Kruger, kongeriger og Det Indiske Ocean

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

På denne eventyrrejse kombinerer vi 3 afrikanske lande på én tur: Sydafrika, Eswatini og Lesotho.

NYHED

Vi starter med Big Five-safari i den berømte Kruger nationalpark og oplever de vilde dyr i deres autentiske omgivelser. På vores tur videre kører vi ind i kongeriget Eswatini, en tilbagelænet nation kendt for sine venlige indbyggere. Derefter venter det vilde og uspolerede vådlandsområde i Simangaliso, som er zulu for Det vidunderlige sted. Her lever Sydafrikas største bestand af flodheste, og vi tager naturligvis ud og ser nærmere på det unikke økosystem, hvor flodheste, krokodiller og hajer lever i samme vand. I St. Lucia, hvor vi bor, er det normalt, at der kommer en flodhest gående gennem byen om natten. Herefter venter en dags afslapning før vi fortsætter til det smukke Drakensberg. Rejsen rundes af i højderne, når vi med firhjulstrækkere kører op til kongeriget på toppen af bjergene, Lesotho.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Safari

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta ZAR

  • Bemærk NYHED

Dagsprogram 13 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Ankomst til Johannesburg og videre til Krugerparken
Dag 3–4
Safari i Krugerparken
Dag 5
Eswatini    
Dag 6
St. Lucia & iSimangaliso
Dag 7
St. Lucia & iSimangaliso – flodheste- & krokodille-cruise  
Dag 8
St. Lucia. Afslapning ved Det Indiske Ocean
Dag 9
Drakensberg.
Dag 10
Lesotho. Besøg i sotho-landsby
Dag 11
Lady Smith og tur til slagmarken
Dag 12
Hjemrejse fra Johannesburg
Dag 13
Ankomst til København

Hoteller

Nkambeni Safari Camp

  • To ekstra lange senge
  • Badeværelse med indendørs og udendørs brusebad
  • Aircondition
  • Kaffe- og tefaciliteter

Nkambeni Safari Camp er beliggende i Kruger National Park.

Opbygningen af Nkambeni Safari Camp er med minimal belastning på miljøet uden brug af beton. Lodgen er opbygget af træ og kanvasdug.

Der er restaurant, bar og pool med udsigt til en lille sø, hvor flodheste og andet vildt ofte kommer forbi. Der er også et fællesområde, hvor du kan nyde en drink, et grillområde og en mindre souvenirbutik.

Foresters Arms eSwatini

  • pool
  • restaurant
  • bar
  • gratis wi-fi

Foresters Arms Hotel er et skønt hotel beliggende i flotte landlige omgivelser ved bjergene i eSwatini. Det er oprindeligt fra kolonitiden med tidløs elegance. Hotellet er omgivet af haver med naturligt voksende blomster og træer, som tiltrækker mange fuglearter, bl.a. Sunbirds og Paradise Flycatchers.

Hvert værelse har badeværelse, kaffe- og tefaciliteter, lokalt produceret sæbe, shampoo m.m., telefon og tv.

St. Lucia Eco Lodge

  • Aircondition overalt på lodgen
  • Restaurant
  • Bar og lounge
  • Swimmingpool
  • Kreditkort accepters
  • 24 timers check-in
  • Telefon og post service
  • Kørestolsvenligt

St. Lucia Ecolodge ligger i byen St. Lucia ved Det Indiske Ocean og iSimangaliso Wetland Park. Et skønt sted at bo, mens vi udforsker Sydafrikas første Unesco fredede område. Der er stort set sommer året rundt og et rigt dyreliv. Det er ikke ualmindeligt, at der kommer en flodhest, leopard eller andre mindre dyr i haverne i St. Lucia. 
St. Lucia Eco Lodge er en miljøvenlig lodge med en venlig og afslappet atmosfære. Der er 29 værelser, alle med badeværelse, terrasse eller balkon, aircondition og et lille køkkenområde med kaffe- og te faciliteter.

Værelse:

  • Bruser og badekar
  • TV på alle værelser og i loungen 
  • Hårtørrer 
  • Sikkerhedsboks 
  • Te og kaffe
  • Tøjvask og strygeservice 
  • Gratis wi-fi 

Premier Resort Sani Pass

  • Gratis wi-fi
  • 24-timers reception
  • Restaurant
  • Cocktail Bar
  • Solstole
  • Swimmingpool
  • Indendørs pool
  • Vandrestier og cykelstier
  • Transport og Shuttle-service
  • Vågneopkald

Premier Resort Sani Pass er et dejligt hotel i de smukke Drakensberg. Det ligger nedenfor Sani Pass, som er vejen op til Lesotho, og ved Mkhomazana-floden med frisk vand direkte fra bjergene. Her er god mulighed for en dejlig vandretur i bjergene.

Billeder

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
22.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København

Vi flyver fra København mod Johannesburg.

Dag 2
Ankomst til Johannesburg og videre til Krugerparken
Det hvide næsehorn også kaldet det bredsnudede næsehorn

Vi kører med bus op mod Krugerparken til vores camp. Køreturen tager ca. 5 timer, og vi gør stop på vejen (frokost ikke inkluderet).  

Dag 3–4
Safari i Krugerparken

De næste par dage træder vi ind i et sandt eventyrland af vilde dyr. Den verdensberømte Kruger Nationalpark er en af de største nationalparker i Afrika med et areal på 19.633 kvadratkilometer (næsten lige så stort som Jylland). Der findes 132 forskellige arter pattedyr i Kruger, 438 fuglearter, 104 krybdyr og hele 1771 plantearter, hvoraf 357 er træ- og buskarter. Kruger er anlagt sådan, at de besøgende kun har adgang til en begrænset del af de anlagte spor, mens store områder forbeholdes vildtet. Igennem årene har vildtet imidlertid vænnet sig til biler og besøgende, hvorfor man ofte kan se elefant, giraf og forskellige antilopearter græsse tæt op ad parkerede biler, ligesom det slet ikke er usædvanligt, at en løveflok eller et par geparder hindrer den fri passage.

Med lidt held får vi måske set The Big Five (elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard) – de er her alle sammen, men der er tale om vilde dyr, så vi kan selvfølgelig ikke garantere noget. Storslåede oplevelser venter, og det gyser nok lidt i de fleste, når man sidder blot få meter fra elefant, næsehorn eller måske en løve i helt åbent køretøj. At være ude på game drives er en oplevelse, man sent glemmer.

Om aftenen nydes den lækre sydafrikanske mad – forhåbentligt med løve- og hyænebrøl som baggrundsmusik. Her er vi langt væk fra storbyens larm og elektriske lysstøj, man kan derfor også se tusinder af stjerner på en klar aften- og nattehimmel.

Dag 5
Eswatini    

Vi sætter kurs mod Eswatini også kendt som Swaziland, det lille kongerige omkranset af Sydafrika og Mozambique. Eswatini er kendt for sin smukke natur, sine venlige indbyggere og er en tilbagelænet nation, der er rig på kultur. Landet er også berømt for sin fremragende kunsthåndværktradition. Eswatini skiftede officielt navn fra Kingdom of Swaziland til Kingdom of Eswatini i 2018. Køreturen tager omkring 5 timer. Vi gør stop på vejen (frokost ikke inkluderet).

Vi besøger et glas- og stearinværksted på vej til hotellet, så du får en chance for at købe et par gaver med hjem og opleve deres traditioner. Derefter rejser vi via hovedstaden Mbabane til den smukke Ezulwini-dal for at overnatte i Eswatini. Der er der mulighed for at gå en aftentur i det skønne område før solnedgang.

Dag 6
St. Lucia & iSimangaliso

Et nyt eventyr venter forude. I dag kører vi over grænsen i det sydlige Eswatini tilbage ind i Sydafrika og ud mod iSimangaliso ved Det Indiske Ocean. Køreturen tager ca. 6 timer. iSimangaliso betyder Det vidunderlige sted på zulu, og det er ikke svært at se hvorfor. iSimangaliso er et stort beskyttet vådlandsområde langs Sydafrikas nordøstlige kyst med et varmt tropisk klima året rundt. Det er her Sydafrikas største bestand af flodheste lever, estimeret til ca. 800 eksemplarer. I hjertet af iSimangaliso ligger byen St. Lucia, hvor vi skal bo, og her er det helt normalt, at der kommer en flodhest gående gennem byen om natten i deres søgen efter græs.

Udover de mange flodheste lever der også omkring 1.000 krokodiller. iSimangaliso er kendt for det meget unikke økosystem, hvor flodheste, hajer og krodiller kan ses i samme vande. Den berygtede tyrehaj (også kendt som Zambesi shark) holder til ved denne kyst. De trives nemlig både i saltvand og ferskvand og føder deres unger inde i flodmundingen. De har fået kaldenavnet Zambezi shark, da de er blevet set flere hundrede kilometer inde i Zambesi floden. Flodmundingen er også hjemsted for pelikaner, flamingoer og en masse andre smukke fuglearter. Ved kysten er der et rigt marineliv; delfiner, hajer og pukkelhvaler (når de migrerer fra maj til november), og hvalhajer i de sydafrikanske sommermåneder (oktober til maj). Læderskildpadden, der er verdens største havskildpadde, lægger æg på strandende fra november måned, hvor de ligger under sandet i ca. 65 dage før de klækker ud. I de omkringliggende græsområder og skove lever der elefanter, giraffer og leoparder samt en masse antilopearter. iSimangaliso blev som det første område i Sydafrika erklæret UNESCO's verdensarv i 1999.

Dag 7
St. Lucia & iSimangaliso – flodheste- & krokodille-cruise  

I dag skal vi på sejltur i flodsystemet og se efter flodheste og krokodiller. Husk kamera! Om eftermiddagen er der mulighed for at gå tur på stien ud mod flodmundingen og spotte efter krokodiller og flodheste eller tage på en ekstra udflugt (for egen regning) – f.eks. zulu-kulturtur, Big Five-safari i Hluhluwe-iMfolozi Game Reserve, skildpaddetur eller hvaltur. Husk, at dette er sæsonpræget, afhænger af vind og vejr, og om der er ledige pladser. Rejselederen kan hjælpe med at undersøge dette. 

Dag 8
St. Lucia. Afslapning ved Det Indiske Ocean

Dagene står til fri disposition. Vores repræsentant kan træffes dagligt under opholdet og er behjælpelig med at arrangere forskellige udflugter. Du har også mulighed for bare at slappe af ved poolen.

Dag 9
Drakensberg.
I Lesotho findes Sydafrikas højeste bjergpas

I dag kører vi fra kysten til den sydøstlige del af bjergkæden Drakensberg “Dragon Mountains”. Det er her, de højest liggende bjerge ligger – det højeste punkt er 3482 m.o.h. Der er om vinteren (juni-august) sne på toppen. Køreturen tager ca. 6 timer. Vi gør stop på vejen (frokost ikke inkluderet). Forklaringen på navnet dragebjergene kommer muligvis fra en gammel myte om, at der levede drager i bjergene. Der er desuden også fundet, hvad der formodentligt er dinosaurusfossiler, hvilket man måske har forvekslet med drager. Drakensberg er også erklæret UNESCO-verdensarv.

Dag 10
Lesotho. Besøg i sotho-landsby

Vi skal i dag op til kongeriget på toppen af bjergene, Lesotho. Vi kører via Sani Pass med firhjulstrækkere op langs bjerget, her er nemlig ikke plads til busser. På zigzagturen opad bjerget kører vi forbi vandfald og tårnhøje klipper, indtil vi når en højde på 2.874 meter, Sydafrikas højeste pas. På toppen har vi en storslået udsigt over Drakensberg. Vi krydser grænsen til kongeriget Lesotho (husk pas), der ligger omgivet af Sydafrika til alle sider. Her kan mange byer kun nås på hesteryg eller fly – dog kan andre byer godt besøges i bil. Det er på flere måder en anden verden, vi er kommet til. Hyrder driver flokke af får og geder rundt, og markerne dyrkes med håndkraft og okser spændt for ploven. Denne bjergkultur kan godt minde lidt om den i Tibet.
Lesotho betyder landet med folket der taler Sesotho. 

Vi besøger en Sotho landsby, hvor vi kan se hvordan Lesotho folket lever her på toppen af bjergene. En lokal person vil fortælle dig om deres kultur og historie. Desuden får vi en let frokost på Afrikas højeste pub med en storslået udsigt. Om eftermiddagen bevæger vi os ned igen af bjergsiden. Vel nede ved vores hotel spiser vi afskedsmiddag sammen.

Dag 11
Lady Smith og tur til slagmarken

Vi sætter kurs mod Ladysmith og kørturen tager ca 4 timmer. Ladysmith er en by rig på historie, kendt for sin centrale rolle under Anglo-Boer-krigen (1899-1902), især den bemærkelsesværdige belejring af Ladysmith. Vi besøger slagmarkerne, som giver et gribende indblik i områdets historiske begivenheder og og lære om de betydelige slag.  I dag er Ladysmith mere end et levende monument over sin turbulente fortid; det er et vibrerende samfund og en indgang til de naturskønne Drakensberg bjerge. Der tilbydes en blanding af kulturel arv, naturskønhed, og moderne faciliteter, hvilket giver et indblik i Sydafrikas mangefacetterede identitet. Besøgende oplever en sømløs blanding af historie, tradition og nutidigt liv.

Om aften spiser vi afskedsmiddag sammen.

Dag 12
Hjemrejse fra Johannesburg

Efter morgenmaden kører vi mod Johannesburg. Køreturen gennem det sydafrikanske landskab tager ca. 7 timer, og vi gør et par stop undervejs (frokost ikke inkluderet).

Dag 13
Ankomst til København

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 22.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
2.498,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly tur/retur København – Johannesburg med mellemlanding
  • Udflugter jf. program
  • Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad 3-12 (Der er morgenmad på flyet på dag 2 og dag 13) 
  • Frokost dag 3, 4 og 10,11
  • Aftensmad dag 2-5 og 9-11 (der er aftensmad på flyet på dag 1 og dag 12) 
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer og måltider ud over det nævnte
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn cirka 500 DKK pr. person)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Information om rejsen

OBS:

Vores safariledere vil gøre alt for, at vi ser så mange dyr som muligt både på vores game drives og på flodcruise i St. Lucia. Da der er tale om vilde dyr, er der dog ingen garantier for, at vi ser dem.

Indlogering

  • 3 nætter på Nkambeni Safari Camp, Kruger National Park
  • 1 nat på Foresters Arms, eSwatini
  • 2 nætter på St. Lucia Eco Lodge, St. Lucia
  • 2 nætter på Fairmont Zimbali Lodge, Ballito
  • 2 nætter på Premior Resort Sani Pass, Drakensberg

OBS på nogle afgange bor vi på andre lodges/hoteller.

 

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. 

Medbring gerne

På rejsen indgår der lette vandreture, så pak sko/støvler, der er gode at gå i, og påklædning, der passer til aktive dage i det fri. Tag højde for, at temperaturen kan svinge fra varmt om dagen til køligt om natten. Solcreme, solbriller og et hat - samt kikkert og kamera - kan også anbefales.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Mere om Sydafrika

Her kan du få mere at vide om Sydafrika: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydafrika
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Nysgerrig efter flere safarier?

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Badeferie på Sun City Resort

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 4.998,–
Nyd 4 dages afslapning på ferieparadiset Sun City Resort!

Efter nogle dage på safari kører vi til børnenes paradis, Sun City Resort. Her kan du dase ved poolen, tage i Valley of the Waves – det skønne vandland med store bølger og vilde vandrutsjebaner – spille golf eller gå lange ture i den smukke natur. Du kan også få skønhedsbehandlinger eller tage på endnu mere safari.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Sun City Resort – Cabanas

Hotel Cabanas i Sun City Resort er et dejligt børnevenligt hotel. Her er 24 standardværelser med udsigt til søen, 120 standardværelser, 32 familieværelser med udsigt til søen, 201 familieværelser og 3 kørestolsvenlige værelser. Et familieværelse har en dobbeltseng og en foldeud sovesofa, som passer til 2 voksne og 2 mindre børn. Det er mindre værelser, men moderne og praktisk indrettet. Alle værelser har brusebad. Man kan gå til det meste fra Cabanas, men der kører også gratis shuttle busser rundt på resortet. 

Pris per person:
kr. 4.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Cabanas
kr. 8.498,- pr. person i enkeltværelse på Cabanas
Børnepris :
kr. 3.998,- pr. person (gælder for maks. 2 børn under 12 år i følge med 2 voksne)

Læs mere på https://www.suninternational.com/sun-city/

Sun City Resort – The Palace

The Palace er et sofistikeret 5-stjernet hotel, der har omdefineret afrikansk luksus og elegance. Indgangen til The Palace sætter præcedens med sine indviklet malede lofter, mosaikkunstværker og polstrede møbler. Samtlige luksuriøse værelser på hotellet er beliggende i grønne haver og kan prale af håndlavede møbler. Hotellet har to udendørs swimmingpools og en privat gangbro til Valley of Waves.

Pris per person:
kr. 9.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Palace
kr. 16.998,- pr. person i enkeltværelse på The Palace
Børnepris:
kr. 4.998,- pr. Person (gælder for maks. 2 børn under 12 år i følge med 2 voksne)

Læs mere på https://www.suninternational.com/palace/

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • 1 nat på hotel i Johannesburg i delt dobbeltværelse
  • ​4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Storbyferie i Cape Town

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 5.998,–
5 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town

Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1.000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Southern Sun Cape Sun
Hotel Cape Sun ligger i hjertet af Cape Town, og der er nem og bekvem adgang til byens mange seværdigheder herfra. Hotellet har 368 værelser, alle med private badeværelser, aircondition og gratis wi-fi (500 MB om dagen). Når du ikke besøger Cape Towns mange attraktioner, kan du tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, træne i fitnesscentret eller bestille en behandling i spabadet. Hotellet har sin egen restaurant og bar.

Læs mere på https://www.southernsun.com/southern-sun-cape-sun

Pris
kr. 5.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 10.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun

The Cullinan
Hotellet ligger en kort gåtur væk fra indgangen til Waterfront, hvilket er centrum for Cape Towns turismecenter. Det 4-stjernede hotel tilbyder professionel service og luksuriøs indretning i et område rigt på kulturarv. Hotellet har naturligvis de faciliteter, man kan forvente af et Tsogo Sun-hotel, inkl. restaurant, bar og udendørs pool.

Læs mere på https://www.southernsun.com/the-cullinan

Pris per person
kr. 6.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 11.498,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan

Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • Indenrigsfly
  • 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Luksus ved Victoria Falls

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 8.498,–
5 dages afslapning i luksusomgivelser ved et af verdens smukkeste vandfald

Med en højde på 100 meter, en bredde på to kilometer og tæt regnskov hele vejen rundt er Victoria Falls et imponerende sted at tilbringe fire dage som afslutning på din Afrika-rejse. På bantusprog kaldes vandfaldene ’mosi-oa-tunya’ (’røgen, der tordner’), og det er netop, hvad Victoria Falls ligner – en kæmpe røgsky parret med et tordenbrag.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem 2 hoteller:

The Explorers Village

Skønt 3-stjernet lodge med swimmingpools, restaurant og bar. Ejendommen har udsigt over den afrikanske bush og et vandhul, der ofte besøges af elefanter og bøfler. Lodgen ligger kun 400 meter fra Victoria Falls Nationalpark.

Læs mere på www.shearwatervictoriafalls.com

Pris i 2024
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 9.998,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Pris i 2025
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 10.298,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Victoria Falls Hotel
Vidunderligt 5-stjernet hotel, der oser af atmosfære og kolonihistorie. Her er alle tænkelige faciliteter, inkl. flere gourmetrestauranter i topklasse. Vandfaldene ligger 10 minutters gang fra hotellet og kan både ses og høres fra hotellets område.

Læs mere på www.victoriafallshotel.com

Pris i 2024 og 2025
kr. 12.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel
kr. 19.498,- pr. person i enkeltværelse på Victoria Falls Hotel

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg – Victoria Falls t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 3 nætter på hotel ved Victoria Falls i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 1 nat på hotel i Johannesburg i delt dobbeltværelse
  • Sejltur i solnedgangen på Zambezi-floden
  • Gåtur omkring vandfaldene
Prisen inkluderer ikke
  • Diverse visa, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, henviser vi til ambassaden.
  • Visa til Zimbabwe Pris fra 30 USD.(Læs mere her)

  • Vaccinationer (Læs mere her)


  • Ved Victoria Falls, kan du deltage i mange forskellige udflugter. Læs mere om beskrivelser og priser her: Udflugter ved Victoria Falls

     

  •  
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Afslapning på Mauritius

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 11.998,–
Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean.

Nyd 4 dages afslapning ved poolen eller på stranden i det tropisk paradis. For de mere aktive er der mange muligheder for at udforske øen eller tage på udflugter.

Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2 Johannesburg/Cape Town – Mauritius, transfer til hotellet
Dag 3-6 Afslapning på Mauritius
Dag 7 Fly Mauritius – Johannesburg (om morgenen). Hotelværelse til rådighed i Johannesburg. Fly Johannesburg – Danmark (om aftenen)

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:

Casuarina Hotel
Det 3-stjernede hotel ligger på den nordvestlige kyst af øen med udsigt over lagunen ved den verdensberømte kridhvide sandstrand, Trou aux Biches. Der er 5 km til den livlige by Grand Bay og 18 km til hovedstaden Port Louis. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
www.hotel-casuarina.com 

Pris per person i 2024
kr. 11.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 16.996,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Pris per person i 2025
kr. 12.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 17.496,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Dette 5-stjernede luksushotel ligger på vestkysten, og her får du forkælelse for alle pengene. Der er flere restauranter og spa på hotellet, som ligger ned til stranden omgivet af en stor tropisk have. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
https://sofitel.accorhotels.com/gb/hotel-1144-sofitel-mauritius-l-imperial-resort-spa/index.shtml

Tillæg for opgradering af hotel i 2024
kr. 2.500,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 5.498,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Tillæg for opgradering af hotel i 2025
kr. 4.000,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 8.998,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg/Cape Town – Mauritius t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
  • Hotelværelse til rådighed i Johannesburg på hjemrejsedagen
  • 5 nætter på Casuarina Hotel/Le Meridien Ile Maurice/Sofitel Mauritius Imperial
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Rated 4 out of 5 by from Vores første tur i afrika ! Vi har haft en skøn rejse ,det var hårdt at køre så meget ,men vi har jo set meget natur ;) Jeg ringede inden rejse og ville være helt sikker på pool ved hver overnatning, de var bare ikke særlig pæne ,grøn og upasset ,øv når man elsker at bare efter en laaang kører dag. Vi ville gerne havet undværret det store hotel ved vandet ,det var lækkert men passede bare ikke sammen med resten af turen. Jeres rejseleder var 10 stjerner :) På turen manglede mulighed for at handle lokale ting ,vi har stort set ikke noget med hjem. Vi ses igen i syd afrika og håber bestemt på samme rejseleder .
Date published: 2020-02-17
Rated 5 out of 5 by from En fantastisk rejse med mange oplevelser Rejen var hård men meget spænnendene med mange gode oplevelser guiden var fantastisk altid glad og smilene kunne altid få humøret op
Date published: 2020-02-16
Rated 4 out of 5 by from En fantastisk rejse med mange og forskelligartede oplevelser Rejsens program var super godt tilrettelagt og vel gennemført. Personligt kunne jeg godt have undværet ferieopholdet ved havet, og i stedet have haft de to dage f.eks. fordelt på to af de øvrige. Der var pools de fleste andre steder for de, der ønskede det, så vægten kunne have ligget helt på oplevelser. Opholdet i/ved Kruger-parken kunne have været endnu en tand højere med overnatningerne inde i parken, f.eks. i Skukuza-lejren. Med er rejseleder der har boet i landet gennem de seneste 25 år og tydeligvis interesseret sig for alt relevant for en rejsedeltager kan man næppe få mere kompetent rejseledelse.
Date published: 2020-02-12
  • y_2024, m_4, d_22, h_4
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_3
  • loc_da_DK, sid_ZARTR54, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser