Rundrejse i Ukraine og Moldova

Vi flyver fra København og lander sent på aftenen i Kiev, hvor vi kører direkte til vores hotel

I dag skal vi opleve den ukrainske hovedstad, og vi starter med at besøge den imponerende Sankt Sofia-katedral. Katedralen stammer fra midten af det 11. århundrede, men blev i 1685-1707 ombygget i ukrainsk barok stil. Man kan fortsat se gamle originale freskoer og mosaikker fra det 11. århundrede. Over for Sankt Sofia-katedralen ligger Sankt Michaels Kirke, som er en genopførsel af en kirke, der blev bygget i det 12. århundrede. Kirken blev i 1936 under kommunisterne jævnet med jorden og først genopført efter de politiske omvæltninger i landet i 1999.

Tæt på Sankt Sofia finder vi Golden Gate-parken, hvor en af byens gamle byporte er bevaret. Opført i perioden 1017-1024 var byporten en del af Kievs samlede forsvarsværn, og mange frygtindgydende fjender har angrebet og belejret byen gennem tiderne. Porten blev seneste renoveret i 1982 i forbindelse med byens 1500 års jubilæum.

Herfra går turen videre til Uafhængighedspladsen, Majdan Nezalezhnosti. Det var her, Viktor Jusjtjenko og Julia Timosjenko i 2004, sammen med tusindvis af ukrainere med orange flag, blev ved med at protestere mod resultatet af valget, som gav flertal til Viktor Janukovitj. Protesterne resulterede til sidst i et nyvalg, som bragte Justjenko og Timosjenko til magten. Resultaterne af den Orange Revolution er svære at få øje på i dag, men Uafhængighedspladsen er fortsat Kijevs vigtigste plads, som summer af liv på alle tidspunkter af døgnet. 

Efter en god frokost kigger vi forbi den 62 meter høje statue Rodina Mat, som vogter over Kijev. Moderlandsmonumentet er næsten tre gange så højt som Rundetårn! Statuen er fra 1982 og er en kæmpe kvinde/engel med et sværd i den ene hånd og et skjold med hammer og segl i den anden. Moder Sovjet kaldes statuen, om hvilken det siges, at den er så grim, fordi det var den daværende generalsekretær Leonid Brejsnevs datter, der stod model. Under statuen, i den 40 meter høje sokkel, ligger det nationale museum for Historien om Den Store Fædrelandskrig 1941-45, hvor der er udstillet russiske militærkøretøjer, tanks og fly, og der er opstillet højttalere, hvorfra der spilles russiske krigssange. 

Et stenkast fra Rodina Mat finder vi huleklostret Pecerska Lavra, der er Kijevs største og mest velbesøgte seværdighed. Klostret, der breder sig over et område på 28 hektar, blev grundlagt i 1051 af Den hellige Antonij, som sammen med andre munke udgravede en serie grotter, hvor de kunne leve afsondret fra andre mennesker, bede og studere hellige skrifter. Når de døde, blev deres kroppe opbevaret i grotternes tørre luft og nærmest balsameret.

Munkenes kroppe kan ses i klostrets ene del, Lave Lavra. Grotterne er meget smalle, og har man klaustrofobiske træk, er det bedst at springe denne del over. Mange af de troende, der besøger grotterne, er nærmest i trance, kysser munkenes fødder eller kaster sig på jorden og lader ikke andre passere i de smalle gange. Hovedparten af seværdighederne ligger ved Høje Lavra, højere oppe. Området består af flere mindre kirker, museer og udstillinger. 

Aftenen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd i den ukrainske hovedstad, med mindre man har lyst til at deltage i tilkøbsudflugten til Tjernobyl (udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat).

Tjernobyl-ulykken d. 26.april 1986 er verdens til dato værste radioaktive udslip. I dag ligger det 30 kvadratkilometer store, lukkede område omkring det forulykkede Tjernobyl-atomkraftværk øde hen og byder på en oplevelse udover det sædvanlige. På busturen fra Kiev til Tjernobyl ser vi en video om ulykken, så vi alle er velforberedte til mødet med dette mærkelige område.

Siden 1986 har Tjernobyl-området ufrivilligt udviklet sig til en naturpark, hvor dyr og planter har kunnet leve uden menneskelig indblanding. Flere steder er området sprunget i skov, og vilde dyr er flyttet ind i byerne – nogle steder er dyrene endog trængt ind i de forladte huse. Vi besøger bl.a spøgelsesbyen Prypiat, der før katastrofen havde ca. 50.000 indbyggere. Det var dengang en ung og moderne storby grundlagt i 1970, og med områdets bedste butikker, hoteller og indkøbsmuligheder. Vi går rundt i den tomme by, hvor vegetationen efterhånden har gjort byen til en skov. I gaderne kan man endnu møde efterkommere af forvildede husdyr, men ellers er her helt tomt. Fra byens engang så moderne hotel har vi et godt udsyn ud over byen, og i horisonten knejser den forulykkede reaktor med dens enorme sarkofag.

Vi fortsætter rundt i dette mærkværdige område, og stopper bl.a. ved en mindre radarstation samt nogle af de andre forladte landsbyer i området. 

Vi er tilbage i hovedstaden sidst på eftermiddagen, hvor vi sammen indtager en god middag på en lokal restaurant, inden vi hopper på nattoget til Lviv.

Vi ankommer med toget til Lviv hovedbanegård tidligt om morgenen og kører direkte til vores hotel, hvor der vil være mulighed for at slappe lidt af, inden vi kaster os over dagens program.

Lviv er blot Ukraines 7. største by med sine 730.000 indbyggere, men har haft et hav af forskellige navne, der alle vidner om byens omskiftelige tilværelse: Leopolis (latin), Lemberg (tysk), Lwow (polsk) og endelig Lvov (russisk). 

Lviv bryster sig af at være Ukraines smukkeste by. Adskillige befolkningsgrupper og nationaliteter har siden middelalderen bidraget til dens skønhed ved at opføre kirker, rejse palæer og konstruere koncertsale. I begyndelsen af det 20. århundrede var Lviv en af Europas mest multietniske byer. Kun Sarajevo på Balkan havde også fem befolkningsgrupper, der hver især udgjorde mere end 10 procent af indbyggerne.

Vi starter vores byrundtur med et besøg ved byens imponerende forsvarsværk, placeret med smuk udsigt over den gamle by. Hele bymidten er udnævnt til UNESCO-verdenskulturarv, og vi skal naturligvis besøge byens markedsplads og den latinske katedral, bygget fra det 14. til det 18. århundrede, der harmonisk kombinerer arkitektoniske træk fra gotik, renæssance og barok.

En vandring igennem Lvivs gamle bydel byder også på besøg ved den italienske gård, bygget i klassisk italiensk palazzo-stil, og som er et af byens mest populære steder at slappe af. I gaderne Starojevrejska og Fedorova lige bag markedspladsen kan man fornemme, hvordan jødisk kultur og traditioner trivedes – Lviv havde omkring 140.000 jødiske indbyggere inden 2. Verdenskrig. I nyere tid har ukrainere opstillet gedigne monumenter over deres nationaldigtere Ivan Franko og Taras Sjevtjenko.

Efter nogle spændende oplevelser i denne smukke by er resten af dagen afsat til oplevelser på egen hånd.

Det er blevet tid til at tage afsked med Lviv og begive os sydpå mod grænsen til Moldova. Undervejs kører vi langs med bjergkæden Karpaterne, der dækker et areal på 190.000 km², hvilket gør den til den største bjergkæde i Europa (Alperne dækker 'kun' 176.000 km²). 

Bjergkæden strækker sig i en bue fra Tjekkiet i nordvest til Slovakiet, Polen, Ungarn, Ukraine og Rumænien i øst, til Jernporten ved Donau-floden mellem Rumænien og Serbien i syd. Skovene, der dækker det meste af bjergkæden, har både før og under kommunisttiden kun i begrænset grad været udnyttet kommercielt, og der er en stor andel af oprindelige træsorter, ligesom også dyrelivet er rigt og mangfoldigt. Her findes således både brun bjørn, los, ulv og vildsvin. 

Ved foden af Karpaterne og kun 30 km fra den moldoviske grænse ligger den smukke gamle by Chernivtsi. Byen, som er aldeles ukendt for de fleste danskere, byder ikke blot på smuk arkitektur, men også en lokalbefolkning, som er berømmet for deres gæstfrihed. Byen, der ligger strategisk placeret ved floden Prut, hørte indtil 1918 under det habsburgske imperium, hvilket tydeligt ses i bybilledet. Vi besøger byens tidligere imponerende resident for de lokale biskopper, som blev opført i perioden 1864-82, ligesom vi også går på opdagelse i byens centrale del.

Vi afslutter dagen med en god middag på en af byens lokale restauranter.

Efter en god morgenmad begiver vi os det sidste stykke mod grænseovergangen til Moldova. Når grænseformaliteterne er overstået, fortsætter vi mod hovedstaden Chisinau, men gør undervejs stop ved et af landets største attraktion, klostrene Orheuil og Churchi. 

Begge klostre ligger i området omkring oldtidsbyen Orhei, hvis historie strækker sig tilbage til det 6. årh. f.Kr. Byen var dengang knudepunkt for kongedømmet Dacia, som dækkede det nuværende Rumænien, Moldova og det vestlige Ukraine, samt dele af Serbien, Bulgarien, Slovakiet, Ungarn og Polen.

De velbevarede klosterkomplekser ligger smukt placeret i den frodige Vatici-dal, og her lever fortsat enkelte ortodokse munke, der driver stedet. Vi skal opleve nogle af klostrenes mange huler, samt ikke mindst de smukke og velholdte haver. 

Vi ankommer til hovedstaden i Moldova, Chisinau sidst på aftenen, hvor vi indtager en sen og meget velfortjent middag.

Den selvstændige republik Moldova, der blev oprettet i 1940 som en sovjetisk delstat, og som siden 1991 har været en selvstændig republik, har ført en omtumlet tilværelse. Næsten 80% af befolkningen er oprindeligt rumænere. Vores byrundtur bringer os forbi nationalpaladset, triumfbuen og parlamentsbygningen. Moldovas hovedstad byder på en særlig symbiose mellem sovjetisk socialrealisme og vestlig kapitalisme, som tydeligt ses i gadebilledet.  

Om eftermiddagen kører vi ud til en af områdets største vingårde, Cricova, der er berømmet for dets store vinkælder, der hævdes at være den største i verden. Med over en million flasker vin fordelt i tunneller under jorden i et sindrigt vejnet er dette sted helt specielt. Vingården er desuden kendt for at lave mousserende vine efter den klassificerede franske metode for champagne – "Methode Champenoise”. Cricova producerer også en fin mousserende rødvin på Cabernet Sauvignon-druer med en fin blød smag med solbær og kirsebær. Vi smager fire af gårdens vine, før vi returnerer til Chisinau, hvor resten af dagen er til fri afbenyttelse.

Mindre end 50 km fra Moldovas hovedstad ligger grænsen til udbryderrepublikken Transnistrien. Det autonome område brød ud fra Moldova i 1990, da befolkningen på østsiden af floden Dnestr følte sig mere russisk end rumænsk. Det internationale samfund har ikke anerkendt Transnistriens selvstændighed, men den er tålt af Moldova. Landet er en lille Sovjet-tidslomme med alle de overdådige og prangende symboler, som man erindrer fra Sovjettiden. 

På byrundturen i hovedbyen Tiraspol støder vi på gigantiske Leninstatuer, hammer og segl, store monstrøse mindesmærker, Yuri Gagarin og monumental sovjetarkitektur.

Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi fortsætter vores rejse videre mod Odessa, Ukraines kendte havneby ved Sortehavet. Undervejs gør vi stop i byen Bender, som er underlagt moldovisk lovgivning om end byen hører under Transnistrien. Som et tegn på den tidligere og nuværende uforsonlighed i dette område besøger vi det lokale fort, som første gang nævnes i historiebøgerne omkring starten af det 15. årh. 

Efter et behageligt ophold i Bender, fortsætter vi det sidste stykke mod Odessa, der ikke uden grund kaldes for Sortehavets perle. Odessa virker harmonisk med sine pastelfarvede barokpalæer og elegante klassicistiske pladser, anlagt af 1800-tallets franske og italienske arkitekter. Med sine lave en- eller toetagers huse fremstår Odessa med en charme som en forvokset smuk landsby. Men det er også en kosmopolitisk by med kunstnerisk tradition og et rigt pulserende kulturliv. 

Ved ankomst kører vi direkte til vores centralt placerede hotel, hvor vi spiser aftensmad på hotellet eller på en nærliggende restaurant.

I dag tager vi rundt i den gamle del af Odessa og ser på nogle af de mange historiske bygninger. Vi starter ved byens berømte operahus, som gennemgik en gennemgribende renovering i perioden 2014-17. I dag fremstår bygningen smukkere end nogensinde før.

Ikke langt fra operahuset finder vi Potemkin-trappen, kendt fra den sovjetiske stumfilmklassiker af Sergej Eisensteins, ’Panserkrydseren Potemkin’. Krigsskibet var opkaldt efter Odessas første guvernør. Matroserne gjorde oprør mod de umenneskelige forhold på skibet, og scenen, hvor byens civilbefolkning blev mejet ned af tsarhæren, og en barnevogn med et spædbarn ruller ned ad trappen, er måske en af filmhistoriens mest berømte.

Den imponerende 192 trin høje trappe, hvis egentlige navn er Primorskij-trappen, er bredest forneden, men et optisk bedrag gør, at man ikke oplever det sådan, når man ser trappen fra neden. 

På begge sider af Potemkin-trappen løber Odessas majestætiske havnepromenade, Primorskij (havnesiden), under skyggefulde træer og mellem græsarealer. Det er toppen af en skråning, som hæver sig over vandet, og hvorfra byen tager sin start. Til den ene side er der flotte vuer over Sortehavets næststørste havn efter Istanbul. Til den anden side ligger smukke 1800-tals palæer.

Resten af eftermiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd, inden vi om aftenen mødes til en dejlig afskedsmiddag.

Vi tager det meget tidlige morgenfly fra Odessa, og efter en kort mellemlanding i Riga returnerer vi til København først på dagen.