Mini-Krydstogt fra København til Oslo

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Sejlads gennem den billedskønne Oslofjord, hyggelig historisk rundtur i Oslo og fuld morgenbuffet ombord på DFDS-skibet Pearl eller Crown Seaways

Her har du muligheden for at genopleve ”Oslobåden” eller måske endda opleve denne klassiske rejse for første gang. Alt sammen i trygge hænder med Albatros’ rejseleder, der også leder gruppen på en historisk byvandring i Norges hovedstad, Oslo. Rammerne er de nyligt renoverede skibe fra DFDS (renoveret 2014).

Rejsen består naturskønt mini-krydstogt med sejlads gennem den flotte Oslofjord, der desuden starter og slutter nemt og bekvemt i København. Med i prisen er den velkendte store morgenbuffet i skibets hovedrestaurant. Der vil desuden være mulighed for at tilkøbe aftenmåltider til en særdeles god pris!

En Albatrosrejse med stor valuta for pengene! Flere afgange!

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Krydstogt, Krydstogt i Nordeuropa

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta NOK

Dagsprogram
Dag 1 København, Danmark. Ombordstigning og afsejling
Dag 2 Oslo, Norge. Indsejling igennem Oslofjorden. Byrundtur til fods med bl.a. Akershus Slot, Kvadraturen, Karl Johans gate og Nationalteatret. Tid på egen hånd
Dag 3 Ankomst til København

DFDS Seaways

Pearl Seaways og Crown Seaways

Vi sejler med begge skibe, som har mange af de samme faciliteter. De kan begge huse lidt over 1.700 passagerer og har godt over 600 kahytter. Begge skibe har en wellness-afdeling (mod betaling), tax free shop, 5 restauranter, en café, 4-5 barer (inkl. vinbar) og en natklub. Der er mulighed for Wi-Fi mod betaling. Poolen finder man i wellness-området (entré kr. 50,-).
Mere om skibene:
Du kan læse mere om skibene her: https://www.dfdsseaways.dk/alt-om-din-rejse/skibsfakta
 

Klik på billederne for at se dem større

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Klik på Bestil for at se ledige værelser
Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
598,–
Udsolgt
798,–
Crown Seaways
798,–
Pearl Seaways
798,–
Pearl Seaways
798,–
Udsolgt
598,–
Udsolgt
798,–
Pearl Seaways
598,–
Få pladser, Pearl Seaways
Klik på en dato for at se det tilhørende program
Klik på Bestil for at se ledige værelser

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København, Danmark. Ombordstigning og afsejling Ombordstigning mellem 15.00 og 16.00, Afsejling kl. 16.30

Fra havnen i København går vi om bord på vores skib og indkvarteres i vores respektive kahytter. Det kan anbefales at gå op på soldækket og nyde den fantastiske udsigt, mens kaptajnen begynder udsejlingen fra København. Første dag bliver der afholdt et informationsmøde, hvor skibets rutiner og sejlruten bliver gennemgået. Der vil ligeledes blive afholdt et kort foredrag om Norge og Oslo, inden vi om aftenen nyder vores første middag om bord (tilkøb).

Vi tilbringer hele eftermiddagen/aftenen på havet med kurs over først Kronborg, siden hen Skagerrak. Du har således rig lejlighed til at gå på opdagelse og nyde de mange dejlige faciliteter på skibet. Skal dagen stå i forkælelsens tegn, er der en række spa- og wellnesstilbud om bord (behandlingerne bestilles og betales direkte om bord på skibet). Rund aftenen af med en svingom til en gang levende musik, et glas god vin eller i skibets store natklub.

Dag 2
Oslo, Norge. Indsejling igennem Oslofjorden. Byrundtur til fods med bl.a. Akershus Slot, Kvadraturen, Karl Johans gate og Nationalteatret. Tid på egen hånd Ankomst kl. 09.45, Afsejling kl. 16.15

Den absolut smukkeste vej til Oslo er ad søvejen. I 1624, efter en stor og ødelæggende brand, besluttede Kong Christian IV at genopbygge byen inden for murene af Akershus. Kongen navngav byen efter sig selv: Christiania. I 1814, efter unionsopløsningen, blev byen Norges hovedstad, og i 1925 fik byen igen sit gamle navn, Oslo.

Om morgenen kan vi nyde den smukke indsejling i Oslo fjord, mens solen står op. Vi spiser morgenmad ved den store morgenbuffet i restauranten Seven Seas, inden skibet ankommer til Oslo kl. 9.45.

Vi lægger til omkring netop Akershus, eller rettere Vippetangkaia. Der er gåafstand ind til Aker Brygge og det charmerende centrum af Norges hovedstad.

Oslo har inden for de seneste år udviklet sig til en moderne metropol efter at have stået lidt i skyggen af de andre nordiske hovedstæder. I centrum er der flere shoppegader, moderne indkøbscentre, nye museer og et bredt udbud af teatre, koncerter og forlystelser bl.a. det nybyggede operahus fra 2008, en kulturel perle placeret ved havnen.

Rejselederen arrangerer om formiddagen en frivillig byvandring. Vi kommer forbi Akershus Slot og Fæstning, der er et af de mest betydningsfulde bygningsværker fra den norske middelalder, og hvor der er fri adgang til fæstningsvoldene. Vi fortsætter videre til det ældste eksisterende kvarter i Oslo, som også er den eneste bydel med rette vinkler. Kvadraturen, som kvarteret kaldes, blev opført af danske Christian den 4. efter, at en alvorlig brand i 1624 havde lagt byen øde. Ved Bjørvika skal vi nyde synet af det elegante, moderne operahus og en af de nyeste bydele i Oslo. Herfra gælder det Oslo centralstation som leder os gennem Karl Johans gate mod Stortinget, Nationalteatret og slottet. Vi går typisk også til havnefronten og byens vartegn Rådhuset, der med sine to markante tårne ligger på en åben plads ud til vandet. Vi ser den nye bydel, Aker Brygge. Afhængigt af, vejret på dagen, tilpasser rejselederen ruten.

Du har rig mulighed for at tage på opdagelse på egen hånd i Oslo, efter den guidede byrundtur. Vi slutter typisk af ved Aker Brygge, hvor der er gode muligheder for en fin frokost med udsigt. Byrundturen forventes at vare 2½-3 timer og er til fods.

Om eftermiddagen går kursen atter tilbage mod København, og du kan nyde endnu en aften om bord på skibet i dit helt eget tempo. Afhængigt af sigtbarheden er udsejlingen gennem Oslofjorden også værd at nyde.

Ligesom dagen før har vi et fælles møde ombord på skibet hvor rejselederen holder et kort foredrag og hele gruppen mødes.

Dag 3
Ankomst til København Ankomst kl. 09.45
Vi er tilbage i København om morgenen, og efter at have nydt morgenmaden ved den store morgenbuffet er det tid til at sige farvel til vores skib.

Måltidspakke

Kun for Albatros Travels gæster kan vi tilbyde en middagspakke til en helt særlig pris!

Middagspakken indeholder:
Dag 1, Den store aftenbuffet på restaurant Seven Seas, klokken 20.15.
Dag 2, Den store aftenbuffet på restaurant Seven Seas, klokken 20.15.

Rederiet skriver selv:
For dig som gerne vil have det hele er 7 Seas det oplagte valg. Dyk ned i oceaner af frisklavede lækkerier i vores overdådige aftenbuffet. Vores kokke komponerer et udvalg af fristende retter tilpasset årstiden. Alt er fremstillet og tilberedt om bord. 

Pakken skal købes hjemmefra senest 30 dage inden afrejse.

Pris: 298,- pr. person i alt for begge måltider!

Normalpris er 275,- pr. person pr. måltid! 
Spar altså 252,- pr person, hvis du booker denne pakke i forbindelse med din Albatros rejse.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 598,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Opgradering af kahyt samt enkeltkahyt
• Tillæg for udvendig dobbeltkahyt: kr. 398,- pr. person
• Tillæg for indvendig enkeltkahyt: kr. 698,-
• Tillæg for udvendig enkeltkahyt: kr. 1.098,-
Prisen inkluderer
• Dansk rejseleder
• Informationsmøde og træffetider med rejselederen
• Historisk byrundtur i Oslo til fods
• 2 nætters krydstogt med DFDS Pearl Seaways eller Crown Seaways i delt indvendig dobbeltkahyt
• Morgenbuffet på krydstogtskibet (2x morgenmad i Seven Seas restauranten, værdi 278,- per person)
• Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
• Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
• Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
• Eventuelle ekstra udflugter
• Transport til og fra skib
• Tillæg for opgradering af kahyt og enkeltkahyt
• Eventuelle måltider på land
• Måltidspakke ombord (kr. 298,- pr. person)
• Øvrige drikkevarer
• Personlige fornødenheder
• Ekspeditionsgebyr kr. 130,- pr. faktura (bortfalder ved onlinebestilling)
• Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Royal Albatros og andre rabatter

Det er ikke muligt at gøre brug af Royal Albatros eller andre rabatter på denne rejse. Der er ikke børnerabat, og evt. 3./4. person i delt kahyt betaler også fuld pris.

Hvordan er kahytterne?

Der er forskellige kahytskategorier. Fra indvendige kahytter til udvendige kahytter med havudsigt. Der findes enkelte opgraderede kahytter og suiter (på forespørgsel), men fælles for alle er, at de naturligvis har eget bad og toilet og sengene kan bruges siddeplads, mens bagagen kan opbevares under sengen. Kahytterne har enkeltsenge eller dobbeltseng. Kahytterne har forskellig indretning og forskelligt interiør.

Kahytskategori indvendig

Indvendig kahyt på dæk 5. Kahytterne har to til fire enkeltsenge i form af køjesenge. Der findes håndklæder, sengelinned og naturligvis bad og toilet. Der kan forekomme støj fra serveringsområde, natklub eller maskinrum.

Kahytskategori udvendig

Udvendig kahyt med vindue på dæk 5. Kahytterne har to til fire enkeltsenge i form af køjesenge. Der findes håndklæder, sengelinned og naturligvis bad og toilet.

Se evt. billeder af kahyt typerne på rederiets hjemmeside: https://www.dfdsseaways.dk/om-bord/oslobaaden-kahytter/standard

 

Vejret

Vi kan af gode grunde ikke bestemme over temperaturer eller nedbørsmængder, hvorfor vi altid henviser til at rejsende i de nordligere himmelstrøg holder sig ajour med vejret op til afrejse og pakker derefter. Ligesom hjemme i Danmark, så er det ikke unormalt med lidt nedbør, også i sommerperioden.

Dagsprogram og udflugt

Du kan i Oslo vælge at gå på opdagelse i den hyggelige by og den omkringliggende natur på egen hånd, eller du kan tage med på rejselederens byrundtur til fods (DFDS' busudflugter bestilles og betales direkte om bord på skibet). Hør mere ombord fra rejselederen.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Det er desværre ikke muligt at bestille tilslutning med indenrigsfly på denne rejse.

Tidsangivelser i krydstogters dagsprogrammer

Tidsangivelserne i rejsens program og de havneanløb, der er nævnt, er med forbehold for ændringer fra rederiernes side. Vi oplever generelt meget få ændringer i havneanløb, men enkelte tidsændringer kan forekomme på alle rejser, hvor man er i vinden og vejrets magt. Det er typisk vejr, vandstand og trafik, der står bag de mindre ændringer. Vi vælger dog altid som udgangspunkt at inkludere tiderne i programmet, da det giver et ret godt billede af, hvor meget tid man skal regne med i havn/land på rejsens stop. Det er givetvis en del af oplevelsen ved at være på krydstogt!

Albatros Travels rejselederservice på dette mini-krydstogt

På dette krydstogt er turen ledt af en eller flere danske rejseledere, der møder gruppen enten ved indtjekning i skibsterminalen inden afrejse, eller ombord på skibet i løbet af første dag.  Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder. Der vil også løbende komme skriftlig information i kahytten under rejsen.

På en krydstogtrejse er rejselederens rolle og funktioner anderledes end på almindelige rundrejser, hvor gruppen tilbringer størstedelen af tiden samlet. Krydstogtsrejseformen giver mulighed for både at nyde samværet i gruppen, og for at tilbringe tiden på skibet og i land på egen hånd, som man måtte ønske.

Rejselederens rolle er at hjælpe med de praktiske forhold, samt information om muligheder på skibet og i land. Desuden vil rejselederen stå for forskellige arrangementer, som man kan deltage i efter ønske. Dette kan være informative oplæg, fælles middage eller at afprøve nogle af skibets mange faciliteter og tilbud. Udover de fælles ture og aktiviteter vil rejselederen have informationsmøder dagligt.

På disse mini-krydstogter deltager gruppen på lige fod med de øvrige ca. 1600 gæster på skibet, og det er ikke muligt for rejselederen at være til stede og til rådighed overalt. Derfor kan det være en god ide at bruge skibets reception, der normalt assisterer og svarer på spørgsmål fra skibets øvrige passagerer.

Rejselederen er med andre ord gæsternes personlige kontaktperson på krydstogtet, hvis der skulle opstå yderligere behov for hjælp, og sikrer, at opholdet bliver så godt som muligt, og at du kommer hjem med en masse gode oplevelser i bagagen. Arrangementer og udflugter bliver ledt af enten den ene eller anden rejseleder, afhængigt af, hvem som er mest kvalificeret. Dette gør vi for at vores gæster skal få så god en oplevelse som muligt.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse, eller ved ankomst til destinationen. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet.
Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Placering i bussen

Hos Albatros tilbyder vi ikke, at man kan have faste pladser i bussen, og det er derfor heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Ved ikke at tilbyde køb af bestemte pladser, risikerer man således ikke, at købstidspunktet er afgørende for, hvilken plads i bussen, man får adgang til. Derimod kan der aftales rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange. 
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Lignende rejser

18DKCCB01ADK0910