Nordkap og Lofoten – i midnatssolens land

Om morgenen forlader vi København og kører via Øresundsbroen til Malmø og fortsætter derefter nordpå igennem det tidligere danske len Skåne. Vores første mål er Småland og et frokoststop i Gränna.

I den sydlige ende af Sveriges næststørste sø, Vättern, finder vi byen Jönköping som vi passerer på vores vej. Vi fortsætter ad E4 langs Vättern med flot udsigt til den store sø. Vores mål er den lille Gränna by, der i Sverige er kendt for produktionen af de søde polkagrise og stænger. Vi har tid til at gå rundt i de små stræder blandt pittoreske huse, brostensgader, se hvordan polkagrise får røde striber i de mange butikker med åben produktion og ellers nyde denne lille perle. 

Vi afslutter turen i Östergötland, hvor vi først tager et foto-stop ved Vadstena. Den lille by, der efterhånden kun tæller 5000 indbyggere, er kendt for sit flotte slot og kloster. Den østlige side af Vättern giver et strandområde ved Omberg og Tåkern. I den indre del af byen finder vi brostensbelagte gader, middelaldermiljø, Vadstena slot og den hellige Birgittas klosterområde. Efter denne benstrækker, kører vi den sidste lille tur til Linköping. Byen, som også er kendt for at være det østlige Sveriges hjerte, er en gammel købsstad som har en flot katedral, gamle Linköping friluftsmuseum og et stort torv. Vi kører til vores hotel, hvor vi skal overnatte.

Vi spiser en hyggelig første fælles middag på hotellet.

Efter morgenmaden sætter vi kurs mod Stockholm, hvor vi er fremme om formiddagen.

Stockholm er Sveriges hovedstad og landets kulturelle, politiske og økonomiske centrum. Byen ligger ved Østersøen på grænsen mellem provinserne Södermanland og Uppland. I den stockholmske skærgård ligger omkring 24.000 små eller større øer, som gør Stockholm helt speciel. I dag skal vi udforske Stockholm på en byrundtur. Stockholm kaldes ofte Nordens Venedig, da den i lighed med Venedig er bygget på øer i havet, og det gør Stockholm til en uhørt smuk by. 

Riddarholmen og Gamla Stan er Stockholms centrum. Det er her, Stockholms historie startede. Bygningerne på Riddarholmen blev opført i perioden, hvor Sverige var en stormagt. Gennem fire årtier i det 17. århundrede firedobledes byens indbyggertal til 40.000. Gamla Stan er domineret af det kongelige slot. Det nuværende slot er opført oven på det gamle slot, som nedbrændte i 1697. Nicodemus Tessin den yngre og Carl Hårleman var arkitekterne bag, og de lod et stort antal udenlandske kunstnere, specielt fra Frankrig, dekorere slottet. Derfor er slottet præget af mange forskellige stilarter. Den velbevarede middelalderbykerne ligger på sin helt egen ø midt i byen og er en af Stockholms største attraktioner. Det var her Stockholm blev grundlagt i år 1252, og her ligger det storslåede kongeslot, Storkirken og Riddarholmskirken, men ligeså interessant er også de små hyggelige gyder. Andre seværdigheder er Rådhuset, Globen, Djurgården, Kungliga Dramaten, Operaen, Vasaskibet og Riksdagshuset. 

Efter byrundturen bliver der tid til frokost og at udforske mere af byen på egen hånd, eller måske bare slappe af med en svensk ”fika” – bestående af en kop kaffe med noget sødt at spise til.

Vi samles igen om eftermiddagen og skal nu ombord på  færgen Tallink Silja Line, der går fra Stockholms Värtahamnen til Helsinkis Olympia havneterminal. Færgen er sat til at afgå 16:45.

Vi spiser middag ombord på færgen.

I løbet af natten har vi nærmet os Helsinki.

Helsinki er en spændende blanding af svensk, russisk og finsk arkitektur, som afspejler, at den har været under svensk og russisk herredømme. I dag er den også en moderne og sydende forlystelsesby. Den svenske kong Eriks introduktion af kristendommen i Finland fra 1154 blev starten på næsten 700 år under svensk herredømme, hvor svensk var det dominerende sprog. I 1809 erobrede den russiske zar Aleksander I Finland og gjorde landet til autonomt storfyrstendømme under det russiske imperium. Den 6. december 1917, kort efter den russiske revolution, erklærede Finland sin uafhængighed, og i 1918 oplevede landet en kort men bitter borgerkrig, som kom til at præge landet i årene derefter. Under 2. Verdenskrig kæmpede Finland mod Sovjetunionen to gange: første gang i Vinterkrigen 1939-1940 og igen i 1941-1944. Den sidste krig efterfulgtes af Laplandskrigen i 1944 1945, hvor Finland kæmpede mod Tyskland. 

I 1948 og 1974 underskrev Finland traktater med Sovjetunionen, som indeholdt stærke forpligtelser for landet samt en række betingelser for landets territorialgrænser. Efter opløsningen af Sovjetunionen blev det muligt for Finland at føre en anderledes udenrigspolitik. I 1995 blev landet medlem af EU.

Efter morgenmaden ombord nærmer vi os Finlands hovedstad og er sat til at ankomme kl. 10.00.

Her vinker vi farvel til vores bus, som vi møder igen, når vi i morgen kommer frem til Rovaniemi. Vores store bagage bliver nu kørt i forvejen til Rovaniemi, så vi rejser i dag blot med let håndbagage ombord på toget (overnatningstaske – læs mere om nattens togrejse længere nede).

Vi tilbringer formiddagen med at køre en byrundtur i Helsinki. Centrum er relativt lille, så vi skal også bevæge os rundt til fods.

Vi begynder med den kørende byrundtur, hvor vi undervejs kan nyde udsigten til Helsinkis meget varierede arkitektur. Fra havnen med den charmerende gamle markedshal til Uspenskij-katedralen (som er den største russisk-ortodokse kirke uden for Rusland) og videre langs hovedstrøget Esplanaden med det svenske teater, den berømte havfruestatue Havis Amanda, og flotte butikker.

På Senatspladsen kan vi se en del bygninger tegnet af den neoklassicistiske arkitekt Carl Ludvig Engel. Vi stopper ved den flotte hvide lutheranske domkirke og fortsætter ad Helsinkis hovedvej Mannerheimgaden. Her ser vi rigsdagen, Nationalmuseet og Finlandiahuset, som er designet af Alvar Aalto. Vi passerer det nye operahus på vej til Det Olympiske Stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt i 1952. Vi fortsætter til Sibelius-parken, hvor et monument lavet af 527 stålrør hædrer den finske komponist Jean Sibelius. 

Turen går videre forbi Temppeliaukio-kirken fra 1969, som er sprængt ud i klippegrund. De indre vægge i den runde bygning er den rå klippe med et cirkelrundt tag af kobber. Klippevæggene giver en særlig god akustik, og derfor bruges kirken ofte til koncerter. Vi afslutter vores byrundtur med en udsigt over Ambassadeparken og det farverige marked. 

Rækkefølgen kan variere men ét er sikkert, vi får set en masse af, hvad den stolte hovedstad kan byde på!

I aften er middagen på egen hånd (ikke inkl.), men rejselederen er behjælpelig med tips.

Sent om aftenen skal vi ombord på nattoget, der om vinteren bliver markedsført som Julemandsekspressen. Vi finder frem til vores sovekupéer, som er komfortable, men selvfølgelig små. Derfor anbefaler vi, at der pakkes en separat overnatningstaske til togturen, mens hovedbagagen sendes med bussen. Der udleveres en lille flaske vand til alle, men den rækker ikke langt, så det er en god idé at tage en flaske eller to med selv. Der findes en cafeteriavogn/spisevogn, der har forlængede åbningstider, hvis sult eller tørst melder sig. Husk at pakke ørepropper og sovemaske, hvis du vågner let. 

I Finland er en togrejse en helt speciel oplevelse, hvor man kommer rigtig tæt på landet og de endeløse rækker af grantræer. De finske jernbaner blev oprettet i 1862 hvor man anlagde linjen fra Helsinki ind i landet til Hämeenlinna. Dengang var Finland, som tidligere nævnt, en del af det russiske kejserrige under navnet Storfyrstendømmet Finland, hvor fyrsten var den russiske zar (årene 1809-1917). I løbet af de næste 30 år blev de fleste skinner lagt som vi kender i dag. Særligt banen, der gik mellem Helsinki og St. Petersborg var den trafikale hovedpulsåre mellem landene. Jernbanen erstattede agerbrugslandet Finlands system af vandveje, der historisk var blevet brugt til at transportere landbrugsvarer og tømmer. I dag er de finske jernbaner blandt Europas mest punktlige og sikre (3. bedst i Europa ifølge det europæiske jernbane performance index 2017).

Vi står op til det rullende landskab udenfor, og videre går det op igennem landet til Oulu, en flot gammel handelsby med fine træhuse. Tidligere var egnens hovedindtægtskilde tjære. I dag er det en moderne by og ferieby takket være sandstrandene syd for byen. 
Toget tager os fra Oulu op langs Den Botniske Bugt, som vi tager afsked med ved kystbyen Kemi, hvor der er en del træindustri og savværker. Tidligere blev tømmeret flådet på floden fra de store skove i nord hertil for at blive forarbejdet. Men nu ligger anlæggene stille – transporten er overtaget af lastbiler. Syd for byen findes den berømte isbryder Sampo, som om vinteren stadig sejler ud fra havnen med turister.

Vi spiser morgenmad ombord på toget og ankommer op ad formiddagen til Rovaniemi.

Vi møder vores bus og chauffør igen og kører ind i Rovaniemi, som er Laplands hovedstad, beliggende i krydset mellem floderne Kemijoki og Ounasjoki. Byen blev brændt helt ned af de tyske tropper under tilbagetrækningen i 1944, så den er i dag en moderne by. En af byens attraktioner er Arktikum-museet (ikke inkl., entré på egen hånd, beregn ca. 9-13€). Museet er tegnet af danske arkitekter og rummer en stor udstilling om arktisk natur, nordlys samt udstillinger om Rovaniemis historie og livet i Lapland. 

Efter vi kører fra Rovaniemi, krydser vi polarcirklen for første gang på vores tur. Det gør vi i ”Julemandens By” – for ifølge finnerne holder julemanden nemlig til i fjeldene øst for Rovaniemi. Vi aflægger et besøg i respekt for finnernes misforståelse og kan måske forklare dem, hvor julemanden i virkeligheden kommer fra.

Polarcirklen ligger på den 66° 33’39” breddegrad på den nordlige halvkugle. Breddegraden i sig selv er nok ikke så interessant, men dèt, som den markerer, er spændende. Det er nemlig lige her, hvor midnatssolen begynder. 

Landområder nord for polarcirklen med midnatssol tæller bl.a. Nordpolen, Det Arktiske Ocean, tusindvis af store og små øer og landområder i Grønland, Alaska, Canada, Sibirien, Rusland, Island og naturligvis også i Skandinavien. Det geografiske fænomen midnatssol optræder, fordi Jordens akse – den usynlige linje gennem Jorden mellem Nord- og Sydpolen, som Jorden roterer om – tilter. Når Jorden kredser rundt om Solen, tilter Nordpolen mod solen i vores sommerhalvår. I den periode befinder den nordligste del af kloden sig derfor i sollys, selv som Jorden roterer. I de dage højt mod nord, hvor der er 24 timers dagslys om sommeren, får naturen og dyrelivet en vaskeægte energiindsprøjtning, og man kan ikke undgå at blive påvirket af solens varme stråler – selvom det er midnat. 

Længere nordpå ad ”Ishavsvejen” passerer vi Sodankylä med en smuk lille trækirke fra 1689 – en af de ældste i Lapland. Vi kører videre ad den snorlige vej, der er så bred, at man kan lande med små flyvemaskiner visse steder.

Syd for skisportsbyen Saariselkä passerer vi Tankavaara, som er en gammel guldgraverby. I 1870’erne prøvede 600 guldgravere lykken her, hvilket man kan se en fin udstilling om i det hyggelige museum. Man kan stadig være heldig at vaske lidt guld her. 

Overnatning i Saariselkä.

Vi spiser en hyggelig fælles middag på hotellet.

Dagens samlede kørsel 280 km – 3 timer 45 min.

Vi begiver os ud på den sidste dagsetape mod Nordkap, toppen af Europa. 

Lige efter vi forlader byen kan vi køre op på Kaunispää-bjerget (438 m.o.h.), hvorfra der er en flot udsigt over Lapland og helt ind over den russiske grænse. På vej mod den finsk/norske grænse kører vi langs de finske samers hellige sø Inari, som også er Finlands 3. største. I Inari findes de finske samers parlament. 

Vi når Karasjok, de norske samers hovedstad, hvor de har deres eget parlament, ”Sametinget”. Her findes også den samiske samling i Riddoduottar-museet (entré ikke inkl., beregn ca. 90 NOK), som kan være et besøg værd.

Herfra går vejen ind over den smukke Finnmarksvidda med sparsom bevoksning og et delikat økosystem pga. permafrost. 

Ved Lakselv møder vi Porsangerfjorden, som vi følger det sidste stykke til Nordkapøen Magerøya. Denne når vi via en lang undersøisk tunnel. Hovedbyen på Magerøya, Honningsvåg, er en typisk nordnorsk fiskerby med mange fiskekuttere og småindustri. Byen, der i dag er forbundet til fastlandet, er en af Finnmarks største fiskeribyer med godt 2.900 indbyggere. Antallet af små fiskebrug langs kysten er i årenes løb reduceret, men til gengæld er stordriftsfiskeindustrien vokset og aftager blandt andet store mængder fisk fra russiske trawlere. Vores hotel ligger i Kamøyvær, som ligger i retningen mod Nordkapplateauet.

Vi spiser aftensmad på hotellet og begiver os derefter ud på de sidste 25 km mod turens højdepunkt. Vejen går gennem et tundraagtigt landskab, længere og længere opad, til vi når Europas nordligste punkt. Selve Nordkapklippen hæver sig 309 meter lodret over Nordatlanten, og positionen er 71° 10’ 21”. Her har man den ultimative oplevelse af at opleve midnatssolen på kanten af Ishavets store ocean. Tæt herpå ligger halvøen Knivskjellodden, hvis spids i virkeligheden rækker halvanden kilometer længere mod nord end Nordkap, men Nordkap opfattes alligevel som det nordligste punkt i Europa. Den engelske opdagelsesrejsende Richard Chancellor navngav i 1553 klippen The North Cape. Han var selv endt her på sin jagt efter nordøstpassagen til Kina. 

Fremme ved Nordkap-plateauet med den kendetegnende globus kan du nyde udsigten over Ishavet og storheden i den rå natur. Læg også vejen forbi det store besøgscenter, Nordkaphallen, der er udhugget i selve klippen. Her kan man blandt andet se en film om årets gang på Nordkap og kigge ud på naturen gennem de store panoramavinduer. Der er også mulighed for at købe og sende et postkort med et Nordkap-stempel.

Om sommeren går solen aldrig ned på disse kanter, og om vinteren viser verdens største biograf sig fra sin smukkeste side, når nordlyset bølger i et sandt farveorgie hen over nattehimlen. Efter midnat går turen gennem den lyse nat tilbage til hotellet.

Dagens samlede kørsel 510 km – 6 timer 55 min.

Efter morgenmaden kører vi tilbage til fastlandet og langs Porsangerfjorden mod Olderfjord. Fra Olderfjord går vejen ned over det barske Sennalandet højfjeld, hvor flere samiske familier har deres sommerbopladser.

Vi bevæger os fortsat over Finnmark, det nordligste område i Norge. Finnmark er de store vidder, tundralignende områder, hvor rensdyrene græsser i sommermånederne, sammen med de mere bløde og afrundede fjelde, der slet ikke kan måle sig i højde og drøjde med fjeldene længere mod syd. Det er samernes land, et nomadefolk, der kom til de arktiske områder ved begyndelsen af vores tidsregning og fulgte rensdyrene på deres vandring. Samerne lever ikke mere som nomader, men er i dag fastboende, og et par hundrede familier lever fortsat af rensdyrhold.

Vi stopper i Alta som er kendt som porten til Finnmarken og er den største by i Norges nordligste kommune (da Svalbard hører under den sydligere Troms kommune rent administrativt). Selve byen ligger for enden af Altafjorden i et kyst- og fjeldområde præget af skove og store fjeldvidder.

Derefter går vejen ud og ind langs de arktiske fjorde videre sydpå til Kvænangsfjell med en fantastisk udsigt over kysten. Vi tager to færgeoverfarter for at krydse hhv. Lyngenfjorden og Ullsfjorden, som er omgivet af stejle fjeldsider og et meget bart landskab. 

Vi ankommer om aftenen til Tromsø, hvor vi overnatter.

Vi spiser en hyggelig fælles middag på hotellet.

Dagens samlede kørsel 530 km – 9 timer.

Arkæologer har fundet tegn på liv i Tromsø allerede for 9.000 år siden, men frem til 1794, hvor Tromsø blev købstad, var byen et regulært fiskerleje. Vi tager en tur rundt i byen, som også kaldes Porten til Arktis, for byen blev allerede i 1820 udgangspunkt for adskillige arktiske ekspeditioner mod Nordpolen samt afskibningshavn for forsyninger og fangere til Svalbard, hvor de jagede bl.a. isbjørne. Dermed opstod også et rigere handelsliv. Roald Amundsen og Fridtjof Nansen besøgte ofte Tromsø i forbindelse med deres ekspeditioner. Tromsø blev siden overgangen til 1900-tallet døbt til Nordens Paris. Gennem øget handel med blandt andre Frankrig fik byen mere kontakt med omverdenen og kunne faktisk begynde at kalde sig en by. Man havde store ambitioner om at blive urban, helt i tidens ånd. Blandt andet byggede man et torv, inden der overhovedet fandtes torvehandel i byen, og man byggede tillige et sygehus, inden der kom en eneste læge til byen. 

Takket være Golfstrømmens passage forbi byen ude i Norskehavet er somrene oftest milde. Det er derfor ikke unormalt at kunne ligge på stranden og slikke sol, og dette på trods af, at vi befinder os 500 kilometer nord for polarcirklen!

Vi tager en kort orienterende byrundtur, inden vi bevæger os videre mod syd.
Tæt ved Bardufoss kan vi besøge en laksetrappe og et lakseakvarium ved Målselvfossen. Den ligger midtvejs oppe i flodsystemet i et naturskønt område. Her har norske og udenlandske sportsfiskere kommet i alle tider, da der er godt med fisk. Her i området findes også samiske familier, som lever af rensdyrhold. 
Vi sætter kursen mod Harstad, som er den næststørste by i Troms kommune. Byen er et godt udgangspunkt for vores eventyr mod Lofoten den kommende dag. I området omkring Harstad har man fundet rester af trækirker fra 1100-tallet, og et par kilometer uden for byen finder man Trondenes kirke, som har rødder helt tilbage fra vikingetiden. Kirken er i dag kendt som verdens nordligste middelalderlige stenkirke. I nyere tid var Harstad blandt andet hjemsted for finske flygtninge fra Vinterkrigen, og efter, at byen blev angrebet af tyske fly under 2. Verdenskrig var Harstad scene for et større magtspil mellem britiske og tyske tropper. I dette område findes også fysiske levn i form af fundamentet til ”Adolfskanonen”, som tyskerne skulle bruge til at holde de allierede væk fra fjordene ind mod Narvik og Gratangen. Her skulle jernmalmtransporterne beskyttes og sikres (som kom fra Kiruna området i det nordlige Sverige).
Vi spiser en hyggelig fælles middag på hotellet.

Dagens samlede kørsel 310 km – 4 timer 25 min.

Efter morgenmaden skal vi køre mod vores næste eventyrlige destination, nemlig Lofoten. 

Det er dog ikke en helt almindelig køretur, for vi kører gennem Lofotens unikke, barske og dybt fascinerende landskab, hvor nærmest majestætisk elegance blander sig med vild, rå og utæmmet natur. Det kalder på ens opmærksomhed og tilbyder så mange fotomuligheder, at det kan være en god idé at tage det store hukommelseskort (eller en ekstra rulle film) med på rejsen. Vi gør stop ved nogle af de smukkeste steder og har god tid til at nyde det betagende landskab.  

Vi tager en afstikker ud til ydersiden af øerne, til Eggum, hvor Atlanterhavet slår ind på klipperne. Undervejs kommer vi forbi og kan se Lofotr fra vejen, en genopbygget høvdingegård fra vikingetiden. Den nærliggende kirke ligger med smuk udsigt over landskabet. Næste stop er i Reine – også et charmerende fiskerleje. Sidste stop er i Å – verdens ende – hvor vi ser de maleriske ”rorbuer”, hytter for fiskerne, der roede bådene, og disse rorbuer blev brugt til overnatning for fiskerne, når de først på året kom fra hele Norge for at deltage i det store torskefiskeri. I dag er de fleste indrettet som feriehuse. I Å findes også et tørfiskmuseum. Den største eksportartikel fra Lofoten er netop tørfisk: torsk hængt til tørre i 2-4 mdr – en delikatesse i Sydeuropa, bacalao, og næringsrig mad i store dele af Afrika. 
Ved Kabelvåg kommer vi forbi og kan se den store og smukke trækirke ”Lofotkatedralen”.
Ved ankomsten til Svolvær tjekker vi ind på vores hotel for den næste nat og resten af dagen er til fri rådighed til at udforske den lille, men fascinerende by. Rejselederen vil enten umiddelbart efter ankomst til Svolvær eller den følgende dag føre os på en byvandring. 

Svolvær er med sine cirka 4.750 indbyggere det administrative centrum i Vågan kommune i Nordlands fylke. Byen ligger på øen Austvågøya i skærgården langs Vestfjorden. Oprindeligt var Svolvær en del af nabokommunen Vågan, der med byen Kabelvåg ligger lige vest for Svolvær. Det store torskefiskeri i området gjorde Svolvær til en vigtig fiskerby, og i 1918 fik den status som “ladested” og Svolvær blev sin egen kommune.

Vi spiser en hyggelig fælles middag på hotellet.

Dagens samlede kørsel 465 km – 7 timer 45 min.

Vi vinker farvel til hovedbyen Svolvær, når vi om morgenen skal med færgen til Skutvik og videre sydover mod Mo i Rana. Her skal vi bevæge os via E6 gennem et dramatisk landskab med stejle fjeldsider og blanke fjorde.

Vi tager et stop i Fauske på vej videre gennem det fjeld- og fjordrige landskab. Her i den lille industriby har man historisk haft minedrift som en af hovedindtægtskilderne. I dag er byen mere kendt for marmorbrud og vandkraftværker.

Opad dagen har vi passeret Skjersted fjord og nærmer os Saltfjellet-Svartisen Nationalpark i Nordland. Parken er måske mest kendt for sin gletsjer Svartisen, men når man som os blot passerer igennem bliver det det fossende vand, de spredte sneflager og den storslåede norske natur som giver indtryk.

Polarcirklen krydses lige før Mo I Rana omkring Saltfjellet.

Vi spiser en hyggelig fælles middag på hotellet.

Dagens samlede kørsel 480 km – 7 timer 50 min.

Over Vefsnfjorden kører vi til Mosjøen, en lille by med aluminiumindustri, hvor den gamle bydel Sjøgata med smukke træhuse heldigvis er bevaret efter at have været nedrivningstruet i 1960’erne. Vi tager et kig på den smukke Dolstad kirke, som er ottekantet, når vi kører forbi. 

Vi fortsætter turen mod syd og kører langs Trondheimsfjorden mod Steinkjer og kommer dermed til et vigtigt forhistorisk område med mange fund fra jernalderen, bl.a. bautasten, gravhøje og stensætninger. Videre mod Stiklestad, som er berømt for slaget, hvor vikingekongen Olav Haraldson (senere Olav den Hellige) faldt i 1030. Landskabet forandrer sig fra nordnorsk natur med skovbeklædte fjeldsider og store vidder – samt berømte lakselve til landbrugsjord og grønne enge.

I dag skal vi besøge en af Skandinaviens ældste byer, middelalderbyen Trondheim. En tur gennem byen er som en rejse gennem mere end tusind års norsk historie. Byen har på magisk vis formået at beholde sit historiske særpræg med de smalle gader fra middelalderen i den ældste del af byen og de senere brede boulevarder i renæssancestil fra 1700-tallet, hvorfra nogle af byens specielle træhuse også stammer. Byen blev grundlagt af vikingekongen Olav Tryggvason i 997 og var i en lang årrække Norges vigtigste by under navnet Nidaros. Nidaros var landets hovedstad fra 1030 til 1217.

Vor tids Trondheim er en levende havne- og industriby, der også er Norges næststørste universitetsby med godt 25.000 studerende på Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, Kunstakademiet og Musikkonservatoriet. Havnen og industrien skylder deres eksistensgrundlag til den 130 km lange og 25 km brede Trondheimsfjord, der er 577 meter dyb på det dybeste sted.

Vi kører en panoramisk tur gennem byen, hvor vores rejseleder fortæller mere.
Vi afslutter turen ved Nidaros Domkirke, der er Norges største middelalderbygningsværk (ikke inkl. entré cirka 110 NOK). Kirken er rejst over helgenkongen Olav Haraldssons grav. Olav den Hellige faldt ved slaget i Stiklestad 1030, og hans grav blev senere et pilgrimsmål i hele Norden. I 1070 startede byggeriet af kirken, som kom til at strække sig over flere århundreder. I dag har man genoptaget pilgrimsvandringen. 

I aften er middagen på egen hånd (ikke inkl.), men rejselederen er behjælpelig med tips.

Dagens samlede kørsel 480 km – 6 timer 55 min.

Vi følger herefter den gamle handels- og pilgrimsvej fra Trondheim mod Geiranger området hvor vi skal opleve Trollstigen.

Dagens næste højdepunkt er Trollstigen, en vej med elleve hårnålesving, som blev åbnet i 1936 og indviet af den norske konge Harald VII. Vejen byder på en absolut formidabel udsigt over stejle klipper, vandfald, dybe fjorde og frugtbare dale. Det er Norges natur, når den er allermest dramatisk. De omgivende fjeldtoppes navne, Kongen, Dronningen og Biskoppen bekræfter deres storslåethed. Der, hvor vejen når op til toppen, findes et udsigtspunkt med restaurant og et museum med fotografier, modeller og værktøj fra vejens konstruktion. Vejen er lukket om vinteren og åbnes normalt i slutningen af maj eller begyndelsen af juni.

Når vi forlader Trollstigen bevæger vi os således officielt på starten af den nationale turistvej Trollstigen-Geiranger. De nationale turistveje eller på engelsk ”national scenic routes”, er en samling af de 18 mest pittoreske køreruter i Norge. Det er en norsk pendant til vores Margueritruten, om end med noget mere dramatisk natur. Selve initiativet til at udnævne vejene og bygge udsigtspunkter startede i 1994 af den norske stats vejvæsen.

Efter vores tur over Trollstigen og turistvejen skal vi igen med en lokal færge, der sejler os fra Liabygda til Stranda over Storfjorden.

Fjorde, der skærer sig ind i landskabet, er et almindeligt syn langs den norske kyst. Den vilde og smukke vestlandsnatur blev skabt efter den sidste istid ved at smeltevand fra isbræer og elve skar sig vej ned gennem bjergarter fra jordens ældste tider. Da isen trak sig tilbage, var landskabet helt forvandlet til de høje fjelde, smalle dale og dybe fjorde, man oplever her i Vestlandet. 

Vi skal overnatte i lille Stranda med flot udsigt over fjorden. Vi spiser en hyggelig fælles middag på hotellet.

Dagens samlede kørsel 380 km – 6 timer 35 min.

I dag skal vi fra morgenstunden have et af turens helt store naturmæssige højdepunkter, når vi sejler gennem et stykke af den eventyrligt smukke Geirangerfjord. 

Geirangerfjord med de op til 1.500 meter høje, stejle fjeldsider betragtes af mange som perlen blandt Norges fjorde. Majestætiske fjeldtoppe dækket af sne og voldsomme fosser på de næsten lodrette klipper er rammen om fjorden. Det er bestemt ikke uden grund, at mange kalder netop denne fjordsejlads for verdens smukkeste, og at fjorden er på UNESCO’s liste over verdens naturarv. 

Vi sejler et stykke gennem fjorden ud fra den lille by Hellesylt til Geiranger, der ligger i bunden af fjorden. En sejltur på cirka 1 time.

I Lom gør vi et kort stop for at se den smukke gamle stavkirke fra 1100-tallet med de karakteristiske udskæringer i træ.
I middelalderen blev der opført store katedraler af sten i mange dele af Europa. I Norge blev en lignende teknik benyttet, blot med træ som hovedmateriale. Vikingerne havde lange traditioner for at bygge huse og både af træ, og det var derfor naturligt, at disse byggeteknikker blev videreudviklet.  Stavkirkerne var resultatet af deres anstrengelser. I middelalderen var de Minutiøst udskårne trækirker en del af landsbybilledet mange steder i det nordvestlige Europa. I dag findes de næsten udelukkende i Norge.
Der findes mange typer stavkirker, men det væsentligste fællestræk for dem alle er brugen af stolper (eller ’stave’) og et skelet af tømmer og planker – deraf navnet stavkirke. 
Fra Lom går vejen videre ned gennem den naturskønne Gudbrandsdalen, som er omgivet af syv store nationalparker. En af dem er Rondane Nationalpark, som blev oprettet allerede i 1962 som den første i Norge. Nationalparken er særlig vigtig som hjemsted for en af Norges sidste bestande af vilde rener og omfatter et varieret fjeldområde med frodige dale og mægtige fjeldtoppe.  

Langs med vejen flyder elve med iskoldt gletsjervand, og i de små søer spejles de tætte skove i det blanke vand.  Her møder vi flere smukke gamle gårde med flotte træudskæringer på gavlene. Efterhånden ændres landskabet, og skovbeklædte fjeldsider afløses af landbrugsjorden.

Turen går videre mod syd til olympiadebyen Lillehammer, som har en speciel plads i hjertet hos mange sportsinteresserede takket være vinter OL 1994, en af de største idrætsbegivenheder i Norges moderne historie. Vejen forløber videre langs østsiden af Norges største indsø Mjøsa – et område med frugtbar landbrugsjord og store gårde. På vej igennem Hamar kommer vi forbi sportshallen ”Nordlyshallen”, der blev bygget til vinter-OL i 1994. På bredden af Mjøsa finder man stadig de imponerende ruiner af en domkirke fra 1100-tallet.

Vi spiser en hyggelig fælles middag på hotellet.

Dagens samlede kørsel 385 km – 7 timer 15 min.

Dernæst sætter vi kursen mod Oslo og kommer undervejs forbi Eidsvoll, hvor Norges grundlov blev underskrevet 17. maj 1814.

Henad formiddagen rammer vi Oslo, Norges hovedstad. I 1624, efter en stor og ødelæggende brand, besluttede Kong Christian IV at genopbygge byen inden for murene af Akershus. Kongen navngav byen efter sig selv: Christiania. I 1814, efter unionsopløsningen, blev byen Norges hovedstad, og i 1925 fik byen igen sit gamle navn, Oslo.

Oslo har inden for de seneste år udviklet sig til en moderne metropol efter at have stået lidt i skyggen af de andre nordiske hovedstæder. I centrum er der flere shoppegader, moderne indkøbscentre, nye museer og et bredt udbud af teatre, koncerter og forlystelser, bl.a. det nybyggede operahus fra 2008, en kulturel perle placeret ved havnen.

Efter ankomsten tager vi på en byrundtur i den fine by. Vi kommer forbi Akershus Slot og Fæstning, der er et af de mest betydningsfulde bygningsværker fra den norske middelalder, og hvor der er fri adgang til fæstningsvoldene. Vi fortsætter videre til det ældste eksisterende kvarter i Oslo, som også er den eneste bydel med rette vinkler. Kvadraturen, som kvarteret kaldes, blev opført af danske Christian den 4. efter, at en alvorlig brand i 1624 havde lagt byen øde. Ved Bjørvika skal vi nyde synet af det elegante, moderne operahus og en af de nyeste bydele i Oslo. Herfra gælder det Oslo centralstation som leder os gennem Karl Johans gate mod Stortinget, Nationalteatret og slottet. Vi går typisk også til havnefronten og byens vartegn Rådhuset, der med sine to markante tårne ligger på en åben plads ud til vandet. Vi ser den nye bydel, Aker Brygge. Afhængigt af, vejret på dagen, tilpasser rejselederen ruten. Vi slutter typisk af ved Aker Brygge, hvor der er gode muligheder for en fin frokost med udsigt. Byrundturen forventes at vare 2½-3 timer og er i bus og til fods.
Fra havnen i Oslo går vi om bord på vores skib og indkvarteres i vores respektive kahytter. Færgen er sat til at sejle klokken 16:30. Den absolut smukkeste vej til/fra Oslo er ad søvejen. Det kan derfor anbefales at gå op på soldækket og nyde den fantastiske udsigt, mens kaptajnen begynder udsejlingen fra Oslo. Vi kan nyde en aften om bord på skibet i vores helt eget tempo. 

Vi spiser middag ombord på færgen, og har tid til at gennemgå de fantastiske minder vi har haft sammen de sidste mange dage.
Dagens samlede kørsel 155 km – 1 time 50 min.

Færgen lægger an i København kl. 09:45 og herefter kører bussen videre til de respektive afleveringssteder ifølge planen.