Storsafari i Kenya med Masai Mara

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Den klassiske safari til Kenyas berømte søer og naturområder i Lake Elementaita, Lake Nakuru og Masai Mara

Albatros’ oplevelsesrige safari er tilrettelagt af Albatros’ safaribureau i Nairobi. Her er rimelige chancer for at indfange The Big Five – løve, elefant, bøffel, næsehorn og leopard – med kameralinsen. Efter et besøg på Karen Blixens farm i Nairobi står programmet i safariens tegn. I Kenyas højland bor I ved den smukke sø Lake Elementaita, og ved sodasøen Nakuru venter der os et af Kenyas mest imponerende syn, når titusindvis af lyserøde flamingoer bevæger sig som en samlet organisme hen over søen. I kører gennem den imponerende gravsænkning Great Rift Valley til det berømte naturområde Masai Mara. Rejsen ledes af Albatros’ specialuddannede, engelsktalende ”driving guides”. En komfortabel rejse på et relativt højt niveau, med god tid til både at opleve Afrikas storvildt og befolkning.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Safari

  • Rejseleder Dansk Rejseleder

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta Kenyanske shilling

Dagsprogram 9 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Girafbesøg, elefantbørnehjem, Karen Blixen Museum
Dag 3
Lake Elementaita
Dag 4
Lake Nakuru Nationalpark. Safari
Dag 5
Lake Elementaita – Masai Mara. Great Rift Valley og safari
Dag 6–7
Safarioplevelser i Masai Mara
Dag 8
Masai Mara – Nairobi – hjemrejse
Dag 9
Hjemkomst

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København

Fly fra Danmark til Kenya indebærer altid et flyskift undervejs. Ankomst næste morgen.

Dag 2
Girafbesøg, elefantbørnehjem, Karen Blixen Museum
Når girafungen fødes, er den ca. 2 m lang

Efter morgenmad er jeres første stop et girafcenter, hvor I får en unik mulighed for at håndfodre de venlige kæmpedyr fra en hævet platform, mens vortesvinene nede på jorden prøver at fange, hvad der måtte falde ned til dem. Herefter kører I en kort tur til Daphne Sheldricks børnehjem for elefanter. Her hilser I på elefantunger, som er blevet reddet fra farlige situationer i Kenyas nationalparker. I ser ungerne blive fodret og lege med personalet.

Nu skal I besøge Karen Blixens hus, der hører under Kenyas Nationalmuseum. Huset var oprindeligt hovedhuset på Karen Blixens kaffefarm ved foden af Ngong Hills, hvor hendes elsker Denys Finch Hatton ligger begravet efter sit ulykkelige flystyrt. Huset blev købt for indsamlede midler og løbende rekonstrueret efter fotografier og fremstår i dag præcist som på Karen Blixens tid. En del af de manglende møbler blev fremstillet i forbindelse med optagelsen af filmen ”Out of Africa” med Meryl Streep og Robert Redford i de store roller som Karen og Denys.

Dag 3
Lake Elementaita

Efter morgenmad fortsætter I fra Nairobis mylder til den lille og smukke sodasø, Lake Elementaita, som ligger i den berømte Great Rift Valley.

Dag 4
Lake Nakuru Nationalpark. Safari
Det hvide næsehorns brede snude er tilpasset græsning

I kører ganske tidligt en lille time til Lake Nakuru Nationalpark, hvor den første egentlige safarikørsel eller “game drive” venter. De store akacieskove omkring søen er hjemsted for bøfler, vandbukke, impalaer og andre antiloper. Nakuru har en stor bestand af leoparder, som I med lidt held kan få øje på, ofte liggende i eller under de gigantiske, kaktuslignende kandelaber-træer på skråningerne omkring Lake Nakuru. Lake Nakuru Nationalpark er formentlig det bedste sted i Østafrika at opleve både sort og hvidt næsehorn og den majestætiske Rothschild-giraf, der nyder særlig beskyttelse her. De hvide næsehorn ses oftest på de åbne områder omkring søen, mens de sorte bladspisende næsehorn foretrækker buskadset, og derfor er lidt sværere at få øje på. Nakurus tætte vildtbestand suppleres med et usædvanligt rigt fugleliv og et af Kenyas mest imponerende vildtfænomener, når titusindvis af snadrende flamingoer med et svagt lyserødt skær bølger hen over søen som en samlet organisme. Mange forskellige fuglearter er samlet ved denne sodasø, blandt andet pelikaner, skarver, skestorke, mange mindre vadefugle samt forskellige ørne som flodørn og rovørn. Frokosten indtages på Lake Nakuru Lodge. Efter en fantastisk safaridag tager I sidst på dagen tilbage til lodgen.

Dag 5
Lake Elementaita – Masai Mara. Great Rift Valley og safari
Løveunger bliver født med brune øjepletter på deres krop

Efter morgenmaden kører I gennem Great Rift Valley – Den Afrikanske Gravsænkning. Dagens mål er de åbne vildtrige sletter i Masai Mara. Der er en god og spændende køretur på omkring 5 timer (afhængig af forholdene) til Masai Mara, hvor frokosten står klar.

Turen har allerede budt på en masse vildt, men hen på eftermiddagen kører I igen ud i reservatet og lader jer overvælde af dyrene og det vidtstrakte landskab. Masai Mara er et berømt naturområde, som udgøres af det nationale vildtreservat Masai Mara samt det tilstødende Masailand. Det afgrænses af Oloololo-højderyggen mod nordvest, af Tanzania mod sydvest, af de tørre buskområder og Great Rift Valley mod sydøst og endelig af de tiltagende markområder mod øst mellem reservatet og “masai-hovedstaden” Narok. Masai Mara er karakteriseret af vandrige floder og nedbør fordelt over hele året, hvorfor langvarige, ødelæggende tørkeperioder er sjældne. Derfor finder man året rundt en meget stor, fast vildtbestand, hvilket gør Mara, som det kaldes i daglig tale, til det mest populære rejsemål i Kenya. I juli-august vandrer op mod en million gnuer, zebraer og gazeller fra Tanzanias Serengeti sletter til Mara for at æde det frodige græs, som er vokset godt til efter regnen i de foregående måneder. I oktober-november vandrer dyrene atter mod Tanzania og Serengeti, hvor regntiden så småt er begyndt, og friskt græs skyder frem. Løvefamilierne kæmper både med hinanden og med hyænerne om deres territorier, der fylder hele området, og store elefantflokke vandrer mellem flod og vandhuller, mens savannens hurtigste sprinter, geparden, dagligt finder sit bytte blandt savannens græsædere.

Der er ingen tvivl om, at Masai Mara er stedet, hvor man har den største sandsynlighed for at se de fleste af savannens karakteristiske arter på den korteste tid. Blandt disse arter kan fremhæves: elefant, bøffel, giraf, zebra, løve, leopard, gepard, hyæne, krokodille, flodhest, næsehorn, eland-antilope, vandbuk, impala, topi-antilope, Grant- og Thompson-gazeller. Af større fugle kan nævnes kampørn, rovørn, gøglerørn, flodørn, de fleste store gribbearter, struds, sekretærfugl og koritrappe. I Masai Mara kan man være sikker på at få nogle uforglemmelige naturoplevelser, uanset hvornår på året, man kommer.

Dag 6–7
Safarioplevelser i Masai Mara
Elefanter lever i familieflokke med en matriark

Vi vil formentlig tilrettelægge de næste par dage med to safarikørsler om dagen i henholdsvis de tidlige morgentimer og de sene eftermiddagstimer, hvor vildtet er mest aktivt. Midt på dagen kan I så nyde en god frokost på lodgen, og måske tage en tur i swimmingpoolen eller slappe af med en god bog i skyggen.

Dag 8
Masai Mara – Nairobi – hjemrejse
Typisk har en gnuflok på 150 dyr kun én han

Efter morgenmaden går turen tilbage til Nairobi. I krydser atter Great Rift Valley med dens mange smukke vulkaner. Undervejs finder I et sted med en dejlig udsigt, hvor I nyder jeres medbragte frokost. Herefter går turen til lufthavnen eller til et tillægsarrangement.

Dag 9
Hjemkomst

Ankomst til København.

Prisinformation

Børnepris

18.998,- for børn 2-11 år

Prisen inkluderer
  • Fly København – Nairobi t/r
  • Safarier, udflugter og transport jf. program
  • 1 nat på hotel i delt dobbeltværelse i Nairobi
  • 5 nætter i delt dobbeltværelse på lodges
  • Udflugter, transfers* og entréer jf. program med dansk rejseleder
  • Morgenmad i Nairobi og helpension på lodges, dog uden drikkevarer
  • Frokost på Karen Blixen Coffee Garden samt besøg på Karen Blixen Museum
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tillægsarrangementer
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer
  • Visum til Kenya (USD 50, betales online inden afrejse)
  • Drikkepenge (beregn ca. UDS 100)
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- per faktura (bortfalder ved online-bestilling)
  • Personlige fornødenheder
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor I oftest ikke ser jeres bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Plasticposer i Tanzania og Kenya

Vi skal gøre opmærksom på, at myndigheder i Tanzania og Kenya for nylig har vedtaget en lov, der forbyder indførsel og brug af plastikposer, hvorfor de gængse tax-free plastikposer heller ikke må medbringes ved indrejse til Tanzania og Kenya. For at undgå, at de af jer, der måtte have planer om at gøre indkøb i forbindelse med flyrejsen, skal få inddraget jeres plasticpose ved ankomst til Tanzania og Kenya, vil vi opfordre jer til at medbringe eksempelvis en stofpose til opbevaring af jeres indkøb.

Når I ankommer til lufthavnen i Tanzania eller Kenya skal I derfor smide den plasticpose ud, som I modtog i forbindelse med jeres tax-free køb – der er opsat store affaldscontainere netop til dette – og lægge jeres tax-free varer ned i jeres medbragte stofpose, eller, hvad I har valgt at tage med som alternativ til plasticposen. 
I og med, at lovgivningen som sagt forbyder al indførsel – og brug – af plasticposer, så er det heller ikke tilladt at medbringe plasticposer i sin bagage.

Det er således AL brug af plasticposer, der er forbudt ved lov i Tanzania og Kenya, og man risikerer store bøder, hvis man ikke overholder dette.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis I ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal I oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Vejret og sæsoner

Man kan dele året i Kenya ind i tre sæsoner. Januar til sidst i marts og igen sidst i juni til slutningen af oktober kaldes for tørtiden. Den lange regntid finder sted fra sidst i marts til slutningen af juni, mens den korte regn falder i november. Bortset fra midt i april til midten af maj er det fantastisk at rejse i Kenya. Hvis man vælger at rejse i april, juni og november skal man være forberedt på lidt regn, der oftest falder om natten eller som en kort skylle midt på eftermiddagen. Dette betyder på ingen måde at man skal holde sig væk i disse måneder – tværtimod. I de senere år, er der dog en tendens til, at man kan forvente regn året rundt. Målinger viser, at der ikke kommer mere regn, men at nedbøren er blevet bedre fordelt gennem året, hvilket er særdeles gunstigt for plantevæksten og dermed vildtet.

Mange bliver overrasket over klimaet i Kenya. Landet ligger på ækvator, og alligevel er temperaturerne yderst behagelige. Dette skyldes, at safariområderne ligger mellem 700-2.200 meter over havets overflade. Dagtemperaturerne er stort set de samme året rundt og ligger mellem 25-32°C. Nat- og morgentemperaturerne er lidt lavere, og det er en god idé at medbringe en vindjakke til morgensafarierne. Klimaet på kysten er naturligvis lidt fugtigere og varmere, men det føles sjældent alt for varmt. Temperaturerne om dagen ligger mellem 28-34° C, og den konstante brise gør, at det er meget behageligt. Det skal selvfølgelig nævnes, at det hele året kan regne, samt at temperaturerne kan afvige fra det nævnte.

Transport

Man skal være indstillet på, at nogle veje er i en meget dårlig forfatning.

Mere om Kenya

Her kan du få mere at vide om Kenya: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/kenya 
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel og drikkepenge, og se om I skal have visum eller vaccineres.

Læs også vores artikel om en strabadserende rejse til Kenya i Albatros' spæde begyndelse i 1980'erne: Et familieeventyr i Kenya

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Rejseforlængelse i Kenya

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 6.798,–
Luksusbadeferie ved Det Indiske Ocean syd for Mombasa

Forlæng jeres safarirejse i Kenya på det lækre Leopard Beach Resort & Spa på Diani Beach – Kenyas bedste og mest eksotiske strand. Ud over de lange, palmeomkransede sandstrande er her masser af udflugts- og aktivitetsmuligheder. Tag for eksempel en runde golf, besøg en traditionel kenyansk landsby, eller hvad med en gang safari med Det Indiske Ocean som baggrund?
Se alle udflugtsmuligheder her:
Udflugter og aktiviteter på Leopard Beach Resort & Spa

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Leopard Beach Resort & Spa er et førsteklasses resort bygget i hvid, arabiskpræget kyststil direkte på stranden. I det store parkområde er der flere swimmingpools både til strand- og landsiden. Resortet har to sportscentre, hvor man kan dyrke tennis, styrketræning, squash, dykning, windsurfing, fiskeri og meget mere. Derudover er her et stort spa- og wellnesscenter.
Læs mere om resortet på
 www.leopardbeachresort.com

Pris pr. person

  • kr. 6.798,- pr. person i delt dobbeltværelse (Superior Balcony)
  • kr. 7.298,- pr. person i delt dobbeltværelse (Deluxe Terrace)

Enkeltværelse:

  • kr. 7.698,- i enkeltværelse (Superior Balcony)
  • kr. 8.398,- i enkeltværelse (Deluxe Terrace)
Prisen inkluderer
  • Fly Nairobi – Mombasa t/r
  • Transport mellem lufthavn og resort
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse på Leopard Beach Resort & Spa
  • Halvpension (morgenmad/middag)
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller senest 75 dage før afrejse. Vi kan desværre ikke garantere ledig plads på hotel, fly osv. på alle afrejsedatoer.

Lignende rejser