Oplev det sydlige Afrikas pragt inkl. Kruger Nationalpark og byoplevelser i Cape Town
NyhedHer er rejsen for den aktive rejsende, som vil helt tæt på Sydafrikas sjæl og natur. Lette vandre- og cykelture i Sydafrikas og Swazilands naturskønne omgivelser og mulighed for et smut til Lesotho; landsbybesøg i Zululand og sejltur på Jozini-søen. Og naturligvis også gedigne safarioplevelser i Big Five-reservater, hvor vi kan møde fx elefant, næsehorn, løve, leopard og bøffel foruden et forrygende fugleliv.
Albatros’ specialbyggede ekspeditionsbus bringer os rundt til aktiviteterne, og vi bor på gode hoteller og camps. En rejse for alle raske og rørige, der vil tæt på eventyret uden at give afkald på den moderne verdens komfort.
-
Type Safari, Albatros aktiv
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Ja
-
Valuta Sydafrikanske rand
- Dag 1
- Afrejse fra København
- Dag 2
- Johannesburg – Mpumalanga-provinsen – Graskop
- Dag 3
- Panoramaruten. God’s Window, Bourke’s Luck Potholes, Blyde River Canyon
- Dag 4
- Kruger Nationalpark
- Dag 5
- Morgen- og eftermiddagssafari
- Dag 6
- Morgensafari. Swaziland
- Dag 7
- Mlilwane Wildlife Sanctuary. Naturvandring, guidet tur på mountainbike og landsbybesøg
- Dag 8
- Swaziland – Jozini-søen. Sejltur på søen
- Dag 9
- Zululandsby og Durban med Victoria Street Market
- Dag 10
- Durban på egen hånd. Mulighed for udflugt i firehjulstrækkere til Sani-passet og Lesotho
- Dag 11
- Fly til Port Elizabeth. Vandretur i Tsitsikamma Nationalpark og Plettenberg Bay. Videre til Knysna
- Dag 12
- The Garden Route. Knysna Heads og firehjulstrækkere til Featherbed Naturreservat
- Dag 13
- The Garden Route. Oudtshoorn. Drypstenshulerne Cango Caves. Swellendam
- Dag 14
- Swellendam. Cape Aghulas. Cape Town og Taffelbjerget
- Dag 15
- Cape Town. Byvandring og cykeltur
- Dag 16
- Cape Town på egen hånd. Mulighed for udflugter til Vinlandet og Cape Point
- Dag 17
- Cape Town. Kirstenbosch Botanisk Have, vinsmagning og township
- Dag 18
- Hjemrejse
- Dag 19
- Ankomst til København
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Efter ankomsten til Johannesburg kører vi mod Mpumalanga-provinsen. Sydafrikas mindste provins byder på betagende panoramaer og utrolig natur. Vi stopper for natten i den naturskønne by Graskop, en god base for at udforske den nærliggende Blyde River Canyon, som vi besøger i morgen.
Vi spiser middag sammen på hotellet.
I dag oplever vi det dramatiske, bjergrige landskab på Panoramaruten. Vær klar til at blive imponeret af et af verdens smukkeste udsigtspunkter ved God’s Window, det enestående klippelandskab ved Bourke’s Luck Potholes, hvor voldsomme flodhvirvler har boret dybe, cylinderformede huller i den nøgne klippe og den mægtige Blyde River Canyon, der tåler sammenligning med Grand Canyon om end i mindre skala. Vi besøger også den gamle guldmineby Pilgrims Rest.
Om eftermiddagen vender vi tilbage til hotellet, og du kan udforske den charmerende by Graskop, som er kendt for sine hyggelige pubber og restauranter. Du vil erfare, at området ofte er indhyllet i tåge på grund af den høje beliggenhed og nedbør, og hvis du er fotointeresseret, kan du tage nogle virkelig stemningsfulde billeder her.
Hvis du leder efter en snack om eftermiddagen, så kig ind på den berømte restaurant Harrie’s Pancakes.
I dag træder vi ind i et sandt eventyrland af vilde dyr. Den verdensberømte Kruger Nationalpark er en af de største nationalparker i Afrika med et areal på 19.633 kvadratkilometer (næsten lige så stort som Jylland) og blev Sydafrikas første nationalpark i 1926.
Vi tilbringer de kommende to nætter i et privat vildtreservat, som grænser op til parken og helliger vores tid til at spotte the Big Five (løve, leopard, bøffel, elefant, næsehorn) og andre vilde dyr såsom giraf, flodheste, impalaer og mange flere arter.
Middagen serveres på lodgen.
Vågn op til lyden af den afrikanske bush, og nyd en kop kaffe, inden vi kører på dagens første og meget tidlige safari. Vi kører i åbne køretøjer og kan bruge alle sanser til at opleve den smukke, disede solopgang på savannen. Det private vildtreservat er hjemsted for Big Five og en række andre dyr som den plettede hyæne, impala, nyala, hvid bushbuck, gnu, zebra og giraf. Der er også et overdådigt fugleliv.
Vi kører tilbage til lodgen, hvor et solidt morgenmåltid venter os. Der er tid til af slappe af, og vi spiser en let frokost, inden vi kører ud på eftermiddagens safari. Igen kører vi i åbne køretøjer og tilbringer eftermiddagen på at fordybe os i dyrelivet og områdets forskellige landskaber, som varierer fra store åbne savanner til hurtigt strømmende floder og klippefyldte skrænter med tæt vegetation.
Middagen serveres på lodgen.
Endnu en stemningsfuld morgensafari venter os, før vi spiser morgenmad på lodgen og tjekker ud. Vi sætter kurs mod Swaziland, et lille kongerige omkranset af Sydafrika og Mozambique. Swaziland er kendt for sine venlige indbyggere og er en tilbagelænet nation, der er rig på kultur. Landet er også berømt for sin fremragende kunsthåndværktradition.
Vi besøger et glas- og stearinlysværksted på vej til hotellet, så du får en chance for at købe et par gaver med hjem.
Efter vi har tjekket ind på hotellet, hvor vi tilbringer de næste to nætter, er der mulighed for at gå en tur i den omkringliggende skov før solnedgang.
Mlilwane Wildlife Sanctuary er målet, når vi efter morgenmaden begiver os af sted. Mlilwane er berømt for sit smukke landskab og rige dyreliv, og i stedet for at tage på motoriseret safari, lægger vi ud med en vandretur i vildtreservatet. Vi går i et roligt tempo på sletterne sammen med vores swazi-guide, der har et indgående kendskab til områdets dyreliv. Ud over mange fugle lever her blandt andet gnu, zebra, blesbok-antilope, kudu-antilope, impala og vortesvin.
Herefter skifter vi apostlenes heste ud med terrængående jernheste, når vi på mountainbikes kører videre ud i landskabet. En lokal swazi-guide hjælper os undervejs, og vi skulle have gode chancer for at se en bred vifte af de hundredevis af fuglearter, som findes i området. Måske ser vi en sortørn eller fiskeørn cirkle over os eller en farvestrålende isfugl styrtdykke efter sit bytte.
En særlig oplevelse venter denne eftermiddag, når vi besøger en landsby, som ligger blot en kort køretur fra hovedindgangen til vildtreservatet og en kort gåtur fra grænsen. Vi bydes velkommen ved indgangen til landsbyen, og kvinderne i vores gruppe får udleveret traditionelle swazi-skærfter, der bindes rundt om taljen. Før vi entrerer den kvindelige høvding, Inkhosikatis, landsby, tager vi vores sko af. En gruppe børn i traditionelle klædedragter byder os velkommen, og det er svært ikke at føle sig helt beæret over at være der. Du kan godt begynde at øve dig i at sige goddag på swazi, så du kan gengælde deres hilsner. 'Nkosi' er den mest brugte swazi-hilsen.
Efter besøget i landsbyen vender vi tilbage til hotellet og nyder en middag.
Vi forlader Swaziland efter morgenmad og vender tilbage til Sydafrika langs kysten til Det Indiske Ocean. Vi ankommer til hotellet og har tid til at pakke ud, før vi skal nyde en eftermiddagssejltur på Jozini-søen, der ligger ved foden af Lebombo-bjergene. Søen er blevet til, efter en dæmning blev bygget på Pongolafloden i 1974. Jozini er nu et beskyttet yngleområde på grund af sin overflod af fiskearter såsom tigerfisken, og det rige fugleliv omkring søen.
Efter endnu en smuk afrikansk solnedgang vender vi tilbage til hotellet og har resten af aftenen til fri disposition.
Denne morgen begiver vi os mod Durban, en kulturel smeltedigel af øst møder vest. Durban er nemlig hjemsted for et af de største indiske samfund udenfor Indien, og denne spændende by er også kendt for sin lange strand med både højhuse og strandbarer.
Undervejs besøger vi en zululandsby og møder en sangoma, en udøver af traditionel sydafrikansk medicin, der også fungerer som spirituel healer. Traditionelt blev sangomaer hørt i sager vedrørende fysisk sygdom, varsler og åndelige lidelser. De blev også bedt om at hjælpe med at finde bortløbet kvæg og var vogtere af gamle fortællinger og myter.
På en eftermiddagsbyrundtur ser du nogle af Durbans højdepunkter. Vi kører langs den særprægede strand, Golden Mile, forbi art deco bygninger og uShaka Marine World i The Point. Køreturen fortsætter langs Victoria Embankment og gennem byen forbi Natal-museet, Rådhuset og Play House Theatre. Vi stopper og besøger det farverige og livlige Victoria Street Market. Hvis der er tid, slentrer vi gennem den frodige botaniske have.
Sent på eftermiddagen tjekker vi ind på hotellet.
I dag kan du solbade eller svømme på en af de populære strande i nærheden. Du kan gå på opdagelse i det centrale Durbans arkitektur eller begive dig til den indiske bydel og gå en tur gennem de myldrende markedspladser.
Har du lyst til at tage med på en tur til Sani-passet og Lesotho, kan du tilmelde dig hos rejselederen. Se mere om udflugten efter dagsprogrammet. Bemærk, at udflugten er valgfri og betales direkte på stedet.
Vi tager tidligt i lufthavnen og flyver til Port Elizabeth. Ved ankomsten kører vi gennem byen på en kort orienteringstur, før vi tager videre til Tsitsikamma Nationalpark, et sandt paradis af fuglearter i et dramatisk landskab med mange floder og en betagende kyst.
Vi spiser frokost i parken (ikke inkluderet i prisen). Bagefter går vi en kort tur til hængebroen over udmundingen af Storms River. Vi vandrer til Plettenberg Bay, en badeby med hvide sandstrande og skovklædte bjerge i baggrunden.
Vi fortsætter vores rejse til den maleriske by Knysna, hvor vi ankommer sent om eftermiddagen. Du har resten af dagen til at udforske byen i dit eget tempo.
The Garden Route er kendt for sit mangfoldige landskab, dyreliv og vegetation. Ruten går fra kysten i Mossel Bay til Plettenberg Bay i øst.
Denne morgen tager vi færgen til Knysna Heads og Featherbed Naturreservat. Når vi er fremme, kører vi op på næsset i firehjulstrækkere og stopper ved udsigtspunkterne undervejs, så der er rig mulighed for at opleve og fotografere den spektakulære natur. Vores guide er velbevandret i områdets historie, fauna og flora. Frokosten spiser vi på en udendørs restaurant under træernes kroner.
Eftermiddagen er din egen, og du vælger selv, om du vil slappe af på hotellet eller nyde området.
Vi tjekker ud af hotellet og fortsætter vores sydafrikanske eventyr langs Garden Route. Vi rejser over det majestætiske Outeniqua Pass til Oudtshoorn, den førende by inden for strudselandbrug. Dagens første stop er på en strudsefarm, hvor vi kommer på en rundvisning og får mulighed for at spise frokost (ikke inkluderet i prisen).
Efter frokost fortsætter vi til Cango Caves, en af de mest kendte drypstenshuler i verden.
Senere tager vi videre til Swellendam, der regnes for Sydafrikas tredjeældste europæiske by. Byen, som kan dateres tilbage til 1746, er en kulturhistorisk perle og ville utvivlsomt have været et oplagt stop, hvis man ikke i 1974 havde valgt at lægge hovedvejen tværs igennem bymidten.
Efter morgenmaden fortsætter til Cape Aghulas, det sydligste punkt i Afrika. Vi gør et kort fotostop.
Hvis tiden tillader det, vil vi – når vi ankommer til Cape Town – tage direkte op til Taffelbjerget, Cape Towns vartegn. Her er der mulighed for at tage en svævebane til toppen (ikke inkluderet i prisen og afhængig af vejret). Herefter tjekker vi ind på hotellet, hvor vi skal tilbringe de næste fire nætter.
Vores udforskning af Cape Town begynder i dag med en tur til fods. På en byvandring kommer vi til Castle of Good Hope, fortsætter til Heerengracht og Adderley Streets, der er kendt for deres monumenter, forbi Groote Kerk og Cultural Museum. Vi fortsætter med en spadseretur gennem Company’s Garden, grundlagt af det tidligere hollandske ostindiske selskab, og grænsende op til det sydafrikanske parlaments bygninger. Her vokser et af verdens ældste pæretræer, som stammer helt tilbage fra grundlæggelsen i 1650’erne. Turen slutter med en tur gennem den naturskønne Greenmarket-plads og endelig Malay-kvarteret.
Om eftermiddagen hopper vi på en cykel og udforsker den travle Green Point-forstad til Cape Town. Vi cykler forbi det ikoniske fodboldstadion fra VM i 2010 og gør et kort stop ved Victoria & Albert Waterfront, før vi cykler tilbage til hotellet.
Du har resten af aftenen til at udforske Cape Town på egen hånd.
Du har hele dagen til at nyde Cape Town på egen hånd. Vi tilbyder to heldagsture til Vinlandet eller Cape Point. Læs mere om turene efter dagsprogrammet. Udflugterne er valgfri og betales på stedet. Tal med din rejseleder, hvis du er interesseret i en af udflugterne.
Kirstenbosch Botanisk Have er hyldet som en af de store botaniske haver i verden, og få haver kan matche Kirstenboschs storslåede beliggenhed med Cape Towns Taffelbjerg i baggrunden.
Efter besøget i haven kører vi til den nærliggende Groot Constantia, en af de ældste vingårde i Sydafrika. Vi smager på alle slags vine, mens vi nyder panoramaudsigten over False Bay. Groot Constantia er bl.a. berømt for at levere vine til de kongelige familier i Europa. Dagens frokost er en dejlig picnic på vingården (afhængig af vejret).
Om eftermiddagen besøger en lokal township i Cape Town. Her ser vi vidnesbyrd fra den barske apartheid-tid i Sydafrika, men vi oplever også hvordan forskellige projekter har banet vejen for et bedre liv for beboerne. Efter dette tankevækkende besøg vender vi tilbage til hotellet. Vi spiser en afskedsmiddag sammen, før vores sydafrikanske eventyr slutter i morgen.
Heldagsudflugt till Cape Point
Pragtfulde strande, betagende udsigt og maleriske landsbyer ved kysten venter dig på denne tur til Cape Point. På turen kører vi langs Atlanterhavet til Hout Bay via Chapmans Peak til Cape Point, Simons Town og Boulders Beach pingvinkoloni.
Bemærk venligst at turen til Chapmans Peak forudsætter, at vejen er åben. Ou Kaapse Weg vil blive brugt som en alternativ rute, hvis det er nødvendigt.
Pris: 1 100 ZAR med forbehold til pris ændringer.
Heldagsudflugt til Sani-passet og Lesotho
På denne udflugt besøger vi Sydafrikas højeste pas i næsten 3.000 meters højde. Efter tidlig morgenmad begiver vi os med firehjulstrækkere mod Sani-passet, som ligger i Underberg-regionen. Vi rejser gennem Himeville til den UNESCO-fredede uKhahlamba Drakensberg Park, forbi Mkomazana-floden og den naturskønne Sani Valley og ankommer til Sani Pass Road.
Vi gør holdt ved Good Hope Trading Post for at tage billeder og fortsætter zig-zag-køreturen opad forbi vandfald og tårnhøje klipper, til vi når en højde på 2.874 meter.
På toppen har vi en storslået udsigt over bjerglandskabet og kan blandt andet se formationen De Tolv Apostle og det sydlige Drakensburg. Vi krydser nu grænsen til kongeriget Lesotho (husk pas), der ligger omgivet af Sydafrika til alle sider. Det er på flere måder en anden verden, vi er kommet til. Hyrder driver flokke af får og geder rundt, og markerne dyrkes med håndkraft og okser spændt for ploven. Denne bjergkultur kan godt minde lidt om den i Tibet.
Pris: 2 350 ZAR - med forbehold til pris ændringer.
Heldagsudflugt til Vinlandet
Nyd en hel dag med vinsmagning i Vinlandet, og smag vin fra tre forskellige vingårde.
Denne dejlige udflugt snor sig gennem bjergkæder og vinmarker ind i hjertet af det sydafrikanske vinland. I Stellenbosch har du lidt tid til at nyde området, før du kommer på en vin- og chokoladesmagning i Waterford Estate. Vi rejser over Helshoogte Pass til byen Franschhoek, hvor vi også smager på områdets vin, og måske får vi lov til at smage både vin og den lokale snaps på dagens sidste stop ved Kap Chamonix.
Vi stopper for frokost undervejs (ikke inkluderet i prisen).
Pris: 1 100 ZAR- med forbehold til pris ændringer.
Specialfremstillede safaribusser
På turen benytter vi os af firehjulstrukne busser, der er specialfremstillet til kørsel i den afrikanske natur. Vi har valgt at benytte denne slags køretøj på grund af det hårde terræn, og fordi standen af nogle af vejene ikke altid kan være til at forudsige.
Rejsen her er indbegrebet af et afrikansk eventyr, hvor vi bevæger os uden for den slagne vej, og derfor nogle gange skal køre det lille ekstra for at opleve det helt ekstraordinære. Køretøjerne er mere rummelige end almindelige busser, men bemærk venligst, at vi ikke kan forvente helt den samme komfort som i almindelige busser.
Prisinformation
- Tillæg for enkeltværelse
- kr. 4.498,-
- Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder
- Fly København – Johannesburg med mellemlanding
- Fly Cape Town – København med mellemlanding
- Indenrigsfly Durban – Port Elisabeth
- Udflugter jf. program
- Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse
- Morgenmad dagligt
- Frokost dag 4, 5, 12 og 17
- Aftensmad dag 2, 4, 5, 6, 7 og 17
- Skatter og afgifter
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkevarer og måltider ud over det nævnte
- Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn cirka USD 100,- pr. person)
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
- Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
OBS!
Vores safariledere vil gøre alt for, at vi ser så mange dyr som muligt på vores game drives. Da der er tale om vilde dyr, er der dog ingen garantier for, at vi ser dem.
Bagage
Hvis du rejser til eller fra Johannesburg lufthavn, er der kommet nye regler for bagage pr. 25. marts 2019.
Det er kun tilladt at checke almindelige kufferter ind. Dvs. en helt almindelig kuffert med mindst 1 flad side. Runde eller uregelmæssige former for tasker er ikke tilladt. Der må heller ikke være lange stropper. Skulle du have en lang strop eller en anderledes taske er der dog mulighed for at få den tapet sammen i Johannesburg lufthavn mod gebyr. Reglerne er til for at undgå blokeringer i bagagebåndet og lange ventetider til følge. De lange stropper er den største årsag til at bagagebåndet bryder sammen. Har du en lang strop på din kuffert, bør du derfor tage den af, inden du checker den ind i Johannesburg eller tape den ind til kufferten.
Klapvogne, golftasker og anden stor bagage er undtaget af reglen, da de bliver håndteret som odd size bagage.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Tilslutning med indenrigsfly
Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.
Medbring gerne
På rejsen indgår der lette vandre- og cykelture, så pak sko/støvler, der er gode at gå i, og påklædning, der passer til aktive dage i det fri. Tag højde for, at temperaturen kan svinge fra varmt om dagen til køligt om natten. Solcreme, solbriller og et hat - samt kikkert og kamera - kan også anbefales.
Børn under 18 år
De sydafrikanske myndigheder kræver, at du som rejsende med børn under 18 år til/fra Sydafrika medbringer barnets originale fødsels-/dåbsattest. Attesten skal være oversat til engelsk og kan indhentes på det sognekontor, som i sin tid udstedte barnets dåbs- eller navneattest (eller i dit bopælssogn). Attesten skal også være påført en Apostille (officielt godkendelsesstempel) hos Udenrigsministeriets Borgerservice.
Vær opmærksom på, at udarbejdelse og godkendelse af sådanne attester kan tage op til flere uger, hvorfor vi opfordrer dig til at kontakte dit sognekontor snarest muligt efter din bestilling af rejsen.
Formålet med dette dokumentationskrav er at bekæmpe menneskehandel, hvor børn er involveret.
Bemærk, at kravet om at medbringe barnets fødsels-/dåbsattest gælder ved såvel ind- som udrejse samt ved transit i Sydafrika. Undlader du at medbringe barnets fødsels-/dåbsattest, nægtes du indrejse til Sydafrika, ligesom du vil blive afvist ved check-in. Per 1. december 2018 blev reglerne lempet en anelse, så man ikke nødvendigvis skal vise fødsels-/dåbsattesten. Men der bliver fortsat anbefalet på det kraftigste, at man tager fødsels-/dåbsattesten med, da man kan blive bedt om at fremvise dokumenterne.
Vær også opmærksom på, at hvis du rejser alene som forælder med dine børn kræves yderligere dokumentation. Hvis du rejser med børn, som ikke er dine biologiske børn, skal I medbringe særlig dokumentation – som ligeledes skal være på engelsk og påført en Apostille. Kontakt Borgerservice eller udenrigsministeriet for mere information om disse krav.
Mere om Sydafrika
Her kan du få mere at vide om Sydafrika: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydafrika
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.
Nysgerrig efter flere safarier?
Se alle her: safarirejser
Eller læs vores artikler om 7 ting du (måske) ikke vidste om elefanter og Fakta om Kruger Nationalpark
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.
Forlæng rejsen
Type | Rejseforlængelse |
---|---|
Varighed | 5 dage |
Pris | Fra 4.498,– |
5 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town
Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1.000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.
Billeder
Hotel
Du kan vælge mellem to hoteller:
Southern Sun Cape Sun
Hotel Cape Sun ligger i hjertet af Cape Town, og der er nem og bekvem adgang til byens mange seværdigheder herfra. Hotellet har 368 værelser, alle med private badeværelser, aircondition og gratis Wi-Fi (500 MB om dagen). Når du ikke besøger Cape Towns mange attraktioner, kan du tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, træne i fitnesscentret eller bestille en behandling i spabadet. Hotellet har sin egen restaurant og bar.
Læs mere på www.tsogosun.com/southern-sun-cape-sun
Pris
kr. 4.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 7.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun
The Cullinan
Hotellet ligger en kort gåtur væk fra indgangen til Waterfront, hvilket er centrum for Cape Towns turismecenter. Det fem-stjernede hotel tilbyder professionel service og luksuriøs indretning i et område rigt på kulturarv. Hotellet har naturligvis de faciliteter, man kan forvente af et Tsogo Sun-hotel, inkl. restaurant, bar og udendørs pool.
Læs mere på www.tsogosun.com/the-cullinan
Pris
kr. 6.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 11.498,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan
Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town
Prisen inkluderer
- Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
- 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
- Morgenmad dagligt
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.
Type | Rejseforlængelse |
---|---|
Varighed | 5 dage |
Pris | Fra 8.498,– |
5 dages afslapning i luksusomgivelser ved et af verdens smukkeste vandfald
Med en højde på 100 meter, en bredde på to kilometer og tæt regnskov hele vejen rundt er Victoria Falls et imponerende sted at tilbringe fire dage som afslutning på din Afrika-rejse. På bantusprog kaldes vandfaldene ’mosi-oa-tunya’ (’røgen, der tordner’), og det er netop, hvad Victoria Falls ligner – en kæmpe røgsky parret med et tordenbrag.
Billeder
Hotel
Du kan vælge mellem 2 hoteller:
The Explorers Village
Skønt 3-stjernet lodge med swimmingpools, restaurant og bar. Ejendommen har udsigt over den afrikanske bush og et vandhul, der ofte besøges af elefanter og bøfler. Lodgen ligger kun 400 meter fra Victoria Falls Nationalpark.
Læs mere på www.shearwatervictoriafalls.com
Pris
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village
kr. 9.998,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village
Victoria Falls Hotel
Vidunderligt 5-stjernet hotel, der oser af atmosfære og kolonihistorie. Her er alle tænkelige faciliteter, inkl. flere gourmetrestauranter i topklasse. Vandfaldene ligger 10 minutters gang fra hotellet og kan både ses og høres fra hotellets område.
Læs mere på www.victoriafallshotel.com
Pris
kr. 12.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel
kr. 19.496,- pr. person i enkeltværelse på Victoria Falls Hotel
Prisen inkluderer
- Fly Cape Town – Victoria Falls t/r
- Transport mellem lufthavn og hotel
- 3 nætter på hotel ved Victoria Falls i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
- 1 nat på hotel i Cape Town i delt dobbeltværelse
- Sejltur i solnedgangen på Zambezi-floden
- Gåtur omkring vandfaldene
Prisen inkluderer ikke
- Diverse visa, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, henviser vi til ambassaden.
Ved Victoria Falls, kan du deltage i mange forskellige udflugter. Læs mere om beskrivelser og priser her: Udflugter ved Victoria Falls
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.
Type | Rejseforlængelse |
---|---|
Varighed | 6 dage |
Pris | Fra 11.998,– |
Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean.
Nyd 4 dages afslapning ved poolen eller på stranden i det tropisk paradis. For de mere aktive er der mange muligheder for at udforske øen eller tage på udflugter.
Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2 Johannesburg/Cape Town – Mauritius, transfer til hotellet
Dag 3-6 Afslapning på Mauritius
Dag 7 Fly Mauritius – Johannesburg (om morgenen). Hotelværelse til rådighed i Johannesburg. Fly Johannesburg – Danmark (om aftenen)
Billeder
Hotel
På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:
Casuarina Hotel
Det 3-stjernede hotel ligger på den nordvestlige kyst af øen med udsigt over lagunen ved den verdensberømte kridhvide sandstrand, Trou aux Biches. Der er 5 km til den livlige by Grand Bay og 18 km til hovedstaden Port Louis. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på: www.hotel-casuarina.com
Pris per person
kr. 11.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 16.996,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina
Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Dette 5-stjernede luksushotel ligger på vestkysten, og her får du forkælelse for alle pengene. Der er flere restauranter og spa på hotellet, som ligger ned til stranden omgivet af en stor tropisk have. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på: https://sofitel.accorhotels.com/gb/hotel-1144-sofitel-mauritius-l-imperial-resort-spa/index.shtml
Tillæg for opgradering af hotel
kr. 2.500,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 5.498,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Prisen inkluderer
- Fly Johannesburg/Cape Town – Mauritius t/r
- Transport mellem lufthavn og hotel
- 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
- Hotelværelse til rådighed i Johannesburg på hjemrejsedagen
- 5 nætter på Casuarina Hotel/Le Meridien Ile Maurice/Sofitel Mauritius Imperial
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.