Livet på Nilen – Cairo og minikrydstogt fra Luxor til Aswan

Vi flyver til Cairo, Afrikas største by med ca. 20 millioner indbyggere. Vi lander tidligt på aftenen og mødes ved ankomsten af en repræsentant fra vores lokale partner, der sørger for, at vi kommer gennem paskontrollen og desuden sørger for vores visa. Derefter kører vi til vores hotel.

I dag skal vi kigge nærmere på Cairo, hvor vi besøger den såkaldte ”Hængende Kirke”, der er bygget op mod et gammelt romersk fæstningstårn. Kirken kan dateres helt tilbage fra 300-tallet. Den blev ødelagt i den tidlige middelalder, men blev siden genopbygget. I kirken findes over hundrede ikoner. 
Derefter går vi på opdagelse omkring citadellet samt i basaren Khan el-Khalili, hvor der også er tid til at du kan gå rundt på egen hånd og eventuelt få shoppet lidt.

Eftermiddagen er ligeledes afsat til oplevelser på egen hånd. Rejselederen arrangerer en let gåtur i nærområdet hvor vi får lejlighed til at kigge nærmere på de små butikker, restauranter og traditionelle kaffehuse, som serverer arabisk kaffe og vandpibe – eller shisha – som er en vigtig institution i mange arabiske lande.

Efter en god nats søvn skal vi i dag besøge Egyptens ubetinget største vartegn: pyramiderne i Giza. De tre majestætiske pyramider bliver ved med at imponere, både med deres størrelse og det mesterlige ingeniørarbejde, der ligger bag. Pyramiderne har længe været på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og Cheops-pyramiden fra ca. 2550 f.v.t. er det eneste af oldtidens syv underværker, der stadig står intakt. Vi ser selvfølgelig også den store og myteomspundne sfinks, der ligger og vogter over pyramiderne. 

Vi spiser frokost i området, før vi skal besøge Det Egyptiske Museum*, der huser verdens fornemste samling af egyptiske oldsager fra tre tusind års faraonisk historie. Et af højdepunkterne er naturligvis Tutankhamons gravudstyr, som blev fundet i Kongernes Dal i 1922. Vi ser blandt andet den berømte guldmaske, som er lavet af ikke mindre end 10,2 kg guld. Forestiller masken den unge faraos ansigtstræk? Det mente man tidligere, i dag mener nogle forskere, at guldmasken er overtaget fra en tidligere farao. Denne skulle være ingen ringere end Nefertiti, som optrådte som farao i slutningen af Akhnatons regeringstid. Teorien er dog meget omdiskuteret.

* Det ‘gamle’ Egyptiske Museum er under ombygning, og samlingerne skal flyttes til Giza tæt på pyramiderne. Det nye – og efter sigende meget spektakulære – egyptiske museum ved Giza forventes åbnet engang i 2024, men hvornår det permanent flyttes er endnu uklart. Er det nye museum åbnet, er det det vi besøger – hvis ikke besøger vi det gamle Egyptiske Museum.

Sidst på eftermiddagen kører vi mod lufthavnen igen for at flyve sydpå til Luxor, en flyvetur på en times tid. Området omkring Luxor er et af de vigtigste arkæologiske områder i verden. Kort og godt kan man sige, at Luxor-området spiller samme rolle i egyptisk kultur som Athen gør i græsk kultur og Rom i romersk kultur. Luxor, som ligger på Nilens østbred, er i dag en lille provinsby, men engang hed byen Niut og var den religiøse hovedstad i Det Nye Rige under Egyptens glansperiode, 1550-1070 f.v.t.
Ved ankomsten til Luxor kører vi til hotellet hvor vi får en sen middag inden vi siger god nat.

Efter en morgenmaden skal vi opleve verdens største tempelkompleks; Karnak-templet. Arkæologer har arbejdet her i mere end 150 år, og de har gjort en fantastisk indsats med at genopbygge de mange sammenstyrtede ruiner. Der er dog stadig arbejde til mange år fremover. Templets bygningshistorie strækker sig over 2.000 år, og stedet omfatter et areal på cirka 500 x 500 meter, der omkranses af en mægtig mur. I oldtiden kom man sejlende til templet; kajanlægget er blevet fremgravet af franske arkæologer. Blandt de mange spændende detaljer i templet kan nævnes den store søjlehal med 20 meter høje søjler, Hatshepsuts kapeller, de to store obelisker i den centrale del af templet, og endelig det såkaldte ’botaniske kammer’ med relieffer af de dyr og planter, som Tuthmosis 3. hjembragte fra sine mange felttog i Syrien.

Efter at have været på opdagelse omkring Karnak-templet, er det tid til frokost. Vi kører derfor til Nilens bred og indkvarterer os på skibet, som bliver vores hjem de næste fire dage. Vi spiser frokost og nyder et par afslappende timer på skibet, mens det ligger ved kaj på Nilen.

Sidst på eftermiddagen kører vi til Luxor-templet, som er opført af Tutankhamons bedstefar, Amenophis 3., cirka 1380 f.v.t. og kun udvidet ganske lidt under Ramses 2. – han tilføjede blot en forgård, så templets oprindelige plan træder tydeligt frem. Templet er meget harmonisk og smukt; det fortælles, at da Napoleons soldater på deres march fik øje på templet, stoppede de som på befaling og klappede! 

Templets mest spændende relieffer er en næsten 100 meter lang frise, der viser Tutankhamon fejre den årlige Opet-festival, hvor Amon-Re fra Karnak besøger Luxor-templet. Templet bruges den dag i dag; i forgården ligger en moské, og herfra udgår stadig en årlig procession rundt om templet, akkurat som i oldtiden.

Vi har valgt at besøge templet efter mørkets frembrud, hvor det meste af templet er oplyst af projektører. Aftenstemningen og lyset fra projektørerne er med til at skabe en helt anderledes og eventyrlig atmosfære. Vi skal også slentre en lille tur op ad den 2,7 km lange Sfinks Allé, der er flankeret af over 600 sfinkser og som engang forbandt Luxor-templet med Karnak-templet.

Sfinks Allé åbnede for offentligheden i slutningen af 2021, og det er et imponerende syn. Efter endt tur i Luxor-templet tager vi retur til vores skib, hvor vi efter en lang og spændende dag kan sætte os til bords og nyde en dejlig middag.

Vi spiser morgenmad ombord på skibet og kører herefter over til Nilens vestbred, hvor Kongernes Dal med 65 grave ligger. Vi kører gennem det opdyrkede område til ørkenranden og når ad en snoet vej ind til Kongernes Dal. I modsætning til de tidligere epokers pyramidegrave er der her tale om klippegrave. Selvom gravene lå skjult, er alle på nær én blevet plyndret. Tutankhamons lille grav er den eneste undtagelse. Scenerne på væggen viser kongens begravelsestog og kongen foran forskellige guder. 

De andre kongers grave strækker sig op mod 100 meter ind i bjerget og er dekoreret med solguden Ras’ færd på underverdenens flod. Vi besøger tre grave i Kongernes Dal. 
Besøg i Tutankhamons grav er ikke inkluderet i rejsens pris, men du kan betale et ekstra tillæg for at besøge den.

Tæt på indgangen til Kongernes Dal ligger Deir al-Bahri-komplekset, hvor dronning Hatshepsuts imposante gravtempel er fokuspunktet. Dronning Hatshepsuts vej til magten gik imod alle konventioner i datidens Egypten. Hun var førstehustru og dronning til Tuthmosis 2., der døde omkring 1480 f.v.t. Efter kongens død blev hans lille søn Tuthmosis, som kongen havde fået med en haremspige, konge af navn, men hans energiske tante Hatshepsut greb efter nogle års forløb magten. For at retfærdiggøre sin magtovertagelse hævdede hun, at guden Amon-Re ved et orakel havde forkyndt, at hun skulle være konge. Hun klædte sig som en konge og bar endda falsk skæg (symbol på kongeværdighed), og det egyptiske folk lod til at acceptere denne hidtil usete optræden. 

Hatshepsut blev ved magten i 15 år, og under hendes regeringstid (1473-1458 f.v.t.) blomstrede den egyptiske økonomi. Hun udvidede handelsforbindelser, og hun opførte prægtige templer og sørgede for, at mange andre blev restaureret. Langt om længe blev hendes nevø en voksen mand, og han fik sin retmæssige titel som farao. Denne nevø blev den største af alle faraoner, Tuthmosis 3., senere også kaldt ’Det gamle Egyptens Napoleon’. Da han kom til magten, fik han Hatshepsuts navn fjernet fra templernes vægge, hvilket peger på, at han ikke var videre begejstret for sin tante. Men det faktum, at hun var i stand til at holde denne listige og karismatiske ynglings ambitioner i skak i så lang tid, giver et fingerpeg om hendes karakter.

Efter besøget på Vestbredden står den på en dejlig frokost og afslappende sejlads på Nilen. Undervejs ligger vi et stykke tid stille ved Esna. Her er der en nemlig en dæmning med sluse, så vi venter til det bliver vores tur til at komme igennem. Vi forsætter videre mod Edfu, hvortil vi ankommer tidligt om aftenen. Her spiser vi middag og overnatter på skibet.
 

Efter morgenmaden besøger vi Horus-templet i Edfu, det bedst bevarede af alle Egyptens templer. Templet, som er grundlagt af Ptolemæus 3. i 237 f.v.t., er bygget til falkeguden Horus. På templets forside er der to kæmpestore symmetriske relieffer, der viser kongen, som nedhugger en mængde fjender foran Horus. Reliefferne og de mange hieroglyfindskrifter i templet er særdeles godt bevaret, og gennem dem har det været muligt at få et enestående indblik i oldegyptisk religion og tempelkult. Den nok mest interessante reliefserie i templet viser, hvordan Horus kæmper mod sin ærkefjende Seth, der har antaget skikkelse af en flodhest. I oldtiden blev denne dramatiske kamp opført uden for templet som et ritual.

Efter besøget i templet bevæger skibet sig stille videre ad Nilen mod Kom Ombo. Vi ankommer til Kom Ombo-templet, som ligger smukt ud til Nilen og er bygget i perioden 180-47 f.v.t., hvor de ptolemæiske konger regerede i Egypten (den første var Alexander den Stores general Ptolemæus). 

Kom Ombo-templet er ganske enestående, idet det er bygget til to guder, krokodilleguden Sobek og falkeguden Haroeris. Reliefferne er i den klassiske egyptiske stil og viser kongen, der ofrer foran guderne. Templets præster var i oldtiden kendte for deres evner til at helbrede sygdomme og tyde drømme. Folk kom langvejs fra for at blive helbredt. Inderst i templet viser et relief datidens lægeinstrumenter. Sobeks hellige dyr var krokodillen, og i templet havde præsterne en krokodillefarm. De døde krokodiller blev balsameret, og det er muligt at se flere af disse mumier.

Efter besøget sejler vi videre sydpå og overnatter i Aswan. Nogle aftener under vores sejlads vil der være underholdning på skibet.

Efter morgenbuffeten på skibet indleder vi med at besøge den store Aswan-dæmning, der blev bygget i årene 1960-71, og som i dag opdæmmer vandet fra Nilen til den kolossale Nassersø, der er opkaldt efter Egyptens præsident Nasser. Nasser, som i samarbejde med Sovjetunionen startede dette enorme bygningsværk, ville sikre Egypten tilstrækkeligt med vand, så man kunne høste to-tre sæt afgrøder årligt. Tillige fik man elektricitet fra de enorme turbiner i dæmningen til at dække hele Egyptens energibehov. Den store dæmning ligger 6 km syd for den første dæmning, der er opført omkring 1900, da briterne endnu var i Egypten. Den var dog alt for lille, og derfor byggede man altså en ny. 

Denne store dæmning, som er 111 meter høj, har dannet Nassersøen, som strækker sig over 500 km ned i Sudan. Udsigten fra toppen af dæmningen er meget fascinerende.

Når vi har set os mætte ved Aswan-dæmningen, besøger vi det skønne Isis-tempel, der ligger lige midt i Nilen. Oprindelig lå templet på øen Philae, men det blev i 1970’erne overflyttet til den nærliggende ø, hvor det lå bedre beskyttet for Nilens vande. Den store modergudinde Isis blev dyrket i templet, som blev lukket så sent som i 400-tallet e.v.t. Den sidste hieroglyfindskrift fra 394 findes på templets mur.   

Vi spiser frokost ombord på skibet, og tager om eftermiddagen på en lille tur med motorbåd til Aswans botaniske have, hvor sandeltræerne dufter og fuglene synger mellem de mange blomster. Hen mod aften vender vi tilbage til skibet til en middag og en såkaldt nubisk aften.

Der er tidlig afgang fra skibet mod lufthavnen i Aswan. Hjemrejsen går via Cairo og vi lander i Københavns Lufthavn hen på eftermiddagen efter en uge fuld af fantastiske oplevelser.