Safari i Botswana med Victoria Falls

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Rejs med til elefanternes kongerige i enestående Botswana med safari til både lands og til vands og besøg ved de mægtige Victoria Falls

Dette er indbegrebet af en oplevelsesrig safarirejse. Fra vores lodge ved Chobe Nationalpark tager vi i åbne jeeps og i motorbåde på safari i Botswanas storslåede natur. De majestætiske elefanter hersker i stort tal over savannen, og især i Chobe kan vi opleve de enorme dyr, når de søger føde langs flodbredderne i store flokke. Safariens spænding, støv og varme modsvares af den 4-stjernede lodges fine faciliteter, hvor du kan få dig et varmt karbad, svømme i poolen, få serveret iskolde drinks og nyde den lækre mad i lodgens restaurant. Vi slutter eventyret af med en nat ved et af verdens syv naturvidundere, Victoria Falls.

Vi bor i gåafstand til Victoria Falls og skal udforske de mægtige vandfald på en gåtur samt på et solnedgangs-cruise på Zambezifloden ved vandfaldene.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Safari

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta ZAR/USD

Dagsprogram 11 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Ankomst til Victoria Falls, Zimbabwe. Videre med bus til Botswana og Chobe Nationalpark
Dag 3
Chobe Nationalpark. Safari til lands og til vands
Dag 4
Chobe Nationalpark. Dag til egne eventyr
Dag 5
Chobe Nationalpark. Udflugt til landsby i Namibia
Dag 6
Chobe Nationalpark. Morgen- og eftermiddagssafari
Dag 7
Chobe Nationalpark. Morgensejltur og afslapning
Dag 8
Chobe Nationalpark. Safari og sejltur
Dag 9
På opdagelse ved Victoria Falls 
Dag 10
Fly Victoria Falls – København
Dag 11
Ankomst København 

Hoteller

Chobe Safari Lodge

  • Chobe er en biflod til Zambezi
  • Middagene på Chobe Safari Lodge er en oplevelse
  • Chobe Safari Lodge ligger smukt ved breden af Chobe-floden
  • På bådsafari
  • Restaurant og to barer
  • Swimming pool
  • Skønhedssalon
  • Mulighed for Internet

Chobe Safari Lodge ligger smukt ved bredden af Chobe-floden. Fra lodgen har vi udsigt over floden, og beliggenheden er helt perfekt, når man skal ud og udforske området både til lands og til vands. Lodgen består af 76 rum med eget bad. Alle rummene har enten en balkon eller terrasse med stole. Rummene har enten dobbeltseng eller to enkeltsenge, et par stole, safety box og aircondition.

Du kan læse mere om lodgen her: www.chobesafarilodge.com

The Kingdom Hotel at Victoria Falls

  • The Kingdom at Victoria Falls
  • 294 værelser
  • Digital satellit-tv
  • Air-conditioning
  • Hårtørrer
  • Telefon
  • Te og kaffe faciliteter
  • Safety box

The Kingdom Hotel ligger i gåafstand til vandfaldene. Der er flere restauranter på hotellet, og morgenmaden serveres i The White Waters-restauranten. Der er 3 swimmingpools, herunder et soppebasin til børn. Hotellet har 4 barer, hvoraf den ene er en poolbar. Det er desuden muligt at besøge skønhedssalonen, hvor du blandt andet kan få massage og ansigtsbehandlinger. Hotellet har 24 timers roomservice.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København

Vi flyver fra København til Victoria Falls lufthavn med en mellemlanding på vejen.

Dag 2
Ankomst til Victoria Falls, Zimbabwe. Videre med bus til Botswana og Chobe Nationalpark
En voksen hangiraf kan blive 5,5 meter høj

Turen fra Victoria Falls til vores destination tager to timer, og undervejs klares grænseformaliteterne. Vi kører gennem det smukke skiftende landskab med mopanetræer, kulørt landsbyliv og måske en flok bavianer, der sidder i vejkanten.

Vi krydser grænsen ind til Botswana ved Kasungula og skal køre langs Chobefloden, inden vi ankommer til vores 4-stjernede lodge. Efter indkvarteringen samles vi til aftensmad, og derefter giver rejselederen en introduktion til de næste dages program.

Botswana er et af Afrikas mindst befolkede, men samtidig et af Afrikas rigeste lande. Kort efter selvstændigheden i 1966 fandt geologer verdens største diamantårer. Landet har med sine enorme naturområder en eventyrlig rigdom på dyrevildt, og regeringen har prioriteret at satse på et lavt antal turister. Vores lodge grænser direkte op til Chobe Nationalpark, der er landets andenstørste og mest dyrerige nationalpark. Dette sted er samlingspunktet, hvor de mægtige floder Zambezi, Chobe og Linyanti mødes og afgrænser de fire afrikanske lande Zambia, Zimbabwe, Namibia og Botswana. Flodsystemets vand giver årer af livgivende frodig vegetation og er omgivet af varieret savanne, skov, ørken og marsk. Chobe Nationalpark dækker et område på 10.566 km2, og her findes den største vildtrigdom i det sydlige Afrika. Nationalparken, som ikke afgrænses af hegn, er særlig kendt for sine enorme elefantflokke, der migrerer langs flodsystemet i deres søgen på føde. Og føde er der nok af, hvilket også ses på elefanterne, der er større her end noget andet sted i Afrika! The Big Five: løve, elefant, bøffel, leopard og næsehorn hersker her, selvom sidstnævnte er meget sjælden. Derudover er de fleste af Afrikas antiloper, giraffer, zebraer, geparder og mere end 350 forskellige fuglearter repræsenteret her.

Dag 3
Chobe Nationalpark. Safari til lands og til vands
Hovedgnidning er løvers måde at kærtegne hinanden på

Afrika er et paradoks; livet her er vildt og barskt, simpelt og kompliceret, hårdført og sensitivt. Den afrikanske bush er et sted, hvor tiden står stille, og alt foregår på naturens præmisser. Det er et privilegium at opleve, hvordan vores planet så ud for millioner af år siden, da Afrika var midten af kontinenternes samling. I nationalparkerne er naturen bevaret, og løven får lov at være konge. I dag skal vi på vores første rigtige safarikørsel. Den tidlige morgens safari starter ved solopgang omkring klokken seks og varer til ved ni-tiden, afhængigt af hvad vi ser af vildt på vejen. Før start kan man tage sig en kop kaffe eller te, til at vågne på. Der er ikke meget, der kan måle sig med de stærkt krydrede morgendufte og den helt specielle glød over bushen på en morgensafari. Vi har en professionel guide, som kender området og vil fortælle om det, vi ser og hører undervejs. 

Safariernes indhold vil naturligvis afhænge af de lokale forhold. Nogle gange kan man være heldig at finde store mængder af vildt koncentreret på samme sted, andre gange skal vi lede lidt mere efter det langs floderne og aktivere alle vores sanser. Desuden kan man tolke dyrenes opførsel – hvis en flok impalaer pludselig stivner og retter deres opmærksomhed mod krattet, så er det sandsynligt, at de allerede har opdaget et rovdyr på lur, mens vores sanser ikke ville have opfanget faren. Vi vil formentlig allerede inden denne safari er slut have set en god portion af Afrikas berømte dyr.

Der er ingen garanti for, hvad vi ser, hvornår eller hvor, og netop dét er med til at gøre safari til en spændende og altid anderledes oplevelse. Men sikkert er det, at Chobe Nationalpark har den største koncentration af vildt i det sydlige Afrika, og over 110.000 elefanter – og at der venter den helt store, velfortjente morgenbuffet, når vi returnerer til vores lodge.

Man bør være opmærksom på, at det kan være en kold fornøjelse at køre safari i åbne køretøjer i de tidlige morgentimer, og efter mørket er faldet på. Der er tæpper og regnslag i safarikøretøjerne, men en kraftig, vindtæt jakke eller fleece kan man snildt få brug for. Når solen står højt på himlen, er det en ganske anden sag. Safari er behageligst i de kølige morgen- og sene eftermiddagstimer, og det er også i dette tidsrum, at vi vil se flest dyr, da de i de varme eftermiddagstimer holder sig i ro i skyggen. Dette afslapningsmønster kopieres af os; de varme timer midt på dagen er til vores egen disposition, hvor vi kan afkøles i poolen, besøge skønhedssalonen (hvor man blandt andet kan erhverve sig en olie- eller varmstensmassage), kigge på fugle fra terrassen og spise frokost.

Ved tretiden, når solen har sænket sig fra sit bagende midtpunkt, og luften begynder at afkøles, er det tid til at tage en bådsafari på floden. Det er helt specielt at opleve vildtet fra vandsiden, hvor det ofte reagerer roligere, og man kan komme tættere på. Floden har masser af usædvanligt fugleliv med majestætiske flodørne; rørhøge; bladhøns, der med deres lange fødder går på åkanderne; isfugle, der vejrer i luften, inden de dykker efter den udsete fisk; hejrer, storke, ibisser og skarver, og vi sejler tæt på, men uden om krokodiller og flodheste. Mellem den tætte papyrus kan vi måske få øje på den sky sitatunga-antilope, mens antiloper som lechwe og vandbuk samt store elefantflokke og bøfler ofte bliver set langs flodbredden. Alt efter, hvad vi møder undervejs, kommer vi tilbage til lodgen lige i tid til en sundowner – en drink, der skal nydes, mens den fascinerende afrikanske solnedgang bringer nattehimlen frem. Solnedgangen i Botswana er på grund af Kalahariørkenens røde støvpartikler i atmosfæren ofte prægtigere end andre steder. Og stjernehimlen er i Afrikas uforstyrrede mørke funklende klar.

Dag 4
Chobe Nationalpark. Dag til egne eventyr
Zebraer lever i småflokke på op til ca. 16 medlemmer

Denne dag har ingen fastlagte aktiviteter, og du kan derfor lægge dit eget program. Der er mulighed for at købe en lokal rundtursflyvning over Chobe Nationalpark. Nogle vil i stedet værdsætte blot at sove længe, tage sig tid til at nyde stemningen på lodgen, tage en tenniskamp eller forkæle sig med en tur i skønhedssalonen.

Har man særlige ønsker, siger man naturligvis bare til, og rejselederen vil være behjælpelig med at arrangere.

Dag 5
Chobe Nationalpark. Udflugt til landsby i Namibia
Det er løvinderne der jager i løveflokkene

Efter morgenmaden skal vi besøge en afrikansk landsby – og tilmed på udlandsrejse, for vi krydser floden og besøger en nabolandsby i Namibia. Folk i denne del af landet lever fortsat ganske traditionelt, og det er netop det, vi skal opleve i dag. Lodgen har et nært forhold til landsbyerne i området, og vi får en grundig introduktion til både kulturen og nogle af de gamle traditioner. Her har man en livsstil, der på mange måder har paralleller til vores egen kultur for hundrede år siden. Man lever med og af naturen, familierne er store og afhængige af hinanden, og det er meget hårdt arbejde forbundet med at sørge for sig selv og sin familie.

Dag 6
Chobe Nationalpark. Morgen- og eftermiddagssafari
Chobe Nationalpark er Botswanas mest dyrerige nationalpark

Morgenen starter med en tidlig safari. Vi bliver vækket i tusmørket og kan nå at få en kop kaffe, inden vi klokken seks drager ud for at lede efter dyrene. Vi møder vildtet ved vandhullerne og floden, hvor dyrene stiller tørsten, og alt ånder som regel fred og ro, nu da rovdyrenes nattejagt og generelle røre er overstået. Vi kommer tilbage til et velfortjent morgenmåltid.

Om eftermiddagen kører vi ud i bushen i de åbne jeeps og ser, hvad bushen har af vilde oplevelser i vente. Lyset er fantastisk på denne tid af dagen, og forhåbentlig får vi nogle gode dyreoplevelser, inden vi atter skal tilbage til lodgen ved solnedgang.

Ofte varer eftermiddagssafarien lidt længere end om morgenen, men der er tid til et bad og en efterfølgende drink under stjernehimlen, hvor vi måske kan opleve ildfluer, der danser til insekternes sang, inden vi går til middag.

Dag 7
Chobe Nationalpark. Morgensejltur og afslapning
Chobefloden er kendt for sine elefanter

Denne formiddag tager vi ud igen på Chobefloden. Eftermiddagen er til egen disposition. Man kan vælge, om man vil på mere bådsafari eller på fisketur. Der er gode chancer for at få en tigerfisk på krogen og en lille risiko for, at en krokodille snupper den kæmpende fisk på din krog! Her kan du være heldig at få fiskehistorier, der bliver svære at slå derhjemme!

Dag 8
Chobe Nationalpark. Safari og sejltur
Chobe er en biflod til Zambezi

Dagen begynder igen med en tidlig safari. Vi kan lige nå at få en kop kaffe, inden vi klokken seks drager ud for at lede efter dyrene. Det er køligt; vi møder vildtet ved vandhullerne og floden, hvor dyrene stiller tørsten. Alt ånder som regel fred og ro, nu da rovdyrenes nattejagt og generelle røre er overstået. Vi kommer tilbage til et herligt morgenmåltid

Om eftermiddagen sejler vi sidste gang ud på Chobe-floden. Vi spiser middag og nyder vores sidste aften på lodgen.

Dag 9
På opdagelse ved Victoria Falls 
Victoria Falls er 1,6 km bredt og har et fald på 128 meter

Vi kører efter morgenmaden de ca. 2 timer til Victoria Falls. Vi skal ud på en gåtur ved de berømte vandfald, hvor vi stopper op ved forskellige udsigtsposter. Victoria Falls lægger navn til byen og lufthavnen og derudover er det et af verdens syv naturvidundere. Det er verdens måske smukkeste vandfald, hvor den mægtige Zambeziflod har bredt sig 1.700 meter på tværs, og med over 545 millioner liter vand i minuttet vælter floden 107 meter ned i den smalle slugt. Vandets kraft er enorm, og når vi i roligt tempo går langs de forskellige udsigtspunkter vil vi næsten konstant befinde os i det vandsprøjt, vandfaldet fremkalder. Derfor er det en rigtig god ide at medbringe en let regnjakke samt en plastikpose til sit kamera.
 
Sidst på eftermiddagen skal vi ud på et solnedgangs-cruise på Zambezifloden ved Victoria Falls. Vi får en kølig drink på dækket, mens vi holder udkig efter flodheste og krokodiller i vandet og selvfølgelig de prægtige vandfald. 

Vi slutter af med afskedsmiddag sammen og nyder aftenen sammen på The Kingdom Hotel i Victoria Falls. 

Dag 10
Fly Victoria Falls – København
Aftensafari i Chobe

Det er så småt ved at være tid til at sige farvel til Victoria Falls. Kufferterne skal pakkes, og vi kører til lufthavnen for at starte vores rejse hjem mod Danmark. Der bliver serveret middag og morgenmad på flyet mod Europa. 

Dag 11
Ankomst København 

Vi ankommer til Danmark.

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Victoria Falls t/r med mellemlanding
  • Safarier og udflugter jf. program
  • Indkvartering 7 nætter på 4-stjernet lodge i Botswana
  • Indkvartering 1 nat i Victoria Falls
  • Morgenmad dagligt
  • Frokost dag 3-8
  • Aftensmad dag 2-9
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer
  • Dobbelt indrejsevisum til Zimbabwe (p.t. 50 USD, betales ved ankomsten)
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. 100 USD)
  • Personlige fornødenheder
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

OBS!

Vores safariledere vil gøre alt for, at vi ser så mange dyr som muligt på vores game drives. Da der er tale om vilde dyr, er der dog ingen garantier for, at vi ser dem.

Klima

Den botswanske vinter ligger modsat vores i månederne juni-august, hvor der ofte er kolde nætter. Dette kan også være tilfældet i maj og september, hvorimod perioden oktober-marts som regel er forholdsvis varm også i nattetimerne, uden det dog på nogen måde er trykkende. Den typiske vinterdag kan sammenlignes med en god dansk forårsdag med sol og temperaturer, der sagtens kan snige sig over 20 grader, men nætterne bringer ofte frost med sig på udsatte steder. Resten af året vil der fortrinsvist være ganske lunt, og nordpå kan temperaturen sagtens snige sig over de 30 grader. Byger forekommer året rundt med flest nordpå i de varme måneder og flest sydpå i de kolde måneder. Generelt er vejret i Botswana mildt og behageligt året rundt. Ekstreme vejrforhold er sjældne, men forekommer dog (især i de senere år).

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Børn under 18 år

Myndighederne i Botswana kræver, at du som rejsende med børn under 18 år til/fra Botswana medbringer barnets originale fødsels-/dåbsattest. Attesten skal være oversat til engelsk og kan indhentes på det sognekontor, som i sin tid udstedte barnets dåbs- eller navneattest. Attesten skal også være påført en Apostille (officielt godkendelsesstempel) hos Udenrigsministeriets Borgerservice.

Vær opmærksom på, at udarbejdelse og godkendelse af sådanne attester kan tage op til flere uger, hvorfor vi opfordrer dig til at kontakte dit sognekontor snarest muligt efter din bestilling af rejsen.

Formålet med dette dokumentationskrav er at bekæmpe menneskehandel, hvor børn er involveret.

Bemærk, at kravet om at medbringe barnets fødsels-/dåbsattest gælder ved såvel ind- som udrejse samt ved transit i Botswana. Undlader du at medbringe barnets fødsels-/dåbsattest, nægtes du indrejse til Botswana, ligesom du vil blive afvist ved check-in.

Vær også opmærksom på, at hvis du rejser alene som forælder med dine børn kræves yderligere dokumentation. Hvis du rejser med børn, som ikke er dine biologiske børn, skal I medbringe særlig dokumentation – som ligeledes skal være på engelsk og påført en Apostille. Kontakt Borgerservice for mere information om disse krav.

Hånden på hjertet

Information

Dette er bestemt ikke en strabadserende tur, men vi forventer, at deltagerne er aktive mennesker, der kan lide at komme ud i naturen. Vi får et godt indtryk af de spændende landes store seværdigheder til en enestående pris.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Storbyferie i Cape Town

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 5.998,–
5 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town

Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1.000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Southern Sun Cape Sun
Hotel Cape Sun ligger i hjertet af Cape Town, og der er nem og bekvem adgang til byens mange seværdigheder herfra. Hotellet har 368 værelser, alle med private badeværelser, aircondition og gratis wi-fi (500 MB om dagen). Når du ikke besøger Cape Towns mange attraktioner, kan du tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, træne i fitnesscentret eller bestille en behandling i spabadet. Hotellet har sin egen restaurant og bar.

Læs mere på https://www.southernsun.com/southern-sun-cape-sun

Pris
kr. 5.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 10.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun

The Cullinan
Hotellet ligger en kort gåtur væk fra indgangen til Waterfront, hvilket er centrum for Cape Towns turismecenter. Det 4-stjernede hotel tilbyder professionel service og luksuriøs indretning i et område rigt på kulturarv. Hotellet har naturligvis de faciliteter, man kan forvente af et Tsogo Sun-hotel, inkl. restaurant, bar og udendørs pool.

Læs mere på https://www.southernsun.com/the-cullinan

Pris per person
kr. 6.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 11.498,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan

Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • Indenrigsfly
  • 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Afslapning på Mauritius

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 11.998,–
Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean.

Nyd 4 dages afslapning ved poolen eller på stranden i det tropisk paradis. For de mere aktive er der mange muligheder for at udforske øen eller tage på udflugter.

Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2 Johannesburg/Cape Town – Mauritius, transfer til hotellet
Dag 3-6 Afslapning på Mauritius
Dag 7 Fly Mauritius – Johannesburg (om morgenen). Hotelværelse til rådighed i Johannesburg. Fly Johannesburg – Danmark (om aftenen)

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:

Casuarina Hotel
Det 3-stjernede hotel ligger på den nordvestlige kyst af øen med udsigt over lagunen ved den verdensberømte kridhvide sandstrand, Trou aux Biches. Der er 5 km til den livlige by Grand Bay og 18 km til hovedstaden Port Louis. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
www.hotel-casuarina.com 

Pris per person i 2024
kr. 11.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 16.996,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Pris per person i 2025
kr. 12.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 17.496,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Dette 5-stjernede luksushotel ligger på vestkysten, og her får du forkælelse for alle pengene. Der er flere restauranter og spa på hotellet, som ligger ned til stranden omgivet af en stor tropisk have. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
https://sofitel.accorhotels.com/gb/hotel-1144-sofitel-mauritius-l-imperial-resort-spa/index.shtml

Tillæg for opgradering af hotel i 2024
kr. 2.500,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 5.498,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Tillæg for opgradering af hotel i 2025
kr. 4.000,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 8.998,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg/Cape Town – Mauritius t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
  • Hotelværelse til rådighed i Johannesburg på hjemrejsedagen
  • 5 nætter på Casuarina Hotel/Le Meridien Ile Maurice/Sofitel Mauritius Imperial
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Rated 5 out of 5 by from Fantastiske Japan af Ove og Margit En fantastik rejse i et særpræget land både med hensyn til kultur, natur, transport og mad. Vores rejseleder Emil formidlede historien og dagliglivet på spændende vis med et godt humør samtidig med beherskelse af japansk. 12 dage med spændende oplevelser, men også en tur med megen aktivitet.
Date published: 2023-04-04
Rated 5 out of 5 by from Dette var en oplevelse for livet. Denne safari rejse med både oplevelser til vand og på land, var en god kombination. Vi fik set alle de dyr vi kunne ønske os. Vi var så heldige at have en rejseleder der havde en fantastisk viden om dyr, fugle, og naturen. Vi kunne godt have brugt 2 overnatninger ved Viktoria Falls. Hotellet i Botswana var perfekt og personale samt vores charfører var rigtig gode.
Date published: 2020-04-03
Rated 5 out of 5 by from En god tur med mange vilde dyr og flotte fugle. Vi havde en god tur og en dygtig rejseleder, der vidste en masse om dyr og fugle.
Date published: 2020-03-17
Rated 5 out of 5 by from Fantastisk eventyr En helt igennem fantastisk og oplevelsesrig ferie. Vores guide, Sami var meget vidende og opmærksom. Vi kom aldrig til at kede os og vi var på nye eventyr hver dag.
Date published: 2020-03-12
Rated 4 out of 5 by from En fantastisk tur Rejsen var en rigtig god oplevelse,hvor vi fik set en masse forskellige dyr og fugle. Vores rejseleder var fantastisk, vidste en masse og rigtig god til at formidle det.
Date published: 2020-03-12
  • y_2024, m_4, d_19, h_6
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_5
  • loc_da_DK, sid_ZWRTR14, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser