Kontrasternes Kiev

Vi flyver fra København om eftermiddagen og lander i Kiev 2½ time senere. Vi kører direkte til vores centralt beliggende hotel, hvor vi checker ind, inden vi går en kort orienterende byvandring i lokalområdet. 

Vores hotel ligger lige ved Uafhængighedspladsen. Det var her, at Viktor Jusjtjenko og Julia Timosjenko sammen med tusindvis af ukrainere med orange flag i 2004 blev ved med at protestere mod resultatet af valget, som gav flertal til Viktor Janukovitj. Protesterne resulterede til sidst i et nyvalg, som bragte Justjenko og Timosjenko til magten. Resultaterne af den Orange Revolution er svære at få øje på i dag, men Uafhængighedspladsen er fortsat Kijevs vigtigste plads, som summer af liv på alle tidspunkter af døgnet.  

Ikke langt fra Uafhængighedspladsen finder vi byens hovedstrøg Khrestjatik. Gaden løber fra Majdan Nezaleznosti (Uafhængighedspladsen) i den ene ende til Besarabsky Plads med et farverigt og velassorteret marked i den anden. På Khrestjatik er der altid masser af mennesker, på hverdage på vej til arbejde og i weekenderne promenerende. Søn- og helligdage lukkes gaden for trafik og forvandles til en kæmpe gågade. På Khrestjatik er der flere interessante bygninger, heriblandt Kijevs rådhus og varehuset Cum. Vi afslutter byvandringen på en lokal restaurant, hvor vi for første gang skal stifte bekendtskab med det ukrainske køkken.

Vi starter dagen med at køre til huleklostret Pecerska Lavra, der er Kijevs største og mest velbesøgte seværdighed, der breder sig over et område på 28 hektar. Klostret blev grundlagt i 1051 af Den hellige Antonij, som sammen med andre munke udgravede en serie grotter, hvor de kunne leve afsondret fra andre mennesker, bede og studere hellige skrifter. Når de døde, blev deres kroppe opbevaret i grotternes tørre luft og nærmest balsameret. 

Munkenes kroppe kan ses i klostrets ene del, Lave Lavra. Grotterne er meget smalle, og har man klaustrofobiske tendenser, er det bedst at springe denne del over. Mange af de troende, der besøger grotterne, er nærmest i trance, kysser munkenes fødder eller kaster sig på jorden og lader ikke andre passere i de smalle gange. Hovedparten af seværdighederne ligger ved Høje Lavra, højere oppe. Området består af flere mindre kirker, museer og udstillinger. 

Et stenkast fra huleklosteret finder vi den 62 meter høje statue Rodina-mat, som vogter over Kijev i en kæmpe park. Moderlandsmonumentet er tre gange så højt som Rundetårn. Den er fra 1982 og forestiller en kæmpe kvinde/engel på 62 meter med sværd i den ene hånd og et skjold med hammer og segl i den anden. Moder Sovjet kaldes statuen, om hvilken det siges, at den er så grim, fordi det var den daværende generalsekretær Leonid Brejsnevs datter, der stod model. Under statuen, i den 40 meter høje sokkel, ligger det nationale museum for Historien om Den Store Fædrelands-krig 1941-45, hvor der er udstillet russiske militærkøretøjer, tanks og fly, og der er opstillet højttalere, hvorfra der spilles russiske krigssange.  

Efter en god lokal frokost fortsætter vi til den imponerende St. Sofia-katedral. Katedralen stammer fra midten af det 11. århundrede, men blev i 1685-1707 ombygget i ukrainsk barok stil. Man kan fortsat se gamle originale freskoer og mosaikker fra det 11. århundrede. Over for Sankt Sofia-katedralen ligger Sankt Michaels Kirke, som er en genopførsel af en kirke, der blev bygget i det 12. århundrede. Kirken blev i 1936 under kommunisterne jævnet med jorden og først genopført efter de politiske omvæltninger i landet i 1999. 

Tæt på St. Sofia finder vi Golden Gate-parken, hvor en af byens gamle byporte er bevaret. Opført i perioden 1017 – 1024 var byporten en del af Kievs samlede forsvarsværn, og mange frygtindgydende fjender har angrebet og belejret byen gennem tiderne. Porten blev senest renoveret i 1982 i forbindelse med byens 1500-års jubilæum.

Vi spiser en tiltrængt frokost i området, inden vi fortsætter mod kunstnerkvarteret ved Andriivsky Uzviz. Det siges, at man ikke har besøgt Kiev, hvis man ikke har spadseret op og ned ad Andrijevski Uzviz. Gaden går stejlt ned bag Skt. Andrejs-kirken og ender ved floden Dnieper. Det er uden tvivl Kievs mest charmerende område. Her er smukke gamle byhuse, toppede brosten og den imponerende kirke på toppen. Rundt om kirken og de nærliggende gader er flere boder med turistartikler som russiske huer, babusjkaer eller ukrainske fodboldtrøjer. Andrivskyj Uzviz byder også på gallerier, hyggelige restauranter, gode museer og cafeer. 

Vi skal naturligvis også prøve byens kabelbane, der opererer mellem byens gamle historiske del og de mere moderne områder omkring Podil, der går for at være Kievs Montmartre. Vi returnerer til vores hotel sidst på eftermiddagen. 

For de eventyrlystne er der naturligvis mulighed for at blive hængende, og aftensmaden kan med fordel indtages i området omkring Postova Plosca, som byder på mange restauranter, flere af dem med udsigt over floden Dnepr (aftensmad er ikke inkluderet i programmet).

I dag er der mulighed for at selv gå på eventyr i den ukrainske hovedstad, hvis man ikke har lyst til at deltage i heldagsudflugten til Tjernobyl. 

Tjernobyl-ulykken d. 26. april 1986 er til dato verdens værste radioaktive udslip. I dag ligger det 30 kvadratkilometer store, lukkede område omkring det forulykkede Tjernobyl-atomkraftværk øde hen og byder på en oplevelse udover det sædvanlige. På busturen fra Kiev til Tjernobyl ser vi en video om ulykken, så vi alle er velforberedte til mødet med dette mærklige område. 

Siden 1986 har Tjernobyl-området ufrivilligt udviklet sig til en naturpark, hvor dyr og planter har kunnet leve uden menneskelig indblanding. Flere steder er området sprunget i skov, og vilde dyr er flyttet ind i byerne – nogle steder er dyrene endog trængt ind i de forladte huse. Vi besøger bl.a. spøgelsesbyen Prypiat, der før katastrofen havde ca. 50.000 indbyggere. Det var dengang en ung og moderne storby grundlagt i 1970 og havde områdets bedste butikker, hoteller og indkøbsmuligheder. Vi går rundt i den tomme by, hvor vegetationen efterhånden har gjort byen til en skov. I gaderne kan man endnu møde efterkommere af forvildede husdyr, men ellers er her helt tomt. Fra byens engang så moderne hotel har vi et godt udsyn ud over byen, og i horisonten knejser den forulykkede reaktor med dens enorme sarkofag.

Vi fortsætter rundt i dette mærkværdige område og stopper bl.a. ved en mindre radarstation samt nogle af de andre forladte landsbyer i området. Inden vi returnerer til Kiev spiser vi frokost. Vi er tilbage i hovedstaden sidst på eftermiddagen, hvor resten af dagen er på egen hånd.

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, og dem er der mange af i den ukrainske hovedstad. Byen byder på masser af små hyggelige gader, smukt dekorerede kirker og lækre, samt ikke mindst billige caféer og restauranter. Det ukrainske statscirkus har ofte eftermiddagsforestillinger, hvis man er til oplevelser indendørs, ligesom byens mange museer lokker med imponerende kunst og historie.

Man kan også tage et smut ud af byen, og hvad er mere nærliggende end en udflugt til frilandsmuseet ved Pirogovo? Med mere end 300 genopførte bygninger, den ældste en kirke fra 1742, giver museet et glimrende indblik i hverdagslivet for den ukrainske befolkning gennem de sidste mange århundreder. 

Om aftenen mødes vi alle for sammen at gå ud og spise en god afskedsmiddag og vende dagens oplevelser.

Efter morgenmad begiver vi os mod lufthavnen, hvor vores fly mod København venter.