Malta – korsriddernes ø

Øriget Malta består af tre beboede øer; Malta, Gozo og Comino. Sidstnævntes indbyggerantal kan dog tælles på én hånd. Selvom Malta er et moderne europæisk land, hersker her en stemning af romantisk tidløshed – og det er ikke blot grundet de tætte bånd til ridderhistorien. Ude på landet blandes italiensk arkitektur med engelske røde postkasser og telefonbokse. I Maltas smukke hovedstad fra 1500-tallet, Valletta, er der for nylig bygget et parlament og et friluftsauditorium på ruinerne af byens gamle operahus tegnet af den berømte italienske arkitekt Renzo Piano. Især på Gozo er det stadig muligt at støde på heste og hestevogne på landevejene, og overalt tårner de mange og mægtige romersk-katolske kirker sig op over små landsbyer.

Stemningen forstærkes af det gyldne lys, øriget året rundet er badet i. Det særlige lys skyldes refleksioner fra Middelhavet, som altid er lige i nærheden, i en kombination med de karakteristiske gule kalkstenshuse, der findes over hele øriget.

Malteserne er et varmt, imødekommende og humoristisk folkefærd. Formentlig grundet landets historie som en tidligere britisk koloni, er malteserne præget af britisk høflighed og sort humor, kombineret med den sydlandske fyrighed. Sproget lyder arabisk, men er blandet med italienske, franske og engelske gloser, og maden bærer sicilianske og mellemøstlige præg, som tilsættes lokale ingredienser såsom kanin og honning.

Øriget bærer tydeligt præg af sin historie – læg fx mærke til de små lokale fiskerbåde, hvis stævne er dekoreret med malede øjne, som skulle være et værn mod ”onde øjne” altså forbandelser. Traditionen stammer helt tilbage fra den fønikiske kultur omkring 1000 f. Kr.

Efter ankomsten til lufthavnen på hovedøen Malta kører vi til vores hotel. Om aftenen er der, ligesom de følgende dage, middag på hotellet.

Maltas hovedstad Valletta er en af de eneste beboede byer i verden, hvor den originale byplanlægning er fuldstændig bevaret. Ridderne fra Johanitterordenen grundlagde Valletta i 1566, og på små fem år blev der anlagt fæstningsværker, kirker, ordenshuse og 2.000 private hjem. Valletta er på UNESCOs verdensarvsliste og med 320 historiske monumenter et af de mest historisk koncentrerede områder i verden.

I dag er byen hovedsæde for regeringen, og det er nemt at gå på opdagelse i byens gader, hvor man konstant finder charmerende gyder og pladser samt butiksfacader, der ligner butikker fra 1930’ernes England.

Vi tager på en byrundtur til fods og begynder med et besøg i St. Johns katedral, som blev opført i årene 1573-78 som ordenskirke for ridderordenen. Ridderne skænkede gennem årene mange gaver til katedralen i form af sølv, marmor, guld og kunstværker, og katedralen er derfor kolossalt rigt udsmykket. Hver væg og stolpe er rigt ornamenteret og dekoreret, og det maltesiske kors og våbenskjold kan ses overalt i kirken. Gulvet er et langt farverigt kludetæppe i sorte, blå, røde, lyserøde og gule marmorgravsten, som hver fortæller en historie om en ridders liv og levned. Loftshvælvingen er dækket af malerier af Mattia Preti, der illustrer begivenheder fra Johannes Døberens liv. Det verdensberømte maleri af Caravaggio, som viser Johannes Døberens halshugning, hænger også her i kirken. Vi ser naturligvis også dette mesterværk, som nærmest suger beskueren ind i maleriet.

Malteserne er katolikker, og som besøgende i deres kirker bedes du huske på at være tækkeligt klædt. Shorts, korte kjoler eller ærmeløse bluser er ikke tilladt.

Byrundturen fortsætter til Stormesterens Palads, bygget i det 16. århundrede som hovedkvarter for Johanniterordenens stormestre. Herefter var bygningen hovedsæde for de engelske guvernører, da Malta var britisk koloni (1814-1964), og i dag er den fungerende parlamentsbygning og præsidentbolig.

Valletta-byrundturen slutter i De Øvre Barracca-haver, der blev anlagt midt i byens forsvarsværk i 1661, som et rekreations- og eksercitsområde for riddere. Fra haverne er der en fantastisk udsigt over Grand Harbour og Vittoriosa og Senglea.

Fra den store naturlige havn Grand Harbour tager vi en lille færge videre til Cospicua og Vittoriosa. Fra vandet ser vi Vallettas imponerende fæstningsværker udefra, vi passerer de mange små fiskerbåde – også kaldet luzzu – med de maleriske øjne påmalet stævnen, nogle af de smukke klippe- og sandstrande og ser de tronende kupler på de mange kirker.

Vi tager på gåtur rundt i Vittoriosa, en af de tre historiske byer Vittoriosa, Cospicua og Senglea. Det kan være forvirrende at høre de lokale referere til disse tre byer, da de foruden de latinske navne også alle tre har maltesiske navne, nemlig Birgu, Bormla og Isla. Det var i fiskerlandsbyen Vittoriosa (Birgu), at johanniterridderne først slog sig ned ved ankomsten til Malta i 1530, inden de flyttede til Valletta. I Vittoriosa reparerede og udvidede ridderne de ældgamle fæstningsværker i området, og det var her, ridderne modstod det tyrkiske angreb under Den Store Belejring i 1565. I 1941 og 1942, under 2. Verdenskrig, blev de tre byer næsten bombet dagligt med store ødelæggelser til følge. Nu om dage udgør byerne et stort og tæt sammentømret samfund, som mestendels ernærer sig ved skibsværftsdrift.

Vittoriosa er en lille og meget hyggelig by, som kun er 800 meter lang og 400 meter på det bredeste stykke. Som om navneforvirringen ikke var nok, står alle gadeskilte i byen på maltesisk, mens man kun kan opdrive turistkort på engelsk. Ganske charmerende!

Efter morgenmaden begiver vi os ud på nye oplevelser. Vi begynder med et besøg ved det megalitiske tempel Hagar Qim, et af de bedst bevarede og mest stemningsfulde forhistoriske templer i Malta. Templet dateres tilbage til 3600-3000 f.Kr. og er dermed den ældste stenkonstruktion i verden, ældre end pyramiderne i Egypten. Indgangen til Hagar Qim er blevet restaureret og giver et godt indtryk af, hvordan det så ud engang. Tidligere havde templet et tag af træ, men det er selvfølgelig for længst væk.

Vi kører til den lille fiskerlandsby Wied iz-Zurrieq. Her finder vi Den Blå Grotte, som i virkeligheden er flere grotter, der udgør et af de mest imponerende og specielle syn på Malta. Grotternes beliggenhed, sollyset og havet skaber tilsammen et utrolig smukt syn af spejlinger og genspejlinger i alle nuancer af blå. Hvis vejret tillader det, kan vi komme på sejltur ind i grotterne (ikke inkluderet). Det kræver dog, at havet er nogenlunde roligt.

Turen fortsætter til fiskerlandsbyen Marsaxlokk, som har bevaret sit maltesiske islæt. Gamle huse ligger ved byens havnefront, og en flåde af de farverige fiskerbåde, luzzu, vugger i havnen. Det daglige marked ved havnen sælger mest souvenirs, men er stadig en oplevelse. Det var her i Marsaxlokk, at den tyrkiske flåde lå under Den Store Belejring i 1565, og også Napoleons hær gik i land her under franskmændenes invasion i 1798. Den rolige havn har sidenhen været skueplads for flere internationale begivenheder blandt andet mødet i 1989 mellem Mikhail Gorbatjov og George Bush.

I dag besøger vi Mdina og tager på vandretur i de stille gader. Byen ligger på et 213 meter højt plateau, og fra byens bastioner er der en fremragende udsigt over næsten hele øen. Der har boet mennesker i området siden bronzealderen. Fønikerne grundlagde her en handelsplads i år 1000 f.Kr., romerne byggede her og araberne gav byen sit nuværende navn, der på arabisk betyder befæstet by. De byggede da også en voldgrav og en stor mur, som skulle adskille byen fra resten af landet.

Mdina var Maltas første hovedstad og har traditionelt været byen, hvor Maltas adel og de rigeste familier byggede deres paladser. St. Pauls (Paulus) katedral er byens imponerende kirke, som er viet til apostlen Paulus. Ifølge overleveringen var det netop på dette sted, at Paulus døbte den romerske statholder Publicus i år 60.

Vi ser også nærmere på traditionelt maltesisk kunsthåndværk i Ta’ Qali Crafts Village, hvorefter vi besøger San Anton Gardens. Haven er åben for offentligheden, selvom paladset indenfor havens mure er officiel bolig for Maltas præsident.

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Hvis vejret er til det, er der mange sandstrande at besøge på øen. Ghajn Tuffieha, Golden Sands, Ghadira Bay og Paradise Bay er nogle af de mest populære. Du kan også tage til den større by Sliema, oprindeligt et lille fiskerleje, som i dag er en af Vallettas fineste forstæder. Her er en fantastisk udsigt over Vallettas gamle bydel, og et rigt café- og forretningsliv med god shopping findes langs med havet og havnen. 

Du har mulighed for at tage med på en tilkøbsudflugt til landsbyen Mgarr, hvor vi besøger et lokalt landbrug (skal bestilles og betales hjemmefra). Vi ser her, hvordan nogle af øens største specialiteter som fåreost, olivenolie og vin fremstilles. Både på Malta og Gozo fremstilles fremragende vin, som dog mest er til lokalt forbrug, da der ikke produceres nok til eksport. Vi får lejlighed til at smage på de lokale specialiteter og spiser en let frokost hos bondemanden.

Efter morgenmaden sætter vi kurs mod den nordlige del af Malta til Cirkewwa, hvorfra vi tager færgen til den rolige og frodige naboø Gozo. Selvom øen kun udgør en tredjedel af øriget Malta, er der omkring 30.000 indbyggere på Gozo. Hovederhvervet på øen er landbrug og fiskeri, og hverdagslivet foregår i et roligere tempo end på søsterøen Malta. Overfarten tager en halv times tid, og på vejen sejler vi forbi den endnu mindre ø Comino og Den Blå Lagune, som virkelig lever op til navnet med sit krystalklare vand, der ligner Caribien. For de dykkerinteresserede er øriget generelt det rene slaraffenland, idet man her finder nogle af de fineste dykkersteder i verden.

Ved ankomsten til Gozo og havnen i Mgarr tager vi med det samme på opdagelse i Gozos hovedby Victoria, som forvirrende nok også kaldes Rabat. Det skyldes, at byen blev omdøbt fra Rabat til Victoria i 1897 i forbindelse med engelske dronning Victorias diamantjubilæum. Vi oplever byen på en gåtur og besøger citadellet, hvorfra man har en fabelagtig udsigt over byen. Citadellet blev bygget i 1687-1711 ovenpå en kirke, som blev ødelagt under et jordskælv. På grund af pengemangel blev kuplen dog aldrig færdig, men forestillingen om den er bevaret indenfor i form af et maleri.

Herefter kører vi til Dwejra på øens vestkyst, hvor vi indtil marts 2017 kunne finde et af de mest spektakulære kystscenerier på Gozo. En kæmpemæssig, naturligt skabt kalkstensbue  formet som en kæmpe bro, der strakte sig ud i havet – buen havde form som et vindue, og den storslåede klippeformation fik derfor navnet Det Blå Vindue. I marts 2017 styrtede denne mægtige klippebue dog i havet, men området er stadig meget seværdigt, ikke mindst på grund af det smukke og klare indhav, som ligger lige rundt om pynten fra det tidligere Blå Vindue.

Vi fortsætter til den hyggelige lille fiskerlandsby Xlendi, som ligger smukt ud til vandet. Her er der mulighed for at spise en rigtig god frokost på en af de mange restauranter og cafeer ved vandet. Efter frokost er det tid til at sige farvel til Gozo. Efter en kort færgeoverfart og en køretur ankommer vi til vores hotel på Malta.