Tag med på et eventyrligt krydstogt på Rhinen, og oplev det bedste af de hyggelige middelalderbyer og UNESCO-fredede flodlandskaber.
Om bord på vores komfortable skib, Rhein Melodie, glider vi stille forbi det ene smukke flodlandskab efter det andet. Et af turens absolutte højdepunkter er den eventyrlige tyske Rhindal, hvor bjergene blander sig med terrasse-vinmarker og pittoreske borgruiner. Undervejs anløber vi Strasbourg i Alsace med den UNESCO-fredede middelalderbykerne. Vi skal også besøge nogle af de små, hyggelige Rhinbyer som Mainz og Basel, og måske hører vi sirenesang, når vi passerer Lorelei-klippen? Sejladsen fører os også forbi ”Deutsches Eck”, hvor floderne Mosel og Rhinen løber sammen.
-
Type Flodkrydstogt
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Nej
-
Valuta
- Dag 1
- Fly København – Frankfurt, Tyskland. Transfer til Köln og tjek ind på skibet
- Dag 2
- Amsterdam, Holland. Mulighed for byrundtur med pakhuskvarteret Grachten og videre til fods rundt i Amsterdam (tilkøb)
- Dag 3
- Rotterdam. Mulighed for udflugt med rundtur i Rotterdam (tilkøb)
- Dag 4
- Köln, Tyskland. Mulighed for byvandring i Köln med besøg i Kölner Dom og ølsmagning (tilkøb)
- Dag 5
- Mainz, Tyskland. Byrundtur til fods med Augustinerkirken, Mainz’ domkirke Sankt Martin og Arne Jacobsens moderne rådhus
- Dag 6
- Mannheim, Tyskland. Rundtur til fods i Mannheim eller mulighed for ekstraudflugt til Speyer (tilkøb)
- Dag 7
- Kehl, Tyskland/Strasbourg, Frankrig. Mulighed for byrundtur i den UNESCO-fredede middelalderbykerne (tilkøb)
- Dag 8
- Basel/Kembs, Schweiz. Mulighed for historisk byrundtur i Basel (tilkøb)
- Dag 9
- Breisach, Tyskland. Mulighed for ekstraudflugt gennem regionen Schwarzwald (tilkøb)
- Dag 10
- Breisach, Tyskland. Oplevelser i bymidten med rejselederen. Mulighed for ekstraudflugt til Freiburg (tilkøb)
- Dag 11
- Koblenz, Tyskland. Byrundtur med byvandring og svævebane i Koblenz (tilkøb)
- Dag 12
- Köln, Tyskland og hjemrejse til København
MS Rhein Melodie
Nyd det afslappede liv om bord på det rummelige skib – i den behagelige loungebar, over lækker middag i restauranten, på det store soldæk eller mere privat i din egen kahyt. Skibet har også en lille butik og et bibliotek/læserum.
Det rummelige fartøj (132 meter langt og 11,4 meter bredt) er bygget i 2005 og kombinerer moderne komfort med en hyggelig atmosfære. Du kan nyde udsigten i loungebaren, dase på soldækkets liggestole eller læse i biblioteket. Alle måltider (helpension) indtages i skibets restaurant, som varierer mellem buffet og servering ved bordene af den venlige tjenerstab.
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
På byrundturen begiver vi os videre af sted til fods ud på eventyr i den farverige kanalby, som i renæssancen blev en af Europas vigtigste søfartsbyer og handelsstæder. Byen viser sig fra sin allerbedste side i det gamle arbejderkvarter Jordaan. De små gader mellem de tre store kanaler her er bedst kendt som ”De ni små gader” – De negen straatjes – og er hjemsted for en række interessante designere, som får selskab af specialbutikker, gallerier samt de såkaldt brune caféer, som er gamle, patinerede værtshuse med godt hollandsk og belgisk øl.
I Jordaan finder man også et af Amsterdams allerstørste tilløbsstykker, Anne Franks hus, der ligger på Prinsengracht tæt ved Westerkerk. Her, hvor Anne Frank skrev sin berømte dagbog, gengives den rystende historie om den jødiske pige og hendes familie, der gennem flere år gemte sig i hemmelige rum i huset på Prinsengracht, indtil de blev afsløret og kom i kz-lejr.
Amsterdam er på alle måder en stærk museumsby, og som moderby for en række af verdenskunstens allerstørste er det imponerende samlinger, som tager plads på museernes vægge. Gå for eksempel på opdagelse omkring Museumplein (museumskvarteret), hvor man finder byens mest prominente kunstmuseer. Rijksmuseum Amsterdam rummer en stor samling hollandske mesterværker: fra religiøs kunst til guldaldermalerier og værker af blandt andre Rembrandt. På van Gogh-museet præsenteres verdens største van Gogh-samling med mere end 200 malerier og 500 tegninger af den store mester.
Den moderne kunst har hjemme på Stedelijk-museet, mens en række andre udstillingsbygninger og museer på hver deres måde medvirker til at kaste lys over Hollands historie som flådenation og kolonimagt. Det gælder blandt andet Amsterdams spændende historiske museum, der med interaktive midler folder den store fortælling ud i bygningen på Kalverstraat.
(Dagens udflugt med byrundtur i Amsterdam er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet.)
Bemærk: Rederiet prøver så vidt muligt at få kajplads i Amsterdam centrum. Det er desværre ikke altid muligt, selvom kajpladsen er booket og bekræftet, forbeholder havnen sig altid ret til at flytte skibe op til få timer før ankomst. Det betyder, at vi i de tilfælde, hvor kajpladsen er langt fra centrum og uden for gåafstand, bestiller bus transfer i forbindelse med udflugtspakkens arrangerede bytur. Deltager man ikke i det planlagte program, eller ønsker man at indlægge egne programpunkter, er transport fra og til skibet på egen regning.
Vandvejene gør Rotterdam til en dynamisk international by, som huser verdens fjerdestørste og bestemt en af de travleste havne. Her er der altid gang i tankskibe, containerskibe og de karakteristiske lange transportflodskibe, som vi formentligt i løbet af turen har set flere gange.
Dagens Albatrosudflugt sætter både fokus på den moderne by Rotterdam. Vi skal selvfølgelig også se Erasmusbroen over floden Maas og få en fornemmelse for Rotterdams maritime miljø.
(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).
Vi starter i den gamle bydel, Altstadt, som ligger ned til Rhinen. Kölns Altstadt er ikke så imponerende som i mange andre tyske byer, men det er rigtig hyggeligt at gå en tur i de snørklede gader. Der er et lille stemningsfuldt torv, Alter Markt, og en del historiske bygninger, der dog ikke er de oprindelige, men genopført efter 2. verdenskrig, hvor Köln næsten blev jævnet med jorden. Det siges, at efter de sidste bombardementer var overstået, kom beboerne op fra beskyttelsesrummene. De så sig omkring og begyndte at tale om, hvorvidt de skulle bygge byen op igen eller flytte et andet sted hen. Men da de så, Kölner Dom på helt mirakuløs vis stadig stod, besluttede de sig for at blive – og kun derfor.
Vi skal naturligvis også se den imponerende domkirke, der er et ypperligt eksempel på gotisk arkitektur og i øvrigt er den største gotiske kirke i Nordeuropa. Kölner Dom er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv og er en af de mest besøgte seværdigheder i Tyskland. Mod slutningen af turen skal vi nyde et glas af den lokale øl Kölsch, der smager som en pilsner og serveres i høje, slanke glas.
Efter byrundturen er der mulighed for selv at gå videre ud på opdagelse i Köln og måske fortsætte bekendtskabet med Kölsch.
(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).
Mainz ligger lige midt i Rheinhessen, Tysklands største vindistrikt. Vi tager på en gåtur i den restaurerede gamle bydel med de fine bindingsværkshuse. Her finder vi også den tusind år gamle katedral Mainzer Dom, der havde stor betydning i 1100- og 1200-tallet, hvor den lagde scene til ikke færre end syv kongekroninger. Mainz var i mange århundreder også et vigtigt centrum for kultur og fremgang. Det var blandt andet her, Johann Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten og gjorde det muligt at masseproducere bøger. Efter datidens skala naturligvis. Men vi skal også opleve den moderne by. Mainz blev voldsomt ødelagt under 2. verdenskrig, og efter krigen startede det største byggeboom i byens historie. Arkitekten bag byens moderne rådhus er såmænd ingen ringere end Arne Jacobsen.
Efter byrundturen kan du for eksempel besøge en af byens mange traditionelle vinbarer, der også serverer lokale delikatesser som "spundekäs", en krydret cremeost, der meget passende kan få følgeskab af et glas lokal vin. Senere sejler vi sydpå mod Strasbourg.
Ud over sine mange museer, teatre og uddannelsessteder er byen også dejligt nem at orientere sig i, med vinkelrette gader i et kvadratisk vejnet. Byen grundlagdes i starten af 1600-tallet og er siden blevet genopbygget løbende, når krige har beskadiget infrastrukturen – især under 2. verdenskrig var byen et yndet bombemål for de allierede styrker.
I Mannheim finder man blandt andet det barokke Mannheim-slot, telekommunikationstårnet Fernmeldeturm og det 60 meter høje, barokke vandtårn, der ligger ved Friedrichsplatz.
Albatros’ rejseleder vil arrangere en frivillig rundtur til fods i Mannheim.
Rederiet arrangerer også en ekstraudflugt til nærliggende Speyer, der er kendt for sin UNESCO-fredede domkirke. Domkirken ligger i en lille park, der en anlagt helt ud mod floden. Den imponerende trefløjede basilika af rød sandsten er toppen af romansk arkitektur og anses som et at de vigtigste arkitektoniske monumenter fra sin tid. Conrad II, kejser af det tysk-romerske rige, bestilte i 1024 kirken, der skulle være den største kirke i den kristne, vestlige verden – og hans sidste hvilested. Kirken blev indviet i 1061, og hverken Conrad II eller hans søn så den færdige kirke; de blev begge begravet i kirken, mens den var under opførelse.
Domkirken er bl.a. kendt for at være den næststørste bygning med et hvælvet loft nord for Alperne, et design der efterfølgende fik stor betydning for den romanske arkitektur i 11. og 12. århundrede. Domkirken er siden hen udvidet og ombygget i flere etaper, men har stort set bevaret sit udseende siden starten af 1200-tallet. Kirken fungerede i en periode som gravplads for de habsburgske kejsere og konger, ikke færre end 8 kronede regenter og deres hustruer er stedt til hvile i kirken, som dermed blev symbol på den imperialistiske magt.
Udflugten til Speyer bestilles og betales om bord, og hvis der er tilmeldinger nok, deltager den danske rejseleder.
Om aftenen sejler vi videre mod Kehl/Strasbourg.
Vi ankommer tidligt til den tyske by Kehl, som ligger lige op ad den velholdte middelalderby Strasbourg lige over grænsen. Strasbourg er regionshovedstad i Alsaceprovinsen og en betydningsfuld kultur- og handelsby fyldt med museer, smuk arkitektur og en UNESCO-fredet gammel bydel på den smukke ø Grand Île.
På trods af et hav af stridigheder gennem historien, hvor byen skiftevis har været på tyske og franske hænder, fungerer Strasbourg i dag som brobygger mellem de to nabolande. Specielt Strasbourg Universitet har skabt forståelse mellem områdets protestanter og katolikker. På universitetet, der er Frankrigs næststørste, har blandt andet den tyske digter Goethe studeret og tilbragt sine ungdomsår. Byen er også kendt som hjemsted for Europa-Parlamentet, Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Som en del af dagens Albatros-tilbud, tager vi ind til byen, for at kigge nærmere på den gamle bydel. Turen går til de smalle gader i det pittoreske kvarter La Petite France hvor smukke 4-etagers bindingsværkshuse ligger side om side. Gåturen fører os også forbi den vældige gotiske katedral fra 1439, der ligger smukt på en af byens centrale pladser, tæt på floden og det smukke Palais Rohan, paladset, som blev bygget til byens biskop i starten af 1700-tallet.
Efterfølgende kan du vælge at spise frokost i byen på egen hånd og selv finde tilbage til skibet (ikke inkl.). Hvis du vælger dette vil der være mulighed for på egen hånd at besøge katedralen med det karakteristiske ene tvillingetårn. Eller måske nyde en kop kaffe eller et glas kølig hvidvin på en af byens mange caféer, mens du følger med i gadelivet.
Den arrangerede udflugt slutter ved skibet, hvor der spises frokost ombord. Skibet sætter kurs mod Basel.
(Dagens udflugt med byrundtur i Strasbourg er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet.)
Historisk set har Basel spillet en vigtig rolle som internationalt mødested, hvor alt fra fredstraktater til internationale handelsaftaler er blevet indgået. Basel er i dag også en vigtig kulturby, der huser en lang række museer, teatre og Schweiz’ ældste universitet. Blandt museerne kan nævnes Basel Kunstmuseum, der har en af verdens ældste kunstsamlinger.
Vi tager på opdagelse til fods, hvilket giver os god tid til at nyde stemningen og den dejlige udsigt langs med Rhinen. Fra den centrale markedsplads begiver vi os ind i den gamle bydel og kommer til pladsen Münsterplatz ved Basler Münster, hvor vi finder byens smukke middelalderkatedral. Læg mærke til de farverige og fint mønstrede teglsten, som kirken er så kendt for. Med sin centrale placering ved floden har katedralen været hjemsted for en række store begivenheder i Basels historie. Vi får også et mere moderne element af byen med, når vi går gennem Freie Strasse, en af Basels store shoppegader.
(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet.)
Selvom Breisach i Anden Verdenskrig blev næsten fuldstændig ødelagt kan man i dag finde mange genopførte seværdigheder fra byens rige fortid. Ud over byens vartegn, Stephansdom med de berømte kunstskatte, er hjulbrønden og de gamle byporte et besøg værd. I Breisach finder man også "Det blå hus", som var det tidligere jødiske medborgerhus, på Rheintorstrasse (det tidligere jødiske kvarter). Det er bevaret som et lille museum og medborgerhus til minde om det tidligere jødiske samfund.
I dag kan du vælge at gå på opdagelse i Breisach eller at tage med på en tilkøbsudflugt gennem regionen Schwarzwald. Rejselederen deltager, hvis der er tilmeldinger nok. Tilkøbsudflugten bestilles og betales ombord.
Midt på dagen sættes kursen mod Koblenz.
Dagens Albatrosudflugt er en rundtur i den gamle by, samt en tur i svævebanen op til Ehrenbreitstein slot, hvor vi skal nyde den flotte panoramiske udsigt over området.
(Dagens udflugt med byrundtur og svævebane i Koblenz er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet.)
Udflugtspakke
Udflugtspakken inkluderer
- Halvdagsudflugt med byvandring i Amsterdam
- Halvdagsudflugt med byvandring i Rotterdam
- Halvdagsudflugt i Köln med byvandring, besøg i Kölner Dom og ølsmagning
- Halvdagsudflugt i Strasbourg med byvandring i middelalderbykernen
- Halvdagsudflugt i det historiske Basel
- Halvdagsudflugt med byvandring i Koblenz og svævebane
Udflugtspakken skal bestilles i forbindelse med rejsen, kan kun købes som en samlet pakke og gennemføres med minimum 20 deltagere.
Prisinformation
- Rabat for kahytskategori - delte dobbeltkahytter
- Rabat for kahyt på Main-dæk kategori D kr. 798,- per person
- Tillæg for enkeltkahyt
-
Tillæg for udvendig enkeltkahyt på Main-dæk cat. D: kr. 6.998,-
Tillæg for udvendig enkeltkahyt på Main-dæk cat. C: kr. 8.298,- - Tillæg for kahytsopgradering
-
Dobbeltkahyt
Tillæg for udvendig kahyt på Middle-dæk kr. 3.998,- per person
Tillæg for udvendig kahyt på Upper-dæk kr. 7.298 per person
Enkeltkahyt
Tillæg for udvendig enkeltkahyt på Middle-dæk kr. 13.898,-
Tillæg for udvendig enkeltkahyt på Upper-dæk kr. 19.998,-
- Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder
- Fly København/Billund – Frankfurt t/r (direkte)
- Frivillige ture til fods, informationsmøder og foredrag ved rejselederen
- 11 nætters krydstogt på Rhein Melodie i delt dobbeltkahyt med vindue på dæk 1; kategori C.
- Transport jf. program
- Udflugter iht. rejseprogram
- Helpension på skibet
- Kaffe og te til måltiderne på skibet
- Velkomst- og afskedsdrink
- Daglig rengøring af kahytten
- Håndklæder i kahytten
- Skatter og afgifter
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring Gouda 6 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Udflugtspakke og eventuelle ekstra udflugter og arrangementer
- Tillæg for enkeltkahyt
- Eventuelle måltider på land
- Drikkevarer (ud over dem, der er nævnt under prisen inkluderer)
- Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn euro 3,5,- pr. person i alt)
- Drikkepenge til personalet på skibet (rederiet anbefaler euro 5-7- pr. person pr. dag)
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
- Alt ikke nævnt under "prisen inkluderer”
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Hvordan er kahytterne?
Main dæk agter (kat. D)
Udvendig kahyt agterskibs på dæk 1 med vindue (kan ikke åbnes). 2 enkeltsenge i form af en sofaseng og en klapseng. 11,5 m2
Main dæk (kat. C)
Udvendig kahyt agterskibs på dæk 1 med vindue (kan ikke åbnes). 2 enkeltsenge i form af en sofaseng og en klapseng. 11,5 m2
Middle dæk (Kat. B)
Udvendig kahyt på dæk 2 med panoramavindue (kan åbnes). 2 enkeltsenge/dobbeltseng. 14,5 m2
Upper dæk (kat. A)
Udvendig kahyt på dæk 3 med gulv-til-loft-vindue og skydedøre (Fransk altan). 2 enkeltsenge/dobbeltseng. 14,5 m2
Bagage
Det er absolut en god ide at medbringe en kikkert – man går glip af meget uden.
Hvem kan deltage?
Særlige forhold vedrørende helbred
Ikke egnet for gangbesværede
Skibet er desværre ikke indrettet til gangbesværede, som ikke kan bevæge sig rundt ved egen kraft. Dette skyldes primært hensyn til sikkerhed, da rederiet kræver, at alle skal kunne gå fra en båd til en anden uden hjælp fra personale eller medpassagerer.
Af sikkerhedsmæssige årsager må kørestole og gangstativer/rollatorer heller ikke tages med på skibet. Der skal være fri passage på gangarealer o.l.
Udflugter – Halvdag og heldag
Kajplads
Rederiet prøver så vidt muligt at få en kajplads i centrum af de byer, vi besøger. Det er desværre ikke altid muligt, og selvom en kajplads er booket og bekræftet, forbeholder havnen sig altid ret til at flytte skibene op til få timer før ankomst.
Det betyder, at vi i tilfældet af, at kajpladsen er langt for centrum og uden for gåafstand, bestiller en bus eller bruger offentlig transport til centrum, når vi skal på udflugt jf. programmet. Deltager man ikke i det planlagte program, eller ønsker man at indlægge egne programpunkter, er transport fra og til skibet for egen regning.
Soldæk
Vi skal dog gøre opmærksom på, at soldækket på visse dage og sejlruter kan værre lukket i kortere eller længere perioder, pga. at vi passerer lave broer eller sluser.
Mere om dine rejsemål
Tyskland: https://www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/tyskland
Frankrig: https://www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/frankrig
Schweiz: https://www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/schweiz
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.