Fra Tanzania til Sydafrika til i bedste Karen Blixen-stil. Luksus, smukke landskaber, safari og Victoria Falls
Oplev det halve af Afrika, mens du er omgærdet af luksus på Rovos Rail, som uden sammenligning er verdens mest eksklusive tog. Når vi tilmed rejser gennem Tanzania, Zambia, Zimbabwe, Botswna og Sydafrika. på den berømte jernbanestrækning fra Dar es Salaam til Cape Town, nærmer turen sig ekstravagance. De luksuøse suiter er udført i gammel engelsk stil med blankpolerede træpaneler, dobbeltsenge og naturligvis eget badeværelse. Fra togets suiter, panoramasaloner og 5-stjernede restaurant kan du nyde synet af åbne savanner, baobablandskaber, grønne højdedrag og det afrikanske folkeliv.
Stærkt begrænset antal pladser.
-
Type Safari, Vin & gastronomi, Togrejse
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Ja
-
Vaccination Ja
-
Valuta Sydafrikanske rand, zambiske kwancha, tanzanianske shilling, amerikanske dollars
Dag 1 | Fly fra København til Dar es Salaam i Tanzania, indkvartering på hotel |
---|---|
Dag 2 | Dar es Salaam. Stone Town |
Dag 3 | Afgang med Rovos Rail fra Tazara station kl. 12.00 |
Dag 4 | Safari i Selous Vildtreservat |
Dag 5 | Ankomst til Makambako |
Dag 6 | Fra Tanzania til Zambia og Chisimba Falls |
Dag 7 | Gennem Zambia |
Dag 8 | Vi kører igennem nationalparkerne Kafue og Choma |
Dag 9 | Livingstone og senere Victoria Falls med overnatning på Victoria Falls Hotel, Zambezi Cruise |
Dag 10 | Victoria Falls |
Dag 11 | Plumtree og Francistown (Botswana) |
Dag 12 | Gaborone, Botswana. Transfer til femstjernet Tau Game Lodge og eftermiddags Safari |
---|---|
Dag 13 | Safaridag |
Dag 14 | Safari. Om eftermiddagen fortsætter togrejsen |
Dag 15 | Pretoria, byrundtur |
Dag 16 | Kimberley, mineudflugt m.m. |
Dag 17 | Matjiesfontain. Landsbybesøg og ankomst til Cape Town |
Dag 18 | Udflugt til Vinlandet |
Dag 19 | Cape Town på egen Hånd og hjemmrejse |
Dag 20 | Hjemkomst eller tillægsarrangement |
Hoteller
Victoria Falls Hotel
-
Victoria Falls Hotel fra 1904 emmer af engelsk kolonistil -
På det legendariske 5-stjernede Victoria Falls Hotel -
En middag på Victoria Falls Hotel -
Det legendariske 5-stjernede Victoria Falls Hotel i Zimbabwe er et af Afrikas mest berømte – ikke mindst på grund af dets smukke beliggenhed og karismatiske atmosfære. Hotellet fra 1904 emmer af engelsk kolonistil og er omkranset af den smukkeste natur, idet den er nabo til det UNESCO-fredede vandfald Victoria Falls. Hotellet har desuden en pool, 3 restauranter, tennisbaner, et bibliotek og en lille kirke. Der er trådløst internet på hele hotellet, og værelserne er udstyret med aircondition, pengeskab og digitalt satellit-tv. Badeværelserne har både badekar, bruser og hårtørrer, og der tilbydes 24 timers roomservice og tøjvask.
Skal middagen indtages i The Livingstone Room, klæder man om til præsentabel aftenpåklædning. For herrernes vedkommende betyder det pæne bukser, langærmet skjorte og pæne, lukkede sko (ingen cowboybukser, safaritøj, shorts, sandaler eller gummisko). Damerne må lade deres egen gode smag råde!
Læs mere om hotellet på http://www.victoriafallshotel.co/
Tau Game Lodge
Læs mere på lodgens hjemmeside: www.taugamelodge.co.za
Afrejsedatoer
Afrejse | Varighed | Pris | Afrejse fra | Bemærk | |
---|---|---|---|---|---|
99.998,– |
København
|
|
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
I dag kan du enten vælge at slappe af ved hotellets pool med en kølig drink i hånden, eller udforske Zanzibars eksotiske Stone Town med rejselederen. Vi tager af sted tidligt om morgenen og rejser tilbage i tiden i byens smalle historiske gader. Om aften møder vi på hotellet til velkomstmiddagen.
Vi kører gennem Tanzanias støvede hovedstad Dar Es Salaam og forstæderne med små, lave bygninger mer og et myldrende folkeliv. Til velkomstmiddagen har kokkene forberedt en gourmet-middag med afstemte vine, som serveres i togets elegante spisesalon.
I dag forlader vi toget for at tage på safari i et af verdens største faunareservater. På knap 55 000 km2 er det større end Danmark og hjem for utallig dyr. På grund af vildtreservatets beliggenhed modtager det meget få besøgende i forhold til ændre reservater i Tanzania.
Efter safari returnerer vi til luksustoget og forsætter vores tur.
Efter morgenmad ankmmoer vi til byen Makambako hvo rvi har muligheder at Bagefter returner til toget og forsætter gennem de typiske, og ofte skiftende, afrikanske landskaber. De fleste steder vil der være tørt og afsvedet, men indimellem lyser grønne højdedrag og bjergrygge op som oaser i landskabet. Hvor nedbøren er tilstrækkelig, vil kulturlandskabet være rykket ind, men mange steder er den tørre og ofte vildtrige savanne stadig den fremherskende landskabstype. Vi slapper af i salonerne, nyder udsigten fra observationsvognen og den excellente service om bord. Undervejs vil der blive afholdt en række foredrag med emner som Afrikas opdagelse og kolonisering, de første mennesker og udvandringen fra Afrika, den afrikanske savanne, vildtets adfærd, mennesker i Afrika m.m.
I dag passeres grænsen mellem Tanzania og Zambia, og vi skal have klaret formaliteterne ved de to rænseposter. Der vil formentlig kun blive et kort stop, men nærmere orientering gives forinden.
Efter frokost på toget går vi en tur ud i naturen omkring Kasama og oplever Chisimba Falls. De smukke vandfald er en serie på flere små fald og omgivet af skov. Bemba-folket anser vandfaldene og grotten under dem som hellige.
Vi bliver på toget, mens vi fortsætter gennem de smukke zambiske landskaber. Om morgenen kører vi helt tæt forbi grænsen til Den Demokratiske Republik Congo, der var en belgisk koloni indtil 1960. Naturen veksler nu hyppigt mellem åbne sletter og tætte bush-områder. Især langs floderne står de høje, slanke raffiapalmer, hvis lange blade liver brugt som bast.
Kafue og Choma er et par af landets mest kendte nationalparker. Allerede her ser vi, hvordan landskabet skifter fra Østafrikas åbne savanner til tættere bevoksede savanner med mange små spredte træer.
I dag ankommer vi til to af Afrikas største seværdigheder: det naturskabte Victoria-vandfald og det menneskeskabte Victoria Falls Hotel. Hotellet er en af Afrikas perler, et »must« for enhver afrikaentusiast. Der findes naturligvis finere luksushoteller, men Victoria Falls Hotel har formået at bevare den victorianske atmosfære, som simpelthen ikke kan efterlignes, og så ligger det bogstavelig talt med Afrikas berømteste vandfald i baghaven. Fra den store have fører stierne ned til det enorme park- og skovanlæg omkring faldene. Man kan selv administrere sin tur gennem det kilometerlange stianlæg, der fører til det ene storslåede udsigtspunkt efter det andet. I den frodige skov omkring faldene ses aber, store næsehornsfugle og masser af planter. Man skal holde sig lidt fra vandkanten af hensyn til krokodillefaren, og så bør man nok medbringe en paraply, for selvom himmelen er skyfri, kommer der meget vand fra faldene. I dag har vi også et »sundowner cruise« på Zambezi på programmet. Vi sejler ud på den mægtige flod, hjemsted for tusinder af krokodiller og flodheste, hygger os med en drink i solnedgangen, mens vi nyder stilheden og den storslåede natur. Om aftenen indtager vi en dejlig middag på Victoria Falls Hotel,
Man kan altid diskutere, hvad der er smukkest, men så lad os nøjes med at kalde Victoria for verdens måske smukkeste vandfald. Faldene er dobbelt så høje og halvanden gang så brede som Niagara, og så ligger de helt fantastisk omgivet af tæt, frodig regnskov. Nogle kan og vil blive ved at gå rundt i disse omgivelser uden nogensinde at se sig mætte. Vi har hele dagen til disposition til at opleve »vandet der tordner«, som afrikanerne selv udtrykker det, inden vi bryder op kl. 17.00 og fortsætter vores eventyrlige togrejse. Det vil også være muligt at købe en flyvetur over faldene.
Vi er atter tilbage i toget. Vi kører roligt gennem Zimbabwes frodige landskaber, gennem Hwange Nationalpark, baobab-landskaber, commiphora bush og små landsbyer.
Det er nu på tide, at vi snupper et par fridage fra togrejsen i et af Sydafrikas mest eksklusive luksusresorts i Madikwe Game Reserve, Tau Game Lodge (www.taugamelodge.com) . (Det privatejeded Tau Game Lodge har udsigt udover et vandhul som tiltrækker et varieret dyreliv. ) De private chalet bungalower har hvert et udsigts dæk, hvorfra man dagligt kan iagttage elefanter, antiloper og savannens øvrige vildt når de ankommer i løbet af dagen for at drikke fre vandhullet . Ligeledes har hver bungalow sit eget udendørs brusebad hvor man kan blive forfrisket efter en dags oplevelser. I området findes en fast bestand af Afrikas storvildt som eksempelvis elefant, løve, leopard, næsehorn og gepard.
De næste dage er indbegrebet af en ægte afrikansk safari. Den vilde natur, de åbne køretøjer og de få
besøgende er den helt ideelle kombination. Hele dagen tilbringes med safarikørsel i det skønne reservat. Normalt startes med en »Early Morning Game Drive« fra omkring kl. 6 til kl. 9 med et enkelt kaffestop undervejs. Herefter returneres til lodgen til en stor morgenbuffet. Som alternativ til »game drive« tilbyder lodgen »game walk«, hvor man får mulighed for at besigtige området til fods i selskab med en erfaren tracker og en bevæbnet ranger. En fantastisk oplevelse der ikke er nær så farefuld, som mange tror. Senere på dagen kører vi igen den lange eftermiddags-/aftensafari, hvor vi stopper og nyder solnedgangen med en kold drink, inden lygterne tændes for natsafari. Erfaringsmæssigt vil man på dette tidspunkt have set det meste af Afrikas berømte og kendte savannevildt, medmindre man er meget uheldig.
Efter en tidlig morgensafari er vi klar til at sige farvel til Madikwe Game Reserve og vi fortsætter togrejsen fra Zeerust mod Pretoria.
Pretoria er fortsat landets formelle hovedstad, selvom både Johannesburg og Cape Town spiller en større
forretningsmæssig rolle. Ofte ser man byen omtalt som Tshwane, hvilket er et fællesnavn for hele metropolen omkring byen, men der er stor diskussion om sagen. På byrundturen vil vi passere Voortekker-monumentet. Denne gigantiske bygningskonstruktion er mindesmærke for »Det store Træk«, hvor boer-befolkningen forlod Victoria Falls – er ikke uden grund et af verdens 7 naturvidundere den engelskdominerede Kapprovins og drog nordpå for at opdyrke landet i protest mod den engelske ligestillingspolitik over for landets afrikanske befolkning. Turen går over Church Square, der domineres af en statue af Paul Kruger, som var præsident for den Sydafrikanske Republik (1883-1900). Vi ser ligeledes den flotte Unionsbygning, hvorfra der er en glimrende udsigt over det meste af byen. Der er planlagt en let frokost undervejs.
Den lille mineby emmer stadig af dramatisk sydafrikansk historie, der rigtig tog fart, da boeren Erasmus Jacobs fandt en sjov sten på sin mark i 1866. Stenen viste sig at være en diamant på 21,25 karat eller 4,75 gram. Få år senere i 1871 fandt man en endnu større sten på 83,50 karat eller 16,78 gram, og det store »diamant rush« var i gang. Fra nær og fjern kom diamantjægere og bosatte sig omkring den lille høj, hvor der tilsyneladende fandtes diamanter. Højen blev til et stort hul i jorden med en dybde på 240 meter, som endelig blev lukket i 1914 efter at have afgivet 3 tons diamanter. Der kom flere huller til langs åren, og de fleste er i dag helt udtømte. Englænderne var hurtige til at indlemme minen i deres Kapprovins, hvilket naturligvis ikke bekom boerne vel. De mente, at minen naturligt hørte ind under deres Oranje Freestate. Selvom englænderne længe inden havde afskaffet slaveriet, var man ikke sen til at indføre restriktive regler over for de farvede minearbejdere, der ikke længere måtte rejse frit.
Vores sidste stop på togrejsen bliver det helt enestående historiske monument Matjiesfontain. Byen blev etableret i sidste halvdel af 1800-tallet, og 100 år senere blev hele byen restaureret som historisk monument over kolonitiden. Her kan man opleve et originalt frilandsmuseum, hvor alle huse og funktioner er intakte og ligger, som de altid har gjort. Om aften ankommer vi til Cape Town
Dagen er afsat til Sydafrikas berømte vindistrikt kun en god times kørsel fra Cape Town. Turen går til Sydafrikas næstældste by Stellenbosch, som mange efterhånden kender fra vinetiketter. En smuk gammel by med hvide vingårde, grønne marker og små bjerge. Byen blev grundlagt i 1679, og vintraditionen er næsten lige så gammel. Vi skal besøge vingårde og smage på rariteterne samt naturligvis også se lidt på byen. Afskeds middag på hotellet.
I dag er til fri disposition. Cape Town har et væld af udflugtsmål og afslapningsmuligheder, så ingen kommer til at kede sig. Byen og de nærmeste områder byder på 16 museer og utallige aktivitetsmuligheder så som helikopterflyvning, windsurfing, hesteridning, sejlture og safariture og meget andet. Det er som nævnt let at komme rundt på egen hånd. Og så er der jo også lige en lang række yderst anbefalelsesværdige restauranter, som serverer mad og vin i absolut verdensklasse til meget lave priser sammenlignet med det danske/europæiske niveau. Værelserne er booket, indtil der er afgang til lufthavnen.
Om Rovos Rail
Alle vognene er gamle togvogne, der er restaurerede, så deres oprindelige udseende er intakt, samtidig med at komfort og faciliteter er ført op til nutidens standarder. Her er ordet kupé ikke længere dækkende. Her findes kun dobbeltsuiter i gammel engelsk – edwardiansk – stil med blankpolerede træpaneler, dobbeltsenge og naturligvis privat badeværelse. Deluxe- og Royal suiterne er udstyret med en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønske, hvilket selvfølgelig er inkluderet i prisen.
Derudover er der om bord på toget inkluderet helpension med alle drikkevarer i togets gourmetrestaurant. Restaurantvognene er i øvrigt begge fra før 1940 og er nøje restaureret, så den fine klassiske stil er bevaret. I denne stemning fra svundne tider serveres a la carte-morgenmad samt eksklusive 3-retters frokoster og 3-retters middage med tilhørende – fremragende – sydafrikanske vine.
På toget findes endvidere en special-ombygget udsigtsvogn med panoramalounge, hvorfra der er frit udsyn til de afrikanske landskaber. Endvidere er der to hyggelige salonvogne for henholdsvis rygere og ikke-rygere. Serviceniveauet om bord er også i top – hvor end du befinder dig i toget, vil der blive sørget for, at du ikke mangler noget!
På Rovos Rail-toget er der en stilfuld stemning, som gæsterne er med til at opretholde. Der er derfor nogle forventninger til gæsternes påklædning, som vi beder dig respektere. Om dagen er påklædningen afslappet pæn. Om aftenen er påklædning mere formel. Jakke og slips er et krav for mænd, og for kvinder en pæn nederdel eller kjole.
Royal-suiter
Deluxe-suiter
Pullman-suiter
Pullman suiterne (7 m2) er udstyret med en behagelig sofa, der kan benyttes om dagen og omdannes til en dobbelt- eller twin-seng om natten. De har ligeledes eget badeværelse med brusebad. Suiterne giver muligheden for privatliv og sikrer passagererne en bekvemmelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard. Alle er udstyret med skrivebord og personlig sikkerhedsboks til værdier. Roomservice er tilgængeligt hele døgnet.
Læs meget mere om Rovos Rail på www.rovos.com
Prisinformation
- Rejsens pris
-
Fra kr. 99.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer
- Opgradering af suiter og tillæg for enkeltsuiter
-
Indkvartering i delt Pullman-dobbeltsuite er inkluderet i rejsens pris.
Opgradering af delt dobbeltsuite
Tillæg for delt Deluxe-dobbeltsuite: kr. 15.998,-
Tillæg for delt Royal-dobbeltsuite: kr. 29.998,-Enkeltsuiter
Tillæg for Pullman-enkeltsuite: kr. 64.998,-
Tillæg for Deluxe-enkeltsuite: kr. 84.998,-
Tillæg for Royal-enkeltsuite: kr. 119.998,- - Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder
- Flyrejse: København - Dar es Salaam og Cape Town-København
- Skatter og afgifter
- 1 nat (2 nætter med forbehold) på hotel i Dar es Salaam med morgenmad (bekræftes når flyselskabernes fartplaner udkommer)
- 15 dages togrejse med Rovos Rail »Pride of Africa« med helpension og alle drikkevarer om bord på toget. 11 overnatninger om bord på toget. 1 overnatning på Victoria Falls Hotel med helpension. 2 overnatninger på Tau Game Lodge med helpension.
- 2 overnatninger på Hotel i Cape Town med morgenmad
- Middag & frokost i Cape Town på dag 18
- Udflugter og safarier jf. program
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring 6% af rejsens pris
- Øvrige måltider
- Drikkevarer, når man ikke er om bord på toget
- Drikkepenge (til kuffertbærere, tjenere samt chaufføren – beregn ca. kr. 1.200 pr. person
- Ekspeditionsgebyr 130,- kr.
- Eventuelle ekstra-udflugter
- Gouda Årsforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Visum til Zimbabwe
- Visum til Zambia
- Visum til Tanzania
- Visum til Botswana
- Tillæg for enkeltværelse
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
- Albatros' tryghedsgaranti
-
Bemærk at denne rejse ikke er omfattet af Albatros' tryghedsgaranti. Afbestilling sker derfor efter Albatros' almindelige bestemmelser.
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
OBS!
Vores safariledere vil gøre alt for, at vi ser så mange dyr som muligt på vores game drives. Da der er tale om vilde dyr, er der dog ingen garantier for, at vi ser dem.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Pas og visum
På togturen kører vi gennem flere lande, og i følgende lande kræves der visum:
- Zimbabwe
- Zambia
- Tanzania
Bemærk, at visum skal betales kontant med amerikanske dollars (USD).
Da turen kræver flere visa, bedes du sørge for, at der er seks ledige sider i dit pas. Vær også opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i seks måneder udover opholdet.
Ovennævnte gælder for danske, norske og svenske pas.
Lidt om bestillingen af denne rejse
Da denne rejse først foregår flere år efter den sættes til salg, er der en række detaljer, som endnu ikke er fastlagt, eksempelvis flyrejsen og diverse tillægsarrangementer. Bemærk, da dette er en specialrejse, hvor Albatros har chartret og forudbetalt hele toget fra Rovos Rail, gælder der særlige betalings- og annulleringsvilkår på denne rejse.
Ved tilmelding betales således et depositum på 25 % af rejsens pris per person. 6 måneder før afrejse betales yderligere 25.000 kr. per person, mens restbeløbet indbetales senest 120 dage før afrejse. Ved indbetaling af depositum er aftalen bindende for såvel den rejsende som Albatros Travel, og ved eventuel afbestilling af rejsen mistes alle indbetalte beløb.
Klimaet i Tanzania og Zambia
Mange bliver overraskede over klimaet i Tanzania og Zambia. Landene ligger lige syd for ækvator, og alligevel er temperaturerne yderst behagelige og ændrer sig kun marginalt i løbet af året. Dette skyldes, at safariområderne ligger mellem 900-2.400 m.o.h. Som eksempel ligger Serengeti 1600-1800 m.o.h., hvilket betyder, at dagtemperaturerne er yderst behagelige, ca. 25 grader med lav luftfugtighed. Nætterne og morgenerne kan være kølige – især i tørtiden – så det er altid en god idé at medbringe en vindjakke til morgensafarierne.
Klimaet i Dar es Salaam er fugtigere og varmere med dagtemperaturer mellem 28 og 34 grader, men den konstante havbrise gør, at klimaet også her er meget behageligt. Zambia befinder sig klimamæssigt midt mellem Serengetis tørre, behagelige varme og Dar es Salaams mere fugtige varme. Det bliver dog meget sjældent ubehageligt varmt, bortset fra i middagsheden mellem kl.13 og 15.
Klimaet i Zimbabwe, Botswana og Sydafrika
Mere om safari
Se alle safarier her: safarirejser
Læs også vores blog om at være på safari og at rejse med Rovos Rail: Sørens blog fra det sydlige Afrika
Mere om dine rejsemål
Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder.
Botswana
www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/botswana
Tanzania
www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/tanzania
Sydafrika
www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydafrika
Zimbabwe
www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/zimbabwe
Generelle forhold
En tryg rejseoplevelse
Vi vil så gerne have, at du føler dig tryg som Albatros-rejsende, lige fra du bestiller din rejse, til du kommer hjem med en masse gode oplevelser – også i en verden med coronavirus. Derfor har vi lavet en række tiltag for at minimere risikoen for smitte, samtidig med at du får alle de rejseoplevelser, du drømmer om. Vores tiltag omfatter bl.a.:
- Alle rejseledere er certificeret i WHO’s retningslinjer for smittebegrænsning
- Ekstra høje krav til vores samarbejdspartnere i forhold til rengøring
- Vi informerer alle vores rejsedeltagere om rejseforsikring og minimering af smitte
Læs om alle vores tiltag her
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.
Forlæng rejsen
Type | Rejseforlængelse |
---|---|
Varighed | 5 dage |
Pris | Fra 3.498,– |
5 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town
Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1.000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.
Billeder
Hotel
Du kan vælge mellem to hoteller:
Southern Sun Cape Sun
Hotel Cape Sun ligger i hjertet af Cape Town, og der er nem og bekvem adgang til byens mange seværdigheder herfra. Hotellet har 368 værelser, alle med private badeværelser, aircondition og gratis Wi-Fi (500 MB om dagen). Når du ikke besøger Cape Towns mange attraktioner, kan du tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, træne i fitnesscentret eller bestille en behandling i spabadet. Hotellet har sin egen restaurant og bar.
Læs mere på www.tsogosun.com/southern-sun-cape-sun
Pris
kr. 3.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 5.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun
The Cullinan
Hotellet ligger en kort gåtur væk fra indgangen til Waterfront, hvilket er centrum for Cape Towns turismecenter. Det fem-stjernede hotel tilbyder professionel service og luksuriøs indretning i et område rigt på kulturarv. Hotellet har naturligvis de faciliteter, man kan forvente af et Tsogo Sun-hotel, inkl. restaurant, bar og udendørs pool.
Læs mere på www.tsogosun.com/the-cullinan
Pris
kr. 5.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 9.498,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan
Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town
Prisen inkluderer
- Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
- 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
- Morgenmad dagligt
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.
Type | Rejseforlængelse |
---|---|
Varighed | 5 dage |
Pris | Fra 8.998,– |
5 dages afslapning i luksusomgivelser ved et af verdens smukkeste vandfald
Med en højde på 100 meter, en bredde på to kilometer og tæt regnskov hele vejen rundt er Victoria Falls et imponerende sted at tilbringe fire dage som afslutning på din Afrika-rejse. På bantusprog kaldes vandfaldene ’mosi-oa-tunya’ (’røgen, der tordner’), og det er netop, hvad Victoria Falls ligner – en kæmpe røgsky parret med et tordenbrag.
Billeder
Hotel
Du kan vælge mellem 2 hoteller:
The Kingdom at Victoria Falls
Skønt 4-stjernet resort med tre swimmingpools, tre restauranter, fire barer, spa, kasino og børneområde. Resortet ligger inde i Victoria Falls Nationalpark i gåafstand fra selve vandfaldet.
Læs mere på www.thekingdomhotel.co.za
Pris
kr. 8.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Kingdom at Victoria Falls
kr. 11.996,- pr. person i enkeltværelse på The Kingdom at Victoria Falls
Victoria Falls Hotel
Vidunderligt 5-stjernet hotel, der oser af atmosfære og kolonihistorie. Her er alle tænkelige faciliteter, inkl. flere gourmetrestauranter i topklasse. Vandfaldene ligger 10 minutters gang fra hotellet og kan både ses og høres fra hotellets område.
Læs mere på www.victoriafallshotel.com
Pris
kr. 9.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel
kr. 14.996,- pr. person i enkeltværelse på Victoria Falls Hotel
Prisen inkluderer
- Fly Cape Town – Victoria Falls t/r
- Transport mellem lufthavn og hotel
- 3 nætter på hotel ved Victoria Falls i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
- 1 nat på hotel i Cape Town i delt dobbeltværelse
- Sejltur i solnedgangen på Zambezi-floden
- Gåtur omkring vandfaldene
Prisen inkluderer ikke
- Diverse visa, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, henviser vi til ambassaden.
Ved Victoria Falls, kan du deltage i mange forskellige udflugter. Læs mere om beskrivelser og priser her: Udflugter ved Victoria Falls
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.
Type | Rejseforlængelse |
---|---|
Varighed | 7 dage |
Pris | Fra 9.498,– |
Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean.
Nyd 5 dages afslapning ved poolen eller på stranden i det tropisk paradis. For de mere aktive er der mange muligheder for at udforske øen eller tage på udflugter.
Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2 Johannesburg/Cape Town – Mauritius, transfer til hotellet
Dag 3-6 Afslapning på Mauritius
Dag 7 Fly Mauritius – Johannesburg (om morgenen). Hotelværelse til rådighed i Johannesburg. Fly Johannesburg – Danmark (om aftenen)
Billeder
Hotel
På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:
Casuarina Hotel
Det 3-stjernede hotel ligger på den nordvestlige kyst af øen med udsigt over lagunen ved den verdensberømte kridhvide sandstrand, Trou aux Biches. Der er 5 km til den livlige by Grand Bay og 18 km til hovedstaden Port Louis. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på: www.hotel-casuarina.com
Pris per person
kr. 9.498,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 11.996,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina
Seaview Calodyne Lifestyle Resort
Det 4-stjernede Seaview Calodyne Lifestyle Resort er et strandhotel beliggende i en rolig bugt. På resortet er der bar, restaurant, lounge, reception, bådhus/dykkercenter, butik og spa. Aften-dresscode i restauranter og bar: Elegant tøj. Herrer anmodes om at bære lange bukser, ingen T-shirts eller bare fødder. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på https://searesortshotels.com/seaview/
Tillæg for opgradering af hotel
kr. 1.998,- per person i delt dobbeltværelse på Seaview Calodyne Lifestyle Resort
kr. 3.998,- per person i enkeltværelse på Seaview Calodyne Lifestyle Resort
Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Dette 5-stjernede luksushotel ligger på vestkysten, og her får du forkælelse for alle pengene. Der er flere restauranter og spa på hotellet, som ligger ned til stranden omgivet af en stor tropisk have. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på: https://sofitel.accorhotels.com/gb/hotel-1144-sofitel-mauritius-l-imperial-resort-spa/index.shtml
Tillæg for opgradering af hotel
kr. 2.498,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 5.498,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Prisen inkluderer
- Fly Johannesburg/Cape Town – Mauritius t/r
- Transport mellem lufthavn og hotel
- 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
- Hotelværelse til rådighed i Johannesburg på hjemrejsedagen
- 5 nætter på Casuarina Hotel/Le Meridien Ile Maurice/Sofitel Mauritius Imperial
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.
Type | Rejseforlængelse |
---|---|
Varighed | 7 dage |
Pris | Fra 12.998,– |
5 dages strandferie i et eksotisk, afsidesliggende hjørne af Mozambique
Forlæng din rejse med den ultimative badeferie. Fra lufthavnen i Vilanculos sejles du til den 300 km2 store private nationalpark Vilanculos Coastal & Wildlife Sanctuary. Her skal du bo i en enorm lagune, der kan fremvise blændende strande, pittoreske fiskerlejer, koralrev og tusindvis af lyserøde flamingoer. Brug dagene på stranden eller ved poolen, tag en sejltur i en traditionel dhow-båd, eller få en guidet vandretur i Vilanculos Kystreservat.
Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2 Johannesburg/Cape Town – Vilanculos, bådtransfer til hotellet
Dag 3-6 Afslapning på Dugong Beach Lodge
Dag 7 Fly Vilanculos – Johannesburg – Danmark (om aftenen)
Billeder
Hotel
Dugong Beach Lodge
Prisvindende 4-stjernet strand-lodge, der ligger så afsides, at det nemmeste er at sejle hertil fra lufthavnen. Fra lodgens 14 luksuriøse, stråtækte hytter tilbagelægges de få meter til stranden via individuelle gangstier. Middagen kan nydes i restauranten eller i solnedgangens skær på din private terrasse.
Alle værelserne har privat terrasse med panoramaudsigt over havet, minibar og aircondition
Læs mere på http://legendhospitality.co.za/stay-with-us/dugong-beach-lodge/
Prisen inkluderer
- Fly Johannesburg/Cape Town – Vilanculos t/r
- Transport med båd mellem lufthavn og hotel
- 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
- 5 nætter på Dugong Beach Lodge med helpension
- Sejltur i solnedgangen
Prisen inkluderer ikke
- Tillæg for enkeltværelse: kr. 4.998,-
- Børnepris: kr. 8.998,- (gælder for maks. 1 barn under 12 år i følge med 2 voksne)
- Drikkevarer
- Aktiviteter og udflugter der ikke er nævnt under ”prisen inkluderer”
- Nationalparkgebyr på 15 USD per person, som betales ved ankomst
- Visum, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, skal du undersøge, hvilke regler der gælder for dig.
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.
Bemærk, at der i februar og marts kan forekomme længere perioder med regn.