Togrejse blandt alpetoppe og bjergsøer - Schweiz på Skinner

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Med tog, skib og bjergbaner udforsker vi det naturskønne Schweiz. Vi nyder synet af de smukke alper, kigger ud over blå alpesøer og udforsker byerne undervejs.

Schweiz er kendt for sin smukke natur og sine fantastiske jernbanestrækninger, der er spækket med stor ingeniørkunst – på denne spændende togtur gennem landet er der mulighed for at opleve begge dele. 

Fra Zürich tager vi til Luzern med den magiske beliggenhed ved Luzern-søen. Herfra skal vi på eventyr med små skibe og togbaner til toppen af de nærliggende bjerge. Med den berømte Gotthard Panorama Express, hvis dristige jernbane-layout transporterer os gennem et væld af tunneller, kommer vi gennem Alpernes pragtfulde landskaber. En togstrækning der er blandt de mest berømte i verden.
Vi nyder udsigten fra Rigi-bjerget, tager tandhjulsbanen ned til Vitznau og sejler hjem igen til Luzern. 

Senere bevæger os til den italienske side i kantonen Ticino og bor i Bellinzona med dens middelalderslotte, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi tager desuden en tur til Lugano, hvor vi blot er et stenkast fra Italien. På denne rejse bruger vi primært det velfungerende og veludbyggede tognetværk og oplever det uforlignelige Schweiz i ro og mag.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Togrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta CHF, EUR,

Dagsprogram 6 dage
Dag 1
København – Zürich. Tog til Luzern
Dag 2
Udflugt til Rigi med tog og båd
Dag 3
Oplevelser i Luzern og mulighed for at besøge Stanserhorn (bestilles hjemmefra)
Dag 4
Bådtur på søen og Gotthard Panorama Express til Ticino-kantonen
Dag 5
Bellinzona og Lugano med tid på egen hånd
Dag 6
Bellinzona - Zürich – Danmark

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
14.698,–
København
Få pladser
14.498,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Zürich. Tog til Luzern

Vi flyver til Zürich i det nordøstlige Schweiz. Her venter et af de meget præcise schweiziske tog. Vi lader storbyen bag os, og efter kort tid får vi en forsmag på det smukke landskab, når vi kører langs små bjerge, grønne marker, skove og søer der blinker langs togbanen med Alperne i det fjerne. 

Hist og her vejrer et schweizisk flag fra en lille træhytte, og til lyden af de syngende skinner kommer vi ud på den anden side af en tunnel i en ny dal med blændende udsigter. Efter en god time ankommer vi til Luzern, hvor vi stiger af på byens topmoderne station, der blev tegnet at den verdenskendte spanske arkitekt Santiago Calatrava. Straks udenfor stationen kan man nyde synet af det gamle indgangsparti fra den originale jernbanestation. 

Foran os ligger den gamle smukke bydel med flotte huse, de små hyggelige restauranter langs søens bred, og på vores vej mod hotellet passerer vi den verdensberømte og blomsterpyntede Kapelbro, som er blandt byens mest berømte vartegn. 

Vores hotel ligger centralt og kun et par hundrede meter fra floden. Det er et familiedrevet hotel gennem fire generationer. Et rent og velholdt mellemklassehotel uden dikkedarer og med en personlig atmosfære. 

Efter ankomsten bliver der tid til at opleve lidt af byen til fods med vores rejseleder. Luzern som byen hedder i den fransktalende del – eller Luzern som de tysktalende ynder at kalde byen – er ”porten til det centrale Schweiz”. Byen ligger ved den smukke Luzern-sø, som også hedder Vierwaldstättersøen, og er omkranset af en imponerende bjergrig kulisse. Med sine mange attraktioner, sine gode shoppingtilbud, den smukke beliggenhed ved søen og de nærliggende udflugtsbjerge Rigi, Pilatus og Stanserhorn er byen et godt udgangspunkt for at udforske det centrale Schweiz.

Efter en kort introduktion til byen spiser vi en dejlig middag sammen på en af byens hyggelige restauranter.

Dag 2
Udflugt til Rigi med tog og båd

Fra morgenstunden spadserer vi til togstationen, hvor lokaltoget venter os. Smidigt bliver vi fragtet til den lille station Arth-Goldau. Her stiger vi ombord på de brede togvogne som tilhører Arth-Rigi-banen, og som langsomt og sikkert skubber os op ad bjerget Rigi Kulm. Vi nyder landskabet og den smukke natur undervejs. Vi kører gennem skovområder, langs klippestykker og hist og her kaster en kilde sig frygtløst udover klippen og ender som et lille vandfald, hvis plasken overdøver lyden af tandhjulsbanen. Ren postkortidyl. Lyden af de græssende køers klokker minder om den god schweiziske ost, man kan spise overalt. 

Oppe på toppen befinder vi os i majestætiske omgivelser, hvor tre søer mødes. Her har man den mest blændende panoramaudsigt over de højeste alpine toppe, og vi forstår hvorfor bjerget Rigi er et af Schweiz mest populære. Rigi, også kendt som dronningen af bjergene, Die Königin der Berge, tårner stolt mellem søerne Luzern, Zug og Lauerz. Nedenfor os ligger Luzern-søen og de nærliggende Alper knejser i det fjerne. Her får vi tid til at spise en let frokost eller blot nyde livet i højden. 

Fra toppen begynder vi nedstigningen til fods. Vi skal ud på en meget let vandretur på ca. 4 km. (nedstigning 314 meter). Vi har undervejs storslået udsigt over det schweiziske plateau til Schwarzwald, Vogeserne og Alperne samt et betagende fugleperspektiv over Luzern-søen og Zug-søen. Med en minimumindsats får man maksimal belønning, da hele stien er en let nedstigning. Vi kommer frem til panoramaudsigten ved Kaenzeli og kan nyde samme fantastiske udsigt som selveste dronning Victoria af England nød, da hun besøgte stedet tilbage i 1868. (Skulle man ikke ønske at vandre de 4 km. kan man stige på toget fra toppen og køre ned).

Fremme ved Rigi Kaltbad stiger vi nu ombord på de nye togvogne, som i dag kører på den lille tandhjulsbane – faktisk Europas ældste bjergbane fra 1871. I ro og mag nyder vi udsigten, lyden af de hvinende skinner og en let gyngen frem og tilbage i togvognen, mens vi sikkert og trygt kommer ned til Vitznau ved Luzern-søens bredder. Herfra stiger vi ombord på den båd, der skal sejle os tilbage til Luzern. 

Fuld af indtryk og alpeidyl kan vi lade landskabet passere, mens vi nærmer os Luzern. Her lægger vi til i havnen og går hjem til hotellet.

Middagen i dag er på egen hånd.

Dag 3
Oplevelser i Luzern og mulighed for at besøge Stanserhorn (bestilles hjemmefra)

Efter morgenmaden er det tid til at udforske Luzern. Vi har fået udleveret et Luzern-kort som giver gratis transport i by og omegn. Og samtidig giver det rabat på mange attraktioner. 

Har man lyst, kan man tage med rejselederen på en formiddagstur. Her ser vi lidt nærmere på nogle af de mest spændende steder i byen. Det var selveste Dronning Victoria af England der fik sat Lucern på verdenskortet som turistby i 1868. Efter tabet af Albert, der havde besteget Rigi, og hjembragt en alperose til Victoria, trængte hun til luftforandring og drog næsten inkognito til Luzern, hvor hun blev i hele fem uger. Hun elskede området og området elsker Victoria. I dag bærer hoteller, restauranter, skibe og meget andet Dronningens navn. 

Det mest berømte monument i Lucern er modelleret af den danske kunstner Bertel Thorvaldsen og færdiggjort i klippen af Lucas Ahorn. I Luzern var der ikke økonomi til at betale Thorvaldsen for at hugge monumentet over de 800 schweiziske lejesoldater, som var faldet mens de forsvarede den franske Kong Ludvig den 16. ved Tuilerierne i Paris i 1792. Man ønskede, at Thorvaldsen skulle modellere gipsmodellen til monumentet, hvorefter en anden kunstner skulle udføre selve udhugningen.

Det imponerende monument Schweizerløven i Luzern, står i dag som et mindesmærke efter Schweitzergardens, et slag hvor omkring 800 døde i de vigtige dage i den Franske revolution.    

Efter et par timer i byen kan man tage med på en tur til Stanserhorn, som er en af de andre smukke bjergtoppe ikke langt fra Luzern. Først tager vi toget små 20 minutter til Stans, herfra stiger vi ombord på en funicular som trækker os lidt op ad bjerget. Her stiger man om til en helt unik svævebane, nemlig en cabriolet-svævebane ”CabriO”, den første af slagsen i verden. Her kan man stå på øverste etage og mærke vinden og duften af fyrretræer, mens vi næsten rider over skovens træer for at nå troppen af Stanserhorn i 1898 m.o.h. 

Oppe på toppen kan vi gå en dejlig rundvandring på en lille halv time og nyde udsigten til alle sider med kig til bjerge som Jungfrau og Eider. Der er også mulighed for at købe en kop kaffe og et stykke kage eller spise en frokost alt efter lyst og tidsplan. Vi tager turen ned igen med svævebane, funicular og tog og er tilbage i Luzern ud på eftermiddagen.Udflugten til Stanserhorn tager i alt 
ca. 4 timer. Prisen for udflugten er 50 CHF/380 DKK Normalprisen er 79 CHF alene for turen op og ned. (Udflugten skal bestilles hjemmefra senest 60 dage før afrejse. Alternativt kan man følge med, men så koster den betydeligt mere).

Middagen i aften er på egen hånd, men rejselederen forsøger at samle dem, som har lyst til en fælles middag.

Dag 4
Bådtur på søen og Gotthard Panorama Express til Ticino-kantonen

I dag forlader vi Luzern. På hotellet afleverer vi vores bagage, og går til skibene ved stationen. Vi stikker til søs, og det hyggelige skib fragter os stille og roligt over søens rolige vand mod Flüelen.
 
På vores tur langs søens smukke bredder passerer vi Schiller-stenen, en klippe der stikker op af søen og hvis guldinskription hylder forfatteren til William Tell - historien om Schweizernes frigørelse fra det Habsburgske styre. Det er i øvrigt en historie, der trækker paralleller til historien om Palnatoke og Harald Blåtand fra Saxos Danmarks Krønike. 

Vi krydser frem og tilbage på søen og lægger til ved små havne, og når frem til endemålet Flüelen. Her har vi en times stop, inden stiger ombord på Gotthard Panorama Express, hvor vi har billetter til 1. Klasse. Vi sætter os til rette i de flotte togvogne med store buede vinduer, brede sæder og rigeligt med plads. Alt dette gør turen ned gennem det berømte Gotthard-pas til en oplevelse udover det sædvanlige, og trygt begiver vi os atter ud på en tur gennem Alperne.

Det er muligt at bestille snacks, vin, små lette måltider og kaffe undervejs, og langsomt og sikkert bevæger vi os sydpå gennem tunneller, over broer, langs dale og sågar rundt i små cirkler.

Togrejsen tager os fra Luzern-søen, fra hjertet af Schweiz til grænsen mod Italien længere sydpå. Vi skal gennem Gotthard-tunnelen, der blev bygget i 1882. Undervejs kan vi se Wassen-kirken fra tre forskellige vinkler; takket være det dristige jernbanelayout med sine mange loop-tunneler, dukker vi op ved Wassen i tre forskellige niveauer. Og det er netop disse loops og det fantastiske ingeniørarbejde, som har gjort denne bane verdensberømt. Turen er fyldt med smuk natur og et væld af historie, myter og legender, som vores rejseleder vil fortælle om.

Nu er vi fremme i den italiensktalende kanton Ticino, hvor klimaet typisk er varmere end i det resterende Schweiz. Man fornemmer, at Italien ligger lige på den anden side af bjerget. Vi indkvarteres i hovedbyen Bellinzona, og da vores Hotel Internazionale ligger på selve banegårdspladsen kan det ikke blive mere centralt. Ved ankomsten spadserer vi de 100 meter til hotellet og bliver genforenet med vores bagage.

Bellinzona er den sydligste hovedstad i Schweiz, og den er kendt for de magtfulde fæstninger, der omfatter tre af de bedst bevarede middelalderslotte i Schweiz, der er optaget som værende en del af UNESCOs verdenskulturarv. Bellinzona, som på tysk kaldes Bellenz, er strategisk placeret, hvor dalen indsnævres på vej til alpepassene St. Gotthard, San Bernardino og Lucomagno. Byen er således porten til Italien for dem, der rejser fra nord – og nøglehullet til Alperne for dem, der kommer fra syd. 

I løbet af eftermiddagen tager vi på en lille fælles opdagelsestur i byen. Vi har et Ticino-kort som dækker offentlig transport i nærområdet, og her kan man også få rabatter på diverse entreer. Rejselederen giver gode råd til hvordan eftermiddagen kan benyttes, når der er fri tid til oplevelser uden gruppen.

Middagen i dag er på egen hånd.

Dag 5
Bellinzona og Lugano med tid på egen hånd

Når morgensolen møjsommeligt får hævet sig op over bjergkammen, oplyser den først bjerget på modsatte side. Med længsel venter hele byen Bellinzona på at blive vækket til live af solens første stråler, når de falder ned på den gamle handelsvej, der strækker sig mellem Italien og det nordlige Europa. De gamle borge troner stolt på højene rundt omkring i dalen, og de solide fæstningsværker fortæller om den vigtige plads netop dette pas har haft i historien. 

Efter morgenmaden begiver vi os ud på en vandretur op til Castello di Montebello. Opstigningen til fods går via trapper gennem små smøger, og endelig står vi oppe ved ringmuren med en fantastisk udsigt over byen. Der findes også en lille bybus, linje 4 – den er gratis men der er ikke plads til alle. 

Vi kigger nærmere på det spændende borgbyggeri udefra. Der findes også et lille museum som kan besøges, hvis man har lyst på et senere tidspunkt.

Der bliver også tid til en lille tur til fods rundt i den lille by, som er hovedstaden i Ticino-kantonen, og inden vi er fremme omkring frokosttid, springer vi på det lokale tog og sætter kursen sydpå. 

Nu kører vi ind under Monte Ceneri i den nye tunnel, som forbinder Bellinzona med blandt andet Lugano, der ligger smukt ved søen af samme navn. Det er en tunnel, som har mere end halveret transporttiden til Lugano.

Når vi træder ud af stationsbygningen, skuer vi ud over Lugano-søen, og på den anden side ser vi Italien. Klimaet er anderledes her, det er varmere – og skinner solen ikke på den ene side, så gør den det nok her. 
Byen ligger på et bakkedrag, og via trapper eller med den lokale funicular kommer vi ned til byens centrum, hvor den ene elegante forretning efter den anden ligger. 

Vi er i sandhed kommet frem til en af de små eksklusive schweiziske byer, hvor pengene sidder løst. En Ferrari brummer lystigt, små lækre caféer serverer Aperol Spritz til velklædte damer og den dyre garderobe luftes på den skønne promenade langs søen. Her finder man en lille strand, en smuk park, små turbåde, en svane der smasker løs i vandkanten og gode muligheder for at spise en næsten italiensk gelato. 

Der er tillige gode muligheder for at spise en herlig frokost, og som et lille pudsigt kuriosum finder man såmænd også landets måske billigste espresso. Her serverer McDonalds nemlig den sorte drik i rigtige espressokopper til en 1 CHF. Den liflige kaffe er brygget på en kvalitets espressomaskine af mærket Rancilio, jovist, her er der ikke sparet på noget – en spøjs kontrast midt i det hele. 

Nyd nogle skønne timer i byen. Spis en sen frokost, og når tiden er inde vender man blot tilbage til stationen og springer på et af mange toge, der kører direkte retur til hotellet. 

Om aftenen er middagen på egen hånd, og skulle man vælge at blive i Lugano til sent, så er det let at tage toget hjem til hotellet igen. 

Om aftenen samles vi og spiser en fælles afskedsmiddag.

Dag 6
Bellinzona - Zürich – Danmark

Efter morgenmad tjekker vi ud af hotellet og i løbet af dagen, afhængigt af flytider, tager vi toget tilbage mod Zürich hovedbanegård. Herfra kører vi den korte tur til lufthavnen. Nogle gange har vi direkte tog fra Bellinzona til lufthavnen, så vi tager selv bagagen med hele vejen. Andet betaler sig simpelthen ikke. 

Vi laver en pladsreservation for hele gruppen til Zürich, men skulle man lyst til at tage tidligere til Zürich, så springer man blot på et af de mange toge og stiger af i byen. Her finder man bagageskabe, og for 9 CHF kan man opbevare en kuffert og en taske. Turen til lufthavnen er derefter ca. 12 minutter og det er let at finde rundt.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 14.498,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
2.500,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København - Zürich t/r
  • Togrundrejse iflg. program på anden klasse
  • Båd fra Luzern til Flüelen på anden klasse
  • Gotthard Panorama Express på første klasse fra Flüelen til Bellinzona
  • Pladsreservation hvor muligt (ikke på regionaltog)
  • Tog og bådtur Luzern - Arth-Goldau – Rigi – Vitznau - Luzern
  • Bagagetransfer mellem lufthavnen og Luzern og mellem hotellerne (1 stk. p.p.)
  • Fem nætter i delt dobbeltværelse (enkeltværelse mod tillæg)
  • 5 x morgenmad
  • To middage (dag 1 og dag 5)
  • Ticino Ticket til lokaltrafikken m.m.
  • Luzern Visitor card til lokaltrafik og rabatter
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Udflugt til Stanserhorn som skal bestilles hjemmefra – se udflugtsbeskrivelse
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer til middage
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. ordre kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Gratis lokal transport og rabat på attraktioner

På begge hoteller får du i forbindelse med indtjekning et kort, som giver dig ret til at rejse gratis med den lokale offentlige trafik den næste dag. Desuden giver kortet rabat på forskellige attraktioner som fx museer, slotte, bådture, restauranter og svævebaner. Med disse kort kan du selv bestemme, hvordan din rejse udformer sig.

Hotel og bagage

Alle hoteller ligger nemt og bekvemt i gåafstand fra togstationerne. Fra stationen i Luzern til hotellet er der ca. 850 meter. Hotellet i Bellinzona ligger lige ved stationen. Bagagetransfer mellem lufthavnen og Luzern og mellem de forskellige hoteller indgår i rejsens pris. Vi tager selv bagagen fra hotellet i Bellinzona til lufthavnen. Det er en god idé at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsudflugter og rejsedage, hvor man ikke ser sin bagage igen før om aftenen.

VEJRET

Når man rejser i Alpelandene kan vejret være omskifteligt. Det er oftest fantastisk i den periode vi rejser, men vi kan, som alle andre steder få regn, rusk og en blandet landhandel af vejr. Vi prøver at tage hensyn til vejret og forsøger så godt som muligt at bytte om hvis der er muligt for at få den bedste oplevelse. Tag en god regnjakke eller vindjakke med, så er vi langt.

FLÜELEN

Vi forsøger at tage båden så vi ankommer en time før toget afgår fra Flüelen. Det skyldes at den afgang oftest ikke er så fyldt på den lidt mindre hjuldamper der ankommer lige til togets adgang. Skulle man være interesseret I at tage båden en time senere står det frit for.

Måltider

Vi inkluderer ikke drikkevarer til måltider. Nogle ønsker at købe en god flaske Bordeaux, andre drikker husets Riesling og en vil helst have øl, og den skal være fra flaske. Så findes der nogen som foretrækker en flaske vand med bobler og citrus og et par i gruppen vil blot have et enkelt glas vin. Derfor mener vi, at man som rejsende ikke skal nøjes med det som vi nu engang kunne lægge ind i prisen. Vores gæster bør kunne vælge selv.

Frivillig udflugt til Stanserhorn

Prisen inkluderer udvidet togbillet til byen Stans- Herfra funicular og CabriO-svævebane til Stanserhorn t/r. Normalpris bare for liftene 79 CHF. Albatrospris kun samlet (ca. 50 CHF) 380 DKK. Udflugten skal bookes hjemmefra senest 60 dage før afrejse. Udflugten til Stanserhorn tager ca. 4 timer.

Rejsens rækkefølge

Når vi booker togrejserne i Schweiz planlægger vi datoer langt over et år i forvejen. Desværre udsender tog-operatørerne ikke den endelige bekræftelse før ca. 3 måneder før afrejsen. Derfor kan vi risikere, at vi må lave om i rækkefølgen på programmet. Vi kommer dog til at se og opleve det samme, men måske i en lidt anden rækkefølge. Det er endnu ikke hændt, at vi har måttet lave om på programmet. Men vi vælger at nævne det for en god ordens skyld.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from Fin tur i et vejr Albatros ikke kunne have skaffet bedre Smuk rejse, som dog nok kræver at man har bentøjet nogenlunde i orden. Blev lidt overrasket over så meget man gik.
Date published: 2023-09-23
Rated 4 out of 5 by from SPÆNDENDE REJSE MED SMUK NATUR OG GODE OPLEVELSER REJSEN VAR SPÆNDENDE MED RIGTIG GODE OPLEVELSER
Date published: 2023-08-31
Rated 4 out of 5 by from En fin rejse med mange naturoplevelser Der var mange fine naturoplevelser og vores rejseleder var super indenfor de givne rammer.
Date published: 2023-08-29
Rated 5 out of 5 by from Gode naturoplevelser med tog og båd En vel tilrettelagt rejse med en yderst kompetent rejseleder. Er naturoplevelser med bjerge, søer det man søger er Schweiz et godt bud og netop denne rejse gav fuld valuta.
Date published: 2023-08-29
Rated 5 out of 5 by from Super rejse med en masse oplevelser En dejlig rejse med rare rejsefæller og en god rejseleder, der klarede de småproblemer, der opstod undervejs. Stor ros til hende.
Date published: 2023-08-29
Rated 4 out of 5 by from Flot rejse gennem Schweiz Unik rejse med tog og båd. Flot natur med fantastisk udsigt efter en tur med kabel-og tanhjulsbane. Dog var hjemrejsen lidt kaotisk p.g.a. af tidspres mellem togskift. Der var også lidt forvirring omkring markering af vogne og siddepladser.
Date published: 2023-08-29
Rated 3 out of 5 by from Smukke oplevelser, presset program Vi har set mange smukke ting. Luzern, Stanserhorn (tilkøb) og Rigi var de bedste oplevelser. Gruppen på 34 er for stor til denne type rejse. Programmet var for presset, så vi nåede ikke alle tingene ifølge programmet. På hjemturen var togrejsen rent kaos.
Date published: 2023-08-29
Rated 4 out of 5 by from Storslået land med megen fremmed geografi. Flottte bjerge. Et for stort hold = 35, når man skal transporteres med off. transportmidler. Man har egentlig for få dages oplevelser i forhold til prisen. På udrejsedagen vel ca. 1 times oplevelse. Så fire dage med oplevelser - yderst fine. Hjemrejsedagen var kun til hjemtransport, og af den yderst ubehagelige slags. Flere gange togskifte med bagage er ikke acceptabelt - specielt ikke for målgruppen af ældre mennesker. Med den store fortjeneste, der er på en sådan rejse med så mange deltagere bør der stilles 1. klasses pladser til rådighed, alt andet er uacceptabelt. Alternativt må der sørges for bagagetransport. Det var virkelig et gedemarked at komme fra Bellinzona til Zürich lufthavn.
Date published: 2023-08-28
  • y_2024, m_4, d_19, h_6
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_1, tr_9
  • loc_da_DK, sid_CHRTR05, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser