Kultur ekspedition i Kajak

Efter flyrejsen fra København til Kangerlussuaq og derfra videre til Ilulissat ankommer vi til Albatros’ Hotel Hvide Falk. Her vil rejselederen introducere os til kajakkerne og gennemgå sikkerhedsprocedurerne og den rute, vi påbegynder i morgen. Herefter tager vi ud på en sightseeingtur i Ilulissat og omegn. Vi kigger nærmere på byen og vandrer ud til Sermermiut-sletten. Sermermiut betyder ”folket ved bræen”, og stedet har været beboet helt tilbage fra 1400 f.Kr. og frem til 1737. Bopladsen fremstår i dag som en række græsbevoksede, firkantede “kratere”, som er fundamenter til husene, man boede i. Således lidt klogere på området, vi befinder os i, vender vi tilbage til hotellet og en dejlig velkomstmiddag.

Vi står tidligt op og får os en god, solid morgenmad. Sammen med rejselederen gennemgår vi det sidste og pakker os en frokostmadpakke, før vi går ombord på vores båd som sejler os og vores udstyr til Ilimanaq, syd for isfjorden. Grunden er at det desværre ikke er forsvarligt at ro igennem isfjorden. Men vi sejler langsomt og nyder turen ned.

I Ilimanaq sætter vi vore kajakker i og starter ekspeditionen. Vi ror til Jakobsholm i dag, hvor vi slår lejr ved ankomst. Ilimanaq, som på Grønlandsk betyder forventning er etableret på samme tid som Ilulissat og var en opmarch bygd før man krydsede isfjorden til Ilulissat.

Derfor er der i bygden ikke mange levn fra historisk tid, men baglandet er fyldt med historie. I dag er der en turismeby tilstødende bygden, vi bruger lidt tid på at se bygden men ror afsted tidligt på formiddagen.
Ved ankomst til Jakobsholm pakker vi kajakkerne ud, slår vi teltlejr op og begynder aftensmaden.
Trætte og ovenpå 6-8 timers roning er vi alle klar til at sove dybt.

Vi starter dagen med morgenmad, slår teltene ned, og pakker kajakkerne sammen igen.

Vi ror i dag igennem noget af det smukkeste Grønland kan tilbyde, Laksebugten (Eqaluit) ved Qasigiannguit. Mundingen af Laksebugten giver et unikt syn ned af fjorden ind af en slugt nede i bunden ved Tasiusaq fjorden. Efter krydset kommer vi til landskabet med Qasigiannguit og bliver mødt af byens nordlige side.
Ved ankomst til byen checker vi ind på byens hotel, et hyggeligt lille hotel helt ned til vandet.

Qasigiannguit er en af Grønlands ældste byer, og har været handelskoloni tilbage siden 1734 hvor Jacob Severin (grundlægger af Ilulissat) grundlagde kolonien og navngav det efter Christian VI (Christianshåb).
Fra hotellet går vi til Qasigiannguit Museum hvor et besøg er inkluderet, på det kulturhistoriske lokalmuseum får vi indblik i Qeqertasussuk som vi kommer forbi på ekspeditionens fjerde dag.

Fokus for museet er Saqqaqkulturen der var de primære fund ved Qeqertasussuk, men har også byens historie igennem tiden og udviklingen af denne. Museet er Grønlands ældste hus opført i 1734.
Efter besøget er det muligt at gå en tur i byen. Tilbage på hotellet og i seng.

Vi pakker endnu en gang kajakkerne og tager i dag ud i naturen. Vi ror ud af Qasigiannguit og tager stik syd på til Akulliit. Akulliit er en forladt i 1963, grundlagt i 1856, den forladte bygd var et mellemstop mellem Qasigiannguit og Ikamiut. Som så mange andre steder vi ser er dette et mønster vi vil se igen og igen. Byer og bygder lå i en dagstur i kajak fra hinanden! Man sagde at gamle kommuner blev opdelt efter den afstand man kunne ro på en dag. Vi vil opleve at vi kan ro lige omkring den afstand som er mellem bostederne!

Akulliit ligger på en ø af samme navn og ruten tager os til Qasigiannguits betagende bagland, og vi kommer forbi endnu en smuk fjord. Denne gang kommer vi forbi Kangersuneq, overalt er der tegn fra istiden og da indlandsisen dækkede mere af landet. Ved mundingen af Kangersuneq kommer vi endelig frem til Akulliit.
Her overnatter vi i telt i den nedlagte bygd.

Efter morgenmaden tager vi ned til kajakkerne og ror endnu engang afsted! I dag er målet et punkt ude på en halvø. Men før vi ror derned, tager vi omkring Qeqertasussuk, som vi hørte om på museet. Omkring frokosttid når vi frem og vi tager forsigtigt rundt og kigger. Vi vil helst ikke forstyrre for meget. Men området er fyldt med historie og har været udgravningssted og her har været fundet spor fra Saqqaq folket. Blandt opdagelserne fandt man at Saqqaq-kulturen kunne reparere og sy deres tøj!

Vi spiser frokost og tager herefter videre til overnatningspunket.

Efter at have spist og pakket teltene ned, og ror tilbage til civilisationen. Vi ror til Ikamiut, beliggende på en ø af samme navn. Oprettet i 1848, dog startede bosætningen omkring 1817. Indbyggertallet er i dag på omkring 86 personer, men har oplevet et fald fra 110 i 2000 og ramte bunden på 56 i 2017. Så de sidste tre år er befolkningstallet steget godt men er stagnerende.

Selvom bygden er i nedgang er potentialet stort, og kommunen ser muligheder for turisme og fiskeri.
Vi spiser aftensmad og slår telte op efter en kort bygde vandring

Det er muligt at købe bad og vask af tøj i bygdens servicehus hvis du ønsker dette.

Vi starter dagen som altid med morgenmad og pakker herefter alt ned i kajakkerne. I dag er turen dog lidt anderledes! Vi ror fra bygd til bygd! I dag vil vi ro fra Ikamiut til Akunnaaq. Ligesom Ikamiut er Akunnaaq tilknyttet Aasiaat og grundlagt som udsted i 1850, dog var området beboet længe før.

Befolkningstallet er støt faldende og er mere end halveret siden 1980 (196) til i dag omkring 66.
Bygdens beliggenhed med en god naturhavn har gjort det til en god opmarch plads for skibe og både på vej længere ind i Diskobugten. Akunnaaq ligger på en ø nær nogle beskyttede fjorde og dette giver nogle gode farbarevande det meste af sommerhalvåret historisk set.

Akunnaaq er i fokus for tiden pga. snakken omkring lukning af bygder under folketingets åbningstale i 2020.
På samme måde som i Ikamiut kan der her tilkøbes bad og vask af tøj i servicehuset.

Det er ikke utænkeligt det er tiltrængt da vi vil i dag have roet den længste distance vi kommer til at ro på turen. 13,2 sømil.

Vi pakker kajakkerne og ror i dag tilbage ud i vildmarken! Distancen fra Akunnaaq kan klares på en dag, men vi ror bagom fjorden og nyder lidt af området i stedet. Her er der relativt flade sider omkring fjorden, der dog stadig giver læ. Alt efter strømforhold når vi det vi kan når langs fjorden denne dag.

Målet er en fangsthytte, hvis det dog ikke kan lade sig gøre slår vi lejr langs fjorden, eller hvis vi pga. gårsdagens lange tur tager en rolig dag. Denne dag er også en mulig ”luft”-dag, så vi kan indhente det tabte hvis vi har været vejrfaste eller hvis vi ikke har tilbagelagt det vi ville nå pga. dårligt vejr eller modvind.

Under alle omstændigheder ror vi ned langs Langesund og nyder områdets bløde fjelde.
Vi slår telt for sidste gang, og nyder en god aftensmad.

Alt efter hvor vi har valgt at slå lejr dagen før har vi en relativt kort ro dag i dag. Alt efter stemningen kan der tages omkring nogle andre øer, ellers er det bare til Aasiaat. Vi ror direkte til havnen nedenfor Sømandshjemmet hvor vi overnatter.

Med sine 3100 indbyggere er Aasiaat den femte største by i Grønland. Byen er hovedsædet for Qeqertalik Kommunia, og et populært mål for turister der vil ro kajak. Områdets mange små øer giver nogle kontraster til resten af landet. Her er mange skær, og skibene sejler i faste små ruter til og fra byen.

Vi går en lille tur efter at have frisket os op på Sømandshjemmet og reflekterer over turen.

Efter morgenmaden tager vi et hurtigt kig på udstyret og pakker tingene klar til at båden kommer.
I mens tager vi endnu en hurtig tur blandt de farverige huse og tager et visit i byens museum (ikke inkl).
Når båden ankommer pakker vi båden og hopper i. Den tager os tilbage til Ilulissat med god fart. Vi følger ikke ruten vi roede, men den lange afstand vi tilbagelagde, kan båden klare på ca. 3 timer. Dette kan reflektere over mens vi sejler tilbage.

Tilbage i Ilulissat pakker vi kajakkerne ud og om aftenen spiser vi aftensmad sammen på hotellet.
Veltilbage i civilisationen er det muligt at tage en sidste vandretur eller købe nogle souvenirvarer, hvis du ikke nåede dette på turen.

Efter morgenmaden pakker vi minderne ned, siger farvel – eller på gensyn – til Grønland og stiger om bord på flyet til København.