Oplev Wien og omegn på det smukkeste tidspunkt af året, og vær med når André Rieu og hans Johann Strauss Orchestra indtager Wiener Stadthalle
På denne forårsrejse oplever vi det bedste af Wien på det smukkeste tidspunkt af året. I Eisenstadt besøger vi komponisten Joseph Haydns hjem, og i UNESCO- fredede Rust skal vi nyde nogle lokale specialiteter og besøge en af de mange vinkældre, som byen er kendt for. På vores ture rundt i Wien kommer vi blandt andet forbi operaen, Stephansdom, Hofburg, museumskvarteret, rådhuset, Belvedere-slottet og Hundertwasserhaus.
Som finale på opholdet skal vi høre André Rieu og hans Johann Strauss Orchestra, som turnerer verden rundt med musik fra både opera og musicals, ofte krydret med lokale toner. Vi har reserveret pladser i den bedste kategori tæt på scenen. I løbet af rejsen vil der også være tid på egen hånd. Den kan passende bruges til at nyde en traditionel middag på en heuriger med lokal østrigsk musik, besøge Belvedere-museet med den store Gustav Klimt-samling, se nærmere på vinterpaladset Hofburg eller spise sachertorte på Hotel Sacher.
-
Type Rundrejse, Operarejse, City Break
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Nej
-
Valuta Euro
- Dag 1
- Fly til Wien – bus til centrum og hotel
- Dag 2
- Burgenland, Eisenstadt, Joseph Haydns hus, UNESCO-fredede Rust ved Neusiedler See og vinsmagning
- Dag 3
- Byrundtur i bus, tidlig middag og koncert med Andrè Rieu
- Dag 4
- Schönbrunn, guidet tur rundt i det centrale Wien, tid på egen hånd og middag på restaurant
- Dag 5
- Slottet Belvedere og hjemrejse
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
OBS! Dagsprogrammet på de forskellige afgange kan variere, men alle beskrevne entreer, besøg og måltider vil være gældende på alle afgange.
Afhængigt af ankomsttidspunkt kører vi enten straks efter ankomsten til vores hotel og spiser middag eller kører på byrundtur om eftermiddagen før ankomst til hotellet og efterfølgende middag.
Vi tager tidligt afsted fra Wien og kører til Burgenlands hovedby Eisenstadt, der ofte bliver kaldt for Haydnstadt, for det var i denne smukke barokby, at komponisten Joseph Haydn boede i mange år. Vi kigger på den smukke by og besøger det hus, hvor Haydn havde sit hjem.
Herefter venter Neusiedler See, som er en nationalpark med et udsøgt fugleliv, især mange storke. Vi er på grænselandet til Ungarn, og den sydligste tredjedel af søen er da også ungarsk. Området er kendt for sin vinproduktion, og i Purbach am Neusiedler See i Kellergasse ligger der op imod 50 typiske mindre vinkældre.
Vi kører til den historiske og meget smukke by Rust, der ligger helt ned til Neusiedler See. Byens centrum er UNESCO-fredet og har pragtfulde bygninger fra 1600-tallet.
Her kan man gå på opdagelse på egen hånd, før vi spiser en let frokost i en af de hyggelige vinstuer kaldet buschenschank, hvor der sælges vin fra området og lokale specialiteter som ost, pølse og syltede grøntsager. Vi besøger også en af de mange vinkældre, hvor vi både skal høre om og smage på de lokale vine.
Vi kører tilbage til Wien, og middagen i aften er på egen hånd. Måske du skal prøve en traditionel middag på en af de lokale Heurigere, smage den berømte Grüner Veltliner fra området og høre lokal østrigsk musik på den folkelige måde, som man bør og gør ved et besøg på en Heuriger. Måske du skal prøve en af de store og gode Wienerschnitzler hos den berømte Figlmüller i bydelen Grinzing – eller finde en lokal restaurant i området omkring hotellet, der er rigeligt med muligheder.
Vi bruger formiddagen til at se på Wien og dens fortræffeligheder. Vi kommer blandt andet forbi statsoperaen, Stephansdom, Hofburg, museumskvarteret, rådhuset, Belvedere-slottet og Hundertwasserhaus. Vi slutter byrundturen af med at passere Prater med det berømte pariserhjul Riesenrad fra 1897, udødeliggjort i Orson Welles filmen ”Den tredje mand” samt FN-byen Vienna International Centre, lokalt kendt som UNO-byen.
Herefter er der lidt tid på egen hånd, før vi returnerer til hotellet, hvor vi spiser en tidlig middag og drager til Stadthalle, hvor vi skal opleve Andrè Rieu i wiener humør fra gode pladser i kategori 1.
Andrè Rieu er født hollænder og kommer fra Maastricht. Han er uddannet violinist, men har siden 1987 fungeret som dirigent, komponist og medspiller i sit eget orkester, Johann Strauss Orchestra, med hvem han turnerer verden rundt og laver flotte opførelser med musik fra både opera og musicals, krydret med lokale toner, så her vil der sikkert blive slået lidt ekstra wienske og østrigske toner an?
Vi starter efter morgenmad med at køre til Schönbrunn, og her kan du vælge at tage en tur rundt i slotsparken eller gå en tur ind og se slottet Schönbrunn (entré ikke inkluderet).
Slottet Schönbrunn er den seværdighed i Wien, som har flest besøgende hvert år, og det er altid et gensyn værd. Det var sommerslot for den kejserlige slægt Habsburg af Østrig. De mest kendte personligheder der boede her var kejserinde Maria Theresia, berømt for sine 12 børn, og kejserparret Franz Josef af Østrig og hans hustru Sissi (Elisabeth af Østrig). En noget tragisk barndom tilbragte også Napoleon I:s søn Napoleon II her efter faderens fængsling. Det siges også, at det var her, at den kun 5-årige dreng fra Salzburg, Wolfgang Amadeus Mozart, holdt sin første koncert.
Efter besøget her fortsætter vi ind til centrum, hvor vi går rundt i den indre by og ser domkirken Stephansdom, Wiens opera, Hotel Sacher, Stadtpark, vinterpaladset Hofburg med den spanske rideskole og i forlængelse af denne museumsområdet med en stor del af de mest kendte museer i Wien.
Eftermiddagen er til fri disposition før middagen. Du kan besøge et af Wiens fine museer, for eksempel Belvedere med den store Gustav Klimt-samling, besøge slottet og vinterpaladset Hofburg, shoppe, spise sachertorte på Hotel Sacher eller verdens største wienerschnitzel hos Figlmüller? Dagen er din – i Wien kan det være svært at vide, hvad man skal vælge.
I aften spiser vi en traditionel wienermiddag på en lokal restaurant.
Efter morgenmad er der tid til et besøg ved slottet Belvedere, før der er afgang til lufthavnen og hjemrejse.
Slottet Belvedere – eller rettere slottene Belvedere – består af øvre og nedre Belvedere, begge tegnet af den berømte barokarkitekt Johann Lucas von Hildebrand og opført i begyndelsen af 1700-tallet og anlagt i Belvedere-parken tæt på Wiens centrum, som sommerresidens til Prince Eugene af Savoyen. Dertil ligger der et par andre bygninger, blandt andet orangeriet. Alle bygninger er en del af et af de mest prægtige museer på kloden og på UNESCO’s verdensarvsliste. Vi går en tur i parken og ser de smukke bygninger i den prægtige have. Ønsker man at smutte ind og se Gustav Klimt-samlingen, verdens største, med højdepunkterne af den gyldne Art Nouveau som Kysset og Judith, er det muligt (ikke inklusiv i turens pris).
Prisinformation
- Prisen inkluderer
-
- Fly København – Wien t/r med direkte fly
- 4 overnatninger på godt hotel i Wien
- 4 x morgenmad
- 1 x middag på hotel
- 1 x tidlig middag på hotel før koncert
- 1x Wienermiddag på restaurant med traditionel mad
- 1 dag i Burgenland
- Entré til Joseph Haydns hjem
- Vinsmagning og besøg i en lille vinkælder i Rust
- Besøg i Eisenstadt, bygget i typisk barokstil
- Guidet tur rundt i Wiens centrum til fods
- ½ dags byrundtur i Wiens historiske centrum med bus
- Koncertbillet til Andrè Rieu koncert med kategori 1-billet
- Besøg ved slottene Schönbrunn og Belvedere uden entré
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Tillæg for enkeltværelse DKK. 1.498
- Drikkepenge til lokalguide, chauffør m.v. (beregn ca. € 30,- pr. person)
- Entré til Slottet Schönbrunn ca. 18 €
- Entré til Slottet og museet Belvedere ca. 19 - 22 € (pensionist – almindelig)
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Små forskelle i afgange
Hver gruppe har sit eget program, men alle har identiske indhold, det er blot hotellet og rækkefølgen i dagsprogrammet, der kan variere fra gruppe til gruppe. Grupperne ankommer og rejser tilbage på forskellige tidspunkter, omend alle ankommer og rejser tilbage på samme dage.
Bagage
Man må medbringe 1 stk. bagage per person. Maks. 20 kg + håndbagage (maks. 8 kg). Håndbagagens dimensioner må maksimalt udgøre 118 cm totalt (længde x bredde x højde = fx 55 cm x 40 cm x 23 cm).
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 21 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Påklædning
Det kan være køligt morgen og aften, og regnbyger kan forekomme. Når det gælder påklædning om aftenen på restauranter og lignende, er østrigerne ikke særligt formelle, men almindelig pæn påklædning vil være passende.
Dog er de meget pænt påklædt på helligdage og til store festlige lejligheder, så de vil være rigtig pænt påklædt til koncerten.
Husk at medbringe et par gode sko til spadsereture i naturen og i byerne.
Hotel
Under opholdet bor vi på gode og nydelige 3+ - 4* hoteller der ligger i Wien udenfor Ringstrasse. Fra alle hoteller er der udmærkede forbindelser til centrum med bus, S-tog/U-bahn eller sporvogn, og den lokale transport er billig, ganske nem at benytte og ganske punktlig.
Koncert med André Rieu
Koncerten med André Rieu foregår i Wiener Stadthalle med plads til op til 16.000 tilskuere. Vi har billetter til kategori 1, hvad der er de bedste pladser og placeret umiddelbart foran eller lidt ud til siden for scenen (Rank 1 på deres egen hjemmeside).
Køretider
Turen fra lufthavnen i Wien til hotellet i centrum tager ca. ½ time
Mere om dit rejsemål
Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder.
Hånden på hjertet
Hoteller
Det er ikke muligt at få hoteller i det helt centrale Wien, når så mange mennesker kommer dertil på samme tid. André Rieu trækker mange gæster til, og priserne sættes godt op samtidigt. Vi har derfor valgt gode, men ikke helt centrale hoteller og lavet et program, som er tilpasset den enkelte gruppe, for at få mest ud af den tid, du er i Wien.
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.