Paradisferie på Maldiverne

individual-tour
Individuel rejse mere tid til egne eventyr

Velkommen til den ultimative badeferie på en eksotisk tropeø – kridhvide strande, svajende palmer, lunt, turkisblåt vand med en overflod af farvestrålende koraller og eksotiske fisk

Vågn op til bølgeskvulp og en tropisk brise fra Det Indiske Ocean. Hvem har ikke drømt om at nyde livet på en maldivisk paradisø, hvor fodsporene i sandet fører ned til det mest turkise hav, du kan forestille dig? Opholdet på den lille ø Lankanfinolhu og det 4-stjernede Paradise Island Resort & Spa opfylder til fulde drømmen om paradis på jord. Uanset hvilken grad af aktivitet eller inaktivitet, du foretrækker, kan den lille paradisø med stor sandsynlighed tilfredsstille dine behov de næste dage. Du kan for eksempel begynde dagen med en morgendukkert, ligge og læse ved poolen, dase på stranden, få en velgørende behandling i hotellets spa eller bruge et par timer på at slentre rundt på den lille palmeklædte ø. Eller hvad med at nyde en cocktail eller en friskpresset juice, mens du spejder over Det Indiske Ocean? Der er også rig mulighed for at leje snorkleudstyr og kigge nærmere på fisk og koraller eller tage på fisketur.

På Albatros’ individuelle rejser har I mere tid til egne eventyr. Udflugterne i løbet af rejsen gennemføres med en engelsktalende lokalguide.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Individuel rejse

  • Rejseleder Engelsktalende Guide

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Maldivisk rufiyaa

Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København
Dag 2 Ankomst til Male, Maldiverne. Speedbåd til resortet og badeferien begynder
Dag 3–8 Paradise Island Resort & Spa. Afslapning og strandliv
Dag 9 Paradise Island Resort & Spa – Male – København
Dag 10 Ankomst til København

Hoteller

Paradise Island Resort and Spa

  • TV på værelset
  • Køleskab/minibar på værelset
  • Sikkerhedsboks på værelset
  • Aircondition på værelset
  • Vifte på værelset
  • Elkoger på værelset
  • Hårtørrer på værelset
  • Badekar og bruser
  • Kaffe- og tefaciliteter på værelset
  • Egen terrasse med havestole til værelset
  • Badehåndklæder
  • Telefon på værelset
  • Wifi

Forestil dig en ø midt ude i Det Indiske Ocean med kridhvide strande, en lagune, som stråler i forskellige blå nuancer og palmetræer, som svajer i den blide brise. Her ligger Paradise Island Resort & Spa. Hotellets suiter og bungalows omkranser øen, og du er dermed garanteret havudsigt, uanset hvor du bor. Dog er der plantet træer her og der på selve stranden for at mindske erosion fra havet, og træerne kan til tider skærme lidt for udsigten. Alle værelser er naturligvis udstyret med aircondition.

Når du ikke nyder udsigten fra dit værelse, kan du spise førsteklasses mad på hotellets restauranter, tage en dukkert i swimmingpoolen, slappe af i hotellets spa eller få pulsen op i træningscentret. Morgenmad er inkluderet i rejsens pris og indtages på hovedrestauranten Bageecha Restaurant. Frokosten og aftensmad står for egen regning og kan frit indtages på en af de øvrige fem restauranter og kaffebarer, som tilbyder alt fra lækre buffeter og autentisk japansk mad til udsøgte italienske specialiteter. Aftenen kan rundes af med en cocktail på en af de to barer Hulhangu eller Athiri Bar.

Om værelset
Med i rejsens pris er et dobbeltværelse i kategorien Superior Beach Bungalow, inklusive morgenmad. Fra din egen terrasse kan du nyde udsigten fra havestolene – et perfekt sted at læse en god bog eller nyde den lune eftermiddagsbrise. Der er både TV og minibar i bungalowen, og badeværelset har både bruser og badekar.

Du kan læse mere om øen og hotellet på deres hjemmeside: http://www.villahotels.com/Resorts/Paradise-Island-Resort-Spa

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Klik på Bestil for at se ledige værelser
Afrejse Varighed Pris Afrejselufthavn Bemærk
14.998,–
København
16.998,–
København
19.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program
Klik på Bestil for at se ledige værelser

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København
I flyver fra København mod Male på Maldiverne.
Dag 2
Ankomst til Male, Maldiverne. Speedbåd til resortet og badeferien begynder
Velkommen til Maldiverne

Efter paskontrollen og bagageudlevering går I ud i ankomsthallen og hen til lufthavnsskranke nummer 16, hvor en repræsentant fra Paradise Island Resort & Spa venter på at bringe jer og bagagen fra Male videre ud til resortet.

I er nu ankommet til Maldiverne, som består af 26 atoller, der er grupper af små koraløer, som oprindeligt har udgjort et cirkelrundt koralrev omkring en vulkanø. Her bliver den klassiske forestilling om en eksotisk tropeø indfriet til fulde: kridhvide strande, svajende palmer, lunt, turkisblåt vand med en overflod af farvestrålende koraller og eksotiske fisk. I et land, der består af 1.200 små øer, er de besøgendes hovedbeskæftigelse naturligt nok alt, der har med vand at gøre. Badning, snorkling, dykning, windsurfing, fiskeri og almindeligt strand-daseri fylder dagene på de øde paradisøer. I fortsætter nu med speedbåd til den lille ø Lankanfinolhu, en tur på ca. 45 minutter, hvor I tjekker ind på jeres skønne resort.

Måltider: Forplejning om bord på flyet.

Dag 3–8
Paradise Island Resort & Spa. Afslapning og strandliv
Paradise Island Resort & Spa

Dagene er fri til egne eventyr, og uanset hvilken grad af aktivitet eller inaktivitet, du foretrækker, kan den lille paradisø med stor sandsynlighed tilfredsstille dine behov de næste dage. Du kan for eksempel begynde dagen med en morgendukkert, ligge og læse ved poolen, dase på stranden, få en velgørende behandling i hotellets spa eller bruge et par timer på at slentre rundt på den lille palmeklædte ø. Eller hvad med at nyde en cocktail eller en friskpresset juice, mens du spejder over Det Indiske Ocean? Der er også rig mulighed for at leje snorkleudstyr og kigge nærmere på fisk og koraller, tage på fisketur eller besøge hovedstaden Malé, som ligger 20 minutters sejlads væk. Hvis du er til høj puls og sved på panden, kan du også benytte dig af resortets eget træningscenter.

Måltider: Morgenmad.

Dag 9
Paradise Island Resort & Spa – Male – København
Paradise Island Resort & Spa

I dag sejler I tilbage til Malé, stiger om bord på flyet og vinker farvel til Maldiverne. Sen udtjekning fra værelset er ikke inkluderet i rejsens pris, men resortet tager sig af din bagage og stiller nogle værelser til rådighed, hvor du kan friske dig op inden hjemrejsen.

Måltider: Morgenmad og forplejning om bord på flyet.

Dag 10
Ankomst til København
I ankommer til København.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 14.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
Fra kr. 8.498,-
Opgradering

Opgradering til halvpension kr. 398,- / børn u/12 år kr. 198,-
Opgradering til helpension kr. 1.398,- / børn u/12 år kr. 698,-
Opgradering til All Inclusive kr. 3.898,- / børn u/12 år kr. 1.998,-

Opgadering til Water Villa fra: kr. 7.998,- (på forespørgsel)
Tillæg for Tripleværelse fra: kr. 1.698,-

Børnepris
SEP. kr. 9.998,- per barn under 12 år
DEC/JAN. kr. 11.998,- per barn under 12 år
Prisen inkluderer
  • København – Male t/r med mellemlanding
  • Speedbåd mellem Male lufthavn og Paradise Island Resort & Spa t/r
  • 7 nætter på Maldiverne på Paradise Island Resort & Spa i delt dobbeltværelse i kategorien Superior Beach Bungalow
  • Morgenmad dagligt
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Personlige fornødenheder samt drikkevarer til maden 
  • Opgradering til halv- eller helpension samt All Inclusive
  • Særlige drikkevarer og måltider udover det der er inkluderet i All Inclusive
  • Sen udtjekning fra værelset indtil kl. 18
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Eventuel opgradering til næste kategori Water Villa. På forespørgsel og begrænset antal.   
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)

*Bemærk: Transfers og eventuelle udflugter gennemføres sammen med andre rejsende.

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Hotelregler

Standard check-in på værelset er kl. 13, standard check-ud er kl. 12. Sen udtjekning kan i nogle tilfælde arrangeres på stedet med resortet uden ekstra gebyrer, forudsat at der er ledige værelser til rådighed. Garanteret sen udtjekning indtil kl. 18 skal bestilles og betales hjemmefra inden afrejse, og er på forespøgsel.

Af sikkerhedsmæssige årsager er børn til og med 11 år ikke tilladt i Water Villa’s. Undtagelser fra denne regel kan opnås ved at underskrive et dokument, der fratager resortet for ethvert ansvar og i så tilfælde vil det stadig kun være tilladt for børnefamilier med eet barn at opholde sig i en Water Villa.

Ophold i Superior Beach Bungalow tillader 2 voksne eller 1 voksen + 1 barn eller 2 børn til og med 11 år. 2 voksne og 2 børn til og med 11 år er også muligt, men resortet stiller kun én ekstra seng til rådighed.

Om individuelle rejser

Albatros individuelle rejser kombinerer en godt planlagt ferie med friheden til at nyde egne eventyr.

Fælles for alle transfers og udflugter er, at de gennemføres med en engelsktalende lokalguide, som er ekspert i rejsemålet. Til forskel fra vores grupperejser er der ingen dansk rejseleder med på turen, og den engelsktalende lokalguide er ikke nødvendigvis den samme fra udflugt til udflugt. Transfers og udflugter gennemføres sammen med andre rejsende. Vi har faste afgange og et bestemt antal pladser for at holde prisen.

Deltagerantal

Albatros’ individuelle rejser gennemføres altid - uafhængigt af antallet af deltagere på rejsen.

Spiritus i Maldiverne

Maldiverne er et muslimsk land, og det er derfor ikke tilladt at indføre spiritus i landet. Har du købt spiritus i flyet, vil det blive konfiskeret ved indrejsen til Maldiverne.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor I oftest ikke ser jeres bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

 

Mere om Maldiverne

Her kan I få mere at vide om Maldiverne: www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/maldiverne Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om I skal have visum eller vaccineres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse, eller ved ankomst til destinationen. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet.

Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.

Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Placering i bussen

Hos Albatros tilbyder vi ikke, at man kan have faste pladser i bussen, og det er derfor heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Ved ikke at tilbyde køb af bestemte pladser, risikerer man således ikke, at købstidspunktet er afgørende for, hvilken plads i bussen, man får adgang til. Derimod kan der aftales rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Anmeldelse af rejsen

Her kan du se anmeldelser fra andre gæster, som har været på turen. Vi håber, du kan bruge deres ærlige meninger, gode tips, ris og ros til at få en idé om, hvad der venter på rejsen – så du kan vælge den helt rigtige tur for dig. Anmeldelserne samles ind af et eksternt firma, som er din garanti for anmeldernes validitet. Læs mere her

Bemærk venligst, at flyselskab, flyrute, hoteller, rejseleder og/eller rejsens rute kan variere fra afgang til afgang, og dermed kan en anmeldt rejse være lidt anderledes end de rejser, som aktuelt er til salg.

Du har også mulighed for at stille spørgsmål, som drejer sig om selve rejsen, eller læse andres spørgsmål. Bemærk, at andre gæsters evalueringer kommer efter sektionen med spørgsmål og svar.

Lignende rejser

18MVIRT01ADK0209