Thailand - rundrejse og badeferie

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Templer og paladser i Bangkok, den gamle hovedstad Ayutthaya, naturoplevelser ved floden Kwai og 6 dages badeferie på Koh Chang

På denne Albatrosrejse kaster vi os direkte ud i oplevelserne i hovedstaden Bangkok, hvor rigt dekorerede templer, gadernes myldrende trafik og det duftende thailandske køkken kæmper om opmærksomheden. Fra Bangkok venter en tur gennem ægte thailandsk naturskønhed. Kwai-floden danner rammen om denne del af rejsen, hvor vi blandt andet skal køre med ”Dødens Jernbane” og sejle på den jungleomkransede flod. Den eneste rigtige måde at bo på i regnskoven er i en vaskeægte junglelodge med floden på den ene side og den frodige jungle på den anden.

Herefter tager vi til landets tidligere hovedstad Ayutthaya, hvor templer, stupaer og fredfyldte buddhaer i romantisk forfald sender os direkte tilbage til tiden, da byen var Thailands hellige kongeby. Rejsen afsluttes med strand og krystalklart vand på ”elefantøen” Koh Chang, hvor du har seks hele dage til at slappe af eller tage på opdagelse.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Baht

Dagsprogram 16 dage
Dag 1
Afrejse fra Danmark
Dag 2
Ankomst til Bangkok
Dag 3
Bangkok. Byrundtur med templet Wat Pho, sejltur på klongerne og cykeltur
Dag 4
Bangkok – Maeklong togmarked – floden Kwai via Dødens Jernbane
Dag 5
Floden Kwai. Sejltur til Sai Yok Nationalpark
Dag 6
Floden Kwai – Ayutthaya
Dag 7
Ayutthaya – Chanthaburi. Peberplantage og byrundtur
Dag 8
Chanthaburi – Koh Chang. Mangroveskov og ad den smukke kyststrækning og færge til Koh Chang
Dag 9–14
Koh Chang. Badeferie og afslapning
Dag 15
Koh Chang – hjemrejse
Dag 16
Ankomst til Danmark

Hoteller

Ramada Plaza Menam Riverside Bangkok

  • 525 værelser
  • Døgnåben reception
  • 5 restauranter
  • 3 barer
  • Elevator
  • 1 udendørs swimmingpool
  • Wi-fi mod betaling
  • Spa og wellness
  • 2 km til nærmeste Skytrain-station
  • ’Flodbusserne’ afgår fra hotellet

Ramada Plaza Menam Riverside er et flot hotel, der ligger lige ud til Bangkoks berømte flod Chao Phraya med en fantastisk udsigt ud over floden og byen. Der er gratis shuttlebåd til nærmeste Skytrain-station, hvorfra man let kan komme videre rundt i byen. Fra hotellet afgår også ’flodbusserne’, som sejler i pendulfart op og ned ad floden.

På hotellet findes fem restauranter, der alle serverer rigtig god mad, og tre barer, hvor skønne drinks og cocktails kan nydes. Lige ud til floden finder I en dejlig udendørs pool, og der er naturligvis også en spa-afdeling, hvor man kan forkæle sig selv med en lækker massage.

Værelse
De 34 m2 store værelser er alle moderne indrettet og indeholder enten twin-senge eller en king-size seng, skrivebord, minibar, te- og kaffefaciliteter og naturligvis aircondition. Alle Deluxe-værelserne har udsigt til enten floden eller swimmingpoolen.

Sylvan Koh Chang

Sylvan Koh Chang er beliggende lige syd for Kai Bae Beach midt på Koh Changs vestkyst. Resortet er omgivet af smukke tropiske omgivelser og ligger på en bakkeskråning og er opdelt i en øvre og nedre sektion. På øvre sektion finder man bl.a. morgenmadsrestauranten hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over havet og de omkringliggende småøer. Værelserne vi benytter, er alle placeret i den nedre sektion ved stranden. For at komme til og fra morgenmadsrestauranten kan man blive kørt af en af resortets golfbiler eller tage resortets kabelbane der kører mellem øvre og nedre sektion. Begge de værelsestyper vi benytter, er beliggende på nedre sektion. Her finder vi også lobbyen samt en yderst indbydende pool beliggende helt ned til stranden. Her i vandkanten ligger også en mindre restaurant hvor man kan spise sin frokost og middage. Stranden er som resten af Koh Chang præget af tidevandet. Oftest vil vandet om morgenen nå helt op til resortets kant - mens vandet langsom ‘vender’ i løbet af eftermiddagen. (Afhængig af sæsonen).

Hotellets beliggenhed gør er her hersker en utrolig fredelig atmosfære. Vil man have et større udbud af restauranter og mulighed for at shoppe lidt, må man tage ind til nærliggende Kai Bae Beach eller White Sand Beach længere mod nord. Grundet det kuperet terræn anbefaler vi at tage hotellets shuttlebus der kører flere gange om dagen til Kai Bae Beach. Det er også muligt ved lavvande gå langs strandkanten til Kai Bae Beach på 10–15 minutter (og så tage en taxa hjem). Vil man ind til øens mest travle strand, White Sand Beach, tager det ca. 20 minutter med bil.

Værelsestyper:

Deluxe Beachfront. Inkluderet i rejsens pris er indkvartering på Deluxe Beachfront. De har trods navnet ikke direkte adgang til stranden og er beliggende lidt væk poolområdet. De har dog alle en balkon der vender mod stranden og havet som berettiger deres navn. Værelserne er store om rummelige og har alt det som kræves af et godt turistklassehotel.
Reserve Beachfront. I kan også vælge at opgradere opholdet på Sylvan Koh Chang til de såkaldte Reserve Beachfront. Disse værelser er beliggende i samme bygning som lobbyen og lige ud til poolen og stranden bagved. Alle værelserne er helt nyrenoverede og fremstår yderst moderne. Udsigten fra værelses balkon er også mod vest hvorfra man ofte oplever nogle fantastiske solnedgange.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Klik på Bestil for at se ledige værelser
Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
15.998,–
København
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
22.998,–
København
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
17.998,–
København
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
17.998,–
København
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
17.998,–
Billund
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
16.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program
Klik på Bestil for at se ledige værelser

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra Danmark
Vi flyver fra Danmark og overnatter på flyet.
Dag 2
Ankomst til Bangkok
Bangkok by night

Ved ankomsten til Bangkok kører vi til vores hotel. Resten af dagen er afsat til afslapning oven på flyrejsen, eventuelt ved hotellets swimmingpool. Hvis tiden tillader det, kan de mere energiske kan følge rejselederen på en kort gåtur i Krung Thep, ”Englenes By”, som hovedstaden også kaldes.

Om aftenen spiser vi en velkomstmiddag på hotellet.

Dag 3
Bangkok. Byrundtur med templet Wat Pho, sejltur på klongerne og cykeltur
Thailands største tempel, Wat Pho

Efter morgenmad på hotellet tager vi hul på vores udflugtsprogram, der i dag består af en tur rundt mellem Bangkoks bedste seværdigheder. Vi stiger om bord på en såkaldt longtail-boat, der sejler os op ad floden til templet Wat Pho. Her befinder sig en stor statue af en liggende buddha, der er et billede på Buddhas færd til nirvana. Den store buddha har kolossale dimensioner: Den er 46 meter lang og 15 meter høj, og den er opbygget af gips og mursten, som er belagt med bladguld og perlemor. Templet, der er det ældste i Bangkok, blev grundlagt i det 16. århundrede af tidligere monarker lige ved siden af kongepaladset. Wat Pho er det største tempel i Bangkok, og det er meget velstillet, da det modtager offentlige donationer. Alle bygninger er rigt dekorerede og udstråler en fuldendt harmoni og skønhed. Templet er altid omgivet af et mylder af turister samt buddhistiske munke og studerende, der anvender templet til religiøse ceremonier. Templet rummer også den velrenommerede Wat Pho-skole for traditionel massage og opbevarer Thailands største samling af opskrifter på naturmedicin. Vores besøg i Wat Pho er en god anledning til at lære lidt mere om buddhismen og dens betydning for thailandsk kultur og livsstil. Vi vil således opleve, at mange thailændere betragter et tempelbesøg som en uundværlig hverdagsrutine.

Vi hopper igen ombord i vores båd, der tager os med på en sejltur på floden og kanalerne vest for floden, de såkaldte klonger. Sejlturen går gennem det store netværk af kanaler, der indimellem kan virke som en hel labyrint. Visse steder hersker der en smittende ro, og vi kan kigge ind i husene, hvor de lokale stilfærdigt passer dagens sysler, mens der på de større kanaler udspiller sig et utroligt liv med handlende, rejsende, transportfartøjer og longtail-både. Undervejs passerer vi også Wat Arun, Morgengryets Tempel, hvis pragt bedst nydes fra floden. Det porcelænsbelagte tempel er ganske betagende, og vi kan nyde synet allerede langt fra, når vi nærmer os på floden, takket være templets imponerende højde på 79 meter.

Vi spiser frokost på en lokal restaurant tæt ved floden, og derefter venter der en spændende cykeltur rundt i Bangkoks ’grønne område’. På cykelturen oplever vi grønne og fredfyldte områder af millionbyen, som man har svært ved at forestille sig eksisterer så tæt på byens trafik og kaos. Vi har en lokal cykelguide med, som viser os omkring i et område af byen, der sjældent besøges af turister. Vi tager det stille og roligt og holder naturligvis drikkepauser undervejs – det er en tur, hvor alle kan være med. Husk en hat eller kasket til cykelturen og naturligvis solcreme.

Efter en veloverstået cykeltur finder vi tilbage til vores hotel ovenpå en begivenhedsrig dag på og langs floden.

Overnatning i Bangkok.

Dag 4
Bangkok – Maeklong togmarked – floden Kwai via Dødens Jernbane
Dødens Jernbane

Efter morgenmad kører vi sydpå til provinsen Samut Songkhram, som ligger i floddeltaet Maeklong. Her skal vi besøge et helt unikt marked, som er placeret langs en jernbane. Når toget nærmer sig er varerne væk i en fart, og lige så snart toget er passeret, er varerne tilbage på deres oprindelige plads. Herefter fortsætter vi mod Kanchanaburi ved floden Kwai. Vi ser nærmere på den berømte bro, som blev udødeliggjort i Pierre Boulles roman ”Broen over floden Kwai” og den senere filmatisering. Den oprindelige bro blev bombet af de allierede i 1945 og stod ikke samme sted som den nuværende. Broen, vi ser, står som et mindesmærke for de grusomheder, der fandt sted her. Vi stiger om bord på “bumletoget”, der kører ad ”Dødens Jernbane”. Opførelsen af ”Dødens Jernbane” under anden verdenskrig kostede 16.000 mennesker livet – deraf det makabre navn. Togturen går gennem den billedskønne natur langs Kwai-floden, og vi kommer blandt andet over en lang, skrøbeligt udseende træ-viadukt.

Efter togturen spiser vi frokost og fortsætter herefter med bus til det såkaldte Hellfire Pass. Her ved ”Helvedesild-passet” blev de asiatiske og allierede krigsfanger, der opførte Dødens Jernbane, under frygtelige forhold tvunget til at føre jernbanen tværs igennem en næsten ufremkommelig klippe. Det tog kun seks uger at skabe gennemskæringen gennem den massive klippe, men til gengæld måtte arbejderne knokle 18 timer i døgnet, og flere hundrede af dem mistede livet. Arbejdet foregik fortrinsvis om natten ved det svage lys fra brændende fakler – deraf fik gennemskæringen sit navn. Efter denne rundtur i krigens rædsler fortsætter vi langs med floden, til vi kommer til stedet, hvor vi skal overnatte. Vi skal bo på Home Phutoey River Kwai Resort, der er beliggende i natursmukke omgivelser med en fin udsigt til floden Kwai Noi. Der hører også en lille swimmingpool til lodgen.

Overnatning ved Kwai-floden.

Dag 5
Floden Kwai. Sejltur til Sai Yok Nationalpark
Der er idyllisk ved floden

Efter morgenmaden tager vi ud og kigger nærmere på den overdådige naturskønhed, vi befinder os midt i. Vi springer om bord i en båd og sejler af sted mod Sai Yok Nationalpark og direkte ind i det grønne vildnis, der er overstrøet med kalkstensgrotter og små, piblende kilder. Parken er også hjemsted for det henrivende Sai Yok Yai-vandfald, der risler ned over klipperne og ned i Kwai-floden. Vandfaldet blev især populært, efter at Kong Rama V tog en svømmetur for foden af det sidst i 1800-tallet. Parken har også dannet ramme om den uhyggelige scene i filmen ”Deer Hunter” fra 1978, hvor Robert De Niro, Christopher Walken og John Savage bliver tvunget til et spil russisk roulette.

Vi spiser frokost sammen på en lokal restaurant og vender tilbage til vores resort og kan bruge resten af dagen på afslapning i de skønne omgivelser.

Overnatning ved Kwai-floden.

Dag 6
Floden Kwai – Ayutthaya
I Ayutthaya

Vi spiser morgenmad på hotellet og tager derefter med bus til den gamle kongeby Ayutthaya. Byen var hovedstad i Siam i perioden fra 1350 til 1767 og var dengang en af Asiens største og mest storslåede byer med et blomstrende handels- og kulturliv. Her åbnede Danmark sin første ambassade i cirka 1689, som det andet land efter Portugal. De mange paladser og templer i den engang så storslåede hovedstad står i dag tilbage som en flok fine ruiner. Efter frokosten ser vi nærmere på ruinerne af det gamle kongepalads, som var forbilledet ved bygningen af Grand Palace i Bangkok. Her mellem levnene af de historiske bygninger får man en god fornemmelse af hvilken pragt og skønhed, der omgav de få europæiske besøgende, der dengang kom i audiens hos den thailandske kongefamilie. Turen rundt i Ayutthaya tager os også forbi templerne Wat Phra Si Sanphet og Wihaan Mongkhon Bophit med en af Thailands største buddha-figurer, en siddende bronzebuddha.

Overnatning i Ayutthaya.

Dag 7
Ayutthaya – Chanthaburi. Peberplantage og byrundtur
Cathedral of the Immaculate Conception

Rejsen fortsætter til Chanthaburi-provinsen. Undervejs stopper ved en plantage, hvor vi bliver klogere på, hvordan man dyrker sort peber. Vi ankommer til byen Chanthaburi hvor vi spiser en frokost på en lokal restaurant inden kigger på byens seværdigheder. Chanthaburis indbyggere udgøres af thailændere, burmesere, kinesere og vietnamesere, og franskmændene har også sat deres præg på byen fra perioden 1893-1904, hvor de besatte den. Der har været kristne kirker siden 1711 i Chanthaburi, hvor menigheden overvejende er vietnamesisk. Den nuværende gotiske kirke, Cathedral of the Immaculate Conception, er et mere værdigt eftermæle fra den franske besættelsestid. I dag er den Thailands største katolske kirke, og selv om vi kender katedraler fra Europa, er det fascinerende at opleve det store bygningsværk i denne forholdsvis lille by. I området besøger vi også et lokalt marked med frugt og grøntsager inden vi checker in på vores hotel.

Overnatning i Chanthaburi.

Dag 8
Chanthaburi – Koh Chang. Mangroveskov og ad den smukke kyststrækning og færge til Koh Chang
Velkommen til Koh Chang!

I dag er det blevet tid til at forlade fastlandet, men inden vi gør det, kører vi mod Kung Krabaen Bay, hvor vi besøger en mangroveskov, der ligger helt ud til kysten. Stedet fungerer både som uddannelsessted, til forskning og bevarelse. På de fint anlagte gangbroer går vi en tur og ser nærmere på mangroveskoven og lærer om, hvilken indflydelse mangroven har på hele økosystemet. Efter at have strukket benene lidt kører vi videre ad den smukke kystvej. Med havet til den ene side passerer vi rismarker, fiskefarme og krydser de broer, der forbinder området – en virkelig smukt køretur. Sidste stop inden færgen bliver i et nyere opført tempel, Chak Yai (1955). Templet med den tilhørende Buddhapark minder ikke om andre templer, vi har set på turen grundet de mange og store figurer, der præger parken. Vi spiser frokost efter besøget. og herefter er der ikke lang til Ao Thammachat-molen, hvorfra vi sejlertil øen Koh Chang, kendt for sin frodighed og billedskønne sandstrande. Chang betyder elefant, og da koh betyder ø, kan Koh Changs navn oversættes til Elefantøen. Navnet kommer af, at øen set fra luften ligner hovedet af en elefant – med lidt god vilje. Den otte kilometer brede og 30 kilometer lange ø er Thailands næststørste ø (på størrelse med Møn). Først for en halv snes år siden begyndte turismen at tage fart, men stadig flere har fået øjnene op for denne perle. Der er dog stadig god plads og rig mulighed for at nyde den smukke natur med bjerge, vandfald, jungle og de hvide strande med en helt unik solnedgang over Thailandbugten.

Dag 9–14
Koh Chang. Badeferie og afslapning
Tid til at nyde livet

De næste mange dage bestemmer du helt selv, hvad tiden skal gå med. Stranden er et oplagt sted at tilbringe dagen, men vil du hellere udforske øen, eller nogle af de mindre naboøer, er der gode muligheder for det.

Under opholdet på Koh Chang kan du tilkøbe to dagsudflugter. Udflugterne skal købes og bestilles hjemmefra som en samlet pakke. Udflugterne ligger på dag 11 og 13.

Dag 15
Koh Chang – hjemrejse
Vi har formiddagen på Koh Chang, inden vi atter sætter kursen mod Bangkok, hvorfra vi skal flyve hjem.
Dag 16
Ankomst til Danmark
Vi sætter igen fødderne på dansk jord

Koh Chang udflugtspakke

Under opholdet på Koh Chang kan du tilkøbe to dagsudflugter. Udflugterne skal købes og bestilles hjemmefra som en samlet pakke. Udflugterne ligger på dag 11 og 13.

Samlet pris for begge udflugter: kr. 798,-

 

Heldagsudflugt: Det ukendte Koh Chang, inkl. frokost (dag 11)

Vi kører fra hotellet efter morgenmaden. Turen går mod Koh Changs nordlige kyst, hvor få af øens besøgende sætter deres fødder. Udgangpunktet er Klong Son, hvor vi først besøger en gummi-plantage og senere byens tempel, hvor vi får indblik i buddhismens historie. Turen går videre til fiskerbyen Salak Kok ved en mangrovejungle. Her sejler vi med små lokale fiskerbåde ud i lagunen og ser fuglelivet og små fiskelandsbyer undervejs. Vi spiser frokost undervejs på en lokal restaurant, og hvis muligheden byder sig, så lægger vi vejen forbi en skole for at se børnene få undervisning. Vi får ofte lov til at se deres klasseværelser og snakke med eleverne, der især gerne vil vise os deres engelsk-kundskaber. Hen på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet.

Heldagsudflugt: Ø-hop tur med båd i farvandet omkring Koh Chang, inkl. frokost (dag 13)

Vi bliver hentet på hotellet efter morgenmaden og kørt til fiskerbyen Bang Bao, hvor vi sejler ud for at bade og nyde en dag på havet og de fine strande. Der bliver bl.a. mulighed for at snorkle ved Koh Klum. Inden vi nyder vores medbragte frokost besøger vi den smukke strand ved Koh Laoya. Herefter bliver der tid til at sole og bade på bl.a. Koh Wai, inden vi sidst på eftermiddagen sejler vi tilbage til Koh Chang og bliver kørt til hotellet.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 15.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
3.998,–
Opgradering

Sylvan Koh Chang
Reserve Beachfront
Tillæg: kr. 1.298,-
Tillæg for enkeltværelse: kr. 2.398,-

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Bangkok t/r med mellemlanding
  • Udflugter og entréer jf. Program
  • Indkvartering på hotel og lodge i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
  • 6 frokoster (dag 3-8)
  • Velkomstmiddag på dag 2
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. kr. 200,- pr. person)
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Personlige fornødenheder
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Mere om Thailand

Her kan du få mere at vide om Thailand: www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/thailand
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Hvis du vil forberede sig ekstra godt på dine oplevelser i Bangkok, så læs artiklen med vores hedeste tips til byen: One night in Bangkok

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from Endnu en fantastisk rejse med Albatros Jeg har rejst rigtig mange gange med Albatros og det er en fornøjelse hver eneste gang. Rejselederen Jesper, som jeg for øvrigt også havde mødt på en Vietnam rejse, gjorde det super godt. Vi var en gruppe på 16 personer, og der var rigtig god stemning på hele rejsen.
Date published: 2024-04-08
Rated 5 out of 5 by from Spændende og veltilrettelagt tur Meget professionel / empatisk - rejseleder.
Date published: 2024-04-03
Rated 5 out of 5 by from En hel fantastisk ferie, rejselederen var et menneske helt for sig selv som Rejse levede helt op hvad i havde beskrevet og rejselederen var en der var til for sine kunder, han får 11.
Date published: 2024-04-01
Rated 5 out of 5 by from En rigtig veltilrettelagt tur med mange oplevelser Vi mødte vores rejseleder i CPH, som under hele turen var helt fantastisk. Hans viden og evne til at holde gruppen sammen var uforlignelig. Programmet for rundturen var godt tilrettelagt med styr på alle detaljer. Hotellerne var meget fine og lå i fantastiske omgivelser. Vi havde en fast bus tilknyttet, og det var rigtig godt. Chauffør, hjælper og ikke mindst vores lokale guide sørgede for mange små ekstra oplevelser. Opholdet på Koh Chang var en dejlig badeferie, og de to ekstra tilkøbsture var alle pengene værd. Stor ros endnu en gang til vores guide Jesper Hallas.
Date published: 2024-03-29
Rated 5 out of 5 by from En meget, meget interessant og veltilrettelagt rejse En meget, meget interessant og veltilrettelagt rejse, som var spækket med oplevelser, som det vil tage mig lang tid at fordøje. Serviceniveauet var tårnhøjt, på intet tidspunkt skulle vi selv bære vores kufferter, ligesom vi hele turen igennem blev diverteret med flasker med koldt vand, kølende ansigtsservietter og snacks. Absolut topkarakterer til vores meget engagerede rejseleder, Jesper, som baseret på 20 års ophold i Thailand (og Vietnam og flere andre asiatiske lande) øsede af sin store viden om kultur, sprog, religion, politik og samfund i Thailand. Også stor ros til vores thailandske lokalguide, Puma, som - i fint samspil med Jesper - bidrog til at alting klappede og at alle havde det godt. Jesper var også god til at improvisere, idet han arrangerede flere ekstra udflugter baseret på deltagernes ønsker. Dog var det lidt ærgerligt, at vi ikke oplevede Bangkok by indefra, men kun fra ’søsiden’ (floden), hvor vi sejlede meget frem og tilbage ad samme rute. Resortet på Koh Chang var lækkert, men beliggenheden er ikke optimal, idet man pga. trafikforhold ikke kan gå til den lille nærliggende by Kai Bae (dog kan man gå langs stranden, når der er lavvande, ligesom der et par gange om dagen kører en shuttlebus). Det var min første rejse til et asiatisk land, men helt sikkert ikke min sidste, idet denne fantastiske rejse har givet mig lyst til at opleve mere af ’Østens mystik’.
Date published: 2024-03-27
Rated 5 out of 5 by from Interessant tur i Thailand Det var en interessant og veltilrettelagt tur. Rejselederen var kompetent og kom med mange gode og nyttige informationer. Han var også meget hjælpsom med praktiske ting, F.eks. Hævning af penge og køb hos McDonalds. Han havde også en god humor og godt humør.
Date published: 2024-03-08
Rated 4 out of 5 by from Rigtig god rejse Rigtig god rejse. Thomas rejseleder var meget engageret og vidende om alt i det Thailandske samfund og fortalte spændende og veltalende. Gav indtryk af virkelig at elske at være rejseleder og tog sig godt af gæsterne med praktisk hjælp og også sikkerhedstips, så mulige uheld ku forebygges. Arrangerede endvidere 3 ekstra ture om aftenen som man kunne tilmelde sig. I vores moderne rundrejsebus blev der hele tiden sørget for kolde vandflasker og friskservietter og lidt mundgodt på turene . Rigtig god service. Cykelturen i Bangkok var ikke så spændende og ku med fordel erstattes af en tur inde i Bangkok Centrum ( den så vi Ikke - kom jo sent ), men tur til Wat Pho og sejltur på Klongerne var fine. Dag 5-8 var med gode hoteller og interessante og relevante ture. Spændende at bo på resort i junglen og sejle på River Kwai og dagen efter at besøge peberplantage og mangroveskov i Chantaburi. På Koh Chang var turen på dag 11 med sejltur i mangroven og et besøg på en skole meget interessant . Snorkletur på dag 13 deltog vi ikke . Sylvan Resort på Koh Chang var superlækkert, men afsides, med få muligheder for gåture. Men havde dog gratis shuttlebus til nærmeste lille byområde.
Date published: 2024-03-07
Rated 5 out of 5 by from Skøn rundtur i Thailand Thomas vores rejseleder var super god , han kan måle sig med Elena som vi havde på turen tværs over Ú S A
Date published: 2024-03-06
  • y_2024, m_4, d_16, h_3
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_7, tr_269
  • loc_da_DK, sid_THRTR01, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser