Storby, storvildt og store vine

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Fra Cape Towns mangfoldighed til unikke Big Five-safarioplevelser i Waterberg-bjergkæden. Krydret med ophold og vinoplevelser på Spiers vingård i Stellenbosch

Safari, Mad og vin

Ved foden af Taffelbjerget ligger verdens måske smukkeste storby, Cape Town, der byder os velkommen til Sydafrika med sine imponerende omgivelser og kulturelle mangfoldighed. Vi går på opdagelse i landets historie og oplever den smukke kyststrækning på vores tur rundt om Kaphalvøen. I vindistriktet Stellenbosch har vi base på den berømte vingård Spier, hvor vi følger vinens vej fra mark til flaske. Der bliver tid til at følge produktionen, smage på vinene og nyde de mange oplevelser, der findes på Spiers vingård. Du kan slappe af i den lækre spa, tage på vandretur langs Eerste-floden eller besøge Spiers eget kunstakademi.

I vildtreservatet Entabeni kan vi opleve alt det kendte vildt, såsom de berømte Big Five – elefant, bøffel, næsehorn, løve og leopard. Og så er området oven i købet malariafrit. Med på programmet er også et besøg i townshippen Soweto uden for Johannesburg.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Safari, Vin & gastronomi

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Sydafrikanske rand

Dagsprogram 11 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Ankomst til Cape Town, Sydafrika
Dag 3
Cape Town. Byrundtur og tid på egen hånd
Dag 4
Cape Town – Udflugt til Kaphalvøen – Spier Vingård
Dag 5
Spier Vingård. Halvdagstur i Vinlandet
Dag 6
Spier Vingård. Vinsmagning og picnic på Spier
Dag 7
Spier Vingård – Entabeni Vildtreservat, Ranger Camp
Dag 8–9
Entabeni Vildtreservat, Ranger Camp. Safarioplevelser
Dag 10
Soweto og fly til København
Dag 11
Ankomst til København

Hoteller

Honeyguide Ranger Camp

Honeyguide Ranger Camp er beliggende i det privatejede Entabeni Vildtreservat, som er en del af det UNESCO-anerkendte Waterberg biosfære-reservat. Ranger Camp ejes af Albatros og består af 15 telte opført i kanvas på et trædæk, som er hævet over jorden, hvor man bor komfortabelt med badeværelse og bruser under åben himmel. Møbleringen er helt klassisk med dobbeltseng eller to enkeltsenge (standardværelse), stol og skrivebord, skab og safaristole på terrassen. Vi har bestræbt os på at skabe den rigtige komfortable safariatmosfære tæt på vildtlivet uden unødvendig luksus – om end vi har sørget for en dejlig pool.

Navnet, Ranger Camp, hentyder til stedets historie som træningsskole for rangers. Når de skulle i praktik i et Big Five-safariområde, boede de lidt afsides i forhold til safarigæster, og derfor forekommer dette område særlig vildtrigt med en stor del af savannens vildt i og omkring campen, der ikke er indhegnet.

Efter solnedgang kommer en flok impalaer ofte for at tilbringe natten i campen for at være lidt i fred for løverne, der – for det meste – holder sig lidt væk fra lyset og uroen. Men løverne kan som alle reservatets andre dyr også finde på at gå en tur gennem campen. Løvebrølene ganske tæt på lejren kan virke lidt skrækindjagende, men bare rolig – der opholder sig hele tiden rangere i lejren.

  • 11 x standard telte
  • 2 x familie telte
  • 2 Deluxe familie telte 

Fra 2020 har vi 2 nye Deluxe famile telte, som har ekstra meget plads med separat rum til børnene. Opgraderingen koster kr. 1000 pr. person for ture med 4-5 nætters overnatning på Ranger camp og kr. 1500 pr. person for 7 nætter på Ranger Camp

ONOMO Hotel Cape Town - Inn On The Square

Fint hotel beliggende på den historiske Greenmarket-plads. Værelserne har alle de nødvendige faciliteter, gratis trådløst internet, samt kaffe- og tefaciliteter, aircondition og satellit-tv. 

Hotellet har en opvarmet swimmingpool på taget med en fantastisk panoramaudsigt over Taffelbjerget. Desuden findes der en sauna samt et mindre fitness lokale. 

Hotellet har foruden en restaurant, også en hyggelig lobbybar. 

Læs mere https://www.onomohotel.com/en/hotel/6/onomo-hotel-cape-town-inn-on-the-square

Spier Hotel, Stellenbosch

  • Spier Hotel er bygget i landsby-stil ved Eerste-floden
  • Klar til vinsmagning på Spier Hotel, Stellenbosch
  • Picnic på Spier Hotel
  • 155 værelser
  • Reception: Døgnåben
  • Restaurant
  • Bar:
  • Swimmingpool
  • Spa
  • 100MB gratis Wi-Fi per dag
  • Air-condition
  • Minibar med Spier-vin, sodavand og vand
  • Kaffe og te
  • Satellit-TV
  • Stik til hårtørrer og barbermaskine med 220/110 volt
  • Pengeskab
  • Separat bruseniche og badekar

Hotellet, der er bygget i landsby-stil ved Eerste-floden og omgivet af vinmarker, stille haver og historiske gårdbygninger, emmer af vinlandets særlige stemning. Spiers spa tilbyder en række holistiske behandlinger og et komplet udvalg af spabehandlinger. Hotellet har en dejlig pool og hyggelige fællesområder. 
Se mere på: https://www.spier.co.za/dk/hotel

SIGNATURE VÆRELSER
Værelserne er enkelt og smagfuldt indrettet, med store komfortable senge og originale kunstværker. Badeværelserne har et stort badekar og separat brusekabine. I tråd med Spiers bæredygtighedspolitik er mini-barerne energieffektive og bruserne vandsparende.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København

Vi rejser fra København med kurs mod Afrikas måske smukkeste storby, Cape Town.

Dag 2
Ankomst til Cape Town, Sydafrika

Efter ankomsten til Cape Town tjekker vi ind på vores hotel, og resten af dagen er din egen, så du kan begynde rejsen, som du selv har lyst til. Vi bor centralt i byen og har et nemt udgangspunkt til at udforske Cape Town til fods. Om aftenen mødes vi til fælles middag.

Dag 3
Cape Town. Byrundtur og tid på egen hånd
I Bo-Kaap bydelen i Cape Town

Om formiddagen skal vi på en guidet tur rundt i centrum af Cape Town, hvor vi skal se flere af byens mest markante pladser og bygninger, bl.a. byens rådhus, hvorfra Nelson Mandela holdt sin berømte tale fra balkonen den 11. februar 1990 og blev tiljublet af folket, da han var blevet løsladt efter 27 år som politisk fange under apartheidtiden. Vi tager også rundt til de berømte bydele Bo-Kaap og District Six. Vi runder turen af med en tur med kabelbanen op på det berømte Taffelbjerg, der vel må siges at være byens vartegn, hvorfra der i klart vejr er en helt fantastisk udsigt over Cape Town og hele Kaphalvøen. 

Om eftermiddagen er der tid til at udforske Cape Town og omegn på egen hånd. Man kan tage til det tidligere fængsel på Robben Island i havet ud for Cape Town, hvor Nelson Mandela sad fængslet i mange år. Der vil blive guidet på engelsk, da øens interessante historie fortælles af tidligere fanger, som har siddet fængslet her. Transporten derud kan dog risikeres at blive aflyst grundet vejrforhold i området. Vi kan derfor ikke garantere, at et besøg på øen er muligt. Vi anbefaler et besøg på Robben Island og hjælper med at prøve at skaffe de eftertragtede billetter til dem, som ønsker at se øen. Eftermiddagen kan eventuelt også bruges til at besøge den berømte Victoria & Alfred Waterfront, hvor der er talrige indkøbsmuligheder og lækre spisesteder. Den sydafrikanske rand er faldet ganske voldsomt gennem de seneste år, og Sydafrika er blevet et yderst attraktivt indkøbsland. Tøj (også modetøj), smykker, kunstgenstande og meget mere kan erhverves til attraktive priser. 

Rejselederen står selvfølgelig klar med gode råd til at opleve byen på egen hånd.

Dag 4
Cape Town – Udflugt til Kaphalvøen – Spier Vingård
Spier Hotel

I dag tager vi på en heldagsudflugt til Kaphalvøen. Vi kører ad højtliggende, smalle klippeveje med det brusende hav under os gennem pittoreske småbyer. Ved Hout Bay sejler vi ud gennem den kraftige brænding til Duiker Island, hvor tusindvis af sydafrikanske pelssæler holder til. Vi kommer helt tæt på kolonien og kan se dem ligge på klipperne eller lege i vandet omkring båden. Senere kører vi over udsigtspunktet Chapman’s Peak til Simon's Town, hvor vi skal besøge en pingvinkoloni. Undervejs spiser vi frokost i Simon's Town. Efter yderligere en kort køretur når vi frem til Cape of the Good Hope Nature Reserve, der nu er en del af den 221 m2 store Table Mountain National Park. Ud over de smukke kystlandskaber er reservatet også hjemsted for antilopearter som eland og bontebok og den sjældne bjergzebra samt struds og bavian. Vi går den lille tur ud til spidsen af halvøen – Cape Point – og nyder den storslåede udsigt.

Sidst på eftermiddagen tjekker vi ind på Spier Hotel, hvor vi de næste dage skal nyde det smukke vinland.

Dag 5
Spier Vingård. Halvdagstur i Vinlandet
I vindistriktet Stellenbosch

I løbet af formiddagen tager vi ud og kigger – og ikke mindst smager – på vinproduktionen på to vingårde. Turen går ind i hjertet af Cape Towns vinland og begynder i Sydafrikas vinhovedstad, Stellenbosch. Byen er en af Sydafrikas ældste, og sammen med Paarl er det stedet, man finder de bedste sydafrikanske rødvine. Efter dagens første vinsmagning i Stellenbosch fortsætter vi til byen Franschhoek, som er landets gourmethovedstad. Franschhoek blev grundlagt i af huguenotterne i 1600-tallet og er en hyggelig by i den kaphollandske stil med hvide vingårde, grønne marker og små bjerge. Vi smager på en af de lokale vingårdes produkter og vender derefter tilbage til Spier, hvor eftermiddagen er på egen hånd.

Dag 6
Spier Vingård. Vinsmagning og picnic på Spier
Picnic på Spier Hotel

I dag er der mulighed for at udforske de mange muligheder Spier tilbyder. Tag en afslappende morgen i Spiers spa med en af deres skønne afslappende behandlinger, besøg Spiers eget kunstakademi hvor lokale unge sydafrikanske kunstnere fremviser deres keramik- og mosaikhåndværk, eller udforsk den store vingård på en vandretur langs Eerste-floden. 

Vi får en grundig gennemgang af Spiers vine fra en af gårdens dygtige vinbønder og smager selvfølgelig på de velkendte vine, samt prøver nye vine fra Spiers store udvalg. Coop og Spier har arbejdet sammen i mange år, og mange danskere har fået muligheden for at smage vine fra den historiske vingård, der blev grundlagt i 1692 som en af de første vingårde i Sydafrika. Efter formiddagens vinsmagning nyder vi en picnic i de naturskønne omgivelser, hvortil vi selvfølgelig nyder god vin fra Spiers eget udvalg.

Dag 7
Spier Vingård – Entabeni Vildtreservat, Ranger Camp
Det hvide næsehorn også kaldet det bredsnudede næsehorn

Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen i Cape Town, hvorfra vi flyver til Johannesburg. Ved ankomsten til Johannesburg kører vi nordpå fra Sydafrikas rigeste provins, Gauteng, til landets fattigste provins, Limpopo. Det er en udpræget landbrugsprovins, og vi kommer forbi enorme hvede-, majs-, solsikke- og jordnøddemarker. Indimellem passerer vi mindre byer og landsbyer, der mest af alt minder om det vilde vesten.

Efter kortvarigt at have stiftet bekendtskab med millionbyen Johannesburg er det interessant at se, hvordan mindre byer i det moderne Sydafrika tager sig ud. Senere, længere mod nord, rejser den smukke, rødligt glødende Waterberg-bjergkæde sig lidt efter lidt i synsfeltet. Her ligger Entabeni Vildtreservat, hvortil vi ankommer sidst på eftermiddagen. Entabeni betyder slet og ret "stedet med bjerget", og når man først har set den imponerende sten-monolit, der hæver sig over området, forstår man så udmærket navnet. Når vi ser den store klippeblok dukke op i horisonten, er det sjovt at forestille sig, at vi snart kører safari på toppen af den. Vi skal selvfølgelig også på safari nede i lavlandet, hvor både natur og temperatur er anderledes end i højlandet. På grund af den store højdeforskel er der typisk tre grader varmere i den lavtliggende del af reservatet. 

Vores dejlige camp, der meget rammende hedder Ranger Camp, ligger ved foden af bjergene i et såkaldt sandveld med tæt bush, savanne og vådområder. Bortset fra kokke, tjenere og rangere har vi stort set campen for os selv – ja, hvis vi altså ser bort fra løveflokke, giraffer, flodheste og andet storvildt, der til tider vader lige gennem området. Det sker især om natten, og man skal derfor vænne sig til altid at blive fulgt til køjs af en bevæbnet ranger. Lige så farligt det lyder, er det nu engang en del af at være på ægte safarieventyr. Og bare rolig, rangerne overvåger området døgnet rundt.

Dag 8–9
Entabeni Vildtreservat, Ranger Camp. Safarioplevelser
Næsehorn er kun overgået i vægt af elefanter og flodheste

I løbet af de næste dage skal vi både opleve morgen- og eftermiddagssafarier samt tage på vandretur i den smukke natur. En såkaldt ’early morning game drive’ starter allerede ved solopgang omkring kl. 6 og varer til kl. 9-10 stykker, afhængig af hvilke dyr, vi møder på vores vej. Der er ikke meget, der kan måle sig med de stærkt krydrede morgendufte og den helt specielle glød over savannen om morgenen. Der er køligt, og alt ånder fred og ro, nu hvor nattens jagt og generelle furore er overstået. 

Vi møder vildtet ved vandhullerne og floderne, hvor dyrene stiller deres tørst. Erfaringsmæssigt vil vi se et godt udvalg af Afrikas berømte og kendte savannevildt. Her ved foden af bjergmassivet er det især løver, flodheste, næsehorn, gnuer, elefanter, kuduer, vortesvin, giraffer og impalaer, som vi kan være heldige at se. Der er ingen garanti for, hvad vi ser, hvornår eller hvor. Og netop uvisheden er en del af naturens charme, som gør en safari til en anderledes og spændende oplevelse. 

Når vi vender tilbage til vores lodge, venter der os en velfortjent morgenbuffet. 

En eftermiddagssafari starter sidst på dagen omkring kl. 16. Undervejs gøres holdt, så vi kan nyde solnedgangen og skylle den smukke oplevelse ned med en kølig drink, inden billygterne blændes op til hjemturen gennem det begyndende mørke. Områdets elefanter og zebraer synes at være født med reb og klatrestøvler – i hvert fald er det ikke usædvanligt at se dem på de stejle bjergskråninger. Du kan desuden være heldig at se en af områdets majestætiske og sjældne fiskeørne kredsende på himlen efter sit bytte. Senere på aftenen kan vi være heldige at få øje på noget så sjældent som en leopard i sit yndlingsterræn – klippelandskabet bag højsletten. 

Det kan i øvrigt være en kold fornøjelse at køre safari, når mørket falder på eller i de tidlige morgentimer. Der er tæpper i de åbne safarikøretøjer, men vi anbefaler, at du medbringer en hue og en kraftig vindtæt vinterjakke eller en fleece. 

Du får også mulighed for at tage med på en vandretur, hvor naturen udforskes til fods i selskab med en erfaren sporfinder (tracker) og en bevæbnet ranger. På vandreturen får du mulighed for at dvæle ved de små nuancer såsom det enestående fugleliv omkring floder og vandhuller og nogle af verdens ældste urpalmer.

Dag 10
Soweto og fly til København
Løver er inaktive i omkring 20 timer om dagen

I dag forlader vi Entabeni Vildtreservat og begiver os til Johannesburg, hvorfra vi skal rejse hjem. Joburg, som Sydafrikas største by kaldes i daglig tale, har over seks millioner indbyggere. Den minder om en amerikansk storby med en kerne af skyskrabere i et moderne forretningskvarter, der langsomt flader ud i små, lave forstadskvarterer. Joburg er centrum for verdens diamant- og guldhandel. 

Vi aflægger besøg i den berømte og berygtede township Soweto for at få et indblik i dagliglivet her. Efter en lang og grum historie, der fysisk set startede i 1944, er Soweto også i dag et enormt vildnis af paradokser. Ikke alt er imidlertid negativt, for der er sket rigtig meget. Soweto sprudler i dag af kreativitet og fornyelse og er en smeltedigel for kunst, musik, teater og poesi. 

Senere kører vi til lufthavnen i Johannesburg og flyver til København. 

Der er også mulighed for at fortsætte på en af de rejseforlængelser, vi tilbyder. Se mere sidst i programmet.

Dag 11
Ankomst til København

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Cape Town med mellemlanding 
  • Fly Cape Town – Johannesburg 
  • Fly Johannesburg – København med mellemlanding 
  • Udflugter og safarier jf. program 
  • Indkvartering på gode hoteller og lodges i delt dobbeltværelse 
  • Morgenmad alle dage, 5 frokoster el. madpakker og 5 middage 
  • Skatter og afgifter 
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris 
  • Gouda Årsforsikring eller Seniorrejseforsikring 
  • Øvrige måltider. Rejselederen vil anvise/arrangere fællesspisning for de, som har lyst til at deltage. Det er nemt og billigt at spise i Sydafrika (ca. halv pris i forhold til danske priser) 
  • Tillæg for enkeltværelse  
  • Drikkevarer 
  • Drikkepenge (til kuffertbærere, tjenere samt chaufføren - beregn ca. kr. 500 pr. person) 
  • Personlige fornødenheder
  • Eventuelle ekstra-udflugter (herunder tur til Robben Island) 
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer" 

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

For de raske og rørige

Dette er bestemt ikke en strabadserende rejse, men vi forventer, at deltagerne er aktive mennesker, der kan lide at komme ud i naturen.

Klima

Den sydafrikanske vinter ligger modsat vores i månederne fra juni til august, hvor der ofte er kolde nætter. Dette kan også være tilfældet i maj og september, hvorimod perioden fra oktober til marts som regel er forholdsvis varm, også i nattetimerne, uden at det dog på nogen måde er trykkende. En typisk vinterdag kan sammenlignes med en god, dansk forårsdag med sol og temperaturer, der kan snige sig over 20 grader, men nætterne bringer ofte frost med sig på udsatte steder.

Resten af året vil det fortrinsvist være ganske lunt, og nordpå kan temperaturen sagtens snige sig over 30 grader. Byger forekommer året rundt med flest nordpå i de varme måneder og flest sydpå i de kolde måneder. Generelt er vejret i Sydafrika mildt og behageligt året rundt. Ekstreme vejrforhold er sjældne, men forekommer dog (især i de senere år).

Bagage

Hvis du rejser til eller fra Johannesburg lufthavn, er der kommet nye regler for bagage pr. 25. marts 2019.

Det er kun tilladt at checke almindelige kufferter ind. Dvs. en helt almindelig kuffert med mindst 1 flad side. Runde eller uregelmæssige former for tasker er ikke tilladt. Der må heller ikke være lange stropper. Skulle du have en lang strop eller en anderledes taske er der dog mulighed for at få den tapet sammen i Johannesburg lufthavn mod gebyr. Reglerne er til for at undgå blokeringer i bagagebåndet og lange ventetider til følge. De lange stropper er den største årsag til at bagagebåndet bryder sammen. Har du en lang strop på din kuffert, bør du derfor tage den af, inden du checker den ind i Johannesburg eller tape den ind til kufferten.

Klapvogne, golftasker og anden stor bagage er undtaget af reglen, da de bliver håndteret som odd size bagage.

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Waterberg

Bjergkæden Waterberg er navngivet efter de talrige floder, bække og vådområder, der præger naturen i denne del af Sydafrika. Waterberg er fællesbetegnelsen for et stort område, der omfatter Sand River Mountains, Hoekberg, Swaershoek og Mopel Range, og som er et af klodens ældste bjergområder med storslået og dramatisk natur i særklasse.

De tidlige nybyggere døbte området "vandbjerg" på grund af de talrige søer, sumpe, vandfald og floder, der karakteriserer dette vildnis i kontrast til det omgivende tørre savanneland. De sydlige skråninger er præget af stejle, nøgne fjeldsider og yderst særegne klippeformationer, mens de nordlige skråninger gradvist falder mod busklandet og de åbne savannesletter. I højsommeren (december - februar), når de mørke tordenskyer samler sig om højsletten og giver en kraftig, kort eftermiddagsskylle, fyldes de mange små og store strømme og får de røde sandstensklitter til at glimte i solen, inden det meste af vandet ender i Limpopo-floden.

I 2001 fik det 15.000 kvadratkilometer store Waterberg Biosphere Reserve international status som en del af UNESCO’s globale biosfærenetværk. Landskabet er typisk savanne med en vandrig højslette i centrum, hvilket giver mange forskellige biotoper og dermed også en enestående artsrigdom. Waterberg er ikke et sammenhængende reservat, men består af flere private reservater, hvoraf Entabeni er det største og mest mangfoldige. De smukkeste sandstens-monolitter, kløfter, slugter og vandfald ligger alle i Entabeni.

Entabeni er også kendt for usædvanlig mange forskellige antilopearter. Næsten alle sydafrikanske arter er repræsenteret her. Desuden er der en enestående flora bestående af den urgamle palmeart cykas, protea (sukkertræ) og sjældne løvfældende træer. Området ligger uden for malariazonen, og der er derfor ingen grund til at indtage malariamedicin på denne rejse.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Børn under 18 år

De sydafrikanske myndigheder kræver, at du som rejsende med børn under 18 år til/fra Sydafrika medbringer barnets originale fødsels-/dåbsattest. Attesten skal være oversat til engelsk og kan indhentes på det sognekontor, som i sin tid udstedte barnets dåbs- eller navneattest. Attesten skal også være påført en Apostille (officielt godkendelsesstempel) hos Udenrigsministeriets Borgerservice.

Vær opmærksom på, at udarbejdelse og godkendelse af sådanne attester kan tage op til flere uger, hvorfor vi opfordrer dig til at kontakte dit sognekontor snarest muligt efter din bestilling af rejsen.

Formålet med dette dokumentationskrav er at bekæmpe menneskehandel, hvor børn er involveret. 

Bemærk, at kravet om at medbringe barnets fødsels-/dåbsattest gælder ved såvel ind- som udrejse samt ved transit i Sydafrika. Undlader du at medbringe barnets fødsels-/dåbsattest, nægtes du indrejse til Sydafrika, ligesom du vil blive afvist ved check-in.

Vær også opmærksom på, at hvis du rejser alene som forælder med dine børn kræves yderligere dokumentation. Hvis du rejser med børn, som ikke er dine biologiske børn, skal I medbringe særlig dokumentation – som ligeledes skal være på engelsk og påført en Apostille. Kontakt Borgerservice for mere information om disse krav.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Mere om Sydafrika

Her kan du få mere at vide om Sydafrika: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydafrika. Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Storbyferie i Cape Town

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 5.998,–
5 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town

Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1.000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Southern Sun Cape Sun
Hotel Cape Sun ligger i hjertet af Cape Town, og der er nem og bekvem adgang til byens mange seværdigheder herfra. Hotellet har 368 værelser, alle med private badeværelser, aircondition og gratis wi-fi (500 MB om dagen). Når du ikke besøger Cape Towns mange attraktioner, kan du tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, træne i fitnesscentret eller bestille en behandling i spabadet. Hotellet har sin egen restaurant og bar.

Læs mere på https://www.southernsun.com/southern-sun-cape-sun

Pris
kr. 5.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 10.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun

The Cullinan
Hotellet ligger en kort gåtur væk fra indgangen til Waterfront, hvilket er centrum for Cape Towns turismecenter. Det 4-stjernede hotel tilbyder professionel service og luksuriøs indretning i et område rigt på kulturarv. Hotellet har naturligvis de faciliteter, man kan forvente af et Tsogo Sun-hotel, inkl. restaurant, bar og udendørs pool.

Læs mere på https://www.southernsun.com/the-cullinan

Pris per person
kr. 6.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 11.498,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan

Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • Indenrigsfly
  • 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Luksus ved Victoria Falls

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 8.498,–
5 dages afslapning i luksusomgivelser ved et af verdens smukkeste vandfald

Med en højde på 100 meter, en bredde på to kilometer og tæt regnskov hele vejen rundt er Victoria Falls et imponerende sted at tilbringe fire dage som afslutning på din Afrika-rejse. På bantusprog kaldes vandfaldene ’mosi-oa-tunya’ (’røgen, der tordner’), og det er netop, hvad Victoria Falls ligner – en kæmpe røgsky parret med et tordenbrag.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem 2 hoteller:

The Explorers Village

Skønt 3-stjernet lodge med swimmingpools, restaurant og bar. Ejendommen har udsigt over den afrikanske bush og et vandhul, der ofte besøges af elefanter og bøfler. Lodgen ligger kun 400 meter fra Victoria Falls Nationalpark.

Læs mere på www.shearwatervictoriafalls.com

Pris i 2024
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 9.998,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Pris i 2025
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 10.298,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Victoria Falls Hotel
Vidunderligt 5-stjernet hotel, der oser af atmosfære og kolonihistorie. Her er alle tænkelige faciliteter, inkl. flere gourmetrestauranter i topklasse. Vandfaldene ligger 10 minutters gang fra hotellet og kan både ses og høres fra hotellets område.

Læs mere på www.victoriafallshotel.com

Pris i 2024 og 2025
kr. 12.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel
kr. 19.498,- pr. person i enkeltværelse på Victoria Falls Hotel

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg – Victoria Falls t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 3 nætter på hotel ved Victoria Falls i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 1 nat på hotel i Johannesburg i delt dobbeltværelse
  • Sejltur i solnedgangen på Zambezi-floden
  • Gåtur omkring vandfaldene
Prisen inkluderer ikke
  • Diverse visa, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, henviser vi til ambassaden.
  • Visa til Zimbabwe Pris fra 30 USD.(Læs mere her)

  • Vaccinationer (Læs mere her)


  • Ved Victoria Falls, kan du deltage i mange forskellige udflugter. Læs mere om beskrivelser og priser her: Udflugter ved Victoria Falls

     

  •  
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Afslapning på Mauritius

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 11.998,–
Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean.

Nyd 4 dages afslapning ved poolen eller på stranden i det tropisk paradis. For de mere aktive er der mange muligheder for at udforske øen eller tage på udflugter.

Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2 Johannesburg/Cape Town – Mauritius, transfer til hotellet
Dag 3-6 Afslapning på Mauritius
Dag 7 Fly Mauritius – Johannesburg (om morgenen). Hotelværelse til rådighed i Johannesburg. Fly Johannesburg – Danmark (om aftenen)

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:

Casuarina Hotel
Det 3-stjernede hotel ligger på den nordvestlige kyst af øen med udsigt over lagunen ved den verdensberømte kridhvide sandstrand, Trou aux Biches. Der er 5 km til den livlige by Grand Bay og 18 km til hovedstaden Port Louis. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
www.hotel-casuarina.com 

Pris per person i 2024
kr. 11.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 16.996,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Pris per person i 2025
kr. 12.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 17.496,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Dette 5-stjernede luksushotel ligger på vestkysten, og her får du forkælelse for alle pengene. Der er flere restauranter og spa på hotellet, som ligger ned til stranden omgivet af en stor tropisk have. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
https://sofitel.accorhotels.com/gb/hotel-1144-sofitel-mauritius-l-imperial-resort-spa/index.shtml

Tillæg for opgradering af hotel i 2024
kr. 2.500,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 5.498,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Tillæg for opgradering af hotel i 2025
kr. 4.000,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 8.998,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg/Cape Town – Mauritius t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
  • Hotelværelse til rådighed i Johannesburg på hjemrejsedagen
  • 5 nætter på Casuarina Hotel/Le Meridien Ile Maurice/Sofitel Mauritius Imperial
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Lignende rejser