Kultur ekspedition i Kajak

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev Diskobugtens kulturhistoriske tradition fra kajak. Fordyb dig i historien og føl på egen krop grunden til bostedernes placering!

Vi følger sporene fra Inuit kulturen igennem hele turen. Vi starter i Ilimanaq og ender i Aasiaat og undervejs vi forbi 2 byer, 3 bygder og 2 forladte bosteder. Turen giver et unikt indblik ikke kun i den Grønlandske natur, men også i folket som boede og stadig bor her. Ved egen pagajkraft kommer vi fra by til bygd til boplads hele vejen. Isbjerge og landskaber giver en skarp kontrast til vandet og vi vil opleve dyr og komme i nærheden af dem som vi kun kan ved egen kraft! Vi vil opleve nysgerrige pukkelhvaler, en forsigtig sæl og fugle der kredser omkring os.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Albatros aktiv

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta DKK

Dagsprogram 11 dage
Dag 1
Fly København – Kangerlussuaq – Ilulissat. Velkomst og sightseeing
Dag 2
Ekspedition start: Ilulissat – Ilimanaq – Jakobsholm
Dag 3
Dag 3. 2. dag på ekspedition: Jakobsholm til Qasigiannguit
Dag 4
Dag 4. 3. dag på ekspedition: Qasigiannguit – Akulliit
Dag 5
Dag 5. 4. dag på ekspedition: Akulliit – Qeqertasussuk – punkt
Dag 6
Dag 6. 5. dag på ekspedition: Punkt – Ikamiut
Dag 7
Dag 7. 6. dag på ekspedition: Ikamiut – Akunnaaq
Dag 8
Dag 8. 7. dag på ekspedition: Akunnaaq - Fangsthytte
Dag 9
Dag 9. 8. dag på ekspedition: Fangsthytte - Aasiaat
Dag 10
Dag 10. Båd fra Aasiaat til Ilulissat
Dag 11
Dag 11. Fly Kangerlussuaq – København

Hoteller

Hotel Hvide Falk

Hotellet ligger lige midt i byen med fantastisk udsigt ud over Diskobugten og Isfjorden. Restauranten serverer retter af høj international standard baseret på friske grønlandske råvarer. 
I hotellets pub er det muligt at nyde en drink skønt akkompagneret af det smukke syn af drivende isfjelde.

Værelserne er lyst og venligt indrettet og har eget bad og toilet, TV, telefon samt internetforbindelse mod betaling. Alle værelser er renoveret i 2022-23.
På alle afgange er der mulighed for at tilkøbe sig opgradering til værelser med udsigt over havet. Disse skal bestilles i forbindelse med købet af rejsen eller senest 60 dage før afrejse.

For børnefamilier er der mulighed for at blive indkvartering i lejligheder, som ligger lige nedenfor hotellet, helt tæt ved vandkanten. Lejlighederne er enten to værelses (4 personer) eller etværelses med hems (3 - 4 personer).
Toværelseslejlighederne er indrettet med et stort, rummeligt soveværelse til to personer, mens stuen indeholder sofaarrangement samt et skrivebord. Stuen kan indrettes med to ekstra opredninger til børn.
Alle lejligheder har egen terrasse ud mod fjorden, hvorfra man har førsteparket til Disko Bugten og drivende isbjerge. Alle lejligheder er udstyret med eget bad og toilet, samt mulighed for at lave kaffe og the.
Lejlighederne er indrettet med et lille tekøkken og køleskab.

Læs mere på hotellets hjemmeside: http://www.hotelhvidefalk.gl

Billeder

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Kangerlussuaq – Ilulissat. Velkomst og sightseeing

Efter flyrejsen fra København til Kangerlussuaq og derfra videre til Ilulissat ankommer vi til Albatros’ Hotel Hvide Falk. Her vil rejselederen introducere os til kajakkerne og gennemgå sikkerhedsprocedurerne og den rute, vi påbegynder i morgen. Herefter tager vi ud på en sightseeingtur i Ilulissat og omegn. Vi kigger nærmere på byen og vandrer ud til Sermermiut-sletten. Sermermiut betyder ”folket ved bræen”, og stedet har været beboet helt tilbage fra 1400 f.Kr. og frem til 1737. Bopladsen fremstår i dag som en række græsbevoksede, firkantede “kratere”, som er fundamenter til husene, man boede i. Således lidt klogere på området, vi befinder os i, vender vi tilbage til hotellet og en dejlig velkomstmiddag.

Dag 2
Ekspedition start: Ilulissat – Ilimanaq – Jakobsholm
Ilimanaq

Vi står tidligt op og får os en god, solid morgenmad. Sammen med rejselederen gennemgår vi det sidste og pakker os en frokostmadpakke, før vi går ombord på vores båd som sejler os og vores udstyr til Ilimanaq, syd for isfjorden. Grunden er at det desværre ikke er forsvarligt at ro igennem isfjorden. Men vi sejler langsomt og nyder turen ned.

I Ilimanaq sætter vi vore kajakker i og starter ekspeditionen. Vi ror til Jakobsholm i dag, hvor vi slår lejr ved ankomst. Ilimanaq, som på Grønlandsk betyder forventning er etableret på samme tid som Ilulissat og var en opmarch bygd før man krydsede isfjorden til Ilulissat.

Derfor er der i bygden ikke mange levn fra historisk tid, men baglandet er fyldt med historie. I dag er der en turismeby tilstødende bygden, vi bruger lidt tid på at se bygden men ror afsted tidligt på formiddagen.
Ved ankomst til Jakobsholm pakker vi kajakkerne ud, slår vi teltlejr op og begynder aftensmaden.
Trætte og ovenpå 6-8 timers roning er vi alle klar til at sove dybt.

Dag 3
Dag 3. 2. dag på ekspedition: Jakobsholm til Qasigiannguit

Vi starter dagen med morgenmad, slår teltene ned, og pakker kajakkerne sammen igen.

Vi ror i dag igennem noget af det smukkeste Grønland kan tilbyde, Laksebugten (Eqaluit) ved Qasigiannguit. Mundingen af Laksebugten giver et unikt syn ned af fjorden ind af en slugt nede i bunden ved Tasiusaq fjorden. Efter krydset kommer vi til landskabet med Qasigiannguit og bliver mødt af byens nordlige side.
Ved ankomst til byen checker vi ind på byens hotel, et hyggeligt lille hotel helt ned til vandet.

Qasigiannguit er en af Grønlands ældste byer, og har været handelskoloni tilbage siden 1734 hvor Jacob Severin (grundlægger af Ilulissat) grundlagde kolonien og navngav det efter Christian VI (Christianshåb).
Fra hotellet går vi til Qasigiannguit Museum hvor et besøg er inkluderet, på det kulturhistoriske lokalmuseum får vi indblik i Qeqertasussuk som vi kommer forbi på ekspeditionens fjerde dag.

Fokus for museet er Saqqaqkulturen der var de primære fund ved Qeqertasussuk, men har også byens historie igennem tiden og udviklingen af denne. Museet er Grønlands ældste hus opført i 1734.
Efter besøget er det muligt at gå en tur i byen. Tilbage på hotellet og i seng.

Dag 4
Dag 4. 3. dag på ekspedition: Qasigiannguit – Akulliit

Vi pakker endnu en gang kajakkerne og tager i dag ud i naturen. Vi ror ud af Qasigiannguit og tager stik syd på til Akulliit. Akulliit er en forladt i 1963, grundlagt i 1856, den forladte bygd var et mellemstop mellem Qasigiannguit og Ikamiut. Som så mange andre steder vi ser er dette et mønster vi vil se igen og igen. Byer og bygder lå i en dagstur i kajak fra hinanden! Man sagde at gamle kommuner blev opdelt efter den afstand man kunne ro på en dag. Vi vil opleve at vi kan ro lige omkring den afstand som er mellem bostederne!

Akulliit ligger på en ø af samme navn og ruten tager os til Qasigiannguits betagende bagland, og vi kommer forbi endnu en smuk fjord. Denne gang kommer vi forbi Kangersuneq, overalt er der tegn fra istiden og da indlandsisen dækkede mere af landet. Ved mundingen af Kangersuneq kommer vi endelig frem til Akulliit.
Her overnatter vi i telt i den nedlagte bygd.

Dag 5
Dag 5. 4. dag på ekspedition: Akulliit – Qeqertasussuk – punkt

Efter morgenmaden tager vi ned til kajakkerne og ror endnu engang afsted! I dag er målet et punkt ude på en halvø. Men før vi ror derned, tager vi omkring Qeqertasussuk, som vi hørte om på museet. Omkring frokosttid når vi frem og vi tager forsigtigt rundt og kigger. Vi vil helst ikke forstyrre for meget. Men området er fyldt med historie og har været udgravningssted og her har været fundet spor fra Saqqaq folket. Blandt opdagelserne fandt man at Saqqaq-kulturen kunne reparere og sy deres tøj!

Vi spiser frokost og tager herefter videre til overnatningspunket.

Dag 6
Dag 6. 5. dag på ekspedition: Punkt – Ikamiut

Efter at have spist og pakket teltene ned, og ror tilbage til civilisationen. Vi ror til Ikamiut, beliggende på en ø af samme navn. Oprettet i 1848, dog startede bosætningen omkring 1817. Indbyggertallet er i dag på omkring 86 personer, men har oplevet et fald fra 110 i 2000 og ramte bunden på 56 i 2017. Så de sidste tre år er befolkningstallet steget godt men er stagnerende.

Selvom bygden er i nedgang er potentialet stort, og kommunen ser muligheder for turisme og fiskeri.
Vi spiser aftensmad og slår telte op efter en kort bygde vandring

Det er muligt at købe bad og vask af tøj i bygdens servicehus hvis du ønsker dette.

Dag 7
Dag 7. 6. dag på ekspedition: Ikamiut – Akunnaaq

Vi starter dagen som altid med morgenmad og pakker herefter alt ned i kajakkerne. I dag er turen dog lidt anderledes! Vi ror fra bygd til bygd! I dag vil vi ro fra Ikamiut til Akunnaaq. Ligesom Ikamiut er Akunnaaq tilknyttet Aasiaat og grundlagt som udsted i 1850, dog var området beboet længe før.

Befolkningstallet er støt faldende og er mere end halveret siden 1980 (196) til i dag omkring 66.
Bygdens beliggenhed med en god naturhavn har gjort det til en god opmarch plads for skibe og både på vej længere ind i Diskobugten. Akunnaaq ligger på en ø nær nogle beskyttede fjorde og dette giver nogle gode farbarevande det meste af sommerhalvåret historisk set.

Akunnaaq er i fokus for tiden pga. snakken omkring lukning af bygder under folketingets åbningstale i 2020.
På samme måde som i Ikamiut kan der her tilkøbes bad og vask af tøj i servicehuset.

Det er ikke utænkeligt det er tiltrængt da vi vil i dag have roet den længste distance vi kommer til at ro på turen. 13,2 sømil.

Dag 8
Dag 8. 7. dag på ekspedition: Akunnaaq - Fangsthytte

Vi pakker kajakkerne og ror i dag tilbage ud i vildmarken! Distancen fra Akunnaaq kan klares på en dag, men vi ror bagom fjorden og nyder lidt af området i stedet. Her er der relativt flade sider omkring fjorden, der dog stadig giver læ. Alt efter strømforhold når vi det vi kan når langs fjorden denne dag.

Målet er en fangsthytte, hvis det dog ikke kan lade sig gøre slår vi lejr langs fjorden, eller hvis vi pga. gårsdagens lange tur tager en rolig dag. Denne dag er også en mulig ”luft”-dag, så vi kan indhente det tabte hvis vi har været vejrfaste eller hvis vi ikke har tilbagelagt det vi ville nå pga. dårligt vejr eller modvind.

Under alle omstændigheder ror vi ned langs Langesund og nyder områdets bløde fjelde.
Vi slår telt for sidste gang, og nyder en god aftensmad.

Dag 9
Dag 9. 8. dag på ekspedition: Fangsthytte - Aasiaat

Alt efter hvor vi har valgt at slå lejr dagen før har vi en relativt kort ro dag i dag. Alt efter stemningen kan der tages omkring nogle andre øer, ellers er det bare til Aasiaat. Vi ror direkte til havnen nedenfor Sømandshjemmet hvor vi overnatter.

Med sine 3100 indbyggere er Aasiaat den femte største by i Grønland. Byen er hovedsædet for Qeqertalik Kommunia, og et populært mål for turister der vil ro kajak. Områdets mange små øer giver nogle kontraster til resten af landet. Her er mange skær, og skibene sejler i faste små ruter til og fra byen.

Vi går en lille tur efter at have frisket os op på Sømandshjemmet og reflekterer over turen.

Dag 10
Dag 10. Båd fra Aasiaat til Ilulissat

Efter morgenmaden tager vi et hurtigt kig på udstyret og pakker tingene klar til at båden kommer.
I mens tager vi endnu en hurtig tur blandt de farverige huse og tager et visit i byens museum (ikke inkl).
Når båden ankommer pakker vi båden og hopper i. Den tager os tilbage til Ilulissat med god fart. Vi følger ikke ruten vi roede, men den lange afstand vi tilbagelagde, kan båden klare på ca. 3 timer. Dette kan reflektere over mens vi sejler tilbage.

Tilbage i Ilulissat pakker vi kajakkerne ud og om aftenen spiser vi aftensmad sammen på hotellet.
Veltilbage i civilisationen er det muligt at tage en sidste vandretur eller købe nogle souvenirvarer, hvis du ikke nåede dette på turen.

Dag 11
Dag 11. Fly Kangerlussuaq – København

Efter morgenmaden pakker vi minderne ned, siger farvel – eller på gensyn – til Grønland og stiger om bord på flyet til København.

Prisinformation

Enkeltværelser

kr. 1 198,–

Bemærk

Enkeltværelse er kun muligt på hotellerne, desværre ikke i teltene.

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Dansk kajakguide
  • Fly København – Ilulissat t/r
  • Byvandring Ilulissat
  • Vandring til Sermermiutsletten
  • Informationsmøde
  • Leje af kajak og udstyr
  • Al nødvendig lokal transport
  • 2 nætter på Hotel Hvide Falk i delt dobbeltværelse med eget bad & toilet
  • 1 nat på Hotel Disko Bay i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet
  • 1 nat på Aasiaat Sømandshjem  i delt dobbeltværelse
  • 6 nætter i telt
  • Velkomst- og Afskedsmiddag på Hotel Hvide Falk
  • Helpension
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tilslutning med dansk indenrigsfly i Danmark
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Øvrige måltider · Drikkevarer · Personlige fornødenheder · Ekspeditionsgebyr pr. faktura
  • kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling) · Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 6 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Bagage

Det er en god ide at tage vandtæt rygsæk med. Vi har nogle vandtætte poser, og etuier til mobiltelefoner, som du kan låne under turen.

Det er muligt at indtjekke mere end ét stykke bagage uden meromkostning med Air Greenland, så længe de vejer under 20 kg tilsammen. Derfor er det muligt fx at tage sin egen pagaj med.

Beklædning

Vi rejser tidligt på sommeren eller i sensommeren, og temperaturen er omkring 10 grader. Derfor er det vigtigt med en god lag-på-lag-beklædning. Vi anbefaler, at du også har tøj til at bruge i teltlejren med. Bl.a. et par gode sko eller støvler, du kan vandre i. I rejsens pris indgår leje af vest, sprayskirt, tørdragt og uld-inderdragt – alt sammen af højeste kvalitet. Derfor er det ikke nødvendigt at tage sit eget udstyr med.

Forventninger

Denne rejse er en ekspeditionstur. Det betyder, at vi forventer mere af dig som gæst end på en almindelig rundrejse. Vi forventer, at du hjælper til med at pakke kajakkerne, sætte telt op, sætte kajakkerne i vandet og op igen. Dette er en anderledes rejse, som vil give dig en oplevelse ud over det sædvanlige!

Krav til deltagerne

Det er påkrævet, at du har IPP2-bevis og er vant til at ro i kajak på længere ture. Vi forventer at ro op til 20 km (11 sømil) om dagen flere dage i træk. Dette svarer til omkring 6-8 timers roning pr. dag Mindst 14 år gammel og erfaring med at ro kajak. Kun ifølge med forældre en til en.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from Fantastisk god kajak ekspedition i Disko Bugten, Grønland Super godt arrangeret kajak ekspedition i Disko Bugten. God præcis vejledning inden ferien, så vi klart vidste hvad der skulle medbringes til kajakferien. Albatros leverede godt udstyr med fine kajakker, sikkerhedsudstyr, super gode tørdragter, sko, handsker, telte, underlag, soveposer osv..... Professionel rejseleder havde sørget at ALT mht. forberedelse af turen og sikkerheden var 100% i orden (vigtigt i kajak i Grønland!). Perfekt rejseleder der havde overskud, godt humør og parat til at hjælpe alle i gruppen på hele turen. Desuden var han en fantastisk kok, så vi fik herlig lækker mad efter dagens fantastiske smukke tur i kajakken. Den fantastisk smukke Disko Bugt er ideel til kajakferier med telt og god mad!!!!
Date published: 2021-07-23
Rated 5 out of 5 by from En dejlig rejse, store oplevelser, meget god guide og strålende vejr. Meget god rejseleder. Eneste minus: fra begyndelsen skulle i fået besked på, hvad vi forventedes lave af praktiske arbejde . Meget fine tørdragte men kajakerne høll ikke samme klasse, En del udstyr var ikke kontrolleret (eks. telte) efter tidligere ture,
Date published: 2021-07-23
  • y_2024, m_4, d_18, h_3
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_2
  • loc_da_DK, sid_GLRTR17, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser