Pilgrimsruten til Santiago de Compostela

Om eftermiddagen flyver vi fra Københavns lufthavn via Madrid til Baskerlandets hovedstad, Bilbao. På trods af mere end 500 års fælles historie under den spanske konge og 25 år med en fælles demokratisk forfatning, er der i Baskerlandet fortsat store kræfter i gang for en løsrivelse fra Spanien. Efter ankomsten kører vi direkte til vores hotel og tjekker ind, hvor drømmene om natten måske inspireres af det kommende møde med pilgrimsvejen.

Jakobsvejen, Camino de Santiago de Compostela – eller bare caminoen, som den ofte kaldes – er et af Europas betydeligste kulturhistoriske monumenter og et samlingspunkt for hele Nordspaniens politiske, religiøse og kulturelle udvikling gennem mere end 1.000 år. I 700-tallet var den kristne kirke under pres fra de nordafrikanske maurere, der invaderede Spanien og Portugal fra syd. Sammen med kirken fik Karl den Store etableret pilgrimsruten i 800-tallet, og snart begyndte titusindvis af kristne at valfarte gennem byer som San Sebastián, Bilbao og Santander for at komme til den hellige Jakobs grav i Santiago de Compostela – deraf navnet Jakobsvejen. Dermed markerede man også over for maurerne, at her er grænsen nået: Europa er kristent.

I dag er caminoen mere populær end nogensinde. Mange tusinde mennesker går, kører, cykler og løber ad ruten af religiøse, historiske, kulturelle eller helt personlige årsager. Det storslåede landskab, kirkerne, kulturminderne, baskerne og maden er alle hver især en grund til at følge efter.

Vi starter dagen med en kort byrundtur i den baskiske by, der så sent som i 1980’erne var en nedslidt industriby. I 1990’erne fik Bilbao et gevaldigt ansigtsløft. Med fræk, moderne arkitektur – med Guggenheim-museet som kronen på værket – og et nyt kulturliv regnes Bilbao nu for en af Europas førende kulturbyer. Som stærk kontrast til den nye arkitektur står den gamle bydel, Casco Viejo, på østsiden af floden. Her finder du hyggelige markedspladser, gamle tapasbarer og seværdig arkitektur fra middelalderen og barokken.  Til fods ser vi lidt nærmere på den gamle bydel, hvor Siete Calles, ”de syv veje”, er de mest kendte.

Herfra kører vi til Pamplona, som er hovedstaden i Navarra. Byen hører til blandt de vigtigste på pilgrimsvejen. Det var netop Pamplona, der inspirerede Hemingway til bogen “Og solen går sin gang”. Her fortæller Ernest Hemingway om en samling rodløse, desillusionerede unge amerikaneres hektiske og udsvævende liv i 1920’ernes Paris og Spanien i kølvandet på første verdenskrig. I romanen beskrives også tyreløbene i Pamplona, som nok er det, de fleste kender byen for. I forbindelse med fejringen af byens helgen, San Fermín, i juli kaster unge mænd i hvide skjorter og røde tørklæder sig dumdristigt ud i et hektisk løb – mand mod tyr – hvor tyrene i rasende løb jagter mændene gennem byens snævre gader. På vores tur gennem byen besøger vi de gotiske kirker San Nicolas og San Cernin, og ikke mindst katedralen med det smukke kloster.

Syd for Pamplona tager vi et kig på den lille, ottekantede kirke Santa Maria de Eunate. Den smukke romanske kirke er omkranset af en mur med en lang række bueformede åbninger, som har givet den tilnavnet ”De hundrede porte”. Vi fortsætter vores rejse til Puente la Reina, hvor de forskellige veje på pilgrimsruten forener sig og bliver til én rute mod Santiago de Compostela. Byens navn betyder ”Dronningens bro” efter den bro, Kong Sancho 3.s hustru byggede til pilgrimmene, så de kunne komme over Arga-floden. Vi besøger også de pittoreske kirker Santiago og Cruzifijo, inden vi begiver os videre ad pilgrimmenes rute.

Ikke bare Spanien, men hele det kristne Europa var under pres, da maurerne i 711 sprang over det smalle Gibraltarstræde og erobrede hele Den Iberiske Halvø på ganske få år. Det lykkedes imidlertid ikke maurerne at komme forbi Pyrenæerne, hvor de blev slået af en tysk-fransk hær. Maurerne etablerede mindre kalifater, hvis indbyrdes rivalisering svækkede dem og gav plads for flere kristne fyrstedømmer i blandt andet Nordspanien.

Pilgrimsruten og helliggørelsen af Jakob anses i dag for et af kristendommens store makedsføringsstunts, som både bidrog til kristendommens udbredelse, popularitet og som en effektiv stopper for maurerne, der løbende blev bekæmpet med alle midler, selvom historien vidner om lange fredfyldte perioder, hvor kristendommen og islam levede side om side. Det sidste mauriske kongerige i Granada, hvor man den dag i dag finder nogle af verdens største islamiske seværdigheder, bukkede under for overmagten i 1492.

Fra Puente la Reina tager vi til Estella, en elegant by med smukke paladser, kirker og klostre, og nu hvor vi har bevæget os ind i Rioja-regionen, skal vi naturligvis til vinsmagning. På en af de klassiske vingårde i Rioja kan vi se vinmarkerne, få en rundtur i den enorme vinkælder og afslutningsvis smage på de gode vine. Får du en favorit, kan husets vine købes på stedet. Vi fortsætter til Santo Domingo de la Calzada, hvor pilgrimsrutens historiske atmosfære kommer tydeligt frem i de snævre middelaldergader.

I dag tager vi for første gang hul på vandringen og går de seks kilometer fra kirken Ermita de Valdefuentes til San Juan de Ortega-kirken. Vi fortsætter med bus til Burgos, der ligger i regionen Castilla y León.

I dag skal vi se nærmere på den mægtige, gotiske Burgos-katedral, hvis himmelstræbende tårne er nået ind på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Katedralen, der i 1221-1567 blev opført oven på en tidligere romansk katedral, har i interiøret arbejder i både renæssance- og barokstil – trods sit meget gotiske ydre. I 1919 blev de jordiske rester efter den spanske nationalhelt Rodrigo Díaz de Vivar – ”El Cid”– og hans hustru, Doña Jimena, gravsat i kirken. El Cid (1030-1099) var berømt som kristenhedens forsvarer mod maurerne, selvom han i en årrække faktisk gjorde tjeneste hos den mauriske fyrste af Zaragoza. I 1094 erobrede han Valencia fra maurerne og forsvarede byen mod det indtrængende berberdynasti, almoraviderne, indtil sin død i 1099.

Vi fortsætter forbi Huelgas Reales-klostret, som stadig er hjem for omkring 35 cistercienser-nonner. I den tilhørende kirke ligger en hel parade af spanske kongelige begravet, blandt andet Alfonso 8. og hans hustru, Leonor de Plantagenet, der grundlagde kirken i 1187. Dagens vandring er en fire kilometer lang etape mellem de to små landsbyer Iglesias og Hontanas. På denne øde strækning med endeløse marker kan vi få en lille smagsprøve på den ensomhed, der var pilgrimmenes tilbagevendende følgesvend på deres vej mod Santiago.

Efter vores vandring besøger vi Frómista og den lyse, romanske San Martín-kirke fra 1066, som var en af kirkerne langs Jakobsvejen, hvor pilgrimmene kunne samle spirituelle kræfter undervejs. Vi fortsætter til León, hvor vi skal overnatte.

Vi begynder dagen med en byrundtur i León. Vi skal blandt andet se Skt. Isidoro-kirken og dens kongelige krypt, katedralen med de farverige glasmosaikker, og det overvældende smukke Hostal San Marcos. Hostallet var oprindeligt et kloster (bygget i det 12. århundrede) med overnatning for pilgrimmene, men i 1500-tallet rev man klostret ned og byggede et nyt i pragtfuld renæssancestil. Alle facader er udsmykket med udskæringer, og en del af de indre rum har store vægmalerier. I dag har bygningen tre funktioner: Her er en kirke, som har fungeret siden opførelsen (1541), et bymuseum og et femstjernet luksushotel.

Vi tager videre til Astorga, hvor vi skal besøge Bispepaladset, som er tegnet af selveste Antoni Gaudí, den fremmeste eksponent for den catalanske modernisme inden for arkitektur. Bygningen er opført mellem1889 og 1915 og har Gaudís karakteristiske opadstræbende linjer og tårne. Paladset huser også Pilgrimsmuseet (Museo de los Caminos), hvor vi kan blive lidt klogere på pilgrimsrutens historie. Vi har mulighed for en lille gåtur på et par kilometer fra den næsten menneskeforladte by Foncebadón op til Cruz de Hierro, pilgrimsrutens højeste punkt. Dette jernkors er placeret oppe på en høj træpæl, og stenbunken ved foden er vokset op af sten, som pilgrimmene har efterladt. Hvis du har lyst, kan du videreføre traditionen med en sten eller en personlig ting, som mange også efterlader. Vi fortsætter til Ponferrada, hvor vi skal overnatte.

På vores rejse videre mod Santiago de Compostela stopper vi i Villafranca del Bierzo og besøger Santiago-kirken. Her kunne pilgrimme, der var for udmattede eller for syge til at fortsætte, modtage den syndsforladelse, de ellers ville have fået i Santiago de Compostela efter endt pilgrimsfærd. Næste stop på turen er bjergpasset O Cebreiro, et vigtigt sted på caminoen. Her ligger den ældste intakte kirke langs pilgrimsruten – Santa Maria de O Cebreiro fra 800-tallet – og den nærliggende landsby består af mange hundrede år gamle runde, stråtækte stenhytter, der stadig blev benyttet til beboelse indtil for ikke så mange år siden. En af hytterne er indrettet til museum, hvor man kan se historiske møbler og redskaber fra egnen.

Vi fortsætter til Portomarín. Her tager vi et kig på San Juan-kirken, som her blev genopført sten for sten, da den oprindelige landsby blev oversvømmet i 1960, fordi et vandkraftanlæg skulle anlægges længere nede ad floden. Næste lille by er Melide, hvor vi skal smage den regionale specialitet pulpo a la gallega – blæksprutte med paprika og olivenolie – hvis popularitet har bredt sig til hele Spanien. Fra Melida har vi mulighed for at vandre fem kilometer til Boente.

Vi ankommer til Santiago de Compostela via udsigtspunktet Monte del Gozo, hvor pilgrimmene kan få det første glimt af spirene i den himmelske by. Vi går i samlet trop de sidste 500 meter til den fantastiske Santiago-katedral – rejsens højdepunkt.

I dag skal vi på en lille byvandring i den gamle bydel og ikke mindst på omvisning i katedralen, der er placeret, hvor man efter sigende opdagede apostlen Jakobs grav. Den oprindelige kirke fra 800-tallet fyldte kun en brøkdel af det nuværende vældige bygningsværk fra slutningen af 1000-tallet, med senere tilføjelser af blandt andet tårne, trapper, facade og kuppel. Den traditionelle afslutning på pilgrimsfærden er at røre den store statue af Sankt Jakob bag altret. Vi er med til den store pilgrimsmesse, hvor vi deltager i nadveren.

Resten af eftermiddagen til fri disposition. Du kan for eksempel besøge Pilgrimsmuseet, eller bare nyde byen og den helt specielle, lettere euforiske stemning, som nutidens pilgrimme spreder her ved deres rejses endemål.

I aften skal vi ud i byen til en afskedsmiddag på en lokal restaurant. Her skal vi opleve den særlige queimada-ceremoni, en galicisk tradition, hvor en punch på basis af orujo (galicisk brændevin) brændes af, mens en besværgelse læses op for at beskytte mod ondskab. Og så skåler vi på en veloverstået pilgrimsfærd!