Gamle kongebyer, enestående naturscenerier og den frodige Mekongflod venter på denne eventyrsrejse
På denne komplette rundrejse oplever vi både den nordlige og sydlige del af det enestående Laos. Med bus, båd og på cykel bevæger vi os ud på eventyr, og rejsen er en slags levende historietime, hvor vi lærer en masse om landets fortid. Ved de røgblå bjerge, hvor floderne Mekong og Nam Ou mødes, kan du glæde dig til at gå på opdagelse i den gamle kongeby Luang Prabang, som indtil for nylig nærmest var afskåret fra omverdenen, og som stadig bærer tydelig præg af sin tid som del af Fransk Indokina. Et andet højdepunkt er den gådefulde Stenkrukkeslette, hvor hundredevis af tonstunge stenkrukker ligger spredt ud over en fjern slette, uden at nogen ved hvorfor. Selvfølgelig får vi også et kig ind i den almindelige befolknings hverdag på travle markeder og i farverige stammelandsbyer.
-
Type Rundrejse
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Ja
-
Valuta Thailandsk baht, Amerikansk dollar, Lao Kip
- Dag 1
- Afrejse fra Danmark
- Dag 2
- Ankomst til Vientiane. Byrundtur og velkomstmiddag
- Dag 3
- Vientiane – Vang Vieng (160 km). Tham Chang-grotterne og sejltur på Song-floden
- Dag 4
- Vang Vieng. Cykeltur blandt rismarker og bjerge og tid på egen hånd
- Dag 5
- Vang Vieng – Xieng Khuang (243 km). Gennem bjerglandskaber til den sagnomspundne Stenkrukkeslette ved Xieng Khuang
- Dag 6
- Xieng Khuang. Udflugt til Stenkrukkesletten og besøg i landsbyer
- Dag 7
- Xieng Khuang – Luang Prabang (270 km). Gennem bjerglandskaber til den gamle kongeby Luang Prabang
- Dag 8
- Luang Prabang. Byrundtur og Kuang Si-vandfaldet
- Dag 9
- Luang Prabang. Munkeoptog, landsbybesøg, sejltur på Mekongfloden og Pak Ou-grotterne
- Dag 10
- Luang Prabang. Fly til Pakse i det sydlige Laos. Lokalt marked og ”De 4.000 øers rige”
- Dag 11
- Don Khong. Sejltur i ’De 4.000 øers rige’
- Dag 12
- Don Khong – Champassak. Wat Phou-khmertemplet og cykeltur på ø i Mekongfloden
- Dag 13
- Champassak. Fritid og hjemrejse
- Dag 14
- Ankomst til København
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Efter et flyskift i Bangkok lander vi i Vientiane, Laos hovedstad . Vi kører til vores hotel, og får lidt tid til at friske os op, inden vi om eftermiddagen ser nærmere på byen.
Med et indbyggertal på kun 200.000 er Vientiane en af verdens mindste hovedstæder. Indtil starten af 1990’erne, hvor Laos begyndte at åbne sig mod omverdenen, var motoriserede køretøjer et sjældent syn i gaderne. Til gengæld var der et væld af cyklister og fodgængere. Dette har forandret sig, men selv i dag fornemmer man en landsbystemning midt i byen, hvor man stadig kan opleve lyden af høns i baghaverne.
Mange af Laos' vigtigste templer ligger i Vientiane, vi skal dog ikke se dem alle. På eftermiddagens byrundtur ser vi det meget smukke Wat Sisaket med de mange tusinde små Buddha-figurer. Vi ser også landets helligste sted, stupaen That Luang, og Patuxai-monumentet, Laos’ svar på Triumfbuen i Paris. Fra toppen af buen nyder vi udsigten ud over den by, vi har tilbragt dagen i. Vi runder dagens oplevelser af med en dejlig velkomstmiddag på en lokal restaurant.
Vi tager afsked med Laos´ hyggelige hovedstad og starter i dag en spændende bustur, hvor vi de følgende dage skal opleve nogle af Laos´smukkeste og mest jomfruelige egne på vores færd mod den gamle kongeby Luang Prabang. Dagens mål er provinsbyen Vang Vieng, hvor vi er fremme ved frokosttid. Byen ligger i de smukkeste omgivelser ved Song-floden omkranset af junglebeklædte klippeformationer af kalksten – et eventyrligt sceneri. Vi bor på et dejligt resort ned til floden, og vi tilbringer to dage i dette skønne område.
Efter frokost og indkvatering på hotellet skal vi på opdagelse i området. De mange kalkstensbjerge gemmer på talrige grotter, og i dag udforsker vi Tham Chang-grotten, som er tilgængelig via gangbroer og stier. Dagen rundes af med en sejltur på Song-floden gennem det billedskønne og maleriske landskab.
Stenkrukkesletten er kendt for de flotte, mystiske krukker, hvis betydning ingen rigtig har kunnet forklare. Man anslår at krukkerne er mere end 2.000 år gamle, og mange af de op til 3 meter høje krukker vejer flere tons. Man ved ikke, hvad de er blevet brugt til, for man har ikke fundet en intakt krukke med låg og indhold. Teorierne er mange: Nogle mener, de blev brugt som sarkofager, andre at de blev brugt til opbevaring af vin eller ris. Ifølge den lokale overtro var området engang beboet af kæmper, som brugte de enorme krukker i husholdningen. Uanset oprindelse er det en forunderlig oplevelse at vandre rundt blandt de hunredevis af krukker her på en fjern slette i Laos.
Efter frokost på en lokal restaurant besøger vi en af landsbyerne i dette område. Her er stadig levn fra Vietnamkrigen, da amerikanerne bombede i området under ”den hemmelige krig” – en front i Vietnamkrigen, man ikke hørte meget om i Vesten. I landsbyerne kan vi se, hvordan gamle granat- og bombehylstre nu anvendes som støtte for husene eller som spisetrug til husdyrene. Efter dagens oplevelser kører vi tilbage til vores hyggelige hotel.
Igen i dag skal vi på en flot køretur med betagende scenerier, når vi drager videre mod den gamle kongeby Luang Pragang. Undervejs besøger vi det lokale marked i Xieng Khuang, som er mest aktivt om morgenen. Hen på eftermiddagen ankommer vi til stemningsfulde Luang Prabang – Laos’ næststørste by, som er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Man fornemmer straks den franske og vietnamesiske atmosfære fra dengang, Laos var en del af Fransk Indokina. Den slidte franske koloniarkitektur og de mange cafeer og restauranter med inspiration fra Vietnam og Frankrig vidner om landets mere end 50 år som fransk koloni.
Byen var nærmest afskåret fra omverdenen, indtil landevejen mod hovedstaden Vientiane stod færdig for cirka 20 år siden. De eneste trafikforbindelser var med fly eller flere dages rejse med båd. Den nye vej har sat gang i udviklingen og turismen, men der er stadig kun ganske begrænset motortrafik.
Det er i denne vidunderlige by, vi tilbringer de næste par dage. Efter indkvartering på vores centralt beliggende hotel tager vi en stille spadseretur i byen.
Formiddagens byrundtur er til fods i den lille by. Luang Prabang ligger ved bredden af Mekongfloden i en dal omgivet af bjerge. Byen er erklæret bevaringsværdig af UNESCO på grund af sine mange buddhistiske templer og den smukke arkitektur, og den er elsket af selv garvede østenrejsende for sin afslappede stemning og sammenblanding af mange forskellige folkeslag og kulturer.
Vi ser nærmere på Luang Prabangs største seværdigheder, som blandt andet tæller de overdådige templer Wat Sensoukarahm, med sin rubinrøde og gyldne facade, og Wat Xieng Thong, hvor gulddekorationer pryder enhver væg, søjle og dør. Vi besøger også byens kongelige palads, som blev bygget i 1904 under den franske kolonitid for kong Sisavang Vong og hans familie. Arkitekturen er en blanding af traditionelle laotiske og franske Beaux-Arts-stilarter, og paladset er rigt udsmykket med mosaikker, marmor og statuer. I 1975 blev monarkiet væltet af den kommunistiske regering, og palæet blev derefter omdannet til nationalmuseum. Byen er opført omkring en lille bakketop, Mount Phousi, som de friske har mulighed for at bestige. Klarer man strabadserne på de 328 trappetrin belønnes man med en overdådig udsigt over dalen, Mekongfloden og byen. Ikke langt fra Luang Prabang ligger det smukke Kuang Si-vandfald i naturskønne omgivelser – husk at medbringe svømmetøjet, da der er rig mulighed for at tage en forfriskende dukkert i de turkisfarvede pools, der skabes af vandmasserne. Vi spiser vores medbragte frokost og tilbringer et par timer her, hvor der også er mulighed for at gå en tur ad nogle små stier i området.
Aftenen er til fri disposition. Omkring vores hotel er der talrige lokale restauranter, og man kan gå på opdagelse på egen hånd eller følges med rejselederen, der arrangerer fælles middag for dem, der har lyst til.
Er du morgenfrisk, har du i dag mulighed for at få en helt speciel oplevelse. Tidligt om morgenen (omkring kl. 5.30) kan du overvære det daglige almisse-morgenritual, hvor buddhistiske munke iklædt safranfarvede klædedragter vandrer gennem byen og indsamler almisser fra trofaste, lokale beboere. Laos har som det eneste buddhistiske land bevaret traditionen med den daglige procession, og normalt deltager omkring 400-500 munke i ceremonien. Øjeblikket, hvor de mange munke roligt går ind i byen, er noget af et særsyn. Efter denne sjældne oplevelse går vi tilbage til hotellet for morgenmad.
Om formiddagen besøger vi en lille landsby i udkanten af Luang Prabang og hører om det lokale liv. Efter frokost i landsbyen skal vi på sejltur på Mekongfloden. Floderne har altid været hovedfærselsvejene i disse fjerne provinser, og de større byer opstår typisk, hvor to eller flere floder møder hinanden. Luang Prabang er ingen undtagelse og ligger hvor Nam Ou-floden møder den mægtige Mekongflod. Fra vores båd kan vi nyde de naturskønne omgivelser med høje klippeformationer og jungle. Vi ser også det daglige liv i de små landsbyer ved flodbreden.
Vi lægger til ved Pak Ou-grotterne, hvor nogle af Laos’ vigtigste kulturskatte findes i form af tusinder af antikke Buddha-figurer samlet fra hele landet gennem århundreder. De største figurer er i menneskehøjde, de mindste er kun et par centimeter høje. Det er en fascinerende oplevelse at gå rundt mellem de utroligt mange Buddha-figurer, og grotterne er samtidig velbesøgte af lokale pilgrimme. Den afslappende flodsejlads fortsætter, indtil vi hen på eftermiddagen er tilbage i Luang Prabang og har resten af dagen til fri disposition.
Vi tager formiddagsflyet til Pakse i det sydlige Laos. De næste par dage skal vi udforske dette uberørte område af Laos – absolut endnu et af rejsens højdepunkter. Efter ankomst til Pakse besøger vi det livlige lokale marked. Pakse er den største by i det sydlige Laos, og herfra handles alskens varer til hele regionen.
Her i det sydlige Laos er floden meget bred – helt op til 11 kilometer. Floden har gennem årtusinder skåret sig vej gennem landskabet, og en masse øer af forskellig størrelse er opstået. Det er også i dette område, at den øvre og nedre del af Mekongfloden er adskilt af i alt fem vandfald, hvoraf vi besøger de to smukkeste. Området har fået navnet ”De 4.000 øers rige”. Vi skal bo på en en af de større øer, Don Khong, hvor vi indkvarteres på et hyggeligt hotel.
I dag tager vi på udflugt i denne eventyrlige del af Laos. Med bus kører vi en smule længere mod syd, inden vi stiger ombord på en båd og tager på sejltur i området. Vi går i land på Don Khone, som er en af de mindre øer i området. Trods sin størrelse har øen alligevel fundet vej til historiebøgerne. Øen har vandfald på begge sider, og den nordlige del af øen har adgang til den øvre del af Mekongfloden, og sydspidsen har adgang til den nedre del. Da vandfaldene umuliggør gennemgående sejlads, fik de franske koloniherrer den idé at anlægge en mindre jernbane på øen. Således kunne varerne sejles til den ene side af øen, fragtes på jernbanen til den anden side af øen og herfra læsses om til både igen. Den gamle jernbane er forlængst forsvundet, men jernbanelegemet er der stadig. Vi tager en tuktuk-tur langs den gamle jernbane. På den sydligste del af øen kan man være heldig at spotte Irrawaddy-ferskvandsdelfiner, som holder til i området. Vi skal naturligvis også se det smukke vandfald, der omkranser øen, inden vi med båd og bus tager tilbage til vores hotel på don Khong øen.
Prisinformation
- Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder
- Fly København – Vientiane og Ubon Ratchathani - København med mellemlanding i Bangkok
- Lokal Luang Prabang – Pakse
- Udflugter og transport jf. Program
- Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse)
- Morgenmad dagligt
- 9 frokoster dag 3-9 og 11-12
- 3 middage dag 2, 3 og 12
- Skatter og afgifter
- Prisen inkluderer ikke
-
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse kr. 3.498
- Øvrige måltider end de ovenfor nævnte (beregn ca. kr. 100-150,- per dag)
- Drikkevarer
- Visum til Laos, udstedes ved indrejsen (35 USD). Husk at medbringe et pasfoto
- Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. 65 USD)
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr per faktura kr. 130,-
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Praktiske oplysninger
Bagage
Det er en god idé at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.