Krydstogt fra Canada til Alaska og Japan

Vancouver er en af det amerikanske kontinents smukkest beliggende byer, og på dagens sightseeingtur er der god tid til at få et indtryk af den charmerende by. Højdepunkterne tæller Stanley Park, Chinatown, den hyggelige gamle bydel Gastown med de smukke victorianske bygninger, Queen Elizabeth Park og English Bay-strandene.

Vancouver ligger, ligesom San Francisco, i et bakket terræn, der sammen med de mange broer giver en flot udsigt over havet, små bugter og selve byen. Få andre canadiske byer har et tilsvarende udbud af seværdigheder og attraktioner.

En dag til søs er den helt rigtige måde at opleve livet på et krydstogtskib på. For selve opholdet på skibet er en stor del af rejsen, hvor du kan nyde den skønne, afslappede rytme og i fred og ro fordøje de mange indtryk fra rejsen.

Du kan slappe af ved poolen, tage en tur i motionscentret eller benytte dig af de mange øvrige aktivitetsmuligheder ombord. Eller du kan nyde udsigten, læne dig tilbage med en bog i en liggestol på dækket eller deltage i nogle af de mange underholdningsarrangementer.

Det er også en oplevelse at cirkle rundt mellem skibets mange temarestauranter og senere se den internationale kabaret og måske slutte af i natklubben

Sitka er det sted, hvorfra russerne trængte ind i Alaska. Her har man måske den mest omfattende historie i hele delstaten, da amerikansk, indiansk og russisk kultur mødes netop her. Både naturen og kulturen er med til at give Sitka sit helt specielle præg.

Da det russisk-amerikanske kompagni invaderede Alaska i 1799 ydede de lokale tlingit-indianere heftig modstand. Det er stadig den dag i dag muligt at besøge slagmarken og resterne af det fort, tlingit-indianerne byggede for at forsvare deres hjem, liv og familier.

I Sitkas nationalhistoriske park finder man også en imponerende samling af totempæle. Disse pæle er en vigtig del af den amerikanske historie og findes i et bredt bælte gennem USA og Canada. En række kulturer i Nordamerika producerede pælene og anvendte dem til diverse formål. Nogle pæle markerer gravpladser, andre fortæller om historiske personer, shamanernes kraft m.m.

I dag er der mulighed for at deltage i en af de mange udflugter, som skibet arrangerer. Udflugterne bestilles og betales ombord.

Nu begynder vores eventyrlige sørejse over Stillehavet, og du har nu mulighed for at opleve den følelse, rejsende har haft gennem tidligere århundreder: at rejsen er målet i sig selv! Dengang var oceandamperen den eneste måde at krydse de store oceaner på, og der er en aura af romantik og nostalgi på en mytisk sørejse som denne.

Drøm dig tilbage til de dage, hvor passagerskibene var det ultimative symbol på frihed og eventyr. Tilbring dagene ved poolen, bliv forkælet i spaen, træn i fitnessrummet eller gå på shopping ombord. Når aftenen falder på, kan du spise en vidunderlig middag, danse til levende musik, prøve lykken i kasinoet, opleve et storslået show i den store teatersal eller noget helt andet. Uanset om det er dag, aften eller nat, er der altid noget at tage sig til... eller lade være. Valget er dit.

Vores rejseleder vil undervejs holde foredrag og vise film, der har relevans til vores besøgsmål og Stillehavet.

Undervejs krydser vi også den internationale datolinje. Drømmer du også om at kunne komme på en tidsrejse ind i fremtiden? For det er det, vi skal opleve den 21. september 2018 (dag 10) – eller skal vi?

Forvirret? Den internationale datolinje er den logiske konsekvens af et paradoks, som den opdagelsesrejsende Antonio Pigafetta var den første til at konstatere i starten af det 16. århundrede. Han var et af de få besætningsmedlemmer, som overlevede Ferdinand Magellans jordomsejling østover, og han gjorde omhyggelige dagbogsnotater under hele rejsen. Da det faldefærdige skib Victoria gjorde landkending på Kap Verde efter næsten tre års rejse i områder langt fra vestlig tidsregning, skrev han i 1522:

”Onsdag den 9. juli sendte vi båden i land efter forsyninger og vi bad vores mænd spørge, hvilken dag det var. De fik at vide, at det var torsdag, hvilket overraskede dem meget, for i vores øjne var det onsdag og vi vidste ikke, at vi var på afveje. Da jeg var ved godt helbred, havde jeg hver dag uden afbrydelse noteret, hvilken dag det var”.

Efterfølgende forstod Pigafetta sammenhængen:

”Som vi fik at vide, havde vi ikke lavet nogen fejl, for vi havde altid rejst vestpå, og var vendt tilbage til vores udgangspunkt, som var det samme som solens, hvorfor den lange rejse gjorde, at vi vandt 24 timer”.

Hvordan man enten kan vinde eller miste et døgn, når man krydser datolinjen, kan forklares med netop det, der sker, hvis man sejler jorden rundt østover som Magellan og Pigafatta. Man tænker måske ikke over, at man vinder en time hver gang, man passerer en tidszone. Når man er nået hele vejen rundt om Jorden, har man vundet 24 timer og dermed et døgn i forhold til lokal tid, hvis der da ikke lige var den internationale datolinje til at kompensere for afvigelsen.

Det er lidt forvirrende og ikke så underligt, at Magellans besætning og hovedpersonen Phileas Fogg i Jules Vernes’ Jorden rundt i 80 dage regnede en dag forkert, da de fuldførte deres jordomrejser.

Datolinjen blev ganske enkelt fastlagt på en konference i Washington DC for at fastslå, hvornår og hvor datoen skulle skifte fra en dag til den næste. Der er ingen grund til, at datolinjen absolut skal ligge ned gennem Stillehavet, men da det er et af jordens tyndest befolkede områder, giver datolinjen på dette sted kun forvirringen for en ganske lille del af jordens befolkning.

I december 2011 mistede ca. 500 mennesker på øgruppen Samoa deres fødselsdag. Samoa lå nemlig øst for datolinjen mens Australien og New Zealand, som er de største handelspartnere, lå vest for datolinjen. Dermed var det fredag i Samoa, når det var lørdag og således  weekend i Australien og New Zealand. Det resulterede i en del forvirring og tabte handelsdage. Da den enkelte nation i Stillehavet selv kan fastlægge datolinjen, sløjfede man ganske enkelt den 30. december 2011 på Samoa og sprang ud i fremtiden fra den 29. til den 31. december. Dermed var den imaginære linje flyttet og Samoa hoppet over på den asiatiske side af den internationale datolinje.

Vi krydser linjen på vores vej mod vest og springer dermed direkte fra den 20. september til den 22. september 2018.

Præfekturhovedstaden Sapporo på øen Hokkaido blev i 1880 forbundet med den vigtige havneby Otaru af jernbanen. Og faktisk overskyggede Otaru hovedstaden i det meste af det 19. og 20. århundrede grundet sin blomstrende sildeflåde. Skibe fiskede regelmæssigt i vandene mellem havnen og den på det tidspunkt japanske (nu russiske) ø Sakhalin. Der var en kulmine i bakkerne, og Otaru fik endda ry for at producere udsøgte spilledåser.

Otaru var ganske enkelt øens industrielle hjerte. Lukningen af kulminen og nedgang i efterspørgslen efter kul var startskuddet til en lang økonomisk nedtur, der varede langt ind i 50’erne, men Otaru overlevede – og har blomstret lige siden. Japanske rejsende fik øje på byen og blev draget af skiløjperne, den fine sushi og ikke mindst den historiske arkitektur, for Otaru syntes at være et portræt fastfrosset i tid. I dag har også internationale rejsende fået øje på Otarus charme – herunder Hokkaidos smukke forrevne vestkyst og de nærliggende nationalparker.

Den enorme rigdom, der blev opnået af Otaru sildebaroner kan ses i de såkaldte ”Sildepaladser”, som fint illustrerer samfundet i det 19. århundredes samfund: i den overdådige stueetage boede familien typisk, mens op til 120 arbejdere boede under kummerlige forhold ovenpå.

På dagens udflugtstilbud besøger vi sildepaladset Aoyama Villa. Herefter tager vi gondolen op til toppen af Mt. Tengu, hvorfra der er en fremragende udsigt over byen og på en klar dag endda helt til Mt. Shokanbetsu og Shakotan-halvøen. Sidst men ikke mindst tager vi til den historiske Otaru-kanal, langs hvilken de gamle lagerhuse ligger side om side som perler på en snor.

(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

Hakodate er Hokkaido-øens 3. største by, beliggende på den sydlige del af Japans nordligste ø. Som en af de første japanske havnebyer, der blev åbnet for international handel efter landets isolationsperiode, har Hakodate et noget mere vestligt præg end vi ellers har oplevet i Japan.

Fra det 334 meter høje Hakodate-bjerg har man i klart vejr en smuk udsigt over byen, hvorfor det også sammen med Goryokaku-fortet er et af byens varemærker.

Dagens Albatros halvdagsudflugt går til morgenmarkedet i byen. Her opleves det livlige lokale marked, og friske varer som søpindsvin, krabber, lakseæg og friske grøntsager sælges indtil middagstid. Der er en del restauranter i området i og omkring markedet, som sælger f.eks Uni-Ikura morgenmadsplatter, frisk fra havet.

Netop det førnævnte stjerneformede Goryokaku-fort er også på programmet. Det blev bygget i de sidste år af Edo-perioden, 1603-1867, for at forsvare Hakodate mod den imperialistiske trussel fra de vestlige magter. Det blev senere et slagfelt i borgerkrigen mellem shogunatets tropper og de veludrustede moderne tropper fra den nystiftede Meiji-regering. Efter fortet havde mistet sin militære betydning, blev det i det tidlige 20. århundrede ombygget til en offentlig park. Over tusind kirsebærtræer blev plantet langs fortets voldgrave, og de blomstrer hvert år i slut april/start maj.

Fortet er også tydeligt at se, når vi senere tager op på Hakodate-bjerget og besøger udsigtspunktet. Hvis udsigten tillader det, vil vi også kunne se Hakodates særprægede bystruktur.

(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

Shimizu er omgivet af et fascinerende landskab, en ærværdig kultur og Japans helligste vulkan. Mens Shimizu har ry for at være travl og moderne, er dens kulturelle og åndelige side udstillet i form af gamle og fortryllende helligdomme. Men det er naturligvis det hellige og snedækkede Mount Fuji, der drager opmærksomheden. UNESCO betegner bjerget som ”en kilde til kunstnerisk inspiration" og Shimizu er porten til at opleve Mount Fuji.

Dagens udflugtstilbud indeholder derfor bl.a. også et Mt. Fuji, men vi begynder med Sunpu Slotspark. Den frodige, smaragdgrønne park omgiver ruinerne af Sunpu-slottet, som Shogunen Tokugawa Ieyasu byggede i 1585. Parken har fire forskellige haver, og vi går en tur gennem den og nyder stemningen, inden vi fortsætter til Shizuoka Seng-helligdommen, som er et kompleks af syv helligdomme.

Seng-helligdommen har bl.a. en samling af historiske genstande fra Tokugawa-shogunatet, der styrede Japan i 300 år i Edo-perioden. Seng-helligdommen er også kendt for sin dramatiske arkitektoniske stil og sin omfattende brug af guldblad, lak og træskærerarbejder.

Vi afslutter vores tur ved Miho-no-Matsubara, en malerisk fyrreskov langs Miho-halvøens østkyst. Dette sted har med sin dramatiske udsigt over Mt. Fuji inspireret kunstnere gennem århundreder. Med billeder af et af verdens mest berømte bjerge på både nethinden og i kameraerne vender vi tilbage til skibet og fortsætter vores sejlads mod Tokyo.

(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

Efter ankomsten til Tokyos havneby Yokohama bliver vi hentet i bus og kører mod byen. Tokyos kalejdoskopiske lys, de utrolig mange mennesker og det enorme areal kan virke overvældende på førstegangsbesøgende. Hvis man bliver hængende et stykke tid, som vi gør, kan man alligevel støde på den diametrale modsætning: det fredfyldte og traditionelle Japan med yndefulde te-ceremonier og sirligt anlagte haver.

Tokyo var engang en lille fiskerby, men er i dag en af verdens største og mest moderne storbyer. Tokyo består af mange små bydele, hver med deres helt eget særpræg og stemning, og de næste par dage skal vi besøge nogle af de mest spændende.

Vi starter med et besøg ved Japans største shintohelligdom, Meiji Jingu. Helligdommen stod færdig i 1920 og er et symbol på kejserens vigtige rolle i det japanske samfund – både som politisk og religiøst overhoved. Først efter anden verdenskrig mistede kejseren sin status som guddommelig og sin politiske indflydelse.

Efter besøget i templet tager vi til bydelen Harajuku, hvor unge japanere – flere i udklædningstøj inspireret af de japanske mangategneserier – kommer for at shoppe i områdets små specialbutikker, ikke mindst i gaden Takeshita Dori.

Lige syd for Takeshita Dori ligger gaden Omotesando med berømte mærkevarebutikker, caféer og restauranter for et mere voksent klientel.

Midt på eftermiddagen tjekker vi ind på vores hotel, og om aftenen spiser vi middag på et japansk spisested. Det japanske køkken er et af verdens sundeste og mest varierede med masser af fisk og grøntsager, og det rummer et hav af andre spændende retter end blot sushi. Maden er i sig selv en stor del af oplevelsen, når man besøger Japan. På en del restauranter er der billeder af retterne – ja, endda plastikmodeller i naturstørrelse af de enkelte retter – så der er gode muligheder for at kaste sig ud i noget nyt og spændende!

I dag benytter vi metroen og fødderne til at opleve Tokyo, så husk fornuftige sko. Vi begynder i det traditionelle Tokyo i bydelen Asakusa. Her er der stadig mange gamle velbevarede træhuse, der overlevede anden verdenskrigs ødelæggelser, og midt i Asakusa troner Asakusa Kannon-templet med sin markante, store røde lanterne i indgangsporten.

Vi går på opdagelse i de små sidegader omkring templet, hvor de små snackboder frister med både sødt og salt. Prøv for eksempel friskristet senbei, de berømte japanske saltkiks, som findes i et hav af smagsvarianter og størrelser. De fås ikke bedre end her!

Vil du gerne have dit køkken spædet op med japanske køkkenting – eller vil du bare gerne have en Tokyo-oplevelse ud over det sædvanlige – så læg vejen forbi køkkenshoppegaden Kappabashidori, som kan nås til fods fra templet. Her fås intet mindre end ALT til køkkenet: fra plastikmad-figurer til gryder, spisepinde, japansk keramik, tekander i støbejern til grøn te og meget andet.

Vores tur fortsætter til Odaiba, som er et populært shopping- og underholdningsdistrikt på en kunstig ø i Tokyobugten. Øen er en del af en lille menneskeskabt øgruppe bestående af små forter, og daiba betyder faktisk fort. Forterne blev opført mellem det 17. og 19. århundrede for at beskytte Tokyo mod angreb fra søsiden.

Mere end et århundrede senere blev de små øer til lossepladser, indtil Tokyo begyndte et spektakulært udviklingsprojekt, der skulle gøre øerne til futuristiske bolig- og handelskvarterer. Det er i den grad lykkedes med bygninger som Aquacity, Fuji TV-bygningen og Telecom Center.

Vi bliver i fremtidens tegn, når vi besøger den berømte elektronikbydel Akihabara, der dog i de senere år har ændret lidt karakter. Flere af de store elektronikbutikker er lukket, og til gengæld er det særprægede fænomen med de såkaldte maid-caféer poppet op overalt i området. Unge piger klædt på i karikerede tegneserie-outfit serverer og underholder de ofte unge cafégæster. Mange af maid-pigerne står også og deler flyers ud i gaderne, så vi kan næsten ikke undgå at støde på dem.

Vi vandrer rundt i Ginza, Tokyos mest eksklusive shoppingområde, hvor alle Japans dyre mærkevarer og stormagasiner er repræsenteret. Dette er Japans pendant til Fifth Avenue i New York og Champs-Elysées i Paris! Vi går en tur ned ad Ginzas livlige og stilfulde hovedgade, hvor ikke blot folk på shopping, men også travle forretningsmænd præger gadebilledet.