Togrejse til metropolerne London og Paris

Vi mødes på Københavns Hovedbanegård for at tage toget sydpå til Tyskland. Efter godt 5 timer ankommer vi til Hamburg Hauptbahnhof, som er Europas næstmest trafikerede togstation efter Gare du Nord i Paris, men alle spor ligger her tæt samlet, så det er nemt at skifte tog. Nu går det sydpå gennem et landskab, som minder meget om det danske, men som snart bliver mere kuperet. Tyskland har ikke bare et stort motorvejsnet, men også et meget veludbygget jernbanenet, som omfatter omkring 850.000 km jernbanespor. Personbefordringen i Tyskland køres af det statslige Deutsche Bahn (DB), som blev dannet efter en sammenlægning af det tidligere østtyske Deutsche Reichsbahn og det vesttyske Deutsche Bundesbahn. Natten skal vi tilbringe på et centralt beliggende hotel i Düsseldorf, som er hovedstad i Tysklands folkerigeste delstat Nordrhein-Westfalen. Den ligger hovedsageligt på den østlige side af Rhinen. ved floden Düssels udmunding og er en del af Ruhrområdet. Byen er delstatens næststørste, med cirka 600.000 indbyggere og har en meget hyggelig bykerne. På hotellet venter en fælles middag og senere  en god nats søvn.

Om morgenen forlader vi Düsseldorfs gamle bymidte for denne gang og tager toget vestpå til Köln i Nordrhein-Westfalen ved Rhinen. Byen er mest kendt for sin enorme gotiske katedral, som ligger lige ved banegården. Kölnerdom var engang verdens højeste bygning med sine to 157 meter høje tårne. Byen er også kendt for sin øl, som hedder Kölsch, og som serveres i ret små glas. Måske når vi at smage et lille glas, når vi skifter tog? Herefter er der ikke langt til Belgiens hovedstad, Bruxelles, hvor vi har vores sidste togskift. Det lille land Belgien spiller en stor rolle internationalt med både EU’s og Natos hovedkvarterer placeret i hovedstaden Bruxelles. Belgien har to store befolkningsgrupper, flamlændere og valloner, og splittelsen  mellem dem har præget landets moderne historie. Fra Bruxelles tager vi højhastighedstoget Eurostar til London gennem tunnellen under Den Engelske Kanal. Mellem de to hovedstæder er der ca. 360 km, hvilket tager ca. to timer. I Frankrig og Belgien kører togene med en hastighed på op til 300 km/t.

Vi ankommer til London St Pancras, som er en central station beliggende på Euston Road i bydelskommunen Camden i det centrale London. Stationen er kendt for sin victorianske arkitektur. Herfra har vi knapt en kilometer til vores hotel, hvor vi skal tilbringe tre nætter.

I dag skal vi på en ca. 5 km lang gåtur langs Themsen. Vi begynder med at tage undergrundsbanen til Big Ben ved Westminster Abbey. Big Ben er navnet på uret i tårnet, Elizabeth Tower, som for nylig er opkaldt efter den nuværende dronning. Tårnet hører til det gamle Westminster Palace, hvor Parlamentet ligger. Vi vandrer over Westminster Bridge til det store pariserhjul London Eye, som blev opført ved årtusindskiftet. Hjulet er 170 meter højt og har 32 gondoler, hver med plads til 25 passagerer. Vi vandrer videre langs med South Bank og passerer Waterloo Bridge og National Theater, der har til huse i en moderne bygning fra 1960’erne. Snart passerer vi også Blackfriars Bridge og kommer til The Globe Theatre, som blev genopbygget i gammel stil i 1990’erne. På det oprindelige teater fra år 1599 uropførtes flere af Shakespeares skuespil. Teateret havde plads til 3.000 tilskuere. I det nuværende teater opføres fortrinsvis værker af Shakespeare.

Vi går videre langs Themsens sydlige bred, kommer forbi Southwark Bridge og London Bridge samt HMS Belfast, en britisk  krydser, som blandt andet gjorde tjeneste under 2. Verdenskrig og deltog i sænkningen af det tyske slagskib Scharnhorst. Efter at have passeret mange broer over Themsen skal vi nu gå over den måske mest kendte bro, nemlig Tower Bridge, en vippebro fra slutningen af  1800-tallet. På den anden side af broen ligger Tower, en middelalderlig kongelig borg, som har fungeret som kongeligt palads, fæstning og fængsel, specielt for prominente fanger som Kong Edward V og Richard af Shrewsbury og dronnning Elisabeth I. Resten af dagen er fri til oplevelser på egen hånd, alt efter interesse, men der er f. eks. mulighed for at få nærmere indblik i Towers historie. Om aftenen ses vi igen til en fælles middag.

Endnu en dag i denne vidunderlige by. Det siges, at hvis man er træt af London, er man træt af livet. Vi befinder os virkelig i begivenhedernes centrum. Gaderne er fyldt med restauranter, butikker, museer og pubber. I dag begiver vi os østpå til Docklands, som er kendetegnet ved et omfattende kontorbyggeri med flere  skyskrabere, men tidligere har området været kernen af Londons havneanlæg, med en stribe dokker, som blev bygget for at holde tidevandet ude. Vi kører med Docklands Light Railway, som er et automatisk højbanesystem.  Systemet er ikke fysisk sammenkoblet med Londons undergrund, men har sine egne spor og togsæt. Alle tog er computerstyrede og førerløse. Vi kører mod Greenwich, men står af på nordsiden af floden og tager Greenwich Foot Tunnel under Themsen til Greenwich. Tunnellen under floden, som åbnede i 1902, er 370 meter lang og blev bygget for at arbejderne nemt skulle kunne komme fra boligerne i Greenwich til havneanlæggene på flodens anden side. Greenwich Foot Tunnel blev bygget for at give indbyggere fra det sydlige London mulighed for at rejse til jobbet i havnen i Isle of Dogs. Tunnellen er stadig populær og anvendes efter sigende af 1,5 millioner personer om året. Den indgår i National Cycle Route og Thames Path.

Resten af dagen er fri til egne oplevelser, men i Greenwich er der  meget at se på. Cutty Sark var en af de mest berømte skonnerter, der sejlede for det Britisk e Ostindiske Kompagni og ligger nu i en tørdok i Greenwich. Cutty Sark blev kendt som et af de hurtigste skibe på havet og fragtede the hjem fra Kina til England hurtigere end noget andet fartøj i sin tid. Observatoriet i Greenwich er et astronomisk observatorium beliggende i Greenwich Park. I følge en international konvention er nutidens nulmeridian den, som passerer gennem Greenwich netop ved dette observatorium. I Greenwich findes der også et kongeligt palads og et stort maritimt museum samt massevis af butikker og restauranter.

Fra St Pancras tager vi endnu en gang Eurostar-toget, men denne gang med retning mod Frankrig. Det er blevet tid til at lægge England og grevskabet Kent bag os, og vi sætter kurs mod den Engelske Kanal, som vi skal krydse via Eurotunnellen. Englænderne har som øboer igennem generationer følt sig isoleret fra kontinentet. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet overvejede man en tunnel under kanalen, men tekniske og sikkerhedspolitiske forhold satte en stopper for planerne. I slutningen af 1800-tallet fandt man projektet teknisk muligt, inspireret af de teknikker, der blev anvendt ved tunnelbyggerier i Alperne og erfaringerne fra undergrundsbanebyggeriet i London, men krig og lavkonjunkturer betød, at tunnellen blev udskudt. Men i 1994 blev den realiseret, og det 50 km lange anlæg forbinder Folkestone og Calais, hvoraf de 39 km er under vandet. Det er en jernbanetunnel med specielle tog, som fragter alle typer køretøjer. Snart er vi i Calais, som er en havneby i det franske departement Pas-de-Calais beliggende ved Doversundet, dér hvor Den Engelske Kanal er smallest. Byen og regionen var længe det vigtigste strategiske holdepunkt for England i Nordfrankrig. Calais er også kendt som stedet, hvor de allierede havde forledt den tyske forsvarskommando til at tro, at en invasion ville finde sted, selv om Normandiet blev det valgte område for Operation Overlord.

Inden længe er vi fremme på Gare du Nord, som er en af seks store togstationer i Paris. Med 190 millioner rejsende om året er det den mest trafikerede i Europa og en af verdens største togstationer. I gåafstand ligger vores hotel, hvor vi tjekker ind for tre nætter.

Vi tager metroen til Montmartre, som vi skal udforske sammen med en lokal guide.  Montmartre er en bydel beliggende på en 130 meter høj bakke i det 18. arrondissement i det nordlige Paris. Navnet Montmartre kommer af Mont des Martyrs, "Martyrernes Bjerg". I år 262 blev Sankt Dionysius og ærkediakonen Eleutherius halshugget her. På stedet opførtes efterfølgende et benediktinerkloster. På klostrets grund opførtes i 1800-tallet basilikaen Sacré-Cœur, som rejser sig hvid og mægtig som en flødeskumskage. Herfra har vi en betagende udsigt over byens tage. Foruden Sacré-Cœur besøger vi også kunstnerpladsen Place du Tertre, hvor kunstnerne sidder og maler og faldbyder deres værker – af svingende kvalitet. Af kendte kunstnere, som tidligere har haft deres gang i bydelen, tæller blandt andet Salvador Dalí, Claude Monet og Pablo Picasso. Bydelen er også kendt for sin tandhjulsbane fra år 1900.

Resten af dagen er fri til aktiviteter på egen hånd. Paris er gennem årene blevet kaldt lysets by, modets hovedsæde og romantikkens hovedstad. Byen kan opleves på mange forskellige måder og er et af de mest besøgte steder i verden. Det er ikke svært at forstå hvorfor. Egentlig behøver man ikke gøre så meget andet end at sætte sig på en café og lade tiden gå. Bestil en café crème og en croissant eller hvorfor ikke et glas champagne? Ellers er det bare at nyde og indsnuse livet, som det udspiller sig rundt omkring. En udmærket park at bruge et par timer i er Jardin de Luxembourg. Parken er stor nok for alle til at finde sit eget favoritsted. Man kan traske igennem parken og kigge på statuerne eller bare sætte sig ved den store sø i midten og nyde tilværelsen. Parker passer også godt til en medbragt frokost, måske i form af en nybagt baguette fra et bageri, lidt god ost og kaffe i papbæger. Om aftenen ses vi igen til en fælles fransk middag.

I dag skal vi hellige os Axe historique, den historiske akse, som er en tænkt ret linje gennem et antal monumenter, bygninger og gennemfartsvej fra Grand Arche i La Défense til Louvre i det centrale Paris, en strækning på ca. 10 km, men vi kommer skiftevis til at køre med metro og spadsere ca. 6 km. Vi begynder med at tage metroen ud til den nye triumfbue i La Défense, Grand Arche, som blev opført i 1989 – to hundrede år efter den franske revolution, tegnet af den danske arkitekt von Spreckelsen. Buen er en næsten perfekt kube – 108 meter bred, 112 meter lang og 110 meter høj. Vi vandrer siden ned ad esplanaden gennem futuristiske kvarterer med høje skyskrabere til næste metrostation, og derefter kører vi over floden Seine til stationen Argentine. Derfra er der ikke langt til Place Charles de Gaulle, som er en stor åben plads i det vestlige Paris, hvor et stort antal  boulevarder og avenuer udgår fra. Midt på pladsen står den gamle Triumfbue, Arc de Triomphe, som er en monumental murbue 50 meter høj og 45 meter bred. Triumfbuens opførelse skete oprindelig på Napoleons initiativ til minde om sejren ved Austerlitz i 1805, men han blev afsat, inden Triumfbuen blev færdiggjort i 1836. Ved Triumfbuen begynder Avenue des Champs-Élysées, som er en del af den historiske akse.

Champs Élysées er skueplads for mange begivenheder året rundt. Blandt andet fejres den franske nationaldag, Bastilledagen, den 14. juli med en storladen militærparade på avenuen med præsidenten på første parket. Vi vandrer ned langs med avenuen, og snart er vi fremme ved Place de la Concorde med den berømte obelisk fra Luxor i centrum. Sidste del af vores tur går gennem den skønne Tuileriehave, som blev anlagt af Katarina af Medici som have til paladset Tuilerierne i år 1564.

Snart er vi fremme ved målet for vores gåtur, glaspyramiden uden for Louvre, som er et af verdens mest kendte museer. De, som ønsker det, har nu mulighed for på egen hånd at udforske dette enorme museum med beundringsværdige kunstværker af blandt andet Tizian, Rafael og Leonardo da Vinci. Mest berømt er nok Mona Lisa, Venus fra Milo og Nike fra Samothrake. Ønsker man ikke at fordybe sig i kunsten, kan man i stedet tage en sejltur på Seinen eller gøre noget helt tredje. Paris er et uudtømmeligt skatkammer, som altid byder på mindeværdige oplevelser.

Nu begiver vi os til togstationen Gare de l'Est. Som navnet antyder, er det herfra togene, som skal østpå, afgår, og vi skal netop østpå i retning mod Tyskland. Med et moderne fransk højhastighedstog går det  gennem landskaberne i regionerne Champagne og Lorraine mod den tyske grænse. Champagne er en region, som er stolt af sin vinfremstilling og for sine vinavlere, for hvem det er lykkedes at bevare og forbedre vinområdet med sit unikke boblende produkt. Lorraine eller Lothringen, som det hedder på tysk, er en mindre kendt region, men med smukke byer som Metz og Nancy. Regionen er kendt for sin tærte, Quiche Lorraine, med fyld af æggestand og bacontern.

Snart er vi i Tyskland, og tidligt på aftenen ankommer vi til  Frankfurt am Main, dagens endemål. Frankfurt am Main er en by i delstaten Hessen beliggende ved floden Main, som ikke må forveksles med den tyske by Frankfurt an der Oder ved grænsen til Polen. Frankfurt er den største byen i Hessen og ligger ved floden Mains nedre løb, omkring 30 kilometer fra udløbet i Rhinen. Sin høje alder til trods har Frankfurt en skyline, som er temmelig usædvanlig for europæiske forhold. Den har et stort antal skyskrabere, deriblandt en af Europas højeste, Commerzbank Tower. Byens centrum har for en stor dels vedkommende altså ikke et typisk europæisk udseende, men minder mere om en amerikansk storby. Byen bliver også spøgefuldt kaldt Mainhattan. Eftersom mange store banker har deres hovedsæde her, kaldes byen også af og til for Bankfurt. Her bor vi godt på et centralt beliggende hotel.

Efter en solid morgenmad begiver vi os endnu engang til stationen og dagens togrejse, som tager os nordpå gennem et indledningsvist kuperet Tyskland. Undervejs passerer vi mange kendte tyske byer. Würzburg ligger i den tyske provins Franken ved floden Main, og her breder vinstokkene sig igen op ad skråningerne. Kassel ligger i Hessen og er mest kendt for den store kunstudstilling Documenta, som finder sted her hvert femte år med en omfattende præsentation af populær samtidskunst. Om eftermiddagen er vi fremme i Hamborg, Tysklands næststørste by efter hovedstaden Berlin. Hamburg er en by med kosmopolitisk atmosfære, internationalt tempo og parisisk forfængelighed kombineret med hanseatisk grundighed. Hamborgs historie er begivenhedsrig. Fra delvis at have ligget i ruiner efter 2. Verdenskrig er Hamborg i dag en førende handelsby med en gigantisk frihavn. Vi forlader Hamborg og kører nordpå gennem regionen Slesvig-Holsten, som er Tysklands nordligste delstat. Snart er vi hjemme igen i Danmark, og i København skilles vores veje for denne gang. På gensyn!