Oplev Wiens kejserlige pragt samt Verdis smukke opera i fantastiske omgivelser i klostret Klosterneuburg
-
Type Rundrejse, Operarejse, City Break
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Nej
-
Valuta Euro
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Vi ankommer til Wien om formiddagen, og vi benytter tiden til at se lidt på byen fra bussen og er fremme ved hotellet ved frokosttid. Der er tid til at finde sig til rette, gå en tur ind til centrum (ca. 2 km), afprøve det lokale transportsystem eller spise en god frokost og slappe af i Belvedere-parken eller i Stadtpark.
Der er nu også mulighed for at besøge nogle af de gode museer, f.eks. Gustav Klimt-samlingen på Belvedere-slottet, spise sachertorte på Cafe Sacher eller spise en kæmpe wienerschnitzel hos Figlmüller.
Middag på hotellet.
Slottet Schönbrunn er den mest besøgte seværdighed i Wien, og her er der alltid masser af mennesker enten i slottet, ved en af de mange koncerter, der afholdes ved slottet, eller i den smukke slotspark. Schönbrunn var bygget som et sommerslot for den kejserlige famlie og dermed Habsburgerne. De mest kendte af slottets beboere er unægteligt kejserinde Maria Theresia, der fik ikke mindre end 12 børn, og kejserparret Franz Josef af Østrig og hans Sissi (Elisabeth af Østrig). En for historien vigtig person var ærkehertug og kronprins Franz Ferdinand af Østrig, som blev skudt 28. juni 1914, hvilket førte til starten på den første verdenskrig og kejserrigets fald.
Efter dette besøg fortsætter turen, og vi bruger den resterende del af formiddagen og noget af eftermiddagen til at se på Wien og dens fortræffeligheder uden for det centrale Wien. Vi kommer bl.a. forbi statsoperaen, Hofburg, museumskvarteret, rådhuset, Belvedere-slottet og Hundertwasserhaus. Vi slutter byrundturen af med at passere Prater med det berømte pariserhjul Riesenrad fra 1897, udødeliggjort i Orson Welles’ film ”Den tredje mand” og UNO-byen, der er en FN’s fire hovedkvarterer med blandt andet narkokontrol og kriminalitet under dens vinger.
Om aftenen skal vi nyde en meget traditionel middag på en af de lokale heurigere (traditionelle kroer, der serverer de seneste års vin, altså ret ung vin) i Grinzing, smage den berømte Grüner Veltliner fra området og høre lokal østrisk musik, på den folkelige måde, som man bør og gør ved et heuriger-besøg.
Vi bruger formiddagen til at se på det centrale Wien og dens charme. Det gør vi i selskab af en lokal kyndig guide, der viser os de kendte og ukendte sider af den indre by. Vi kommer bl.a. forbi statsoperaen, Stephansdom, Hofburg og museumskvarteret.
Eftermiddagen er til fri disposition, før vi tidligt kører til Klosterneuburg for at spise middag på en lokal restaurant. Herefter finder vi vore pladser i den indre gårdsplads Kaiserhof i det mægtige kloster Klosterneuburg. Her skal vi nyde en af de mest romantiske og smukkeste operaer af Giuseppe Verdi, nemlig La Traviata. Den blev komponeret i 1853 og havde premiere på La Fenice i Venedig uden den store succes og hed dengang Violetta. Ændret til La Traviata tog den sin sejrsgang rundt i Europa og er i dag en af de mest elskede operaer, og den følger handlingen i Kameliadamen, der blev skrevet af Alexandre Dumas den yngre. Historien handler om den prostituerede Violetta, der forelsker sig i Alfredo og ønsker at skabe sig en ny tilværelse med ham. Men det vil ruinere og ødelægge Alfredos familie, og det ender som ofte tragisk, men tilgivende. Handlingen udspiller sig i Paris.
I dag kører vi ud i Wienerwald, det store skovområde syd og sydvest for Wien. Vi er kun 30-40 km fra Wien, og her midt ude i dette skønne skovområde ligger klostret Heiligenkreuz fra 1193. Cistercinerordnen dyrkede tavshed og stilhed, hvorfor klostret blev bygget dybt ude i skoven. Der er stadigvæk omkring 80 munke i klostret, der revolutionerede verden med deres gregorianske korsang, som udkom på CD’ er og strøg til tops på alverdens hitlister tilbage i 2008. Vi besøger klostret, og er vi heldige hører vi lidt af munkenes sang under deres gudstjeneste.
Før vi besøger klostret skal vi dog ned i Seegrotte Hinterbrühl, en kunstigt oprettet underjordisk sø, der er Europas største. Søen opstod efter en eksplosion i et bjergværk, der gjorde at vandet løb ned i grotten i begyndelsen af 1900-tallet. Under krigen var det en hemmelig flyfabrik for nazisterne, men i dag et udflugtsmål, og vi får en sejltur på søen gennem grotten.
Ikke langt fra Heiligenkreuz ligger Baden, der er en gammel kendt kurby med svovlholdige bade og lange spadsereture i de stille grønne skove. Baden er fyldt med smukke huse i den typiske biedermeierstil vi bedre kender som klassicisme. Herfra tager vi videre til Gumpoldskirchen, et område med mange vingårde og heurigere. Vi skal nyde en vinsmagning i en af de mange vinkældre.
Derefter kører vi det sidste korte stykke til Wien, spiser en god schnitzel-middag og slutter dagen ved vores hotel.
Dagen er afsat til egne oplevelser. Efter morgenmad er der mulighed for shopping, museumsbesøg eller en eftermiddag i Biergarten i Stadspark ikke langt fra Belvedereslottet. Hofburg med Sissi-udstillingen er også et besøg værd, hvorimod den spanske rideskole normalt er lukket hen over sommeren. Uanset hvad, så har Wien nok at byde på, så dagen bliver med garanti god.
Sidst på eftermiddagen kører vi lufthavnen til hjemrejse.
Prisinformation
- Prisen inkluderer
-
- Fly København - Wien t/r med direkte fly
- 4 overnatninger på godt hotel lidt uden for Ringstrasse
- 4 x morgenmad
- 1 x middag på hotel
- 1 x middag på traditionel restaurant ved Klosterneuburg før operaen
- 1 x middag på heuriger med musik
- 1 x middag med schnitzel
- Entré til Kloster Heiligenkreuz
- Entre til Schönbrunn med audioguide
- ½ dag byrundtur i Wien til fods
- ½ dags byrundtur i Wien med bus
- Vinsmagning i Gumpoldskirchen
- Entré og sejltur på den underjordiske sø i grotten Seegrotte Hinterbrühl
- Operabillet til La Traviata med kategori 1 billetter
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Tillæg for enkeltværelse DKK
- Drikkepenge til lokalguide, chauffør m.v. (beregn ca. 20 € pr. person)
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Hotellet
Afgangen d. 18.7.2018 bor vi på Hotel Rainers
Under opholdet bor vi på det 4* Hotel Rainers, der ligger 10 minutter med offentlig transport fra centrum. Der er tale om et pænt hotel med sommerterrasse.
Hotellet har reception, bar, restaurant, elevator og gratis Wi-Fi over alt.
Gode rummelige værelser med de nødvendige faciliteter til et godt ophold.
Afgangen d. 22.07.2018 bor vi på Hotel Senator
Under opholdet bor vi på det 4* Hotel Senator, der ligger vest for centrum af Wien ved Rosensteingasse stoppested, kun 3,6 km fra centrum og Stephanskirken. Beliggenheden gør det nemt at komme rundt med offentlig transport som sporvogn, bus og U-bahn. Hotellet har reception, bar, restaurant, elevator og gratis Wi-Fi over alt. Gode rummelige værelser med de nødvendige faciliteter til et godt ophold.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 21 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Køretider
Turen fra lufthavnen i Wien til hotellet i centrum tager ca. ½ time.
Bagage
Man må medbringe 1 stk. bagage per person. Maks. 20 kg + håndbagage (maks. 8 kg). Håndbagagens dimensioner må maksimalt udgøre 118 cm totalt (længde x bredde x højde = fx 55 cm x 40 cm x 23 cm).
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Påklædning
Det kan være køligt morgen og aften, og regnbyger kan forekomme. Når det gælder påklædning om aftenen på restauranter og lignende, er østrigerne ikke særligt formelle, men almindelig pæn påklædning vil være passende. Dog er meget pænt påklædt på helligdage og til store festlige lejligheder, så de vil være rigtig pænt påklædt til koncerten. Husk at medbringe et par gode sko til spadsereture i naturen og i byerne.
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.