Rügen – Tysklands smukkeste ø

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev naturparadiset Rügen med sine nostalgiske badebyer. Med halvpension og dansk rejseleder

Tag med Albatros til Tysklands største ø, som har alle ingredienserne til en oplevelsesrig rejse. Forestil dig strande så langt øjet rækker, uberørte naturlandskaber og mondæne badebyer, der har formået at holde fast i deres nostalgiske charme. Det samme kan siges om Rasende Roland, den gamle jernbane, der binder øens hyggelige badebyer sammen og nu er over 100 år gammel. Undervejs skal vi opleve nationalparker, verdensberømte kridtklipper, søvnige fiskerlandsbyer og storslåede palæer. Vores rejse tager os også med tilbage til 2. Verdenskrig og DDR-tiden, når vi besøger mastodontbyggeriet Prora. En klassisk Albatrosrejse med dansk rejseleder.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Busrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta EUR

Dagsprogram 6 dage
Dag 1
Fra København til Lübeck og Rügen
Dag 2
Rügen. Kridtklipper og Kongestolen, Kap Arkona og ubådsmuseet i Sassnitz
Dag 3
Putbus – Rügens hvide by, ”Rasender Roland”, badebyen Binz og krigs- og koldkrigshistorie ved mastodontbyggeriet Prora
Dag 4
Stralsund. Stralsunds Marienkirche, gavlhuse og det gotiske rådhus
Dag 5
Sassnitz. Mulighed for udflugt til den lille ø Hiddensee med tur i hestevogn og frokost
Dag 6
Hjemrejse. Sassnitz – Rostock – Gedser - København

Hoteller

Kurhotel Sassnitz

  • Gratis wi-fi
  • Hårtørrer
  • Kabel-tv
  • Eget bad/toilet

Under opholdet bor vi på Kurhotel Sassnitz i byen Sassnitz på Rügen. Det tidligere sømandshjem er bygget i 1954 har en dejlig udsigt over Prorer Wiek og ligger kun et stenkast fra havet. I 1994 blev bygningen omdannet til hotel efter en omfattende renovering. Bygningen har et maritimt præg og fra lobbyen fører en glaselevator op til de 84 hyggeligt indrettede værelser. Hotellet har egen restaurant og der er gratis WiFi overalt på hotellet. Værelserne er rummelige med tv, telefon, hårtørrer og eget badeværelse. Der er adgang til nabohotellets indendørs swimmingpool og der stilles badehåndklæder til rådighed, så husk at tage badetøj med.

Læs mere om hotellet her https://www.kurhotelsassnitz.de/

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fra København til Lübeck og Rügen Ca. 542 km inkl. sejlads

Efter opsamling ned gennem Sjælland når vi frem til Rødby, hvor vi kan slappe af på færgen inden den en lille time senere lægger til kaj i Puttgarden. Herfra kører vi til dronningen over Hansestæderne, Lübeck. Lübecks gamle bydel er omgivet af vand, og selv i dag er det byhusenes og kirkernes imponerende murstensarkitektur, der præger UNESCO-byen, der blev grundlagt i 1143 som den første havneby ved Østersøen. Vi skal gå en lille byrundtur, hvor vi bl.a. lægger vejen forbi rådhuset ved markedspladsen, som blev påbegyndt i 1230. Det er en af de mest berømte gotiske murstensbygninger og ligner med sine smukke facader og filigrantårne et eventyr i sten. Rådhuset blev udvidet i næsten hvert eneste af de følgende århundreder og repræsenterer derfor i dag en vellykket blanding af stilarter fra forskellige epoker og arkitekturens modeluner. Hvis der er åbent stikker vi også hovedet indenfor i Marienkirche, som er tæt forbundet med historien om Lübeck. Kort efter byens grundlæggelse lå der en langt mindre kirke på dette sted, men stort skulle det være, og fra begyndelsen af 1200-tallet var Marienkirche en romansk basilika, som derefter påbegyndte en forvandlingsrejse og langsomt men sikkert blev konverteret til den gotiske katedral, den er i dag. Grundet manglen på stenbrud på den nordtyske slette byggede man i høj grad kirken af mursten. Men det er ikke kun arkitekturen, der er imponerende. Det gælder også de to blyindfattede ruder i Dødedans-kapellet, det astronomiske ur, Fredenhagen-alteret og kapellet med klokkerne, der styrtede sammen i 1942 som konsekvens af de allieredes bombninger.

Efter vores tur gennem historien er det tid til på egen hånd at gå på opdagelse og købe sig lidt frokost inden vores færd mod dagens endemål, vores dejlige hotel i Sassnitz på Rügen.

Efter ankomsten tjekker vi ind, og det er nu blevet tid til at nyde vores første middag sammen.

(Aftensmad inkluderet. Overnatning i Sassnitz)

Dag 2
Rügen. Kridtklipper og Kongestolen, Kap Arkona og ubådsmuseet i Sassnitz Ca. 75 km

Når vi i dag slår øjnene op til vores første morgen på Rügen kan vi se frem til en dag fuld af oplevelser. Frem til 1800-tallet levede indbyggerne på Tysklands største ø hovedsageligt af fiskeri, dyrkning af kartofler og korn, kvægopdræt og fårehold. Men da de første besøgende fra datidens øverste samfundslag begyndte at komme til Rügen på det, der vel bedst kan betegnes som datidens spaophold, i midten af 1700-tallet, grundlagde Wilhelm Malte I. i 1816 Rügens første havbad nær Lauterbach. Omkring 1830 begyndte turismen med et par hundrede badegæster om året, og den skulle udvikle sig til den vigtigste indtægtskilde på Rügen. I første omgang måtte de besøgende klare sig med indkvartering i fiskerhytter og på gårde indtil det første hotel på øen endelig blev åbnet i 1869. I slutningen af 1800 -tallet var Sassnitz badeby nummer ét.

Sassnitz er også udgangspunktet for vores ophold på Rügen, og herfra drager vi i dag mod nord til Kap Arkona, hvor Valdemar den Store i 1168 besejrede venderne, indtog deres religiøse hovedsæde Arkona og ødelagde gudestøtten af den firhovede Svantevit.

Kap Arkona er i dag en 45 meter høj kalkklippe med fyrtårn og en prægtig udsigt over Østersøen. Vi besøger naturligvis stedet, men vi har ikke fået klinter nok i dag. Vi skal nemlig også et smut forbi den 118 meter høje Kongestolen i nationalparken Jasmund. Historien går, at det tyske navn Königsstuhl sandsynligvis kan føres tilbage til år 1715, hvor svenske Kong Karl 12. ledede et søslag mod danskerne herfra. Undervejs blev han dog så udmattet, at han måtte bede om at lade sig bringe en stol.

Efter vores oplevelser i naturen vender vi atter tilbage til Sassnitz og går en tur på ubådsmuseet. I byens havn ligger nemlig den udrangerede britiske ubåd HMS Otus-S 18 af Oberon-klassen. Den hører til blandt de største ikke-atomare ubåde og fortrænger, når den er neddykket, 2410 tons vand. HMS Otus opererede i 28 år fra 1963, og i dag kan vi nyde at gå på opdagelse i ubådens indre og komme lidt tættere på bl.a. Den Kolde Krig.

(Morgenmad og aftensmad inkluderet. Overnatning i Sassnitz)

Dag 3
Putbus – Rügens hvide by, ”Rasender Roland”, badebyen Binz og krigs- og koldkrigshistorie ved mastodontbyggeriet Prora Ca. 65 km

I dag triller bussen mod syd til den lille by Putbus, som blev grundlagt i 1810 af Wilhelm Malte I., Fürst zu Putbus. Byen har et italiensk præg, og den kaldes da også "Den Hvide By" eller "Rosebyen". Kælenavnene kommer stadig til udtryk i dag, hvor det klassicistiske centrum langt hen ad vejen er blevet bevaret med de skinnende hvide huse og de statelige rosenbuske foran.

Byggeriet blev påbegyndt på Alleestrasse, hvorefter torvet, August-Bebel Straße og byens cirkus blev tilføjet. De fleste af husene er mere eller mindre velbevarede eller genopbygget i den stil, de blev opført i, da byen blev grundlagt. De vigtigste bygninger her omfatter villaen Palais Lottum fra ca. 1815, det tidligere fyrsteslot, rådhuset og teatret. Teatret blev bygget mellem 1819 og 1821 og havde plads til 500 gæster. Den dag i dag er det det eneste teater på Rügen. I perioden efter opførelsen var teatret i Putbus ganske fornemt, og teatergængerne kom ofte langvejs fra med lommerne fulde af forventninger.

Fra Sassnitz siger vi for en kort stund farvel til vores moderne rejsebus og går om bord på Rasender Roland. Det er en damplokomotivdrevet smalsporet jernbane på Tysklands største ø, Rügen, som dagligt kører turen mellem Putbus og Göhren. Rasende Roland har, trods det letter misvisende kælenavn, i en adstadig fart på 30 km/t fragtet forventningsfulde badegæster rundt mellem badebyerne siden 1895.

Vi stiger af toget i Binz efter ca. 10 km og hopper lige ind i de rasende 20’ere. 20'erne var nemlig en helt særlig æra i Tyskland. Man dansede charleston, blues, shimmy og lindy hop på overdådige balaftener i store sale. Det var Binz' storhedstid på Rügen. Industrimagnater, læger, advokater, embedsmænd og kunstnere strømmede til øen ved Østersøen og byggede overdådige villaer i den typiske badebysarkitektur. Den skal vi nu nyde inden vi fortsætter nogle få kilometer mod nord langs kysten til en knap så festlig æra.

Ca. 3 km nord for Binz ligger Prora – Hitlers mastodontiske ferielejr. Den blev bygget efter ordre fra Adolf Hitler i 1930'erne og var tegnet af den nazistiske arkitekt Clemens Klotz - hvis efternavn spøjst nok betyder klods eller blok. Det maniske mål var, at 20.000 mennesker skulle kunne holde ferie på samme tid i den næsten fem kilometer lange ferielejr. Det hele skulle arrangeres af den nazistiske organisation "Kraft durch Freude" (styrke gennem glæde), og missionen var at kontrollere og tilpasse den tyske befolknings fritid. Alle 10.000 værelser skulle have havudsigt, hvilket forklarer bygningens gigantiske længde. Det tog 9.000 arbejdere tre år at bygge Prora, som blev påbegyndt i 1936, og nazisterne havde langsigtede planer om fire identiske feriesteder, alle med biograf, festhaller, svømmehal og en anløbsbro, hvor de nazistiske krydstogtskibe kunne lægge til.
Da regimet indledte 2. Verdenskrig i 1939 blev byggeriet afbrudt. Komplekset blev aldrig færdigt. Der var aldrig nogen KdF -turister, der kom til at holde ferie i badebyen for tyve tusinde. I stedet blev boligblokkene, som stadig kun stod som skaller, brugt til andre formål. Under de allieredes bombninger af Hamborg søgte civile indbyggere tilflugt i boligblokkene, og senere blev flygtninge fra det østlige Tyskland indkvarteret her. Ved slutningen af krigen husede bygningerne kvindeligt Luftwaffe-personale og efter krigen blev Prora brugt som en militær forpost for den østtyske hær. Efter Tysklands genforening i 1990 blev en del af komplekset brugt som militærteknisk skole for Bundeswehr og senere igen til at huse asylansøgere fra Balkan. Efter Berlinmurens fald og Tysklands genforening blev komplekser fredet. Støt og roligt dukkede pop-up-museer op og kunstnere flyttede ind, men store dele af den uhyrlige struktur, der betragtes som den længste i verden, forfaldt.

Vi skal se nærmere på byggeriet og de eftertragtede ferielejligheder, som i dag udgør store dele af komplekset. Og så skal vi besøge museet, der fortæller historien om byggeriet gennem årtierne. Herefter vender vi tilbage til vores dejlige hotel i Sassnitz.

(Morgenmad og aftensmad inkluderet. Overnatning i Sassnitz)

Dag 4
Stralsund. Stralsunds Marienkirche, gavlhuse og det gotiske rådhus Ca. 100 km

Stralsund er en fredelig lille by med knap 60.000 indbyggere. Den ligger lige over for Rügen i Mecklenburg-Vorpommern. I 2002 blev Stralsund hædret af UNESCO som verdenskulturarv for sit gotiske centrum og sine farverige huse. Det er her, vi i dag skal på opdagelse, og Albatros’ rejseleder sørger for, at vi får en dejlig byrundtur til fods, hvor vi bl.a. kommer forbi den gotiske Marienkirche med sit enorme barokorgel, det smukke gamle rådhus og de karakteristiske gavlhuse.

Byens hjerte er den gamle markedsplads, Alter Markt, som er omgivet af huse fra forskellige perioder, eksempelvis det gotiske Wulflamhaus fra det 14. århundrede og det barokke kommandanthus fra 1751, som var den svenske militærkommandørs hovedkvarter, da byen var under svensk herredømme fra midten af det 17. århundrede og frem til 1807, hvor svenskerne tabte slaget ved Stralsund til Napoleons hær.

Efter vores byrundtur i den gamle Hansestad vil der være tid på egen hånd til at købe sig lidt frokost og måske lægge vejen forbi museet med Hiddensee-skatten – den største vikingeskat fundet på tysk jord (entré ikke inkluderet).

Herefter kører vi atter tilbage til Sassnitz og vores hotel, hvorfra du fx kan gå en tur over på nabohotellet „Rügen-Hotel“ og bade i poolen med 28 grader varmt vand, romersk trappe og vandfald.

(Morgenmad og aftensmad inkluderet. Overnatning i Sassnitz)

Dag 5
Sassnitz. Mulighed for udflugt til den lille ø Hiddensee med tur i hestevogn og frokost Ca. 100 km inkl. sejlads

I dag kan du vælge, om du vil bruge dagen på egen hånd i Sassnitz eller om du ønsker at deltage i Albatrosudflugten til den lille ø Hiddensee.

Udflugten starter med at vi kører de små 50 km til Schaprode, hvor vi går om bord på færgen, som sikkert bringer os over til den bilfri ø Hiddensee. Den er en smule mindre end Anholt arealmæssigt, men ligner mest Langeland i sin form.

Færgen lægger til i den lille by Vitte. Her ligger bl.a. den danske stumfilmsdiva Asta Nielsens sommerhus, Karusel, tegnet af arkitekten Max Taut. Stumfilmens store stjerne, og tilmed den første kvindelige filmstjerne i biografhistorien, lod sig aldrig binde til én rolle. Hun spillede både ødelagte, lidende kvinder og prostituerede og dansere såvel som arbejdere.

Hendes filmkarriere sluttede med introduktionen af tonefilmen, og selvom hun havde en behagelig stemme, druknede hendes smukke udtryk i det nye medie. Hun afviste løbende filmtilbud og viede sig fra da af til teatret. Asta Nielsens sommerhus på Hiddensee ved Østersøen kaldte hun for Karusel grundet bygningens runde form.
I Vitte stiger vi op i hestevognene og kører til byen Kloster, der som navnet antyder tidligere husede et kloster med tilhørende kirke, der hvor byens havn i dag ligger. Klosteret blev nedlagt i kølvandet på reformationen.
På Kirkevej 1 ligger det lokalhistoriske museum, som vi skal besøge. Museet i den tidligere bygning tilhørende søredningstjenesten bærer et vidnesbyrd om den lille øs historie. Bl.a. kan man se en kopi af de berømte Hiddensee-guldsmykker fra vikingetiden, som er Tysklands svar på guldhornene. Originalerne er udstillet på det kulturhistoriske museum i Stralsund.

Det er nu blevet tid til frokost, som vi spiser på en hyggelig lokal restaurant, inden turen efter lidt tid på egen hånd atter går til færgen og vi venter tilbage til Rügen og Sassnitz.

(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugt kan købes, se mere senere i programmet).

(Morgenmad og aftensmad inkluderet. Overnatning i Sassnitz)

Dag 6
Hjemrejse. Sassnitz – Rostock – Gedser - København Ca. 380 km inkl. sejlads

Efter morgenmad starter vi hjemrejsen og kører til Rostock, hvorfra vi tager færgen til Gedser og kører videre mod København. Vi er hjemme sidst på eftermiddagen afhængig af trafikken.

Heldagsudflugt til øen Hiddensee

  • Færge fra Schaprode til den bilfri ø Hiddensee t/r
  • Den danske stumfilmsdiva Asta Nielsens sommerhus, Karusel
  • Tur med hestevogn mellem Vitte og Kloster
  • Hiddensees lokalhistoriske museum med Hiddensee-guldsmykkerne (kopi)
  • Frokost på hyggelig lokal restaurant
  • Tid på egen hånd

Pris kr. 648,- pr. person

Vi forbeholder os retten til kun at gennemføre ekstraudflugter ved tilstrækkelig antal tilmeldte.

Busrejse

Vi ved, at busrejser er en populær rejseform. Du skal bare tage plads, og din eneste opgave er at holde ferie. Albatros´ dygtige rejseledere sørger for, at oplevelserne kommer til dig i bedste Albatros stil. Det eneste du skal gøre er at læne dig tilbage og nyde turen i ro og mag. Ferien starter ganske enkelt allerede når du stiger ind i bussen.

Vi kører i moderne busser, der minimum er 4-stjernede

Hvordan er busserne

Vi kører i moderne busser, der minimum er 4**** og lever op til de Europæiske Miljø normer Euro 6.

Alle busser har:
Justerbare sæder, fodstøtter, bord/klapborde, klimaanlæg, minikøkken, "nød-toilet", hattehylder, læselamper, musikanlæg, tv skærme og 220v stik. Alle busser er røgfrie.

Valg af sæde

På busrejser med Albatros har du mulighed for at vælge dit favoritsæde allerede ved bestilling.

Hvor vil du sidde i bussen? Venligst kontakt Albatros for reservation af sæde.

Rækkerne 1,2,7,8 og 9 koster kr. 100,- at reservere for hele rejsen. 
Rækkerne 3 til 6 og 10 til 14 koster kr. 75,- at reservere for hele rejsen.

Ønsker du ikke at resevere en plads vil du blive tildelt din faste plads ved ombordstigning.
Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at at sædereservationen/din faste plads ikke gælder i eventuelle transferbusser.

Her kan du se pladsoversigt i bussen: https://documents.albatros-travel.com/dk/BUS_52PAX_seatingplan.jpg

Se opsamlingssteder og tider under "Praktiske oplysninger".

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Rundrejse med bus jf. program
  • 5 x overnatning Kurhotel Sassnitz i delt dobbeltværelse (enkeltværelse mod tillæg)
  • Morgenmad dag 2-6
  • Middag dag 1-5
  • Udflugter og entréer jf. program
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Personlige fornødenheder
  • Heldagsudflugt til Hiddensee (kr. 648,- pr. person)
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Påstigningssteder og -tider

Påstigningssteder og -tider

Ved bestilling, noter venligst ønsket opsamlingssted i bemærkninger!

Tiderne er foreløbige og nærmere mod afrejse, informerer vi om endelige tidspunkter og eventuel fordeling på busser.  

3400 Hillerød, Hillerød Station. Carlsbergvej. 07:00
1577 Hovedbanegården – Indgangen under uret (Banegårdsgraven) 07:50
4600 Ølby Station (Ved 7 -11 Kiosk/Togbus skilt) 08:30
4760 Stensved, p-plads afk. 41 09:10
4863 Højmølle Kro 09:25

Hjemkomststeder og -tider

4863 Højmølle Kro 15:45
4760 Stensved, p-plads afk. 41 16:00
4600 Ølby Station (Ved 7 -11 Kiosk/Togbus skilt) 16:45
1577 Hovedbanegården – Indgangen under uret (Banegårdsgraven) 17:30
3400 Hillerød, Hillerød Station. Carlsbergvej. 18:20

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 25 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen. Dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Indkvartering

Hotellerne på rejsen er generelt meget moderne med en god standard (3- og 4-stjernede) og fin beliggenhed. Trådløst internet er hurtigt og velfungerende og frit tilgængeligt på samtlige hoteller.

Bus

Vi kører i 4-stjernede turistbusser med 220V stik, så telefoner og computere kan oplades under kørslen. Alle vores busser er udstyret med sikkerhedsseler ved hvert enkelt sæde samt klimaanlæg, køkken og toilet. Undervejs kan der i bussen købes kolde drikke og kaffe/te.

Helbredsstatus

Ingen strabadserende vandreture – stederne kan opleves i kort afstand fra bussen. På denne tur er det en forudsætning, at man er i almindelig god fysisk form og kan bevæge sig ved egen hjælp.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Vejret

Vi kan dog af gode grunde ikke bestemme over temperaturer eller nedbørsmængder, hvorfor vi altid henviser til at rejsende i de nordligere himmelstrøg holder sig ajour med vejret op til afrejse og pakker derefter. Ligesom hjemme i Danmark, så er det ikke unormalt med lidt nedbør, også i sommerperioden.

Hånden på hjertet

En gang skal være den første

En gang skal jo være den første! Lige meget hvor mange gange vi har gennemgået en tur, talt med de lokale, prøvet forskellige ruter, små restauranter og været helt ned i detaljerne, som hvor skal vi have toiletstop, så vil der i enhver rejses ”spæde liv” være ændringer, som løbende foretages. Derfor håber vi, at vores nysgerrige og berejste kunder har forståelse for, at det nogle gange ikke helt går som forventet. Det er jo også en del af det at rejse, fx at opleve, hvordan tid måske opfattes anderledes i andre lande, når betjeningen er decideret langsom – vær sikker på, at vi nok skal lave ændringer i programmet, hvis der findes passende alternativer.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser