Rundrejse i Bulgarien og Rumænien

Vi lander i Sofia midt på dagen og kaster os straks ud i dagens program. Sofia er med sine 1,5 millioner indbyggere Bulgariens største by og landets hovedstad. Byen er desuden en af de ældste hovedstæder i Europa og kan datere sin historie helt tilbage til det 8. århundrede f.Kr. hvor den blev grundlagt af trakiske bosættere. Sofia har haft flere navne i denne periode, og rester af byens tusindårige historie kan ses spredt rundt om i byen ved siden af de mange moderne bygninger.

Vi skal naturligvis besøge den mægtige Alexander Nevski-katedral fra 1912, der har plads til ikke mindre end 7.000 mennesker. Vi kører ligeledes ad den imponerende Car Osvoboditel-boulevard, som leder op til den centrale Sankt Nedelja-plads, hvor nogle af Sofias helt gamle bygninger ligger klynget sammen, herunder Skt. Georg-kirken, der er et af Bulgariens ældste arkitektoniske værker.

Vi kigger også forbi det bulgarske præsidentpalads, der ligger i samme område som den smukke Sankt Jørgen-kirke og et af byens fineste hoteller, Sofia hotel Balkan, der har eksisteret siden 1956, og som i 1986 var det første hotel i Bulgarien, der var ejet af et vesterlandsk firma, nemlig Sheraton. Vi slutter eftermiddagen af med en slentretur i området og dets mange små cafeer. Om aftenen spiser vi en god middag på en lokal restaurant.

Bulgariens smukkeste udflugtsmål, Rila-klosteret, ligger 115 km syd for hovedstaden, og for at få mest ud af dagens udflugt, starter vi tidligt.

Rila-klosteret, som er på UNESCOs verdensarvsliste, er uden sammenligning det mest berømte kloster i Bulgarien. Opført i 900-tallet på resterne af den hellige eneboer Ivan Rilskis asketiske bolig tiltrækker klosteret årligt masser af både troende og turister.

Selve klosteret var oprindeligt omgivet af en op til 24 meter høj mur, der skulle beskytte mod plyndrende røverbander. Muren kunne dog ikke forhindre en større brand i 1800-tallet, der forårsagede stor skade på såvel kloster som kirke. Genopbygningen tog sin tid, men i 1837 stod kirken færdig, og stedets nye kalkmalerier blev hurtig en attraktion. Det var naturligvis de dygtigste mestre i landet, der blev antaget til at male, og resultatet er enestående. En lang ”tegneserie”, der fortæller bibelens historie, og dertil malerier, der anviser, hvordan man lever et kristent og sædeligt liv. De fantastiske kalkmalerier findes både udenpå og inde i kirken.

Efter nogle spændende oplevelser og en lokal frokost, vender vi næsen mod hovedstaden igen. Vi skal dog ikke snydes for det historiske museum, der ligger på indfaldsvejen fra Rila og byder på én af de største samlinger på hele Balkan. De over 650.000 museumsgenstande er udstillet i den tidligere leder af det bulgarske kommunistpartis Todor Zhivkovs tidligere bolig. Vi returnerer til hovedstaden sidst på eftermiddagen, hvor aftenen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Det er blevet tid til at sige farvel til den bulgarske hovedstad, og vi begiver os nu ud på landet. Vores første stop er landsbyen Koprivstitsa, der er kendt for sine velbevarede gamle huse, der er ægte arkitektoniske perler. I midten af det 19. århundrede havde Koprivstitsa op mod 12.000 indbyggere og kæmpede med Sofia om at være den mest indflydelsesrige by i området. Efter Bulgariens selvstændighed i 1878 blev Sofia udpeget til regeringsby og Koprivstitsa kom til at føre en mere tilbagetrukket tilværelse. Efter 2. verdenskrig besluttede den kommunistiske regering at bevare byen og udførte store renoveringsprojekter på de mange forladte bygninger. Resultatet er imponerende. Vi besøger en af de mest imponerende bygninger, der tidligere husede den stenrige købmand Nencho Oslakovs familie. Huset er opført i 1856 og er i dag omdannet til et lille hyggeligt museum, der fortæller om livet i Koprivshtisa for 150 år siden.

Sidst på eftermiddagen kører vi ind i Bulgariens andenstørste by, Plovdiv. Byen er placeret ved Maritsa-flodens bred og hører til en af de ældste byer i Europa med en historie på over 6.000 år.

Vi kigger forbi byens mange smukke romerske ruiner, der alle er samlet i byens gamle bymidte. Her finder vi således både et imponerende teater og stadium, samt en del mindre romerske kirkebyggerier. At Plovdiv ikke blot lever i fortiden er udnævnelsen til Europæisk Kulturhovedstad 2019 et tydeligt bevis på, og byen syder af kunstnerisk aktivitet.

Området nord for Plovdiv er berømt for deres produktion af roser. Rosenvand udgør en stor del af produktionen, og vi skal naturligvis se, hvorledes produktionen finder sted, samt høre nærmere om vandets mange kvaliteter.

Området har været beboet i årtusinder, og vi fortsætter nu til gravstedet for en af de thratiske konger, der regerede området i det 3. – 4. århundrede før vor tidsregning. Graven, der er på UNESCOs verdensarvsliste er blot en af op mod 1.500 gravsteder, man mener findes i dette område.

Vi begiver os nu op i bjergene for at krydse det smukke Sjipka-pas i 1.150 meters højde. Passet, der forbinder byerne Kazanlak og Gabrovo, byder på en fantastisk udsigt over Balkanbjergene; bjergkæden, der strækker sig langt ind i Serbien og hvis højeste punkt, Botev på 2.376 meter i klart vejr kan skimtes i horisonten.

Vi fortsætter nu videre til frilandsmuseet i Etar, hvor vi får et indtryk af livet på landet gennem det sidste århundrede. De mange åbne værksteder og smukke genopførte boliger er en pendant til Den Gamle By i Aarhus, og danner en perfekt ramme om besøget. Vi ankommer til Veliko Tarnovo sidst på eftermiddagen, hvor vi tjekker ind på vores hotel.

Veliko Tarnovo er Bulgariens middelalderby nummer 1 og huser blandt andet det imponerende fort Tsaravets, som blev opført i det 12. århundrede. Fortet var del af et større kompleks, der også rummede et stort palads og flere kirker, som alle var beskyttet af den store ringmur, der omkredsede hele området. Inden for murene levede op mod 1.500 mennesker i byens storhedstid, og i dag findes her nogle hyggelige handelsgader, hvor lokale varer faldbydes.

Efter at have set både fort og markedsplads begiver vi os det sidste stykke mod grænsen til Rumænien. Efter at have overstået grænseformaliteterne fortsætter vi mod Rumæniens hovedstad, Bukarest.

Hovedstaden Bukarest var i mellemkrigstiden kendt som ”Østens Paris” på grund af sin elegante, franskinspirerede arkitektur. Bombardementer under 2. verdenskrig samt jordskælv i 1940 og 1977 gik dog hårdt ud over de smukke 1800-talsbygninger, og i dag er byen suppleret af nyere arkitektur fra Sovjettiden. Bukarest er med sine to millioner indbyggere Rumæniens største by.

Dagens byrundtur bringer os forbi Den Fri Presses Hus, som er et skoleeksempel på den noget bombastiske byggestil socialistisk realisme, og hvor de fleste aviser har deres hovedkvarter. Vi tager videre til Triumfbuen, som er bygget efter parisisk forbillede til minde om 1918, hvor Transsylvanien blev indlemmet i riget. Derefter Sejrspladsen, en af byens centrale pladser, hvor blandt andet regeringsbygningen ligger – ikke at forveksle med Ceausescus gigantiske parlamentspalads, som vi skal se i morgen. Vi runder også Revolutionspladsen, der er hjem for flere vigtige historiske bygninger: det tidligere kongelige palads, der nu huser Nationalmuseet for Kunst, universitetsbiblioteket, koncerthallen Athenæum og den tidligere Centralkomité for at nævne et par stykker.

En del af køreturen går ad Sejrsboulevarden, som har været byens mest fashionable gade, siden den for godt 300 år siden blev belagt med træ, så den var farbar, når andre veje var mudrede. Dengang havde mange adelige familier deres villaer her, og i dag er det navne som Gucci, Armani og Rolex, der pryder vejsiden.

Vi afslutter dagen med en middag på en lokal restaurant.

Efter en god morgenmad begiver vi os mod det enorme Parlamentspalads, som er verdens næststørste administrative bygning kun overgået af Pentagon. For at få plads til byggeriet blev en stor del af Bukarests gamle bydel ryddet, og det gik blandt andet ud over 22 kirker, seks synagoger og omkring 30.000 boliger. Ceausescus monumentale byggeprojekt begyndte i 1984 og stod næsten færdigt i 1989, da han blev afsat. Bygningen dækker 340.000 m2 fordelt på 12 etager og 1.100 værelser. Planen var, at bygningen skulle huse parlamentet og andre regeringsorganer såvel som Ceausescus private bolig. Byggeriet skulle også udstille Rumæniens naturressourcer, så byggematerialerne er overvejende nationale – blandt andet anslår man, at her blev brugt omkring 1 million m3 transsylvansk marmor.

Vi sætter nu kursen mod Transsylvanien. Turen begynder fint på motorvejen ud af Bukarest over de flade stepper, hvor vi kan være heldige at opleve store storkeflokke. Men snart ophører motorvejen, og vi begynder at opleve den noget tilbagestående infrastruktur i Rumænien, og turen fortsætter i et lidt mere roligt tempo.

Vi gør et lille ophold ved Cozia-klosteret, der ligger naturskønt ved bredden af Olt-floden. Klostret er opført i 1386 i byzantinsk stil, og bygherren var den valakiske konge Mircea cel Batran, der var farfar til Vlad III – bedre kendt som Dracula.

Vi fortsætter rejsen gennem Karpaterne og Fagaras-bjergene og kører over grænsen til Transsylvanien. Transsylvanien blev først en del af Rumænien i 1918, og inden da havde regionen, med skiftende grad af selvstyre, hørt under Ungarn i en cirka tusindårig periode. Vores mål er Sibiu, som vi ankommer til først på eftermiddagen.

I Sibiu bor omkring 150.000 mennesker, og trods sin beskedne størrelse er byen et af Rumæniens kulturelle flagskibe. Byen blev udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i 2007, og her er tre teatre, et filharmonisk orkester og en hel del gode museer og festivaler. Det kulturelle islæt er dog ikke helt nyt – både Franz Lizt og Johan Strauss har opholdt sig i byen, og Rumæniens første skole, hospital og apotek blev bygget i Sibiu for flere hundrede år siden.

Vi tager på byvandring her i middelalderbyen, som blev grundlagt af tyske tilflyttere i slutningen af 1100-tallet. De transsylvanske saksere, som de kaldes, var en blandet flok af tysktalende indvandrere, som kom til området ad flere omgange i løbet af 1100- og 1200-tallet. Invitationen kom fra de ungarske herskere, som gerne ville have Transsylvanien koloniseret som en slags buffer-zone mod invasioner. Indvandrerne formåede at holde fast i deres kulturelle arv uden at blive assimileret, blandt andet talte – og taler – de stadig tysk, og op til 2. verdenskrig udgjorde de et stort tysk mindretal i Rumænien. Efter 2. verdenskrig blev de fleste udvist eller emigrerede, blandt andet til Østrig, Tyskland og USA.

Vi begynder turen på Store Torv, der med sine 93x142 meter rigeligt lever op til sit navn. Her ligger en del vigtige bygninger. Blandt andet Bruckenthalmuseet med en af landets fineste samlinger af kunst fra 1500- og 1600-tallet, den katolske kirke og rådhustårnet, der er et af de overlevende borgtårne fra bymurene. Vi går videre til en af byens andre vigtige pladser, Lille Torv. På vejen går vi under Løgnernes Bro, som efter sigende har sit navn efter de handlende, der før i tiden stod i nærheden og brugte alle kneb for at få solgt deres varer.

Vi tager i dag på udflugt nordpå gennem smukke landskaber med blødt bølgende vinmarker. Vi kører igennem byen Medias, der ligesom Sibiu er grundlagt af tyske tilflyttere i middelalderen. Vin fra Medias er faktisk omtalt i Bram Stokers roman ”Dracula”, hvor karakteren Jonathan Harker den 5. maj noterer følgende i sin dagbog på vej mod Draculas slot: "Vinen var en gylden Mediash, der giver en særegen prikken på tungen, som dog ikke er ubehagelig”.

Herfra kører vi videre til byen Biertan, som ligeledes er af tysk oprindelse. Byens attraktion er den UNESCO-fredede befæstede kirke, der i urolige perioder fungerede som et fort, hvor byens indbyggere kunne forskanse sig. Kirken er bygget i 1500-tallet, og blandt dens særtræk er en dørlås med 19 separate låse, som i år 1900 vandt førstepræmien på Verdensudstillingen i Paris.

Vi fortsætter til byen Sighisoara. Ordet pittoresk rækker næsten ikke til, når man skal beskrive Sighisoara, som er en utroligt velbevaret middelalderby med små lerklinede huse, der læner sig skævt mod hinanden ud til snoede, brolagte gader. Vi skal se Kirken på Bakken, som ligger for enden af en lang, overdækket trappe. På kirkegårdens gravsten kan man stadig se mange tyske navne.

Sighisoara var traditionelt en håndværkerby, der i sine velmagtsdage havde så mange som 15 håndværkerlav, og mange af byens indbyggere var saksiske transsylvanere. Selveste Vlad III – med tilnavnene Dracula og Tepes (”Spidderen”) – er født i et hus i byens nu UNESCO-fredede citadel. Sighisoaras citadel er den gamle by omsluttet af bymur, og det er et af de steder, vi skal se på dagens byvandring.

På tilbagevejen til Sibiu gør vi holdt og spiser vi aftensmad hos en lokal familie. Vi returnerer til Sibiu sidst på aftenen.

Vi starter dagen med skønhed og elegance i form af et besøg på et af Rumæniens bedste stutterier. Her skal vi udover at nyde synet af de mere end 300 smukke lipizzanerheste, høre mere om stedets historie, samt se nærmere på de mange smukke hestevogne, der er udstillet på stedet.

Vi fortsætter nu mod slottet i Bran, der også kaldes ”Draculas slot”. Ifølge Bram Stokers roman boede grev Dracula på et slot oppe på et højdedrag i Transsylvanien med en dyb flodkløft forneden. Beskrivelsen passer perfekt på Bran-slottet, og det er ikke usandsynligt, at Stoker har ladet sig inspirere af netop dette slot. Hvad angår den ”ægte” Dracula, Vlad III, er det langtfra bevist, at han havde nogen forbindelse til Bran-slottet. Visse kilder hævder dog, at han blev holdt fanget der i to måneder på ordre af den ungarske konge Matei Corvin. Myte eller ej, Bran-slottet lever op til alle forventninger om et eventyrligt middelalderslot, som det hæver sig højt over dalen med myriader af hvide tårne og tilbygninger.

Slottet er anlagt i slutningen af 1300-tallet og fungerede senere som grænsepost til bjergpasset mellem Valakiet og Transsylvanien. I 1920, efter Rumæniens samling, blev slottet kongelig residens. Derefter fulgte perioden med kommunisme, og kongefamilien blev landsforvist. Efterkommere af den tidligere kongefamilie har nu igen fået slottet i deres varetægt, og efter en omfattende restaurering er det åbnet som museum.

Vi fortsætter herfra til Brasov og er nu i hjertet af Transsylvanien ved foden af Karpaterne.

Brasov blev grundlagt af teutoniske riddere. En militærorden, der i 1211 blev inviteret af den ungarske konge for at kolonisere og forsvare den sydøstlige del af Transsylvanien, også kendt som Burzenland. Ridderne anlagde forskellige byer og borge her ved Karpaterne for at kunne forsvare bjergpassene. Da ordenen viste sig at blive lidt for magtfuld, udviste kongen den igen i 1225, men kolonisterne blev, og der er fortsat et stort tysk mindretal i området.

Brasov – hvis gamle tyske navn er Kronstadt – har en meget velbevaret middelalderbykerne, og en del af bymuren og de tilhørende tårne er restaureret. Vi starter ved Brasovs vartegn, Den Sorte Kirke. Den store gotiske kirke er egentlig mere grå, end den er sort, men navnet stammer fra 1689, hvor en stor brand ødelagde – og sværtede – en del af kirken. I kirken findes et stort orgel af den berømte berlinske orgelbygger Buchholz, og man mener, at det er det sidste af hans orgler, der er bevaret i sin oprindelige form.

Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd i denne perle af en by. Og her er nok at se på. Et besøg på det lille bymuseum giver et glimrende indblik i byens historie, og er man mere til at slappe af med en øl eller en kop kaffe, findes her masser af små hyggelige cafeer og restauranter.

Det er blevet tid til at tage afsked med Brasov. Vi fortsætter nu mod ”Karpaternes perle”, Sinaia. Byen besøges af skiløbere om vinteren og vandrere om sommeren. Sinaia var hjemsted for Rumæniens første konge, Karol I, som fik bygget sommerslottet Peles. Vi får en rundtur på slottet, der dog først stod færdigt i 1914, få måneder før kongens død. Da havde byggeriet været i gang i 39 år. Man forstår tidsforbruget, når man ser de utroligt kunstfærdigt udsmykkede rum med udskårne trælofter, forgyldninger og tusindvis af detaljer. Peles-slottet er afgjort et af turens højdepunkter, og ikke mindst de gyldne værker af den østrigske kunstner Gustav Klimt gør indtryk. Ligeledes var det et af de første slotte med indlagt vand og fjernvarme.

Først på eftermiddagen begiver vi os mod Bukarest, hvor vores fly til København venter.