Hvem sagde eventyr? Mellem Balkans bjergtinder og Adriaterhavets smukkeste kyststrækning gemmer sig kulturskatte, enestående natur og fængslende historie
-
Type Rundrejse
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Ja
-
Valuta
- Dag 1
- København – Dubrovnik – Trebjine – Zabljak. Platantræernes by Trebjine og ankomst til Durmitor Nationalpark
- Dag 2
- Durmitor Nationalpark. Tara-broen og naturoplevelser i de montenegrinske bjerge
- Dag 3
- Durmitor Nationalpark – Podgorica. Niksic, Ostrog-klosteret og ankomst til Podgorica
- Dag 4
- Podgorica. Byrundtur, Niagra-vandfaldet og besøg på vingård
- Dag 5
- Podgorica – Cetinje – Budva. Kongebyen Cetinje, skinkeproduktion og ankomst til Budva-kysten
- Dag 6
- Tid på egen hånd eller heldagsudflugt til Kotor og Herceg Novi (tilkøb). Kotorbugten og byvandringer
- Dag 7
- Budva. Tid på egen hånd
- Dag 8
- Budva – Dubrovnik. Fly Dubrovnik – København
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Vi lander i Dubrovnik lufthavn om formiddagen og begiver os direkte mod grænseovergangen til Bosnien Hercegovina og områdets største by, Trebjine. Byen ligger smukt placeret ved floden Trebisnjica, der forceres via den imponerende Arslanagic-bro fra det 16.århundrede. De omkring 32.000 indbyggere kan bryste sig af at bo i en af Bosnien Hercegovinas smukkeste byer, der helt bestemt lever op til dets navn: Solen og platantræernes by. Vi går en kort tur i den gamle bydel, og nyder en god frokost, inden vi fortsætter vores færd mod Montenegro.
Vi krydser grænsen til Montenegro ved den lille by Dolovi, og sidst på eftermiddagen triller vi ind i byen Zabljak, der danner udgangspunkt for vores oplevelser de næste par dage i Durmitor Nationalpark. Vi indlogerer os på vores lille, hyggelige hotel, inden vi spiser en velfortjent aftensmad.
Durmitor er Montenegros største nationalpark på over 160 kvadratkilometer og har næsten 50 bjergtinder på mere end 2.000 meter. Den højeste tinde Bobotov Kuk når op på hele 2.523meter. Naturen er voldsom, enestående og afvekslende med utallige floder, gletsjere, søer og ikke mindst Europas dybeste kløfter ved Draga, Susica, Komarnica og Tara, der gennemskærer landskabet.
Vi starter med en udflugt til den dybeste af slugterne, Tara, og ser nærmere på den imponerende bro opført i perioden 1937-40, der leder henover den næsten 140 meter dybe slugt. Med en længde på 365 meter var broen ved sin opførelse Europas største buebro og står den dag i dag som et af de mest spektakulære bygningsværker opført i mellemkrigsperioden.
Vi fortsætter herfra ind i selve nationalparken, hvor der bliver mulighed for en let vandretur på en af de mange smukt anlagte ruter. Alternativt kan man blot nyde den storslåede natur i og omkring Zabljak. Byen ligger i 1456 meters højde og er dermed Balkans højestplacerede by. Omgivet af bjerge tiltrækker byen turister året rundt. Om vinteren som skisportssted, og resten af året lokkes naturelskere til, som nyder godt af den friske bjergluft.
(Dagens program afhænger af vejret, som kan være omskifteligt i denne del af landet. Skulle det mod forventning være så dårligt vejr, at en vandretur ikke er mulig, vil der bliver arrangeret en alternativ udflugt denne eftermiddag.)
Efter morgenmaden forlader vi det naturskønne Durmitor og begiver os mod Montenegros andenstørste by, Niksic. Byen er hjemsted for landets største bryggeri, Nikšićko og huser desuden en del uddannelsesanstalter, som giver byen et meget ungdommeligt præg. Vi lægger vejen forbi den hyggelige bymidte, hvor de mange cafeer lokker med dejlig udendørsservering og masser af god kaffe.
Vi fortsætter midt på dagen mod en af Montenegros største seværdigheder, Ostrog-klosteret. Hugget ind i klippesiden og med en fantastisk udsigt over Bjelopavlicis-højsletten, har klosteret i århundreder tiltrukket tusindvis af interesserede. Det er ikke muligt at køre helt op til klosteret med store køretøjer, så vi skifter til mindre køretøjer de sidste kilometer op af bjerget.
Troende såvel som nysgerrige turister har gennem tiderne valfartet til Ostrog-klosteret. Under 2. verdenskrig søgte sågar en lokal milits tilflugt i klosteret. Militsen blev mod lovning om frit lejde lokket ud af klosteret af jugoslaviske partisaner og efterfølgende henrettet. Hvert år den 18. oktober æres de henrettede ved en særlig ceremoni i klosteret.
Sidst på eftermiddagen kører vi ind i Montenegros regeringsby, Podgorica, og indlogerer os på vores hotel.
Det tidligere Titograd var frem til 1993 de facto hovedstad i Montenegro, en titel som i dag er overgivet til Cetinje, som vi besøger senere på rejsen. Med sine henved 200.000 indbyggere er byen landets absolut største og byder blandt andet på smukke parker, store boulevarder og et hav af hyggelige cafeer og restauranter. Siden 1990’erne har byen desuden været udsat for et sandt byggeboom med opførelsen af mange nye offentlige bygninger og private forretningsområder.
Dagens byrundtur starter med et besøg ved byens nye vartegn, Genopstandelsenskatedralen, der stod færdigbygget i 2003. Den serbisk orthodokse katedral er opført i moderne stil, der adskiller den væsentligt fra andre nyere kirkebyggerier, og især de politiske motiver i nogle af de smukke frescoer skabte stor røre ved indvielsen. I særdeleshed motivet med Tito, Engells og Marx, som brænder sammen i Helvede var lige lovlig provokerende for store dele af befolkningen.
I byens gamle del finder vi byens oprindelige vartegn, Sahat Kula. Klokketårnet er opført under det osmaniske styre og kan dateres helt tilbage til 1667. Tårnet overlevede mirakuløst bombningerne under 2.verdenskrig og er én af de få osmaniske bygningsværker, man fortsat kan se i hovedstaden. Tæt på ligger den undseelige Starodoganjska Moské, som også er af osmanisk oprindelse om end der i dag ikke er meget tilbage af den oprindelige bygning.
Vi begiver os nu ud af byen og gør stop ved det lokale vandfald Niagra, som omend imponerende ikke helt kan måle sig med sin amerikanske navnebroder. Om sommeren er stedet et yndet udflugtsmål for lokalbefolkningen, der sætter stor pris på floden Moracas kølige vand.
Udenfor Podgorica finder vi Montenegros vinland. Tusindvis af vinstokke så langt øjet rækker. Den montenegrinske vinproduktion strækker sig langt tilbage i tiden og er i dag én af landets største eksportvarer. Den specielle Vranac-drue produceres her, og vi besøger et af de lokale vinhuse og skal naturligvis smage på de lokale dråber.
Sidst på eftermiddagen returnerer vi til Podgorica, hvor der er rig mulighed for selv at gå på opdagelse blandt byens mange hyggelige cafeer og restauranter i området omkring Rimski Trg.
Vi forlader nu Podgorica og begiver os mod en af de smukkeste og historisk mest betydningsfulde byer i Montenegro, Cetinje. Byen, der ligger for foden Lovcen bjerget, blev grundlagt i slutningen af det 15. århundrede og har været landets hovedstad siden 1878. Den montenegrinske kongefamilie har sat sit tydelige præg på byen med dets mange smukke bygninger. Vi besøger kong Nikolas palads, der i dag er omdannet til museum. Kong Nikolas regererede landet i perioden 1860 – 1918 og er én af de vigtigste personer i landets nyere historie. Det lille museum giver et godt indblik i landets omtumlede historie og kan desuden byde på en hyggelig have grundlagt i 1870.
Vi fortsætter herfra gennem bjergene og udmod kysten. Undervejs gør vi holdt i den lille by Njegusi, der har specialiseret sig i produktionen af tørrede skinker. Den langsommelige modningsproces er blevet forfinet gennem århundreder og vi skal naturligvis smage på varerne.
Om eftermiddagen ankommer vi til Budva, der er hovedby på Budva-rivieraen i den sydligste del af Dalmatien. Budva blev grundlagt for 2.500 år siden og er dermed den ældste by på Adriaterhavskysten. Den gamle bydel ligger på en tange, omgivet af venetianske bymure. For enden af tangen ligger byens gamle fæstning. Vi går en tur i den historiske, bilfrie bydel og stifter bekendtskab med pladser, brolagte gader, kirker og fæstningen.
I dag er der mulighed for afslapning på vores hotel, hvis man ikke ønsker at tilkøbe en udflugt til Kotor og Herceg Novi.
Efter morgenmad kører vi mod Kotorbugten, Europas sydligste fjordsystem og byen Herceg Novi, hvor vi slapper af ved den smukke strandpromenade, og har tid til at gå på egne eventyr. Vi fortsætter herfra langs den smukke kyststrækning til Perast, hvor vi har et smukt udsyn til den smukke kirke Gospa, der er bygget på en lille ø midt ude i fjorden.
Næste stop er Kotor, den gamle havneby ved Adriaterhavet. Byen ligger smukt placeret i Kotor-bugten, omgivet af kalkstensbjerge. Kotors gamle bydel, byens forsvarsværker og den indre del af Kotor-bugten blev i 1979 optaget på UNESCO´s verdensarvsliste, og når man står midt i byen, er det nemt at se hvorfor. Den gamle bydel stammer fra 1400-1500-tallet og er et unikt eksempel på middelalderlig byplanlægning. De brostens- og marmorbelagte gader former en labyrint, afbrudt af smukke pladser. Ved en af pladserne ligger byens vartegn, Skt. Tryphon-kirken, som er fra slutningen af 1100-tallet. Spredt ud over byen ligger der mindre kirker, hyggelige caféer og gode restauranter. På vores tur rundt i Kotor fordyber vi os i byens historie og ser nærmere på de mange middelalderlige bygningsværker.
Vi returnerer til Budva sidst på eftermiddagen.
(Udflugt til Kotor og Herceg Novi er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles særskilt.)
Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Man kan man for eksempel besøge det nærliggende Sveti Stefan. Hele øen er ejet af et privat firma, som har omdannet de smukke gamle huse til et stort hotelkompleks, hvor jetsettet holder til. I Budva kan man gøre de sidste indkøb, kigge forbi Ricardova Glava, en bystrand, hvortil der kun er adgang via to små porte i bymuren eller nyde en kop kaffe ved promenaden og se på livet i Budvas travle lystbådshavn.
Vi samles om aftenen til aftensmad på hotellet, hvor dagens oplevelser kan fordøjes.
Heldagsudflugt til Kotorbugten og Herceg Novi (Dag 6)
Kotorbugten har været beboet siden antikken og har flere velbevarede pittoreske byer fra middelalderen. De største byer ved bugten er Kotor og Herceg Novi, som vi besøger på denne udflugt. Kotorbugten er optaget på UNESCOs' verdensarvsliste, og på vores byvandringer i de to smukke byer fordyber vi os i områdets historie og ser nærmere på de mange middelalderlige bygningsværker.
Pris: DKK 298,-
Prisinformation
- Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder
- Fly København – Dubrovnik t/r direkte fly
- Indkvartering på 3-4 stjernede i delt dobbeltværelse
- Udflugter og transport jf. program
- Morgenmad dagligt, let frokost dag 1 og 4, middag på hotel dag 1-3 og 5-7
- Skatter og afgifter
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Tillæg for enkeltværelse
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Tilkøbsudflugt til Kotor og Herceg Novi dag 6
- Drikkepenge til lokalguider, chauffør m.v. (beregn ca. EUR30,- pr. person i alt)
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
- Om enkeltværelser
-
07-05-2019: 1.098,-
02-07-2019: 1.798,-
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Ikke egnet for gangbesværede
Da en stor del af udflugterne på denne rejse vil foregå til fods, forventes det, at rejsedeltagerne er mobile, selvhjulpne og kan færdes uden hjælp.
Vandretur i Durmitor Nationalpark
Vandreruterne er mange i dette område, og det anbefales at følge rejselederen og de lokales anvisninger. Gode vandrestøvler og varmt tøj er en nødvendighed, da stierne er ujævne og vejret meget omskifteligt.
Efterår i Montenegro
Trods landets beskedne størrelse varierer temperaturen voldsomt i efteråret. Dagstemperaturen er i gennemsnit mellem 12-18 grader i Durmitor National Park, mens den ved kysten og i Podgorica ligger mere stabilt på omkring de 20 grader. Nætterne kan blive kølige, og især i bjergene kan udsvingene være store. Der tages derfor også forbehold for gennemførelse af vandretur i nationalparken. Skulle vejret være imod os finder vi naturligvis på et passende alternativ.
Besøg i orthodokse kirker
I ortodokse kirker er det sædvane, at kvinder dækker håret med et tørklæde. Det kan derfor være en god idé at medbringe et sådant. Mænd derimod bør ikke bære hovedbeklædning i kirkerne.
Bagage
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.