Langtidsferie ved Lissabonkysten med Lissabon og Sintra

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Forkæl dig selv med 3 herlige uger på 4-stjernet hotel i Portugals behagelige klima

Rejs med Albatros til Lissabonkysten, og nyd 3 ugers varme, sol og historie. Med udgangspunkt i Atlanterhavsbyen Cascais, ikke langt fra Lissabon, dykker vi ned i Portugals mange historiske seværdigheder samtidig med, at vi får fyldt soldepoterne op.

Vi bor på et dejligt 4-stjernet hotel med store værelser lige ved havet og har inkluderet halvpension. Ud over en masse dejlige fridage tager vi sammen til hovedstaden Lissabon, hvor sporvogne, portvin og små smalle gader venter. Vi besøger også byen Sintra, som i dag er udnævnt af UNESCO til verdens kulturarv på grund af sin enestående arkitektur. Skulle du have lyst til at opleve den historiske portvinsby Porto, kan du købe en 2-dages udflugt komplet med overnatning og portvinssmagning.   

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Langtidsferie

  • Rejseleder Skandinavisk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram 22 dage
Dag 1
København – Lissabon. Videre til hotellet i Cascais.
Dag 2
Velkomstmøde. Cascais og vandretur til Estoril
Dag 3
Afslapning og oplevelser på egen hånd
Dag 4
Dagsudflugt til Lissabon med det mauriske kvarter og bydelen Belém ved Tejo-flodens udmunding
Dag 5
Nyd dagen på hotellet med en god bog
Dag 6
Dagsudflugt til Cabo da Roca og UNESCO-fredede Sintra
Dag 7
Ledig dag eller mulighed for heldagsudflugt til Fátima, Batalha, Nazaré og Óbidos
Dag 8–9
Tid til egne eventyr
Dag 10–11
Ledige dage eller mulighed for 2-dages tur til den historiske portvinsby Porto
Dag 12
Afslapning og oplevelser på egen hånd
Dag 13
Ledig dag eller mulighed for udflugt til Évora
Dag 14–15
Afslapning og oplevelser på egen hånd
Dag 16
Fridag eller mulighed for dagsudflugt til Sesimbra, Azetão og Setúbal
Dag 17–21
Tid til egne eventyr
Dag 22
Lissabon – København

Hoteller

Pestana Cascais

Det 4-stjernede hotel Pestana Cascais ligger i den charmerende fiskerby Cascais, 25 kilometer vest for Lissabon.
På hotellet findes 142 store værelser, alle med balkon, pænt badeværelse, aircondition, tv, telefon og minibar. Der findes også et lille tekøkken på alle værelser. Der er mulighed for at tilkøbe en sikkerhedsboks for 30 euro per måned. Hotellet har en stor og dejlig have, der er fyldt med smukke blomster og palmer. I det store poolområde findes liggestole, og du kan nyde godt af de mange faciliteter som restaurant, bar, indendørs pool med jacuzzi, udendørs pool og mødelokaler. I fællesområderne er der internetadgang.

Hotellet ligger 1,8 kilometer fra centrum af byen. Cascais byder blandt andet på mange hyggelige restauranter samt et stort shoppingcenter. Fra byen kan du nemt tage til Lissabon, og togturen koster cirka 2 euro hver vej. Du kan også tage bussen til nogle af de spændende seværdigheder i området. Rejselederen kommer gerne med forslag og tips. Hvis du kan lide at spille golf, findes der golfbaner i området og du kan booke en tid direkte på hotellet (ikke inkluderet i rejsens pris). Hotellet ligger lige ved den helt nye strandpromenade, som indbyder til gåture langs kysten og de små strande.

Der findes to værelseskategorier på hotellet:
Standardværelse
Pæne, store, moderne og hyggeligt indrettede værelser med balkon. Værelserne har udsigt til hotellets indgang og grønne områder. På balkonen findes et lille bord og to stole. Værelset er udstyret med aircondition, fjernsyn med internationale kanaler, hårtørrer og sikkerhedsboks. Alle værelser har et tekøkken med køleskab.

Standardværelse med havudsigt
Disse værelser har en flot udsigt over havet og haveanlægget. Værelserne er indrettet som standardværelserne.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Klik på Bestil for at se ledige værelser
Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
16.498,–
København
Udsolgt
16.498,–
København
Pestana Cascais 4*
Klik på en dato for at se det tilhørende program
Klik på Bestil for at se ledige værelser

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Lissabon. Videre til hotellet i Cascais.
Vores dejlige 4-stjernede hotel

Fra Københavns lufthavn sætter vi kursen mod pragtfulde Portugal. Efter ankomsten til Lissabons lufthavn kører vi ud langs kysten til den lille Atlanterhavnsby Cascais, der i mange år har været Europas’ kongelige familiers favorit-sommerdestination.

Vi har valgt at bo på Hotel Pestana Cascais, der ligger ved kysten i Cascais, således at vi også får tid til at nyde livet og slappe lidt af oven på de mange oplevelser i det for mange endnu uopdagede Portugal. Hotellet er et udmærket og meget bekvemt 4-stjernet hotel (vi ville måske selv katagorisere det som 3+), og stedet har gennem flere år har været meget populært blandt vores kunder. Her er en familiær stemning, og man kommer til at føle sig hjemme på Pestana. Hotellet har både indendørs og udendørs pool.

Hotellet ligger tæt på havet i Cascais, og i hotellets store have kan man nyde det gode vejr og en bog, mens solen skinner. Hotellet ligger i gangafstand fra Cascais centrum (ca. 1,8 km). Fra Cascais er der god og smidig transport til bl.a. Lissabon.
Der er inkluderet halvpension på opholdet, og vi spiser derfor morgenmad og middag på hotellet hver dag.

Dag 2
Velkomstmøde. Cascais og vandretur til Estoril
Smukke Estoril

Dagen begynder med et velkomstmøde, hvor de kommende dages program præsenteres. Vi går en lille tur i lokalområdet sammen med rejselederen, og efter at have set lidt mere af Cascais går vi langs den dejlige strandpromenade til den nærliggende kystby Estoril (3 km), der med rette omtales som Portugals riviera. Turen langs strandpromenaden er en fryd for øjet og helt blottet for bilstøj – vi kan dog se og høre det lokale tog. Estoril tilbyder den ideelle kombination af strand, prægtige bygningsværker og hyggelige butikker. Caféer og restauranter ligger langs kysten og frister med portugisiske retter, kølige drinks og havudsigt.

Estoril har længe været besøgt af internationale besøgende. Under 2. verdenskrig var Estoril, grundet Portugals neutralitet og milde vejr, et populært tilflugtssted for Europas kongelige samt spioner fra Tyskland og England. På det legendariske Hotel Palacio gik Kong Umberto II af Italien og Carol II af Rumænien side om side med grever og baroner fra hele Europa. Siden blev Estoril en populær feriedestination for portugisiske kunstnere og jetsettere.

På vores lille tur i byen går vi bl.a. forbi Casino Estoril, Europas største kasino, hvor Ian Fleming efter sigende hentede inspiration til sin første James Bond-roman – Casino Royale. Casinoet arrangerer løbende kabareter, koncerter, danseshows og kunstudstillinger, som du kan forlyste dig med under opholdet. Desuden er både Hotel Palácio og casino Estoril smukt beliggende i en park, der grænser helt ned til stranden.

Byen huser også Santo António kirken med den barokke facade, der blev bygget i starten af det 16. århundrede. Inde i kirken ses de klassiske azulejo-kakler, der skildrer Santo Antónios liv. Kirken blev genopbygget i 1756-1758 efter et større jordskælv, og i 1927 måtte kirken igen genopbygges efter en storbrand. Efter besøget i Estoril er det tid til at vende tilbage til vores hotel. De, som ønsker det, kan tage det lille lokale tog, der tilbagelægger strækningen på få minutter.

Dag 3
Afslapning og oplevelser på egen hånd
Dag 4
Dagsudflugt til Lissabon med det mauriske kvarter og bydelen Belém ved Tejo-flodens udmunding
De klassiske sporvogne, der kører i Lissabons gader

I dag skal vi opleve Portugals og søfarernes hovedstad, Lissabon, med de kurvede gader, de grønne parker, de smukke åbne pladser og de brede boulevarder, hvor sporvognene bumler forbi. Vi skal på opdagelse i byens spændende kvarterer, indsnuse den hyggelige atmosfære og opleve nogle af de mange seværdigheder.

Vi starter ud i det farverige mauriske Alfama-kvarter, hvor mange jøder slog sig ned efter den spanske inkvisition, og barerne indtages af melankolske fado-sangerinder efter mørkets frembrud. Fadoens dronning, den legendariske Amalia Rodrigues, fik en statsbegravelse fulgt af tre dages landesorg, da hun døde i 1999 – det siger lidt om genrens popularitet i Portugal.

Et andet af Lissabons spændende kvarterer er det charmerende Bairro Alto på højdedraget modsat Alfama. Her er en af de mest interessante attraktioner overraskende nok en elevatorkonstruktion, nemlig den spændende Elevador de Santa Justa skabt af Gustave Eiffels elev, Raul Mesnier du Ponsard, i begyndelsen af 1900-tallet. Det gamle arbejderkvarter er også hjemsted for mange sjove butikker, fiskerestauranter og byens botaniske have. I området Santos ligger også den største samling af portugisisk kunst fra 1100-1800-tallet på Museo Nacional de Arte Antiga og parlamentet, der holder til i et gammelt benediktinerkloster fra 1500-tallet – Portugals velmagtsdage.

Ikke langt fra Lissabons centrum ligger bydelen Belém, som betyder Betlehem. Det var her ved Tejo-flodens udmunding, at de store søfarere drog ud for at opdage verden. Det markeres af Monumentet for Portugisiske Opdagelsesrejsende, Padrão dos Descobrimentos, der ligger ned til vandet. Monumentet er meget passende udformet som et skib og afbilder blandt andet Henrik Søfareren – en af arkitekterne bag grundlæggelsen af Portugal som søfarernation og kolonimagt. Blandt andre berømtheder på monumentet er Vasco da Gama, der fandt søvejen til Indien; Pedro Álares Cabral, der opdagede Brasilien; og Ferdinand Magellan, der som den første sejlede hele kloden rundt. På pladsen ved siden af monumentet er der i mosaik afbildet de rejser, som de portugisiske opdagelsesrejsende foretog. Ved udmundingen af Tejo-floden besøger vi også den imponerende kirke ved det store Hieronymus-kloster og ser det flotte Belem-tårn, der har haft samme betydning, som Kronborg har haft for Danmark: nemlig at sørge for hovedstadens sikkerhed.

Vi forventer at være tilbage på hotellet i løbet af eftermiddagen. Hvis du har lyst til at blive længere i Lissabon, kan du tage toget fra Lissabon til stationen i Cascais. Stationen ligger cirka 15 minutters gang fra vores hotel. Du kan for eksempel besøge de lokale markeder, hvor du kan købe alt fra kulinariske specialiteter til håndbroderede duge; tage på indkøb i de hyggelige handelsgader, hvor du kan gøre gode fund; eller nyde stemningen og et glas portugisisk vin på en af de hyggelige udendørscaféer.

Dag 5
Nyd dagen på hotellet med en god bog
Dag 6
Dagsudflugt til Cabo da Roca og UNESCO-fredede Sintra
Sintras eventyrlige slot

Vi kører via den spektakulære Guincho-strand, der er blandt verdens bedste strande for surfere, til det europæiske fastlands vestligste punkt Cabo da Roca. Det var herfra, verden skuede mod vest, før de opdagelsesrejsende fandt Den Nye Verden. Her, højt beliggende over Atlanterhavet, bliver man belønnet med en fantastisk udsigt over det til tider frådende Atlanterhav.

Herfra tager vi til naturparken Peninha hvor vi stiger af bussen og begiver os til fods gennem den frodige Sintra-skov, som er rig på flora og faunt. På vores vandring har vi smukke udsigter over Atlanterhavskysten, og vi hører lidt om de ældgamle træer og karakteristiske vækster man finder her i nationalparken. Oppe på en bakketop frem til en oldgammel megalit, Adro Nunes som formodes at være et gammelt bergravelsesmonument, og efter 6 km. er vi igen tilbage i bussen. (Afhængig af vejret kan vandreturen blive ændret). 

Vi fortsætter til Sintra, der ligger nordvest for Lissabon og er et af Portugals smukkeste områder. H.C. Andersen boede her en stund i 1866 og skrev: “Man siger, at enhver Nation finder i Cintra et Stykke af sit Fædreland, jeg fandt Danmark her; jeg troede at det gjenfinde mangen kjær Plet fra andre skjønne Lande. Det grønsværklædte Kent, Broskens vildt omkastede Steenblokke; jeg kunne her troe mig ved Genversøens Bred og i Leksands Birkeskove. Alt vexlede forunderligt rigt. Her stod Laurbærtræet med sin sortrøde Frugt, her løftede og bredte sig Geranierne som store Buske, og Fuchsien stod som træ. Fra Kastanjer og Bananer hang Slyngplanterne i en Fylde, der måtte minde Sydamerikaneren om hans Hjemstavns Skove.”

Sintra var berømt allerede i middelalderen for sine klostre. Senere blev byen et yndet opholdssted for de portugisiske konger og adelige, som gennem tiden efter det store jordskælv i 1755 byggede mange slotte og palæer i og omkring byen. Senere blev Sintra center for den romantiske arkitektur, der dyrker det mystiske og det fantastiske. Byen er af UNESCO udnævnt til verdens kulturarv på grund af sin særprægede arkitektur, og i byens gamle del finder man smalle gader og stræder med små butikker, der sælger traditionelt portugisisk kunsthåndværk. Om eftermiddagen er vi atter tilbage på hotellet.

Dag 7
Ledig dag eller mulighed for heldagsudflugt til Fátima, Batalha, Nazaré og Óbidos
Klosteret i Batalha

I dag er der mulighed for at følge med på en udflugt nordpå til fæstningsbyen Óbidos med de hvidkalkede og maleriske brostensbelagte gader, pilgrimsbyen Fátima og det forunderlige kloster i Batalha.

Vi begynder ved pilgrimsstedet Fátima, der indtil 1917 var en almindelig lille søvnig landsby i Portugal. Det blev ændret i perioden maj til oktober 1917, da tre børn i alderen 10, 9 og 7 år gentagne gange så, hvad de beskrev som en engel, mens de passede deres arbejde som fårehyrder. Børnene identificerede englen som værende Jomfru Maria, og englen benævnte sig selv “fruen af rosenhaven”, hvilket på portugisisk bliver til “Nossa Senhora do Rosário de Fátima’’. Det hele sluttede i oktober 1917 med Solens Mirakel, som var en slags solformørkelse. I dag er byen valfartssted for katolikker.

Vi stopper herefter i Batalha, hvor vi ser det smukke kloster Mosteiro de Santa Maria da Vitória. Klosteret er opført i gotisk stil med senere tilføjelser i renæssance-stil. Det er et betagende bygningsværk, som fremstår kæmpestort i den smukke lille by. Mange af Portugals historiske personligheder, blandt andet Henrik Søfareren (Infante Dom Henrique) og Dom João I, hviler her. Vi besøger også den pittoreske fiskerby Nazaré, der er rig på atmosfære og stemning.

Middelalderbyen Óbidos ligger på en bjergtop med en muromkranset bydel. Byen har flere gange været brugt som kongens medgift eller bryllupsgave til portugisiske dronninger. Nogle gange er “bryllupsgaven” blevet tilført lidt nye bygninger, og derfor er byen i dag en smuk blanding af forskellige stilarter, hvilket for eksempel kan ses på Santa Maria-kirken.

Óbidos regnes for at være en af de største turistattraktioner i Portugal og vandt i juli 2007 titlen som én af de syv bedste seværdigheder i Portugal ved en national afstemning. Middelalderbyen er stadig beboet, og de smukke, gamle og velplejede huse fra middelalderen ligger i meget smalle og snorlige brostensbelagte gyder. Fra de to hovedgader finder man hele året en konstant strøm af tilrejsende til den smukke by. Centrum af byen har mange dejlige forretninger, caféer og restauranter indrettet i de mange hundrede år gamle huse.

(Heldagsudflugt til Fátima, Batalha, Nazaré og Óbidos kr. 550,- –bestilles og betales hjemmefra senest 30 dage inden afrejse. Turen gennemføres ved min. 15 deltagere).

Dag 8–9
Tid til egne eventyr
Dag 10–11
Ledige dage eller mulighed for 2-dages tur til den historiske portvinsby Porto
Porto smukt beliggende ved Dourofloden

De næste par dage har du fri til egne eventyr, eller du kan tage med på tilkøbsudflugten, der er en 2-dages tur til Porto. Tidligt om morgenen går turen til Porto. Byen ligger lige ved udmundingen af Duoro-floden med den smukke bro lavet af Eiffel. Byen har været en af de rigeste byer i Europa, og deres eksport af portvin har sat byen på verdenskortet. Vi starter vores besøg i Ribeira-distriktet, hvor vi begiver os ud på en lille promenade, inden vi besøger den smukke, gamle børsbygning Palácio da Bolsa. Naturligvis skal vi også besøge et af de berømte portvinshuse, hvor vi hører mere om den specielle vin, som vi også skal smage på.

Efter en overnatning i Porto er det tid til at følge Atlanterhavskysten til Boavista og Douroflodens udløb. Herfra tager vi på en 50 min. sejlads. Dernæst bliver der tid på egen hånd i centrum, hvor man kan nyde den smukt beliggende storby, inden vi igen sætter kursen sydpå mod vores hotel i Cascais.

(2-dages udflugt til Porto kr. 1450,- – bestilles og betales hjemmefra senest 30 dage inden afrejse. Turen gennemføres ved min. 15 deltagere. Turen er med en af vores skandinaviske rejseledere).

Dag 12
Afslapning og oplevelser på egen hånd
Dag 13
Ledig dag eller mulighed for udflugt til Évora

I dag er der mulighed for at følge med på en udflugt til den fantastiske middelalderby Évora, der ligger ca. 140 km. øst for Lissabon. Byens spændende historie går langt tilbage og her finder vi alt fra romerske templer, smukke akvædukter og levn fra maurernes tid. Det er ikke underligt at det fantastiske bycentrum er havnet på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi begiver os til fods rundt i centrum og ser de mest spændende ting som det romerske Dianatempel og torvet Praça do Giraldo som er byens samlingspunkt. Her finder man kirken Santo Antão og Fonte Henriquina fra 1570, hvor 8 vandstråler symboliserer de 8 veje der fører ind til pladsen. Vi skal også vandre gennem de smukke arkader, hvor man meget passende, kan gå i skyggen på en varm sommerdag og så kan vi på det lokale marked nyde duften og synet af de friske lokale grøntsager og frugter. Der bliver også tid til en fælles frokost på en af de lokale restauranter som serverer typiske retter fra Alentejo-regionen. 

Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 30 dage inden afrejse, og gennemføres ved min. 20 deltagere. 

Pris 600 DKK

Dag 14–15
Afslapning og oplevelser på egen hånd
Dag 16
Fridag eller mulighed for dagsudflugt til Sesimbra, Azetão og Setúbal

I dag er der muligt at tage med over floden Tejo. Vi stopper i den lille fiskerby Sesimbra, hvor vi finder en smuk udsigt over borgen og hele fiskerbyen. Herfra kører vi videre til Azetão, der er berømt for sine Muscatel-vine. På en af de mange vingårde bliver vi klogere på produktionen og lagringen af de lokale vine, og naturligvis skal vi også smage lidt på herlighederne.

Efter smagningen kører vi videre langs Arrabida-naturparken, der ligger smukt ud til Atlanterhavet, og vi stopper i byen Setúbal, der ligger ved bredden af Sado-floden. H.C. Andersen var også i Setúbal og skrev: “Lysene blinkede fra Setubals hvide Huse; de høje Sandklitter vare endnu at see ud mod det mørkeblaae Ocean, og i et Nu tændtes Stjernerne. Al den Deilighed kan ikke males, ikke gives med Ord”.

Vi er tilbage på hotellet tidligt på eftermiddagen. Udflugten kan med fordel bestilles hjemmefra og koster 370 kr, men sælges også på stedet hvis der er plads.

Dag 17–21
Tid til egne eventyr
Strand ved Cascais

Denne dag er til egne eventyr. Udforsk de nye omgivelser, og nyd starten på den afslappende tid ved havet.

Byen Cascais har historisk set haft en langt større betydning, end et lille fiskerleje normalt har. Byen er berømt for sine små, eksklusive sandstrande, hvoraf nogle i dag udgør en del af bymidten.

Byen blev rig på fiskeriindtægter og erklærede sig i 1364 administrativt uafhængig af bystyret i Sintra. I 1488 byggede kong João II et mindre fort i Cascais som værn mod invasion af Lissabon fra søsiden. Det var dog ikke nok til at forhindre hverken den spanske invasion af Cascais i 1580, det store jordskælv i 1755, der ødelagde en stor del af Cascais, eller invasionen af Napoleons tropper i 1807. Besættelsen varede dog kun kort tid.

I Cascais kan man også besøge Castro Guimarães-museet, et lille palads med privat strand, der tidligere var Greven af Castro Guimarães bolig.

 

 

Dag 22
Lissabon – København

I dag begiver vi os til lufthavnen i Lissabon for hjemrejse.

OBS. De beskrevne udflugter kan ligge på andre dage end de ovenfor nævnte, og rækkefølgen af de beskrevne udflugter kan variere. Den endelige placering af udflugterne meddeles ved ankomsten.

2-dages tur til Porto

Tidligt om morgenen går turen til Porto. Byen ligger lige ved udmundingen af Duoro-floden med den smukke bro lavet af Eiffel. Byen har været en af de rigeste byer i Europa, og deres eksport af portvin har sat byen på verdenskortet. Vi starter vores besøg i Ribeira-distriktet, hvor vi begiver os ud på en lille promenade, inden vi besøger den smukke, gamle børsbygning Palácio da Bolsa. Naturligvis skal vi også besøge et af de berømte portvinshuse, hvor vi hører mere om den specielle vin, som vi også skal smage på.
Udsigt over Porto

Efter en overnatning i Porto er det tid til at følge Atlanterhavskysten til Boavista og Douroflodens udløb. Herfra tager vi på en 50 min. sejlads. Dernæst bliver der tid på egen hånd i centrum, hvor man kan nyde den smukt beliggende storby, inden vi igen sætter kursen sydpå mod vores hotel i Cascais.

Pris: kr. 1.450,-

Bestilles og betales hjemmefra senest 30 dage inden afrejse. Turen gennemføres med en af vores skandinaviske rejseledere ved min. 15 deltagere.

Dom Luis-broen over Douro floden

Udflugt til Sesimbra, Azetão og Setúbal

I dag er der muligt at følge med over floden Tejo. Vi stopper i den lille fiskerby Sesimbra, hvor vi finder en smuk udsigt over borgen og hele fiskerbyen. Herfra kører vi videre til Azetão, der er berømt for sine Muscatel-vine. På en af de mange vingårde bliver vi klogere på produktionen og lagringen af de lokale vine, og naturligvis skal vi også smage lidt på herlighederne.

Efter smagningen kører vi videre langs Arrabida-naturparken, der ligger smukt ud til Atlanterhavet, og vi stopper i byen Setúbal, der ligger ved bredden af Sado-floden. H.C. Andersen var også i Setúbal og skrev: “Lysene blinkede fra Setubals hvide Huse; de høje Sandklitter vare endnu at see ud mod det mørkeblaae Ocean, og i et Nu tændtes Stjernerne. Al den Deilighed kan ikke males, ikke gives med Ord”.

Vi er tilbage på hotellet tidligt på eftermiddagen.

Pris: 370,-

Udflugten kan med fordel bestilles  hjemmefra. Udflugten kan også købes på stedet, hvis der er plads.

Heldagsudflugt til Fátima, Batalha, Nazaré og Óbidos

Vi begynder ved pilgrimsstedet Fátima, der indtil 1917 var en almindelig lille søvnig landsby i Portugal. Det blev ændret i perioden maj til oktober 1917, da tre børn i alderen 10, 9 og 7 år gentagne gange så, hvad de beskrev som en engel, mens de passede deres arbejde som fårehyrder. Børnene identificerede englen som værende Jomfru Maria, og englen benævnte sig selv “fruen af rosenhaven”, hvilket på portugisisk bliver til “Nossa Senhora do Rosário de Fátima’’. Det hele sluttede i oktober 1917 med Solens Mirakel, som var en slags solformørkelse. I dag er byen valfartssted for katolikker.

Vi stopper herefter i Batalha, hvor vi ser det smukke kloster Mosteiro de Santa Maria da Vitória. Klosteret er opført i gotisk stil med senere tilføjelser i renæssance-stil. Det er et betagende bygningsværk, som fremstår kæmpestort i den smukke lille by. Mange af Portugals historiske personligheder, blandt andet Henrik Søfareren (Infante Dom Henrique) og Dom João I, hviler her. Vi besøger også den pittoreske fiskerby Nazaré, der er rig på atmosfære og stemning.

Den centrale kirkeplads i Fátima

Middelalderbyen Óbidos ligger på en bjergtop med en muromkranset bydel. Byen har flere gange været brugt som kongens medgift eller bryllupsgave til portugisiske dronninger. Nogle gange er “bryllupsgaven” blevet tilført lidt nye bygninger, og derfor er byen i dag en smuk blanding af forskellige stilarter, hvilket for eksempel kan ses på Santa Maria-kirken.

Óbidos regnes for at være en af de største turistattraktioner i Portugal og vandt i juli 2007 titlen som én af de syv bedste seværdigheder i Portugal ved en national afstemning. Middelalderbyen er stadig beboet, og de smukke, gamle og velplejede huse fra middelalderen ligger i meget smalle og snorlige brostensbelagte gyder. Fra de to hovedgader finder man hele året en konstant strøm af tilrejsende til den smukke by. Centrum af byen har mange dejlige forretninger, caféer og restauranter indrettet i de mange hundrede år gamle huse.

Pris: 550,- DKK

Bestilles og betales hjemmefra senest 30 dage inden afrejse. Udflugten gennemføres ved min. 15 deltagere.

Slottet i Óbidos

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 16.498,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Opgradering af hotelværelse

Delt dobbeltværelse med havudsigt: kr. 2.000,- pr. person

Tillæg for enkeltværelse

Standard enkeltværelse: kr. 5.500,-

Begrænset antal

Prisen inkluderer
  • Skandinavisk rejseleder
  • Fly København – Lissabon t/r
  • Udflugter og transport jf. program
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse på 4-stjernet hotel
  • Halvpension (morgenmad/aftensmad)
  • Udflugter til Estoril, Lissabon og Sintra
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring, 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Udflugt til Óbidos (kr. 550,-. Skal bestilles hjemmefra senest 30 dage inden afrejse. Turen gennemføres ved min. 15 deltagere)
  • Udflugt til Porto (kr. 1.450,-. Skal bestilles hjemmefra senest 30 dage inden afrejse. Turen gennemføres ved min. 15 deltagere)
  • Dagsudflugt til Sesimbra, Azetão og Setúbal. Udflugten kan med fordel bestilles hjemmefra og koster 370 kr., men sælges også på stedet hvis der er plads.
  • Udflugt til Évora (kr. 600,-. Skal bestilles hjemmefra senest 30 dage inden afrejse. Turen gennemføres ved min. 20 deltagere)
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffør (beregn ca. 6 euro) og evt. drikkepenge til personalet på hotellet
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- pr. faktura (bortfalder ved online-bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Måltider

Rejsen inkluderer halvpension, som består af morgenmad og middag, der indtages i hotellets restaurant. Middagen er en udmærket buffet, hvor der serveres flere ting, så der er lidt for enhver smag.

Udflugter

Det forventes på denne rejse, at deltagerne er almindeligt gående. Flere af byerne vi besøger, har brosten, og byerne ligger ofte på skråninger. Disse byer er således ikke egnede for gangbesværede, og det forventes at man kan følges med gruppen. Skulle man mod forventning ikke kunne følge med, må man vælge at tage en taxa eller sætte sig og nyde livet på en café.

Vejret

Lissabon og Cascais er nogle af de steder i Europa, der har flest solskinstimer. Marts byder på hele 213 solskinstimer – til sammenligning har Paris 126 og København 54. Den gennemsnitlige dagtemperatur i marts ligger på dejlige 22 grader. Det kan naturligvis regne i Portugal, men regnen falder oftest som korte, kraftige byger. (Kilde: dmi.dk).

Rejseleder

Under opholdet vil der naturligvis være tilknyttet en Albatros-rejseleder. Rejselederen vil i løbet af rejsen ordne lidt fælles arrangementer, holde et par foredrag og naturligvis køre udflugterne i programmet. Rejselederens rolle er dog væsentlig anderledes end på en normal Albatros-rundrejse. Dette betyder, at rejselederen visse dage kan have træffetider, eller måske laver en fælles togtur til f.eks. Lissabon og forskellige museer som Portvinsmuseet for de, som ønsker at deltage. Rejselederen er således rejsedeltagernes kontaktpunkt på rejsen, hvis der måtte være brug for hjælp. Vores rejseledere er fastboende og har et stort lokalkendskab.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 4 out of 5 by from En skøn rejse med god tid på egen hånd. Alt fungerede perfekt. Mange gode extra pop up arrangementer og tilbud . Super behagelig og dygtig rejseleder (Rikke)
Date published: 2019-11-30
Rated 4 out of 5 by from Super tur til Lissabonkysten med en GOD rejseleder Vi har haft 3 gode uger med masser af oplevelser. Vi kan varmt anbefale rejsen og Rikke var bare super. Therese og Elsebeth var også ok men kunne nogle gange være lidt svære at forstå. Men det tror jeg også at vi kan være for dem, så det er godt med både svenske og danske rejseledere.Til Albatros - skriv i programmet at det er Atlanderhavskysten, så medbring noget varmt tøj. Jeg havde 4 t-shirt med som jeg aldrig fik brug for.Dette gælder dog nok kun for november måned? Vi er meget tilfredse
Date published: 2019-11-26
Rated 4 out of 5 by from Ferie i dejlige omgivelser. Rejsen var udmærket opdelt med fælles ture og tid til egne oplevelser . Rejselederen var meget opmærksom på os alle og forsøgte at opfylde alles ønsker. Hotellet havde en fin beliggenhed , med udmærkede værelser og det lå i tilpas afstand til Cascais centrum med mulighed for hyggetur til havnen, cafeer , forretninger mm. Det var også meget let at komme til Lissabon med tog. En STOR ulempe ved denne rejse var, at afgang fra København var meget tidligt om morgenen og der var mellemlanding i Frankfurt både ned og hjem. Hvis jeg havde været opmærksom på dette, da jeg bestilte rejsen, ville jeg helt sikkert have valgt et andet rejseselskab.
Date published: 2019-04-06
Rated 4 out of 5 by from En dejlig tur. Rejselederne var søde og meget dygtige. Udflugterne var rigtige gode og vi fik fin information om Portugal.
Date published: 2018-12-01
Rated 4 out of 5 by from En god rejse med tid til afslapning Interessant rejse med kompetente rejseledere
Date published: 2018-11-28
Rated 4 out of 5 by from Super rejse til caiscais Rejselederne Rikke og Inger var meget kompetente
Date published: 2018-11-28
Rated 3 out of 5 by from En god rejse med meget larm Rejsen var udmærket - hotellet levede op til det lovede meeen var det virkelig nødvendigt at renoverer hele haven på Villa Gale med et fuld optaget hotel. Der var motorsavlarm fra kl. 9.00-17.00 i 14 dage - man havde ikke problemer med at finde hjem - man gik efter støjen
Date published: 2018-11-27
Rated 4 out of 5 by from 3 dejlige uger trods alt 3 gode uger trods alt
Date published: 2018-11-24
  • y_2024, m_10, d_14, h_6
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.42
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_1, tr_38
  • loc_da_DK, sid_PTVLT01, prod, sort_[SortEntry(order=FEATURED, direction=DESCENDING), SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser