På skinner til Stockholm

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Tag toget til Stockholm og oplev skærgården, Gamla Stan, skibet Vasa og Skansen

Du har måske fulgt med i mediernes dækning af toget som alternativ til fly? Nu kan du prøve en rejse, hvor der hverken indgår fly eller privat bustransport. Al transport foregår med offentlig transport, ordinære afgange på sejladser og selvfølgelig til fods. Glæd dig til den flotte togtur gennem det sydsvenske landskab og til en vandretur i Gamla Stan, hvor vi også spiser en 3-retters middag.

Vi besøger desuden frilandsmuseet Skansen, der huser eksempler på livet i Sverige gennem tiderne, og vi ser det imponerende og velbevarede skib Vasa, der i 333 år lå på bunden af Stockholms havn og nu er udstillet på museum. Stockholm opleves måske bedst fra vandsiden, så vi sejler en tur i den stockholmske skærgård, og atter på land har vi en aften fri til at udforske den svenske hovedstad på egen hånd.

Der vil også være mulighed for at spise en ’Nobel Menu’, der er en tro kopi af den officielle middag ved overrækkelsen af nobelprisen et givent år. Som kronen på værket har du også mulighed for at deltage i en udflugt til Drottningholm Slot – privat bolig for det svenske regentpar.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type City Break

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta SEK

Dagsprogram 3 dage
Dag 1
Tog til Stockholm. Byvandring i Gamla Stan med middag
Dag 2
Vasamuseet, Skansen, sejlads med frokost og mulighed for Nobelmiddag (middagen er tilkøb)
Dag 3
Udflugt til Drottningholm Slot (tilkøb). Hjemrejse

Hoteller

Hotel Scandic Continental, Stocholm

  • Et eksempel på et værelse på Scandic Continental
  • Det 4-stjernede Hotel Scandic Continental
  • Restaurant på hotellet
  • Scandic Continental ligger virkelig centralt
  • 392 værelser
  • Fitness center
  • Restaurant
  • Bar
  • Café
  • Gratis wi-fi
  • Udendørs terasse
  • Skybar
  • Stockholm Central Station: 100 meter
  • Stockholm Rådhus: 500 meter
  • Restaurant Stadshuskällaran: 500 meter
  • Det Kongelige Slot: 800 meter
  • Skansen: 3.300 meter
  • Vasamuseet. 2.400 meter

Scandic Continental ligger lige foran hovedindgangen til Stockholm Centralstation og har direkte adgang til metro, tog og bytog og Arlanda Express fra lobbyen. 

Der er gratis wi-fi overalt på hotellet. Hvert værelse på Scandic Continental tilbyder moderne møbler, trægulve og fladskærms-tv med kabelkanaler samt hårtørrer.

Lokale attraktioner, herunder Stockholms rådhus, Kungstragarden Park og den gamle bydel, ligger omkring 10 minutters gang væk. Der findes gode shoppingmuligheder i omgivelserne. Gåstænger og cykler kan lånes gratis

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Tog til Stockholm. Byvandring i Gamla Stan med middag
Gamla Stan er Stockholms oprindelige og gamle bydel

Tidlig morgen stiger vi ombord på toget og kører gennem det sydsvenske landskab forbi Älmhult, hvor IKEA stammer fra og videre gennem Norrköping for til sidst at ankomme til Stockholm. Vi går derefter det korte stykke vej til vores hotel, der ligger ideelt både i forhold til centralstationen og de udflugter, vi skal tage over de næste dage. Vi tjekker ind på hotellet, og efter lidt tid til at pakke ud og slappe af, begiver vi os ud på en byvandring i Gamla Stan – den perfekte måde at opleve bydelen på.

Den travle og kompakte ø Gamla Stan er Stockholms oprindelige og gamle bydel med brostensbelagte gader og farverige bygninger fra det 17. og 18. århundrede. Den er hjemsted for den middelalderlige Storkyrkan-katedralen og kongeslottet, kongens officielle bopæl. På turen ser vi Riddarholmen kirke og statuen af Stockholms grundlægger Birger Jarl i en bydel, hvor også stilfulde bistroer serverer nyt nordisk køkken, mens natklubber og cocktailbarer tiltrækker den yngre generation.

Efter vandreturen spiser vi en 3-retters vegetarisk middag på en restaurant i Gamla Stan. Efter middagen kan man vælge at følge rejselederen tilbage til hotellet eller måske sætte sig på en af de mange caféer eller cocktailbarer og nyde en drink.

Dag 2
Vasamuseet, Skansen, sejlads med frokost og mulighed for Nobelmiddag (middagen er tilkøb)
Det mægtige krigsskib Vasa lå 333 år på havbunden

I dag skal vi først på dagen besøge Vasamuseet og Skansen i den rækkefølge, der giver mest mening på dagen. Vasaskibet kæntrede og sank i Stockholm i år 1628. Efter 333 år på havbunden blev det mægtige krigsskib hævet, og i dag er Vasa verdens bedst bevarede skib fra det 17. århundrede, og museet er det mest besøgte museum i Skandinavien.

I stueetagen finder vi Vasas galionsfigur samt en model af skibet, som man mener, det har set ud. Modellen, der er udfærdiget i skala 1:10 er prydet med mere end 500 skulpturer, og Vasas figurhoved er en tre meter lang løve og rummer Vasadynastiets våbenskjold i den ene forpote. 

Da skibet sank, var det efter sejlads på knap 1.300 meter. Sejlene fangede vinden, men skibet var ustabilt og krængede til den ene side. Det krængede derefter endnu længere, og vandet løb ind gennem de åbne kanonporte, og skibets skæbne var besejlet. Da man 333 år senere ville bjærge skibet måtte det svenske søværns tunge dykkere grave seks kanaler gennem leret under skibet med specielle vandstråler. Stålkabler blev trukket gennem tunnellerne og fastgjort til to løftepontoner på overfladen, som kunne trække skibet fri fra havbunden. Vi får tid at nyde de mange udstillinger og genstande, man har fundet på skibet og på havbunden rundt om der, hvor det sank, blandt andet to af skibets originale kanoner.

Skansen er verdens ældste friluftsmuseum og viser huse og gårde fra alle dele af Sverige. Skansen er et enestående sted, hvor historien møder nutiden, hvor svenske traditioner og håndværk lever videre. Det er samtidig verdens eneste udendørs museum med vilde dyr, og her kan du se det nordiske dyreliv, sjældne racer, kæledyr samt mere eksotiske væsner. Vi går en tur fra år 1720 helt ind i moderne tid i Skansens "tidsmaskine", hvor vi møder folk fra fortiden, og besøger husene, værkstederne og butikkerne. I hver bygning er der skuespillere i autentiske kjoler, der fortæller dig, hvordan livet var i Sverige i gamle dage.

Efter de to museumsbesøg begiver vi os videre ned til havnen, hvor vi stiger ombord på vores lille skib, der vil tage os ud på en afslappende og flot sejlads i den stockholmske skærgård. Ombord får vi serveret en frokost, mens vi ser den indre skærgård passere forbi.

Vel tilbage på fast jord er resten af dagen fri til egne eventyr og udforskning af andre dele af Stockholm, hvis man da ikke vælger at tilkøbe den helt unikke oplevelse det er at spise en nobelmiddag i Stadshuskällaren under Stockholms rådhus. Middagen er inklusive en vinmenu og består af den eksakt samme menu, som man fik et specifikt år. Selve menuen vil blive afgjort kort inden vores ankomst, men en ting er helt sikker: der bliver gjort meget ud af at genskabe den pågældende menu samt at give en autentisk oplevelse. Menuen er inklusive vinmenu, så der er lagt op til en kulinarisk og historisk oplevelse på flere niveauer. På restaurant Stadshuskällaren har man lagt stor vægt på at blande moderne svensk design med velbevarede træk fra Stadshuskällarens originale møbler og inventar fra 1920’erne, hvilket giver en eksklusiv og stadig moderne atmosfære. Rejselederen vil ikke deltage i selve middagen, men vil guide deltagerne til restauranten. Den korte gåtur tilbage til hotellet efter middagen vil ske på egen hånd.

Dag 3
Udflugt til Drottningholm Slot (tilkøb). Hjemrejse
Farverige Stockholm

Dagen i dag er dedikeret til afslapning, sightseeing på egen hånd eller deltagelse i en udflugt til Drottningholm slot samt til endnu en togrejse, der denne gang går hjemad. Inden dagens oplevelser vil vi imidlertid tjekke ud af vores værelser og sætte bagagen til opbevaring på hotellet.

Drottningholm Slot er hjemsted for den kongelige familie med flere smukke parker og grønne områder. Vi sejler dertil og nyder kombinationen af Den kinesiske pavillon, slottet og de storslåede slotsshaver. Drottningholm Slot er på UNESCOs liste over verdensarv. Det er det mest velbevarede slot bygget i det 17. århundrede i Sverige og er repræsentativt for hele den europæiske arkitektur fra denne tid. Paladset er bygget af arkitekt Nicodemus Tessin på vegne af dronning Hedvig Eleonora, og inspirationen er hentet fra Frankrig. En række kongelige har siden haft deres gang på slottet, der i dag er bopæl for Kongen og Dronningen. De bor nærmere bestemt i slottets sydlige fløj. Resten af slottet er åbent for offentligheden året rundt.

Vi får en rundvisning i teatret og tid til at nyde det flotte omgivelser, inden vi sejler retur. 

Venligst bemærk, at der i dag vil være begrænset adgang til rejselederen, hvis man vælger ikke at deltage i udflugten til Drottningholm. Rejselederen vil imidlertid være tilbage og hjælpe til ved afgangen fra hotellet til centraltstationen, hvor vi stiger ombord på toget og kører tilbage til Danmark.

Nobelmiddag (tilkøb)

Dette er muligheden for spise en autentisk nobelmiddag i Stadshuskällaren under Stockholms rådhus. Middagen er inklusive en vinmenu og består af den eksakt samme menu, som man fik et specifikt år. Selve menuen vil blive afgjort kort inden vores ankomst, men en ting er helt sikker: der bliver gjort meget ud af at genskabe den pågældende menu samt at give en autentisk oplevelse. Menuen er inklusive vinmenu, så der er lagt op til en kulinarisk og historisk oplevelse på flere niveauer.

På restaurant Stadshuskällaren har man lagt stor vægt på at blande moderne svensk design med velbevarede træk fra Stadshuskällarens originale møbler og inventar fra 1920’erne, hvilket giver en eksklusiv og stadig moderne atmosfære. Rejselederen vil ikke deltage i selve middagen, men vil guide deltagerne til restauranten. Den korte gåtur tilbage til hotellet efter middagen vil ske på egen hånd.

Denne udflugt kan bookes af alt fra én til flere personer (intet minimum antal deltagere)

Pris: kr. 1 850,- 

Udflugt til Drottninghold (tilkøb)

Drottningholm Slot er hjemsted for den kongelige familie med flere smukke parker og grønne områder. Vi sejler dertil og nyder kombinationen af Den kinesiske pavillon, slottet og de storslåede slotsshaver. Drottningholm Slot er på UNESCOs liste over verdensarv. Det er det mest velbevarede slot bygget i det 17. århundrede i Sverige og er repræsentativt for hele den europæiske arkitektur fra denne tid.

Paladset er bygget af arkitekt Nicodemus Tessin på vegne af dronning Hedvig Eleonora, og inspirationen er hentet fra Frankrig. En række kongelige har siden haft deres gang på slottet, der i dag er bopæl for Kongen og Dronningen. De bor nærmere bestemt i slottets sydlige fløj. Resten af slottet er åbent for offentligheden året rundt. Vi får en rundvisning i teatret og tid til at nyde det flotte omgivelser, inden vi sejler retur.

Pris: kr. 650,-

(Gennemføres ved minimum 15 deltagere)

Drottningholm Slot – privat bolig for det svenske regentpar

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Tog København – Stockholm t/r
  • Dansk rejseleder
  • 2 nætter på Comfort Continental Hotel i delt dobbeltværelse
  • 2 x morgenmad
  • 1 x frokost (frokostsejlads dag 2)
  • 1 x 3 retters vegetarisk middag med vand og kaffe/te
  • Byvandring i Gamla Stan
  • Entré til Skansen
  • Entré til Vasa Museet
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Personlige fornødenheder
  • Drikkevarer (ud over, hvad der er nævnt i programmet samt i prisen inkluderer)
  • Nobel middag med vinmenu (tilkøb)
  • Udflugt til Drottningholm (tilkøb)
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,-
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedagene til og fra Stockholm, hvor du oftest kan være svært at komme til din bagage igen under selve rejsen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde. Medbring fornuftigt fodtøj, og husk, at der vil være noget vandring med bagagen, da vi netop ikke benytter private busser på denne tur.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

2 dages forlængelse på Hotel Scandic Continental, Stockholm

Type Rejseforlængelse
Varighed 2 dage
Pris 2.100,–
2 dages forlængelse på Hotel Scandic Continental, Stockholm med morgenmad

Det er muligt at forlænge opholdet i Stockholm med 2 dage på Hotel Scandic Continental. Opholdet er med morgenmad. Rejselederen vil rejse tilbage med resten af gruppen på dag 3. Man skal derfor forberede sig på, at forlængelsen er uden Albatros Travel rejseleder, hvilket betyder, at man selv skal finde til stationen på afrejsedagen.

Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på toget på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel på ændring af togbilletterne fra den oprindelige booking.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Hotel Scandic Continental inklusive morgenmad

Prisen inkluderer

2 nætter på Hotel Scandic Continental
2 x morgenmad
Skatter og afgifter

Lignende rejser