Prag med opera og kammerkoncert

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev en af Europas smukkeste byer med historiske seværdigheder, verdensberømt øl samt storslåede musikoplevelser

Vi ser Den Gyldne Stads vigtigste seværdigheder til fods gennem byens brostensbelagte gader og til vands på en hyggelig bådtur på floden Vltava. På turen besøger vi også det pompøse borgkompleks, som imponerer med dens over tusind år gamle historie. Vi ser desuden den charmerende bydel Mala Strana med fine pastelfarvede bygninger og krydser byens mest berømte bro, Karlsbroen, hvis første sten ifølge legenden blev lagt af Karl IV selv.

Foruden historiske seværdigheder, skal vi også have to storslåede musikoplevelser. Vi skal se en operaforestilling på et af byens fortryllende teatre samt en kammerkoncert i en af byens historiske bygninger. Vi skal også spise middag på Žofín Paladset, som bl.a. har lagt hus til Dvořáks første koncert i 1878 og Smetanas første opførelse af ”Mit fædreland” i 1882.

En af dagene spiser vi frokost på en lokal restaurant med mikrobryggeri, hvor vi naturligvis skal smage på et udvalg af den skummende tjekkiske øl. 

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Operarejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram 4 dage
Dag 1
Ankomst. Byrundtur og velkomstmiddag
Dag 2
Bådtur på Vltava med frokost. Kammerkoncert med musik af Smetana, Dvořák og Vivaldi
Dag 3
Rundvisning på borgområdet og frokost med ølsmagning. Operaen Rusalka
Dag 4
Hjemrejse

Hoteller

Hotel Adler

Hotellet er centralt beliggende i Prag og ligger i gåafstand til de fleste af byens seværdigheder. Nationalpladsen ligger blot 200 m fra hotellet, og herfra kører der metro og sporvogne. Hotellet er hyggeligt og atmosfærefyldt i klassisk stil og med gode faciliteter. Værelserne er udstyret med hårtørrer, telefon, minibar og trådløs internetforbindelse. Skal man bruge sikkerhedsboks, kan man gratis benytte receptionens.

Se nærmere på: http://www.hoteladler.cz/en 

Hotel Adler
V Jirchářích 13, Praha 1
Prague 110 00, Czech Republic
Tel.: +420 730 896 595

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Ankomst. Byrundtur og velkomstmiddag
Karlsbroen er 621 meter lang og 10 meter bred

Vi flyver fra Danmark til Prag. Fra lufthavnen kører vi til vores hyggelige hotel Adler i hjertet af Prag. Hotellet er centralt placeret og ligger i gåafstand til de fleste af byens seværdigheder. Nationalpladsen ligger blot 200 m fra hotellet, og herfra kører der metro og sporvogne til alle hjørner af hovedstaden. Vi opbevarer vores bagage på hotellet, indtil vi kan checke ind kl.14.

Efter vi har afleveret vores bagage på hotellet, tager vi med rejselederen på en byrundtur i Prags gamle bydel. Vi går til fods gennem byens brostensbelagte gader. I Prags centrum finder man nogle af Prags ældste bygninger. På turen passerer vi Wenzelpladsen, en 750 meter lang boulevard med utallige shoppingmuligheder og hyggelige restauranter. Pladsen bruges ofte som samlingspunkt for nationale festligheder og demonstrationer. Vi går videre til torvet i Den Gamle By og lader os imponere af de smukke pastelfarvede bygninger og torvets rige historie, som går helt tilbage til det 11. århundrede. Fra torvet har man udsyn til Týn-kirken, hvor Tycho Brahe blev begravet i 1601. Vi passerer den mægtige kirke, det jødiske kvarter og Krudttårnet, som blev påbegyndt i 1475. 

Efter rundturen er der tid til at spise frokost på egen hånd.

I aften skal vi spise en 3-retters middag på en stemningsfuld restaurant, som ligger i det smukke Žofín Palads på øen Slovansky Ostrov. Paladset har huset diverse kulturelle og sociale begivenheder, og blandt dem kan nævnes Dvořáks første koncert i 1878 og Smetanas første opførelse af ”Mit fædreland” i 1882. Øen ligger ikke langt fra vores hotel, og vi skal blot over en lille gangbro, før vi befinder os på denne idylliske ø.

Den dansktalende lokalguide er bosat på destinationen og har derfor indgående kendskab til, hvad man kan foretage sig på egen hånd – og deler gerne ud af sin viden. Det betyder også, at lokalguiden typisk overnatter hos sig selv. Lokalguiden er selvfølgelig med under alle programlagte aktiviteter.

Dag 2
Bådtur på Vltava med frokost. Kammerkoncert med musik af Smetana, Dvořák og Vivaldi
Der er over 300 broer i Prag

I dag er der tid på egen hånd til at opleve mere af alt det Prag har at byde på, inden vi skal på bådtur på floden Vltava. Der findes mange spændende butikker, museer og kirker, som man kan gå på opdagelse i.

Omkring middag mødes vi på et aftalt sted i centrum og bevæger os væk fra det pulserende byliv og går ned til flodens bred. Her skal vi på en hyggelig og behagelig sejltur på Vltava. Floden, som er Tjekkiets længste flod, snor sig gennem centrum af Prag, og vi nyder synet af den flotte by fra båden, mens vi spiser en frokostbuffet. Undervejs fortæller rejselederen om de mange seværdigheder, vi passerer i de to timer, vi er på vandet. Er vejret varmt, kan man sætte sig udenfor og nyde udsigten fra dækket.

I aften skal vi opleve en kammerkoncert i den smukke historiske bygning, Klementinum. Ved en kammerkoncert er det et mindre orkester der spiller, og det er derfor en mere intim oplevelse, sammenlignet med de store koncerter, der opføres i koncertsale. Denne koncert fremføres af et lille ensemble fra Dvořák symfoniorkester og er en helt særlig oplevelse. Til aftenens koncert skal vi høre musik af komponisterne Smetana, Dvořák og Vivaldi.

Komponisterne Bedřich Smetana (1824-1884) og Antonín Dvořák (1841-1904) er deres generations førende repræsentanter for nationalmusikken i Tjekkiet, hvoraf Smetana betragtes som fader til den tjekkiske musik. Han er bedst kendt for sine værker ”Mit fædreland” og ”Den solgte brud”. Det var forkærligheden for Beethoven, Mozart og Schubert, der inspirerede Dvořák til at dyrke kammermusikken og symfonien, og han fik hurtigt verdensomspændende anerkendelse. Han er bl.a. kendt for værket ”Slaviske danse”.

Antonio Vivaldi (1678-1741), den berømte italienske komponist og violinist fik med sin enorme produktion, stor indflydelse på musikkens udvikling og udformning i starten af 1700-tallet. Vivaldi er særligt kendt for værket ”De fire årstider”.

Koncerten starter kl. 18 og varer ca. 65 min. Middagen i aften er på egen hånd og vi mødes foran Klementinum eller andet aftalt sted og går sammen ind til koncerten.

Dag 3
Rundvisning på borgområdet og frokost med ølsmagning. Operaen Rusalka
Nationalteatret

Vi starter dagen med at tage den lokale sporvogn op til det majestætiske borgkompleks, der rummer årtusind gammel historie.

Borgen anses for at være Prags allerstørste seværdighed og dens historie går helt tilbage til ca. 870. Borgen skal man se, hvis man besøger byen. I mere end tusind år har den været et vigtigt symbol for folket og dets ledere, og i dag fungerer borgen bl.a. som arbejdsplads for Tjekkiets præsident. Borgen er enorm og pompøs, og gemmer på historiske paladser, kirker, klostre og kapeller. En vigtig begivenhed på borgen fandt sted i 1618, da den katolske kejsers statholdere blev smidt ud af vinduet af protestanterne. Det blev starten på trediveårskrigen.

Vi starter vores rundtur ved hovedindgangen, hvorfra man har den flotteste panoramaudsigt over byen. Herefter fortsætter vi ind til selve borgområdet, hvor indtrykkene er mange. Vi ser bl.a. den imponerende St. Vitus-katedral, som opbevarer de tjekkiske kronjuveler og er sæde for Prags ærkebiskop. Konstruktionen af katedralen blev påbegyndt i 1344 af kejser Karl IV og katedralen er en enorm bygning. Vi hører mere om dens spændende historie, mens vi går gennem stenbuerne og træder ind i katedralen.

Efter vores besøg i det enorme borgkompleks går vi videre igennem den hyggelige og charmerende bydel Mala Strana (Den lille side) og fortsætter over Prags mest berømte bro, Karlsbroen. Indtil midten af det 19. århundrede var Karlsbroen den vigtigste forbindelse mellem Den Gamle By på østsiden af floden og Prags borg på vestsiden. Vi hører mere om de historiske begivenheder, som er foregået på broen.

Turen afsluttes på restaurant- og mikrobryggeriet U Medvídků, som bl.a. brygger verdens stærkeste øl. Restauranten serverer traditionel tjekkisk mad og vi skal have en 3-retters frokost og smage på tre forskellige tjekkiske øl. Tjekkiets øl er verdensberømt, og med god grund er tjekkerne også det folk i Europa, der drikker mest øl. Landet har næsten 500 forskellige slags øl, som er produceret på ca. 110 små og store bryggerier rundt om i landet.

Aftenens operaforestilling Rusalka skal vi se i det flotte Nationalteater, der stammer fra 1883.  Teatret betragtes som Tjekkiets første teaterscene og her vises forskellige opera-, teater og balletforestillinger. Dvořák’s Rusalka blev uropført på Nationalteatret i 1901 og er en af Tjekkiets mest succesfulde operaer. Rusalka handler om vandnymfen Rusalka, som ulykkeligt forelsker sig i et menneske, nemlig en prins. Rusalka ønsker at blive forvandlet til et menneske, så hun kan blive synlig for sin elskede prins og må derfor ty til sort magi ved hjælp af havheksen. Der er dog store konsekvenser ved at benytte sig af denne magi og operaen har derfor en tragisk slutning.   

I dag er middag på egen hånd og vi mødes foran Nationalteatret eller et andet aftalt sted og går derefter sammen ind til forestillingen. Efter operaen følges vi hjem til hotellet, som ligger i gåafstand fra teatret.

Dag 4
Hjemrejse
I dag er der tid til at opleve det sidste af byen på egen hånd, inden vi om eftermiddagen kører mod lufthavnen og flyver hjem til Danmark. 

Opgradering af siddepladser i Nationalteatret

I rejsens pris er der inkluderet pladser i kategori A. Du har mulighed for at opgradere til pladser i kategori B mod et tillæg. Priserne varierer fra forestilling til forestilling - se de aktuelle pristillæg under Prisinformation.

Vi anbefaler kraftigt, at du vælger kategori allerede ved bestillingen af rejsen, da visse forestillinger er hurtigt udsolgt. Seneste mulighed for opgradering til anden kategori er ved restbetaling af rejsen, normalt 75 dage før afrejse. Hvis du bestiller rejsen senere end 75 dage før afrejse, kan du opgradere senest 30 dage før afrejse.

Du kan købe dig til bedre siddepladser i teatret

Prisinformation

Opgradering af siddeplads

Opgradering af plads til operaforestilling: 
• Kategori B: kr. 250,- pr. forestilling.

Opgradering af plads til kammerkoncert:
• Kategori B: kr. 100,- pr. forestilling.

Prisen inkluderer
  • Dansktalende lokalguide
  • Fly København – Prag
  • Udflugter jf. program
  • Billetter til operaforestilling (Kat A)
  • Billetter til kammerkoncert (Kat A)
  • Billet til sporvogn op til borgen
  • Indkvartering på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad, to frokoster og en middag
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Tillæg for bedre kategori sæder til operaforestilling og klassisk koncert 
  • Personlige fornødenheder
  • Personlige drikkepenge. F.eks. til chauffør
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Mere om Tjekkiet

Her kan du få mere at vide om Tjekkiet: https://www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/tjekkiet

Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from God rejse til,prag Rejsen var god og afvekslende med gode ture i byen, sejltur på Moldau og musikoplevelser. Hotellet var udmærket og lå centralt og de valgte spisesteder var gode. Rejselederen Zora var virkelig god, vidende og hjælpsom.
Date published: 2019-10-11
Rated 5 out of 5 by from Mini ferie til Prag med sympatisk rejseguide De 3 dage i Tjekkiet var hyggelige og afslappende trods en del vandring i hovedstaden. Vores guide var "på" nærmest dagen lang, i det aftnerne var fyldt op med restaurationsbesøg, klassisk koncert og opera. Hotellet kunne dog være bedre. Måske vi blot var uheldige med værelset, I hvert fald synes værelset, mindst hvert 5. minut, at blive ramt af jordskælv, når en sporvogn kørte forbi på vejen.
Date published: 2019-10-09
Rated 5 out of 5 by from Rejsen overgik mine forventninger Rejsen overgik mine forventninger grundet en meget dygtig rejseleder/guide. Hun talte et meget flot dansk og var meget opmærksom. Hun gjorde meget for at fremvise Prag og fortælle omkring levevis og sociale forhold.
Date published: 2019-10-09
Rated 5 out of 5 by from En härlig resa - väl planerad och innehållsrik Under denna korta resa fick vi, förutom musikprogrammet, se mycket av centrala Prag och vi fick tips om vad vi kunde titta på under den fria tid som ingick i programmet. Vår reseledare var kunnig, entusiastisk och glad. Dessutom tålmodig. Konsert- och operaföreställningarna var mycket njutbara, dessutom i enastående vackra och historiskt spännande lokaler. Resan innehöll betydligt mer promenader än vad vi förstått av programmet, det blev mer än 10 km varje dag! Men det var väl värt ansträngningen. Och då hotellet låg så centralt gick det lätt att gå hem och ta en paus. Vi är mycket nöjda med resan - den gav verkligen valuta för pengarna!
Date published: 2019-10-06
Rated 5 out of 5 by from En meget velarrangeret rejse med musikoplevelser i topklasse En meget velarrangeret rejse med musikoplevelser i topklasse. Derudover var Zora, vores guide , et usædvanligt vidende og inspirerende menneske, hvis smittende humør og lune bragte turen op på et højere niveau, og så på flydende dansk, meget imponerende.
Date published: 2019-10-06
Rated 5 out of 5 by from A perfect 3 days trip.... Our guide was fantastic and easy to listen too. Good and enjoyable group activities and enough time to shop too. Excellent organization throughout the trip.
Date published: 2019-10-06
Rated 5 out of 5 by from Det var en smuk tur. Det havde været en god idè hvis i havde skrevet at vi skulle gå rundt i Prag . Det fik vi først at vide af guiden .
Date published: 2019-10-06
Rated 5 out of 5 by from Det var en udsædvanlig god rejse. Mange, mange oplevelser Rejselederen var den bedste af de ledere, som jeg har mødt. Alle har ellers været rigtig gode uden, at jeg har klaget over nogen. Zora var ud over det sædvanlig. Historie til fingerspidserne. Alt om samfundsforhold kom hun selv med. Vi skulle ikke trække noget ud af hende. Zora gik i dybden med alt. Jeg skriver alt. Højeste karakter og mere til. Hun er guld værd for Albatros.
Date published: 2019-10-06
  • y_2024, m_4, d_16, h_3
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_1, tr_24
  • loc_da_DK, sid_CZROP01, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser