring 100 personer, når alt er fyldt, hvilket giver eksklusive safariforhold uden den kortegekørsel, som man nogle gange oplever det i de større nationalparker.

Kruger og Manyeleti ligger relativt lavt og er derfor en helårsdestination med ret lune og tørre vintre. Efter den tidlige sommerregn bliver vegetationen imidlertid meget tæt fra marts til juni, indtil det meste visner hen i den lange tørkeperiode. I selve Manyeleti findes to store opdæmmede søer med talrige krokodiller, flodheste, enestående fugleliv og mange drikkende dyr i den tørreste periode fra august til oktober.

På vores safaridage står vi tidligt op, og efter en kop kaffe eller te kører vi på morgensafari omkring solopgang, da dyrene er mest aktive i de kølige timer, hvor det gyldne morgenlys tillige giver landskabet en særlig smuk glød. Om formiddagen vender vi tilbage til vores camp, hvor der venter os en velfortjent morgenbuffet. Herefter er der god tid til at slappe af i dagens varmeste timer, f.eks. med en god bog på terassen foran teltet eller med en svalende tur i swimmingpoolen. Det rige fugleliv på og omkring lodgen kan også nydes, ligesom der også ofte kan ses større dyr i den uindhegnede camp.

Erfaringsmæssigt vil vi, allerede inden turens første safari er slut, have set et udvalg af Afrikas berømte og kendte vildt som eksempelvis løve, næsehorn, gnu, kudu, impala, vortesvin, giraf og elefant. Der er ingen garanti for, hvad vi ser, hvornår eller hvor. Her er naturen meget tæt på, hvad man mener, er det oprindelige Afrika, og vi må derfor indrette os på perioder med tæt, frodig bevoksning og andre med solsveden, vissen bevoksning. Førstnævnte periode er smukkest, men dyrene kan være svære at finde, mens sidstnævnte er knapt så smuk, men vildtet kan ikke rigtigt skjule sig. Netop uvisheden er en del af naturens charme, som gør en safari til en anderledes og spændende oplevelse.

Vores eftermiddagssafari begynder sidst på dagen, når solen begynder at stå lavt og de varme farver har overtaget landskabet. Undervejs gøres holdt, så vi kan nyde solnedgangen og skylle den smukke oplevelse ned med en kølig drink, inden billygterne tændes til nattekørsel. Det er lidt af en sansemæssig åbenbaring, når den sydlige halvkugle pludselig blænder op for sin stjernevrimmel, nattens tusinder af fremmedartede lyde fylder ørerne, og duften af Afrikas røde jord og savannens stærkt krydrede dufte smyger sig ind i næseborene. Safari om aftenen og natten er helt anderledes end om morgenen. Det føles, som om man er i en anden verden. Når spotlysets hvide kegler fejer hen over buskadset, lyser hundredvis af store og små øjne – det hele forekommer pludselig meget tættere på. Et eller andet pusler og rasler i nærheden af os; er det en flok gumlende gnuer, eller har de sultne løvinder indledt nattens jagt?

Under opholdet i Manyeleti får vi desuden mulighed for at mødes med reservatets rangere, der vil fortælle om deres vigtige arbejde med at patruljere i området, der jo er åbent mod øst, hvor det grænser op til den statsejede Kruger National Park.

Overnatning på Mantobeni Camp med helpension

Dag 8
Morgensafari og den spektakulære Panoramarute til Zebra Stables Lodge
Zebraer lever i småflokke på op til ca. 16 medlemmer

Efter morgenmaden forlader vi den afrikanske savanne og kører gennem bjergrige egne på snoede veje ad den berømte Panoramarute, bl.a. langs Blyde River Canyon. Denne gigantiske kløft byder på det ene storslåede natursceneri efter det andet, og den tåler sammenligning med Grand Canyon, blot i lidt mindre skala. Det præcise program afhænger lidt af deltagernes lyst til at vandre rundt i de betagende omgivelser samt af vejret, da der i disse bjergegne ofte forekommer tæt morgentåge, som letter op af dagen, hvilket vi forsøger at tage højde for, når dagsruten fastlægges på stedet.

Vi stopper ved et udsigtspunkt, hvor tre imponerende runde bjergformationer, som ligner tre gigantiske hytter, The Three Rondavels, kan ses midt i kløften. Vi besøger også Bourke´s Luck Potholes, der er et enestående klippelandskab, hvor voldsomme flodhvirvler og løse sten har boret dybe, cylinderformede huller i den nøgne klippe. Ved God´s Window kan et af verdens smukkeste udkigspunkter opleves (hvis vejret tillader det) med fabelagtig udsigt til lowveld-savannen, der ligger 1.000 meter skråt neden for det plateau, vi befinder os på.

Vi stopper og spiser frokost under vejs på dagens rute (på egen regning) og forventer at ankomme til Zebra Stables Lodge i skumringen omkring solnedgang. Den stemningsfulde lodge ligger smukt i det åbne landskab, hvor zebraer og antiloper går frit omkring sammen med stedets heste. Der er god tid til at tjekke ind på de store og flotte værelser, samt til lidt afslapning og en tiltrængt mulighed for at vaske safaristøvet af os, inden vi mødes til en dejlig ”farewel dinner” før morgendagens hjemrejse.

Dag 9
Morgengåtur og besøg i Rietvlei Nature Reserve. Hjemrejse fra Johannesburg
Et af de største landlevende pattedyr

Omkring solopgang tager vi en kort gåtur i de dejlige omgivelser omkring vores lodge og nyder bl.a. det rige fugleliv og de fritgående dyr, inden vi spiser et solidt morgenmåltid. Herefter kører vi den korte tur til det lille men spændende Rietvlei Nature Reserve, der ligger på højsletten mellem Pretoria og Johannesburg. Reservatet er oprindeligt etableret som et naturområde, hvor en stor del af Pretorias vandressourcer opsamles. Senere er der blevet genudsat en række dyr, der hører til på de oprindelige vidstrakte græssletter i denne naturtype, hvor det meste i dag er tæt befolket eller opdyrket landbrugsland. Blandt disse dyr hører den sjældne hvidhalede gnu og den lille smukke blisbuk, men her kan også ses store og berømte dyr som hvidt næsehorn, bøffel og med noget held gepard, mens der i og omkring de vigtige damme findes et imponerende fugleliv samt flodheste. Vi spiser vores medbragte frokost netop ved en af disse damme, inden vi hen på eftermiddagen kører til lufthavnen i Johannesburg, hvorfra der er afgang mod Dubai tidligt på aftenen.

Dag 10
Via Dubai til København

Efter flyskifte i Dubai om morgenen flyver vi videre mod København med ankomst midt på dagen. Alle måltider med drikkevarer serveres under vejs på flyveturene.

Prisinformation

Tillæg for enkeltværelse
kr. 5.498,-
Prisen inkluderer
  • Fly fra København til Johannesburg t/r
  • Dansk ekspertrejseleder på hele rejsen
  • Indkvartering på gode camps/lodges i delt dobbeltværelse
  • Transport mellem lufthavnen og camps/lodges
  • Safariaktiviteter og udflugter jf. program
  • Safari i åbne firehjulstrukne biler
  • Helpension på hele rejsen undtaget frokost på dag 2 og 8
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer. Kaffe, te, juice o.l. til morgenmaden er dog inkluderet
  • Frokost på dag 2 og 8
  • Drikkepenge til chauffører, lokalguider og camp/lodge personale (beregn i alt ca. 100 USD)
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Personlige fornødenheder
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til safarier, udflugter og rejsedage. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde o.l.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 16 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen. Dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Mere om Sydafrika

Her kan du få mere at vide om Sydafrika: https://www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydafrika

Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Børn under 18 år

Vi skal informere dig om, at de sydafrikanske myndigheder pr. 1. oktober 2014 kræver, at man som rejsende med børn under 18 år til/fra Sydafrika medbringer barnets originale fødsels-/dåbssattest. Attesten skal være oversat til engelsk og påført en Apostille (officielt godkendelsesstempel) – for nærmere information bedes du kontakte Borgerservice i din kommune, der kan oplyse dig om det er dem eller Udenrigsministeriet, der forestår oversættelse samt godkendelse af attesten. Vær opmærksom på, at udarbejdelse og godkendelse af sådanne attester kan tage op til flere uger, hvorfor vi skal opfordre dig til at kontakte Borgerservice snarest muligt. Formålet med dette dokumentationskrav er at bekæmpe menneskehandel, hvor børn er involveret. Bemærk, at kravet om at medbringe barnets fødsels-/dåbsattest gælder ved såvel ind- som udrejse samt ved transit i Sydafrika. Undlader man at medbringe barnets fødsels-/dåbssattest nægtes man indrejse til Sydafrika, ligesom at man vil blive afvist ved check-in.

OBS! Rejser du alene som forælder med børn kræves yderligere dokumentation på dette, ligesom rejsende med børn, som ikke er ens biologiske børn, skal medbringe særlig dokumentation vedr. dette. Også denne dokumentation skal være oversat til engelsk og være påført en Apostille. For nærmere information om disse dokumentationskrav kontaktes ligeledes Borgerservice.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Storbyferie i Cape Town

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 5.998,–
5 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town

Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1.000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Southern Sun Cape Sun
Hotel Cape Sun ligger i hjertet af Cape Town, og der er nem og bekvem adgang til byens mange seværdigheder herfra. Hotellet har 368 værelser, alle med private badeværelser, aircondition og gratis wi-fi (500 MB om dagen). Når du ikke besøger Cape Towns mange attraktioner, kan du tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, træne i fitnesscentret eller bestille en behandling i spabadet. Hotellet har sin egen restaurant og bar.

Læs mere på https://www.southernsun.com/southern-sun-cape-sun

Pris
kr. 5.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 10.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun

The Cullinan
Hotellet ligger en kort gåtur væk fra indgangen til Waterfront, hvilket er centrum for Cape Towns turismecenter. Det 4-stjernede hotel tilbyder professionel service og luksuriøs indretning i et område rigt på kulturarv. Hotellet har naturligvis de faciliteter, man kan forvente af et Tsogo Sun-hotel, inkl. restaurant, bar og udendørs pool.

Læs mere på https://www.southernsun.com/the-cullinan

Pris per person
kr. 6.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 11.498,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan

Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • Indenrigsfly
  • 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Luksus ved Victoria Falls

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 8.498,–
5 dages afslapning i luksusomgivelser ved et af verdens smukkeste vandfald

Med en højde på 100 meter, en bredde på to kilometer og tæt regnskov hele vejen rundt er Victoria Falls et imponerende sted at tilbringe fire dage som afslutning på din Afrika-rejse. På bantusprog kaldes vandfaldene ’mosi-oa-tunya’ (’røgen, der tordner’), og det er netop, hvad Victoria Falls ligner – en kæmpe røgsky parret med et tordenbrag.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem 2 hoteller:

The Explorers Village

Skønt 3-stjernet lodge med swimmingpools, restaurant og bar. Ejendommen har udsigt over den afrikanske bush og et vandhul, der ofte besøges af elefanter og bøfler. Lodgen ligger kun 400 meter fra Victoria Falls Nationalpark.

Læs mere på www.shearwatervictoriafalls.com

Pris i 2024
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 9.998,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Pris i 2025
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 10.298,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Victoria Falls Hotel
Vidunderligt 5-stjernet hotel, der oser af atmosfære og kolonihistorie. Her er alle tænkelige faciliteter, inkl. flere gourmetrestauranter i topklasse. Vandfaldene ligger 10 minutters gang fra hotellet og kan både ses og høres fra hotellets område.

Læs mere på www.victoriafallshotel.com

Pris i 2024 og 2025
kr. 12.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel
kr. 19.498,- pr. person i enkeltværelse på Victoria Falls Hotel

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg – Victoria Falls t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 3 nætter på hotel ved Victoria Falls i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 1 nat på hotel i Johannesburg i delt dobbeltværelse
  • Sejltur i solnedgangen på Zambezi-floden
  • Gåtur omkring vandfaldene
Prisen inkluderer ikke
  • Diverse visa, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, henviser vi til ambassaden.
  • Visa til Zimbabwe Pris fra 30 USD.(Læs mere her)

  • Vaccinationer (Læs mere her)


  • Ved Victoria Falls, kan du deltage i mange forskellige udflugter. Læs mere om beskrivelser og priser her: Udflugter ved Victoria Falls

     

  •  
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Afslapning på Mauritius

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 11.998,–
Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean.

Nyd 4 dages afslapning ved poolen eller på stranden i det tropisk paradis. For de mere aktive er der mange muligheder for at udforske øen eller tage på udflugter.

Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2 Johannesburg/Cape Town – Mauritius, transfer til hotellet
Dag 3-6 Afslapning på Mauritius
Dag 7 Fly Mauritius – Johannesburg (om morgenen). Hotelværelse til rådighed i Johannesburg. Fly Johannesburg – Danmark (om aftenen)

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:

Casuarina Hotel
Det 3-stjernede hotel ligger på den nordvestlige kyst af øen med udsigt over lagunen ved den verdensberømte kridhvide sandstrand, Trou aux Biches. Der er 5 km til den livlige by Grand Bay og 18 km til hovedstaden Port Louis. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
www.hotel-casuarina.com 

Pris per person i 2024
kr. 11.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 16.996,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Pris per person i 2025
kr. 12.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 17.496,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Dette 5-stjernede luksushotel ligger på vestkysten, og her får du forkælelse for alle pengene. Der er flere restauranter og spa på hotellet, som ligger ned til stranden omgivet af en stor tropisk have. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
https://sofitel.accorhotels.com/gb/hotel-1144-sofitel-mauritius-l-imperial-resort-spa/index.shtml

Tillæg for opgradering af hotel i 2024
kr. 2.500,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 5.498,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Tillæg for opgradering af hotel i 2025
kr. 4.000,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 8.998,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg/Cape Town – Mauritius t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
  • Hotelværelse til rådighed i Johannesburg på hjemrejsedagen
  • 5 nætter på Casuarina Hotel/Le Meridien Ile Maurice/Sofitel Mauritius Imperial
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Lignende rejser