Kruger-safari og Barefoot-luksus i Mozambique

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Den perfekte kombination af verdensklasse safari i Kruger Nationalpark og eksotisk strandferie på luksus-lodge i det fredede Bazaruto Øhav

Fra Albatros’ egen Honeyguide Mantobeni Camp tager vi på safari i et uforstyrret hjørne af Kruger, hvor storvildt stadig kan opleves i de mest naturlige omgivelser uden asfalt og radiomaster. Vi bor helt tæt på naturen i private kanvastelte, hvor vi fra terassen kan iagttage elefanter, buskbukke og impalaer, der kommer på besøg i campen. Vi kører på safari i åbne landrovere, og de varme middagstimer kan tilbringes ved poolen eller med iagttagelse af det righoldige fugleliv. 

Vi rejser herefter til det fredede Bazaruto Øhav, en samling eksotiske øer i bugten ud for Vilanculos i Mozambique. Her kan drømmen om luksusvillaen på stranden, med udsigt til delfiner og havskildpadder, springende rokker og lyserøde flamingoer gå i opfyldelse. Vi bor i Albatros’ 14 strandvillaer, der ligger intimt isoleret fra resten af verden, omgivet af busksavanne i et privat 30.000 hektar fredet strand- og havreservat.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Safari

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta ZAR, USD, MZN

Dagsprogram 12 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Ankomst til Johannesburg. Med fly videre til Honeyguide Mantobeni Camp
Dag 3
Safarioplevelser i Manyeleti Vildtreservat
Dag 4
Safarioplevelser i Manyeleti Vildtreservat
Dag 5
Safarioplevelser i Manyeleti Vildtreservat
Dag 6
Manyeleti Vildtreservat – Nelspruit. Videre med fly til Vilanculos
Dag 7
Afslapning og naturoplevelser ved Dugong Beach Lodge
Dag 8–10
Afslapning og naturoplevelser ved Dugong Beach Lodge
Dag 11
Fly til København
Dag 12
Ankomst

Hoteller

Honeyguide Mantobeni Camp

Mantobeni Camp er en af Albatros’ egne to safaricamps i området Manyeleti. I campen findes 12 store safaritelte, som er rummelige og private og har eget bad og toilet. Fra swimmingpoolen er der udsigt over et vandhul, hvor dyrene kommer for at stille deres tørst. Campen er uindhegnet, og områdets elefanter og andre vilde dyr kommer ofte på besøg ved teltene – hvorfor der naturligvis altid er rangere i campen, så sikkerheden er i top.

Læs mere om campen på: http://honeyguidecamp.com/mantobeni-camp/

 

Dugong Beach Lodge

  • 14 værelser
  • Island Bar
  • Gratis Wi-Fi i fælles områder
  • Swimming Pools
  • Shop
  • Lounge
  • Spa & Wellness Centre

Prisvindende 4-stjernet strand-lodge, der ligger så afsides, at det nemmeste er at sejle hertil fra lufthavnen. Fra lodgens 14 luksuriøse, stråtækte hytter tilbagelægges de få meter til stranden via individuelle gangstier. Middagen kan nydes i restauranten eller i solnedgangens skær på din private terrasse.
Alle værelserne har privat terrasse med panoramaudsigt over havet, minibar og Aircondition

Værelse:

Aircondition
Te og kaffe
Sikkerhedsboks
Mini Bar  
Hårtørrer
Privat terasse

Læs mere på http://legendhospitality.co.za/stay-with-us/dugong-beach-lodge

Billeder

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København

Vi flyver fra København om eftermiddagen og ankommer til Johannesburg næste morgen. Der serveres aftensmad og morgenmad på flyet.

Dag 2
Ankomst til Johannesburg. Med fly videre til Honeyguide Mantobeni Camp
I Mantobeni Camp findes 12 store safaritelte

Ved ankomsten til Johannesburg fortsætter vi med fly til Hoedspruit lufthavn. Vi ankommer efter en times kørsel, til Albatros’ egen Honeyguide Mantobeni Camp, hvor vi bliver indkvarteret i de rummelige og lækre telte med egen terrasse midt i bushen.
Efter en lang rejse kan der slappes af ved poolen eller på terrassen, men der er også mulighed for allerede denne eftermiddag at tage fat på eventyrene. Vores rangere står nemlig klar til at tage os med på den første safari. Om aftenen mødes vi til en dejlig middag i bushen og måske til et glas vin omkring bålet.

Glæd dig allerede til den første nat i vildnisset, hvor de fremmedartede dufte og nattens ukendte lyde luller dig i søvn.

Dag 3
Safarioplevelser i Manyeleti Vildtreservat
Nogle hanløver kan veje over 250 kilo

De næste tre dage er indbegrebet af en ægte afrikansk safari, når vi kører ud på opdagelse i Manyeleti Vildtreservat, der ligger i Limpopo-provinsen i et område, som populært kaldes Greater Kruger National Park. Ordet Manyeleti betyder på det lokale sprog shangaan ”stjernernes sted”, og det er værd at vende blikket opad, når mørket falder på, hvad enten man er til romantisk stjernekiggeri eller er astronomisk interesseret. Faktisk er det svært at lade være.

Manyeleti-området, som kun udgør en lille bid af Greater Kruger National Park, blev grundlagt i 1963. I apartheid-perioden blev området indhegnet af det hvide mindretalsstyre og var forbeholdt den afrikanske befolkning, hvilket betød et meget lavt besøgsantal. Derfor er det fortsat et temmelig vildt og uspoleret område. I dag er hegnet taget ned, og vildtet går frit frem og tilbage, men vejsystemerne er ikke forbundet, hvilket er årsagen til, at Manyeleti er det mest fredfyldte og uspolerede hjørne af Kruger.

Her kommer stort set kun gæster fra områdets tre små lodges og camps, der kan rumme omkring 100 personer, når alt er fyldt – hvilket giver eksklusive safariforhold uden den kortegekørsel, som man nogle gange oplever det i de større parker.

Kruger og Manyeleti ligger relativt lavt og er derfor en helårsdestination, med ret lune og tørre vintre. Efter den tidlige sommerregn bliver vegetationen imidlertid meget tæt fra maj til juni, indtil den lange tørkeperiode fjerner det meste igen. I selve Manyeleti findes to store opdæmmede søer med talrige krokodiller, flodheste, enestående fugleliv og mange drikkende dyr i den tørreste periode.

Erfaringsmæssigt vil vi, allerede inden denne safari er slut, have set et udvalg af Afrikas berømte og kendte vildt som eksempelvis løve, næsehorn, gnu, kudu, vortesvin, giraf, elefant og impala. Der er ingen garanti for, hvad vi ser, hvornår eller hvor. Her er naturen meget tæt på, hvad man mener er det oprindelige Afrika, og vi må derfor indrette os på perioder med tæt, frodig bevoksning og andre med solsveden, vissen bevoksning.

Førstnævnte periode er smukkest, men dyrene kan være svære at finde Sidstnævnte er knapt så smuk, men vildtet kan ikke rigtigt skjule sig. Netop uvisheden er en del af naturens charme, som gør en safari til en anderledes og spændende oplevelse.

En såkaldt ’early morning game drive’ starter allerede ved solopgang omkring kl. 6 og varer til kl. 9-10 stykker, afhængig af hvilke dyr vi møder på vores vej. Der er ikke meget, der kan måle sig med de stærkt krydrede morgendufte og den helt specielle glød over savannen om morgenen. Der er køligt, og alt ånder fred og ro, nu hvor nattens jagt og generelle furore er overstået.

Når vi vender tilbage til vores lodge, venter der os en velfortjent morgenbuffet.

Det kan i øvrigt være en kold fornøjelse at køre safari, når mørket falder på eller i de tidlige morgentimer. Der er tæpper i de åbne safarikøretøjer, men vi anbefaler, at du medbringer en hue og en kraftig vindtæt vinterjakke eller en fleece.

Dag 4
Safarioplevelser i Manyeleti Vildtreservat
Unikt fugleliv omkring vådområder

Dagen står igen i safariens tegn, og i de varme timer er der mulighed for at slappe af ved poolen eller studere det spændende fugleliv omkring campen. 

Hvis kroppen trænger til en total afslappende behandling, er det muligt at bestille en massage i eget telt.

Dag 5
Safarioplevelser i Manyeleti Vildtreservat
På aftensafari

Vi skal igen i dag på både morgen- og eftermiddagssafari.

En eftermiddagssafari begynder sidst på dagen, når solen begynder at stå lavt og de varme farver har overtaget landskabet. Undervejs gøres holdt, så vi kan nyde solnedgangen og skylle den smukke oplevelse ned med en kølig drink, inden billygterne tændes til nattekørsel. Det er lidt af en sansemæssig åbenbaring, når den sydlige halvkugle pludselig blænder op for sin stjernevrimmel, nattens tusinder af fremmedartede lyde fylder ørerne, og duften af Afrikas røde jord og savannens stærkt krydrede dufte smyger sig ind i næseborene.

Safari om aftenen er helt anderledes end om morgenen. Det føles, som om man er i en anden verden. Når spotlysets hvide kegler fejer hen over buskadset, lyser hundredvis af store og små øjne – det hele forekommer pludselig meget tættere på. Et eller andet pusler og rasler i nærheden af os; er det en flok gumlende gnuer, eller har de sultne løvinder indledt nattens jagt?

Safarikøretøjerne er åbne terrængående køretøjer, og det føles ærefrygtindgydende, når man opholder sig få meter fra en gigantisk elefant, for slet ikke at tale om løve eller næsehorn, uden et sikkert hegn imellem. Men rovdyrene opfatter ikke en bil med passagerer som mad – heldigvis da!

Dag 6
Manyeleti Vildtreservat – Nelspruit. Videre med fly til Vilanculos
Dugong Beach Lodge

Vi skal desværre sige farvel til Honeyguide og Manyeleti Vildtreservat, men foran os venter heldigvis flere spændende oplevelser. 

Vi tager tidligt fra campen og kører 3 timer sydpå til storbyen Nelspruit, hvorfra vi flyver videre til Vilanculos. Efter en times flyvning fra Nelspruit efterfulgt af en halvtimes bådtur tværs over det blå ocean ankommer man til vores 30 hektar store, fredede strand- og havreservat.

Vi er i det fredede Bazaruto Øhav, en samling eksotiske øer i bugten ud for Vilanculos i Mozambique nord for Sydafrika og Kruger, hvor drømmen om luksusvillaen på stranden med udsigt til delfiner, havskildpadder, springende rokker, havfruer og lyserøde flamingoer stadig kan realiseres.
Albatros’ 14 strandvillaer ligger ret isoleret fra resten af verden, omgivet af busksavanne med eland, kudu, dykkerantilope, zebra og et storslået fugleliv i det private reservat. Det er her, vi de næste dage, skal slappe af og nyde den smukke natur der omgiver os.

Dag 7
Afslapning og naturoplevelser ved Dugong Beach Lodge
På havet ved Dugong Beach Lodge

Vores lille paradis byder byder på mange muligheder for de aktive: safari til fods eller åben bil, sejlads i Dhow eller motorbåd og besøg på små isolerede øer, mens vi spejder efter skildpadder og delfiner eller den sjældne dugong (havfrue, Søko) der har lagt navn til lodgen. Det er dugongens sidste fredfyldte refugium, men selvom der nu er omkring 300 mellem øerne er de stadig sky efter mange års jagt. Der er mulighed for at besøge lokale fiskerlandsbyer, kano og kajak, fabelagtig snorkling og lange strandture uden andre spor end vores egne. Det bedste er måske, at vi ikke behøver dele det med andre.   

Vores chefkok står helt til gæsternes disposition med forslag til menuen, der ofte har fokus på skaldyr og fisk hentet direkte op af havet, men der er naturligvs også mulighed for at imødekomme stort set alle andre ønsker.

Dag 8–10
Afslapning og naturoplevelser ved Dugong Beach Lodge
Flamingokolonier kan bestå af op til én million individer

Dagene kan være meget varme, specielt i højsommeren omkring december til marts, hvor luftfugtigheden også er højest, hvorfor mange foretrækker det noget mildere vinterhalvår fra marts til oktober. Men en tidlig morgensafari kan man nu tage hele året til fods, til hest eller i bil. Der er ingen større, farlige dyr, men mange savannedyr som antilope og zebra, som vi ofte kan komme tæt på. Senere på dagen er det rart at mærke den svalende vind på havet i bugten, hvis man er på jagt efter et godt sted at snorkle eller er ude for at se de sjældne dugonger (havfrue, søko), der har lagt navn til lodgen. Det er dugongernes sidste, fredfyldte refugium, men selvom der er omkring 300 tilbage mellem øerne, er de stadig sky efter mange års jagt.

Vores nærmeste nabo er en fiskerlandsby, der stadig benytter traditionelle dhows med trekantede sejl og leverer friske fisk og hummere til os. Fiskerne viser os tillige, hvor vi kan finde kolonier af søheste eller rokker, som kan ses fra båden, og så laver de en glimrende syrlig palmevin, som nogle tilsyneladende er ekstra glade for.

Tidevandet er ret kraftigt, og hver dag dukker de mægtige sandbanker op i den lave bugt, hvor tusindvis af flamingoer samles og fouragerer, mens terner og hejrer gør dem selskab, og så er det tid til en tur i kajakken. 
Fem forskellige arter af havskildpadder returnerer til kysten mellem september og januar for at lægge æg, og mellem december og februar kan man iagttage den nye generation af små bløde skildpadder haste hen over den farlige strand mod sikkerheden i havet. Strandlagunerne er præget af høje klitter, nogle grønklædte, andre blot med rent, gyldent sand uden et eneste fodspor, bortset fra dem, vi selv sætter.

Dag 11
Fly til København
Ud for Mozambiques kyst

De skønne dage i Mozambique er ved at rende ud og vi vender med båd retur til Vilanculos, hvor vores hjemrejse begynder. 

Vi flyver fra Vilanculos til Johannesburg og herfra med en mellemlanding til København, hvor vi ankommer næste dag. Der serveres aftensmad og morgenmad på flyet.

Dag 12
Ankomst

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Skandinavisk Rejseleder på Honeyguide Mantobeni Camp - der er ikke rejseleder på Dugong Beach Lodge
  • Fly København – Johannesburg t/r * med mellemlanding 
  • Fly Johannesburg – Hoedspruit
  • Fly Nelspruit – Vilanculos
  • Fly Vilanculos – Johannesburg
  • Båd Vilanculos – Dugong Lodge t/r
  • Safari og udflugter jf. program (7 safarier og 1 vandretur)
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse på Honeyguide Camp og Dugong Lodge 
  • Helpension på Honeyguide Camp og på Dugong Beach lodge
  • Skatter og afgifter
  • Mulighed for at rejse fra Billund med forbehold for ledige flypladser og mod gebyr, fra kr. 948,-
Prisen inkluderer ikke
  • Rejseleder på Dugong Beach Lodge
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens samlede pris 
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring 
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører beregn ca. 800 rand pr. person 
  • Eventuelle ekstra arrangementer (udflugter ved Dugong Beach Lodge) 
  • Drikkevarer 
  • Nationalparkgebyr på 15 USD per person, som betales ved ankomst til Vilanculos
  • Visum, som kan købes ved indrejse I Mozambique, hvis du har dansk pas.
  • Personlige fornødenheder 
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling) 
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 10 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Vandresafari

Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at tage børn under 16 år med på vandresafari.

OBS!

Vores safariledere vil gøre alt for, at vi ser så mange dyr som muligt på vores game drives. Da der er tale om vilde dyr, er der dog ingen garantier for, at vi ser dem.

Bagage

Hvis du rejser til eller fra Johannesburg lufthavn, er der kommet nye regler for bagage pr. 25. marts 2019.

Det er kun tilladt at checke almindelige kufferter ind. Dvs. en helt almindelig kuffert med mindst 1 flad side. Runde eller uregelmæssige former for tasker er ikke tilladt. Der må heller ikke være lange stropper. Skulle du have en lang strop eller en anderledes taske er der dog mulighed for at få den tapet sammen i Johannesburg lufthavn mod gebyr. Reglerne er til for at undgå blokeringer i bagagebåndet og lange ventetider til følge. De lange stropper er den største årsag til at bagagebåndet bryder sammen. Har du en lang strop på din kuffert, bør du derfor tage den af, inden du checker den ind i Johannesburg eller tape den ind til kufferten.
Klapvogne, golftasker og anden stor bagage er undtaget af reglen, da de bliver håndteret som odd size bagage.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Malaria og malariaforebyggelse

I Sydafrika er der kun malaria i Kruger Nationalpark, og det anbefales, at man ved rejse i dette område tager malariaforebyggende medicin. Og man skal ligeledes være meget omhyggelig med at forebygge mod myggestik ved at bruge myggespray med DEET eller AUTAN og benytte imprægneret myggenet. Vigtigt: Vær opmærksom på, at malariamyggen først stikker efter mørkets frembrud.

Golf

Der findes flere glimrende golfbaner i området, tættest på campen ligger Drakensig golfbane på ni huller. Områdets bedste er så afgjort Hans Merensky Golf Club cirka 160 km fra lodgen. En bane af international klasse med alle tænkelige faciliteter og ofte vildt på fairway’en. Et spændende og usædvanligt sted at nyde en runde golf. Her er også glimrende lejeudstyr, hvis man kun ønsker en enkelt eller to runder og ikke vil slæbe sit eget udstyr med.

Vejret i Manyeleti og Kruger

Manyeleti og Kruger har et varmt, subtropisk klima. Det meste af året er dagene varme med temperaturer op mod 25 grader, og derfor kan du rejse til området året rundt. Hver sæson sætter sit præg på safarioplevelserne. I vinterperioden (maj-august) er landskabet åbent, da buske og træer er nøgne og græsset lavt. Dyrene er nemme at få øje på, og de søger mod floder og vandhuller, hvor der er hektisk aktivitet i morgen- og aftentimerne. Om vinteren kan nætterne blive kolde, så husk at pakke varmt tøj – jakke, hue og vanter – så du kan holde varmen på eftermiddags- og aftensafarierne. Sommeren (november-marts) er regnsæson, hvor floder og vandhuller fyldes med vand, og træer, buske og græs vokser frodigt frem. Den tætte vegetation kan gøre det lidt sværere at se dyrelivet, som til gengæld netop nu er et mylder af unger og trækfugle. I sommerperioden kan der være op mod 30 grader.

Betaling på Honeyguide camp

Vær venligst opmærksom på, at du kan betale med sydafrikanske rand og diverse kreditkort (Visa, MasterCard, Diners), når du skal afregne eventuelt forbrug af fx drikkevarer på campen. Campen tager ikke i mod euro eller dollars.

Mere om Sydafrika

Her kan du få mere at vide om Sydafrika: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydafrika 
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Storbyferie i Cape Town

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 4.498,–
5 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town

Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1.000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Southern Sun Cape Sun
Hotel Cape Sun ligger i hjertet af Cape Town, og der er nem og bekvem adgang til byens mange seværdigheder herfra. Hotellet har 368 værelser, alle med private badeværelser, aircondition og gratis Wi-Fi (500 MB om dagen). Når du ikke besøger Cape Towns mange attraktioner, kan du tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, træne i fitnesscentret eller bestille en behandling i spabadet. Hotellet har sin egen restaurant og bar.

Læs mere på www.tsogosun.com/southern-sun-cape-sun 

Pris
kr. 4.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 7.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun

The Cullinan
Hotellet ligger en kort gåtur væk fra indgangen til Waterfront, hvilket er centrum for Cape Towns turismecenter. Det fem-stjernede hotel tilbyder professionel service og luksuriøs indretning i et område rigt på kulturarv. Hotellet har naturligvis de faciliteter, man kan forvente af et Tsogo Sun-hotel, inkl. restaurant, bar og udendørs pool.

Læs mere på www.tsogosun.com/the-cullinan  

Pris
kr. 6.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 11.498,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan

Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Luksus ved Victoria Falls

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 8.498,–
5 dages afslapning i luksusomgivelser ved et af verdens smukkeste vandfald

Med en højde på 100 meter, en bredde på to kilometer og tæt regnskov hele vejen rundt er Victoria Falls et imponerende sted at tilbringe fire dage som afslutning på din Afrika-rejse. På bantusprog kaldes vandfaldene ’mosi-oa-tunya’ (’røgen, der tordner’), og det er netop, hvad Victoria Falls ligner – en kæmpe røgsky parret med et tordenbrag.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem 2 hoteller:

The Explorers Village
Skønt 3-stjernet lodge med swimmingpools, restaurant og bar. Ejendommen har udsigt over den afrikanske bush og et vandhul, der ofte besøges af elefanter og bøfler. Lodgen ligger kun 400 meter fra Victoria Falls Nationalpark.

Læs mere på www.shearwatervictoriafalls.com

Pris i 2024
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village
kr. 9.998,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village

Pris i 2025
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 10.298,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Victoria Falls Hotel
Vidunderligt 5-stjernet hotel, der oser af atmosfære og kolonihistorie. Her er alle tænkelige faciliteter, inkl. flere gourmetrestauranter i topklasse. Vandfaldene ligger 10 minutters gang fra hotellet og kan både ses og høres fra hotellets område.

Læs mere på www.victoriafallshotel.com

Pris i 2024 og 2025
kr. 12.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel
kr. 19.496,- pr. person i enkeltværelse på Victoria Falls Hotel

Prisen inkluderer
  • Fly Cape Town – Victoria Falls t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 3 nætter på hotel ved Victoria Falls i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 1 nat på hotel i Cape Town i delt dobbeltværelse
  • Sejltur i solnedgangen på Zambezi-floden
  • Gåtur omkring vandfaldene
Prisen inkluderer ikke
  • Diverse visa, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, henviser vi til ambassaden.

    Ved Victoria Falls, kan du deltage i mange forskellige udflugter. Læs mere om beskrivelser og priser her: Udflugter ved Victoria Falls
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Lignende rejser