Bag Jerntæppet – Østpolen og Hviderusland

Vi flyver direkte til den polske hovedstad, hvor vi straks begiver os mod én af de mange sorte kapitler i den polske historie. Vi skal nemlig besøge den frygtelige udryddelseslejr Treblinka, hvor man mener, at op mod 800.000 mennesker, langt de fleste polske jøder, måtte lade livet. Lejren åbnede i 1942, og på kun et år myrdedes et enormt antal mennesker. Lejren eksisterer ikke mere. Den blev efter et oprør af de internerede i 1943 ryddet og pløjet ned for at fjerne beviserne for eftertiden. Der er et mindesmærke for de mange, der måtte lade livet, samt et dystert museum.

Vi spiser frokost undervejs til De Masuriske Søer, hvor overnatningen finder sted i Mikolajki. Det er en mindre by, smukt beliggende mellem et par af de store søer. Byen er en af de få, der undgik ødelæggelser under anden verdenskrig og nyder i dag status som en af de førende feriebyer i Det Masuriske Søområde. Hotellet ligger flot ud til søen. Vi spiser middag på hotellet.

I dag dykker vi dybere ned i 2. Verdenskrig og besøger Hitlers berygtede Wolfsschanze eller Ulveskansen, som var hans hovedkvarter i mere end 800 dage i årene 1940-45. Det er et enormt bunkeranlæg beliggende i et sumpet område, der gjorder det umuligt at opdage fra luften. Først da russerne marcherede forbi i 1945, blev fæstningen fundet. 40 bygninger til administration, arbejde og beboelse, hvortil kommer syv massive betonbunkere og yderligere 40 stål-beton bunkere. Der var minefelter overalt, 10 km pigtrådshegn, et hav af antiluftskytskanoner og to flyvepladser i umiddelbar nærhed. Fra den øst-vest gående jernbane blev der anlagt et sidespor til Ulveskansen, hvor materialer, udstyr og personel kunne fragtes frem og tilbage.

Det var her i Ulveskansen, at attentatet mod Hitler den 20. juli 1944, udført af oberst von Stauffenberg, mislykkedes. Hitler forlod stedet i november 1944 for sidste gang, og i januar 1945 sprængte tyskerne det i luften i deres retræte fra de fremadrykkende russere. 10 meter tykke betonbunkere forsvinder dog ikke uden videre, så der står en del tilbage. Blot 18 km fra Ulveskansen ligger Mauerwald, endnu et tysk bunkeranlæg, hvor bl.a. Stauffenberg opholdt sig.

Efter det spændende besøg i Wolfsschanze skal vi igen lidt tilbage i tiden til en ridderborg fra 1300-tallet, som på mange måder havde samme formål som Ulveskansen. Ridderborgen Ketrzyn er flot og velbevaret og ligger i byen Ketrzyn, der alle dage under tysk herredømme har været et militært område, måske bedre kendt under navnet Rastenburg. Borgen er pt under renovering men forventes færdig i foråret 2020.

Vi fortsætter herfra 12 km til den noget mere fredelige Swieta Lipka (Heiligelinde). Dette kloster med den prægtige barokkirke er valfartskirke, hvor der efter sigende er foregået flere mirakler. Sagnet siger, at en dødsdømt mand på sin sidste nat bad en bøn, og Jomfru Maria åbenbarede sig for ham med et stykke træ og en mejsel og bad ham lave en kopi af hende. Fangen, der aldrig havde skåret figurer, lavede en fin statuette, som fik dommerne til at løslade ham. Statuetten blev anbragt ved et lindetræ, hvorfra den blev flyttet til Ketrzyn flere gange, men hver gang dukkede den igen op ved lindetræet, hvorfor kirken blev opført i taknemmelighed. 

Middag på hotellet.

Vi skal tage afsked med Det Masuriske Søområde og på en længere tur østpå. Vi kører gennem det smukke landskab og gør holdt ved Frilandsmuseet i Nowogrod. Det er som at træde tilbage i tiden, når vi går rundt og ser nærmere på de mange velbevarede træhuse, møller og staldbygninger. Vi får en fornemmelse af livet på landet i forrige århundrede. Et liv, som på mange områder ikke adskiller sig synderligt fra det liv, der leves på landet i dag.

Jo længere østpå vi kommer, jo tydeligere bliver påvirkningen fra den store nabo i øst, Rusland. Kyrilliske bogstaver, ortodokse kors og løgkupler ses mange steder i landskabet. Enkelte synagoger og sågar moskeer vidner om den store religionsfrihed, der gennem århundrede prægede den polske nation. Her findes også fortsat minoritetsgrupper, som håndhæver deres gamle traditioner og særpræg. Vi gør holdt i en mindre landsby, hvor vi besøger en lokal tatarfamilie, der byder på lokale specialiteter. Tatarerne, et oprindelig tyrkisk folkeslag, er spredt ud over hele det tidligere sovjetrussiske territorium, men er nok mest kendt for deres tilstedeværelse på Krim-halvøen.  

Efter en god og nærende frokost fortsætter vi det sidste stykke langs grænsen til Hviderusland og ankommer sidst på eftermiddagen til Białowieża, der befinder sig under 10 km fra grænsen.

Vi starter dagen med at besøge områdets største attraktion Nationalparken Belovezhskaya Pushcha. 

Den udgør det, der er tilbage af den urskov, der i fordums tider strakte sig fra Østersøen til floden Buh og fra Oder til Dnepr. Nationalparken kom på UNESCO’s liste over Verdenskulturarv i 1992, og i dag er parken kendt for sine egetræer, der er mere end 500 år gamle og sine mere end 900 plantearter. Desuden er Belovezhskaya Pushcha hjemsted for mere end 250 dyre- og fuglearter, blandt andet Europas største bestand af bison, ulv, los, odder, vilde heste, stor skrigeørn, trane, spætte og langhalet natugle. Vi oplever skoven i fællesskab i bus og til fods, inden vi sidst på eftermiddagen begiver os videre østover til den store nabo, Hviderusland. Efter at have krydset grænsen fortsætter vi til byen Brest.

Denne velstående og kosmopolitiske grænseby har historisk set kigget langt mere mod naboerne i vest og EU end mod øst, og byen har været i gang med et massivt restaureringsprojekt for at gøre sig klar til byens 1.000-års jubilæum i 2019.

Dagen begynder med et besøg ved fortet i Brest, en af Hvideruslands største seværdigheder. Det blev bygget i 1830'erne og 1840'erne, hvor floderne Bug og Mukhavyets mødes. Under anlægsarbejdet blev hele byen flyttet ca. 2 km væk fra sin oprindelige beliggenhed. 

Oprindeligt bredte fæstningsværket sig over fire kvadratkilometer, men mange af de ydre forsvarsværker blev beskadiget eller ødelagt under de voldsomme krige i det 20. århundrede. Fæstningen blev erobret af den tyske hær i 1915, og efter 1. verdenskrig lå den på polsk territorium, hvor den en overgang tjente som fængsel. I 1939 tilfaldt fortet Sovjetunionen. Det opnåede den stolte og fornemme titel af Heltefort på grund af det mod, som de forsvarende sovjetiske soldater udviste, da de kæmpede mod den tyske hær i 1941. Mens nazisterne indtog byen Brest, hvoraf 90% blev ødelagt under kampene, holdt to regimenter inde i fæstningen stand fra den 22. til den 29. juni, hvilket var betragtelig længere end forventet. For befolkningen i Hviderusland er det stjerneformede fort i Brest således stadig et stærkt symbol på den sovjetiske modstand under 2. Verdenskrig. 

Fæstningen blev ikke genopbygget efter krigen. I stedet er den blevet gjort til mindesmærke for de både frygtelige og heroiske begivenheder, der fandt sted her. Indgangen er skåret som en enorm stjerne i betonvæggen, og over højttalerne kan man høre radiooplæseren informere om den tyske hærs invasion. I midten af fæstningsværket finder man det store monument ”Tørst”, der viser en såret soldat, som forsøger at få vand fra floden. Monumentet afspejler den tapperhed, en af de sidste soldater udviste, da han forsvarede fæstningen i dagevis uden hverken mad eller vand. Man kender kun navnene på 216 af de 850 soldater, der faldt her, og de bliver våget over af en evig flamme, der bevogtes af fire teenagere fra Pionerkorpset. Efter en velfortjent frokost er resten af dagen afsat til oplevelser på egen hånd i Brests nyistandsatte bymidte, der byder på masser af shoppingmuligheder og cafeer.

Det er blevet tid til at tage afsked med Hviderusland og begive os mod den polske hovedstad Warszawa. Efter at have overstået grænseformaliteterne kører vi mod Det kongelige palads ved Wilanov, der befinder sig i udkanten af Warszawa.

Wilanov-slottet, Polens svar på Versailles, blev i 1677 ombygget i den nuværende overdådige barokstil. Bygmester var Jan 3. Sobiekis, hvis største bedrift var at slå osmannerne i slaget ved Wien i 1683. Slottet var Sobieskis sommerresidens og gik efterfølgende i arv til forskellige adelsfamilier, der hver især har sat deres præg på det pompøse slot. Vi skal opleve slottets imponerende kunstsamling og ikke mindst den smukke park.

Vi fortsætter nu mod den centrale del af Warszawa, hvor vi indlogerer os på vores hotel. Siden 1596 har Warszawa været Polens hovedstad, men her findes ikke mange levn tilbage fra den tid. Warszawa blev helt ødelagt af nazisterne under 2. Verdenskrig, men byen har formået at løfte sig fra asken som en fugl Fønix og er i dag Polens helt store økonomiske center. I dag har stort set alle bygninger i Warszawa en fødselsdato i efterkrigstiden, og små levn fra de gamle strukturer ses i de genopførte områder Stare Miasto (den gamle by) og Nowe Miasto (den nye by). 

Om aftenen nyder vi en god middag på en nærliggende restaurant.

Med 1,7 millioner indbyggere er Warszawa den største by i Polen. Siden kommunismens fald i 1989 har Warszawa udviklet sig meget hurtigere end Polen som helhed. Byen har ændret sig meget gennem de sidste 10 år og er fortsat i rivende udvikling. Warszawa har længe været det nemmeste sted i Polen at finde beskæftigelse, og derfor er mange af byens indbyggere første eller anden generation og stammer fra hele landet. Selv om meget af Warszawa synes at efterligne vestlige byer, er der mange særegenheder, som du ikke vil finde i de vestlige hovedstæder, for eksempel den kommunistiske æra-bar, Bar Mleczny ("mælkebar"), der fortsat er i drift. De monolitiske grå boligblokke, der kendetegner meget af byen, især dens ydre områder, er et levn fra den stalinistiske utilitarisme, der dominerede genopbygningen. Et typisk eksempel på den stalinistiske arkitektur er skyskraberen Palace of Culture (palac kultury), som med sit klokketårn fortsat er Warszawas højeste bygning. Nogle af de andre vigtigste højdepunkter i Warszawa er: den gamle bydel med dens mange hyggelige caféer, udendørs gallerier og gadekunstnere. Desuden er Warszawa den eneste by i EU med et naturreservat, Jeziorko Czernikowskie, beliggende i centrum af byen. Warszawa er ikke kun berømt for sin rige historie, men for sin pulserende sociale scene: fra rigelige indkøbsmuligheder til gourmet madoplevelser – byen har alt, der skal til for at blive det næste store turist-hotspot i Østeuropa!

Vi skal på en tur rundt i byen og se de mange seværdigheder som Kongevejen, kongeslottet, kulturpaladset, den gamle by, citadellet, mindesmærket for den jødiske ghetto, universitetet, parkerne og meget mere. Alt ligger på den vestlige bred af Wisla-floden, der deler byen i to.

Eftermiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd, inden vi mødes om aftenen og spiser en god middag på en lokal restaurant.

Efter morgenmaden begiver vi os mod lufthavnen, hvor vores fly venter