Ugandas blide kæmper

Efter ankomsten til lufthavnen i Entebbe køres vi den korte vej til vores dejlige hotel, der er beliggende i en smuk tropisk have nær Victoriasøen.
 

Efter en god nats søvn og et solidt morgenmåltid kører vi ad gode veje mod det vestlige Uganda nær grænsen til DR Congo, hvor landets mest berømte nationalparker med de mange ikoniske dyr findes. Undervejs kan vi nyde det frodige og kuperede terræn med blandt andet kaffe-, te- og sukkerrørsplantager samt mange små familielandbrug, hvor især bananplanterne falder i øjnene. Inden vi når dagens mål spiser vi frokost på en god restaurant i byen Fort Portal. Den ligger for foden af de savtakkede Ruwenzoribjerge, der også kaldes månebjergene, som det meste af tiden er indhyllet i skyer, men af og til viser sine sneklædte tinder. Det højeste punkt i bjergkæden, Mt. Stanley, rager 5.110 meter op over havets overflade, og er dermed Afrikas tredjehøjeste punkt. Herefter kører vi ad små grusveje det sidste korte stræk ind i Kibale Forest Nationalpark, hvor vi indkvarteres i vores camp midt i regnskoven.

Ud på eftermiddagen skal vi på en gåtur i Bigodi-sumpen på grænsen af nationalparken og regnskoven. Bigodi er et godt sted at se en række af de mindre abearter, som Kibale Forest også er kendt for, og de er ofte lettere at se her omkring sumpens mere lysåbne miljø. Bigodi er tillige et fremragende sted, hvis man er interesseret i at se nogle af områdets specielle fugle, hvor den store blå turaco og gråpapegøjen vel nok er de mest eftertragtede.

Kibale Forest Nationalpark ligger i umiddelbar nordlig forlængelse af Queen Elizabeth Nationalpark, som vi skal besøge senere på turen, men består i modsætning af denne hovedsageligt af regnskov, der i store dele af parken er uberørt, høj og tæt. Skovens mest kendte beboere er ubetinget chimpanserne, som der næsten er 1.500 af. En stor gruppe på ca. 70 medlemmer er blevet studeret gennem mange år og er habituerede, hvilket vil sige, at de har vænnet sig til, at der kommer mennesker ind til dem. Disse chimpanser kan man med særlig tilladelse besøge med lokale specialguider, som også er dem, der har habitueret chimpanserne. Sammen med nationalparkerne Mahale Mountains og Gombe Stream i Tanzania er Kibale nok det sted, hvor sandsynligheden er størst for at finde chimpanserne. I Kibale kan der ses hele 10 andre arter af aber, hvilket gør parken til en af verdens bedste på dette punkt. Kibaleskoven rummer også en del andre store dyr som for eksempel leoparder og bøfler samt den lille skovelefant med de runde ører og stødtænderne tættere ind til snablen, men disse er sjældne at se i den tætte skov, hvorimod de mange smukke sommerfugle er mere synlige.

Er man interesseret i botanik er skoven et sandt paradis, da den byder på en overvældende variation af store og spektakulære træer med 250 arter, hvoraf de gigantiske figentræer er særligt imponerende. De tiltrækker mange fugle og aber, blandt andet chimpanser, når fignerne er modne. Især i rydningerne er der mange farvestrålende blomster, og oppe i træerne ses blandt andet orkidéer.

Kun omkring et par procent skiller menneskets arvemasse fra chimpansen, der dermed er vores nærmeste nulevende slægtning, men tæt fulgt af Afrikas anden menneskeabe, gorillaen. Faktisk er chimpansen tættere beslægtet med mennesket end med gorillaen. Chimpansen er den mest temperamentsfulde af de to aber – måske fordi den ligner mennesket mere! Der findes to arter af chimpanser, den almindelige chimpanse samt dværgchimpansen, der også kaldes bonoboen. Sidstnævnte lever i Centralafrika syd for Congofloden i svært tilgængelige områder. Den almindelige chimpanse har en større udbredelse nord for Congofloden, nemlig fra det vestlige Tanzania og Uganda over Centralafrika og helt til Vestafrika. Det er denne art, vi skal opsøge her i Kibales regnskov, hvilket er en enestående og rørende oplevelse.
 
Det er dyrt at få en tilladelse til chimpanse tracking og endnu dyrere for gorilla tracking. De høje priser skyldes ikke alene reglen om udbud og efterspørgsel. Det er også en yderst langvarig, tålmodighedskrævende og dyr opgave at vænne vildtlevende menneskeaber til vores tilstedeværelse i deres midte, da de fra naturens side er meget frygtsomme. Det er ikke sandsynligt at møde chimpanser eller gorillaer i naturen, der ikke har været gennem en lang habitueringsproces. Denne proces kræver, at lokale eksperter fra parkerne opsøger den samme familiegruppe hver eneste dag året rundt, den første lange tid for blot at opholde sig i nærheden uden at se dyrene. Efter lang tid på denne måde, hvor eksperterne blandt andet ”snakker” med aberne, kan der langsomt skabes øjenkontakt og senere nærkontakt. Først når dyrene er blevet helt trygge ved dette, er det tid til at tage enkelte fremmede ind til familiegruppen på forsøgsbasis. Når dette stadie fungerer, kan der sælges ture til chimpanseflokken, men kun én tur dagligt for 6-8 personer og med maksimalt en times ophold sammen med aberne. Tidshorisonten for hele habitueringsprocessen er typisk 2-3 år for en enkelt familiegruppe, og med tiden, samt i takt med den stigende efterspørgsel, øges antallet af habituerede grupper, hvilket samtidig øger overvågningen for potentielt krybskytteri o.l.

Zoologen Jane Goodalls banebrydende forskningsarbejde, blandt andet gennem ca. 50 år i Gombe Stream National Park i Tanzania, har dannet grundlag for den viden, der skal til for at kunne opholde sig i en chimpanseflok uden væsentlige forstyrrelser af deres dagligdag. Senere har hendes arbejde og rådgivning bidraget til viden om og beskyttelsen af vilde chimpanser, der er truet i mange områder, samt til naturbevarelse i det hele taget.

Vi bytter muligvis rundt på chimpanse-trackingen og gåturen i Bigodi-sumpene, hvilket helt afhænger af det samlede antal af gæster i området samt vores og andres gruppestørrelser.
 
Midt på dagen kører vi mod Queen Elizabeth Nationalpark, der ligger syd for Kibale Forest Nationalpark og faktisk støder op til denne. Turen går gennem fantastiske kultur- og naturlandskaber, hvor vi blandt andet kan se tydelige spor af tidligere vulkansk aktivitet i området, for eksempel i form af smukke kratersøer. Op af dagen når vi vores smukt beliggende lodge ved Kazinga-kanalen, hvor vi skal på en vidunderlig bådsafari om eftermiddagen. Dette er et af parkens absolutte højdepunkter, da her ses masser af flodheste og krokodiller ved bredden, hvor der også kommer en del elefanter og bøfler ned for at drikke og bade. Fuglelivet er ligeledes imponerende, for eksempel med masser af skarver, hejrer, ibisser, storke, pelikaner, vadefugle og isfugle omkring den fiskerige kanal.

Vi har hele dagen i den vildtrige nordlige del af nationalparken, hvor vi om morgenen og igen om eftermiddagen skal køre på safari i vores firehjulstrukne biler, på såkaldte game drives i vores søgen efter parkens vilde dyr, mens vi midt på dagen kan slappe af i lodgens omgivelser og blandt andet nyde den imponerende udsigt herfra.
 
Queen Elizabeth Nationalpark, der er opkaldt efter den britiske dronning, er nok den mest afvekslende nationalpark i Uganda hvad angår såvel landskab som vegetation. Den rummer da også ualmindeligt mange forskellige arter af pattedyr og fugle, hvoraf der af sidstnævnte findes over imponerende 550 arter. Parken grænser mod vest op til DR Congos samt Lake Edward, der er forbundet med Lake George i øst gennem Kazinga-kanalen. Denne brede kanal, der snor sig gennem parken, udgør sammen med søerne en permanent vandressource, der dermed understøtter, at parken kan have en stor og varieret bestand af storvildt og masser af fugle. På nationalparkens savanne ses mange antiloper, specielt af den lokalt almindelige uganda-kob og den store vandbuk, og her findes en god bestand af løver, leoparder, hyæner og det store vildsvin med det lidet flatterende danske navn, gigantskovsvin. Elefanter kan ses overalt, men på sydsiden af Kazinga-kanalen hænder det, at den mindre skovelefant dukker op. Disse hører til i de store Congoskove i Centralafrika, men kan altså engang imellem ses her og i skovene lidt mod nord. I Kyambura-kløften nær Kazinga Kanalen findes en lille bestand af chimpanser, der kan besøges med specialtilladelse og guide, men sandsynligheden for at se dem er større i Kibale Forest. I klart vejr og når skyerne slipper toppen af Ruwenzori-bjergene, er der en smuk udsigt til disse over 5 km høje og ofte sneklædte tinder, især fra den nordlige del af parken ved Lake Edward.
 

Efter morgenmaden sætter vi kursen mod syd og bjergregnskovene i den legendariske Bwindi Impenetrable Forest Nationalpark. Undervejs kører vi et langt game drive i Queen Elizabeth nationalparkens sydlige Ishasha sektor, der ligeledes er en dyrerig del af parken. Dette område er især kendt for at være et af de få steder, hvor løver klatrer i træer, men der ses også mange andre store dyr med den smukke topi-antilope som den mest almindelige. Her spiser vi desuden vores medbragte madpakker på et smukt beliggende picnicsted, inden vi kører den sidste strækning på grusveje i det kuperede terræn op i skoven. I skumringen er vi fremme ved overnatningsstedet for de næste par dage, nemlig den skønt beliggende lodge, der har en fantastisk udsigt over bjergene og trækronerne i den tætte regnskov.
 

I dag skal vi opleve det, som af mange betragtes som højdepunktet på en safari i Uganda. Efter morgenmaden kører vi den korte vej til indgangen til Bwindi Impenetrable Forest Nationalpark. Den ”uigennemtrængelige” skov ligger i 1.100-2.400 meters højde på grænsen til DR Congo. Vi får en grundig briefing om morgenens og formiddagens gåtur op til de rolige kæmper, bjerggorillaerne. Ligesom for chimpanser kan man også besøge gorillagrupper med de gigantiske førerhanner, de såkaldte silverbacks/sølvrygge. De kan nå en størrelse på næsten to meter i højden og imponerende 220 kg.  Selvom der ikke er 100% garanti for at finde gorillaerne er det dog tæt på, da de er under nøje overvågning og erfarne ”spejdere” sendes i forvejen.

På gorilla-tracking i Rwandas og Ugandas vestlige højland er det den langpelsede bjerggorilla som besøges, mens den lidt mindre og mere korthårede lavlandsgorilla findes mod vest i Centralafrikas regnskove. De planteædende gorillaer har, trods deres størrelse, et roligere gemyt end chimpanser. For de fleste der har prøvet det, er det en følelsesmæssig oplevelse for livet at have siddet midt i en familiegruppe af gorillaer og set ind i deres blide brune øjne. Selvom reglen er, at man ikke må gå tættere på gorillaerne end 7 meter, sker det alligevel ofte, idet gorillaerne åbenlyst ikke kender reglen eller ved hvad en meter er!

Pioneren for arbejdet med bjerggorillaer var Dian Fossey, der bogstaveligt talt viede sit liv til dem i Rwandas Volcanoes National Park, hvor hun ligger begravet ved siden af den unge hangorilla Digit, som hun knyttede nære bånd til. I den betagende men barske ”Gorillaer i disen” er denne historie blevet filmatiseret med Sigourney Weaver i hovedrollen. Dian Fosseys til tider kontroversielle metoder har dog helt sikkert været medvirkende til, at der i dag findes mere end 1.000 af de sjældne bjerggorillaer mod omkring 600, da det var mest kritisk i 1980´erne. Selvom bjerggorillaen er en af klodens mest sjældne dyr i det hele taget, og den mest sjældne af alle menneskeaber, så er det den eneste af menneskeaberne, hvor bestanden er i fremgang.
 
Mere end halvdelen af bjerggorillaerne lever her i Bwindis bjergregnskov, mens resten holder til omkring vulkanerne på grænsen mellem Rwanda, DR Congo og Uganda, hvor Dian Fossey boede og arbejdede. De lever i familiegrupper, der typisk ledes af en enkelt voksen han, sølvryggen, og desuden kan have en eller flere unge hanner, sortrygge, samt op til 10-12 hunner og et antal unger. Gorillagruppen vandrer rundt i et større territorium i søgen efter frisk planteføde. De bygger en rede i vegetationen, hvor de tilbringer natten – vel at mærke en ny rede hver nat. Det er disse reder, der er vigtige vejvisere for, hvor gorillaflokken befinder sig, når de lokale eksperter skal spore flokken om morgenen før en gorilla-tracking.

Bwindiskoven rummer også mange andre dyr, især aber, fugle og sommerfugle, men disse kan være svære at se i den tætte mørke skov – Bwindi betyder i øvrigt mørk på det lokale sprog! Skoven er det eneste sted hvor bjerggorillaer lever sammen med chimpanser, men selvom sidstnævnte ofte høres tydeligt er de ikke habituerede og ses næsten aldrig. Skoven rummer også en lille bestand af elefanter, som ligeledes ses yderst sjældent. Bwindi er et paradis for botanikere med ca. 85 arter af orkidéer, 105 bregner og 300 træer, heriblandt store mahognitræer.
 
Om eftermiddagen er der tid til at slappe af og lade indtrykket fra morgenens og formiddagens store oplevelse synke ind, men det kan ikke siges præcist, hvornår vi er tilbage på vores lodge, da det afhænger hvilken gruppe bjerggorillaer, vi har fået tilladelse til at besøge, samt hvor langt de har bevæget sig op i bjergene. Hvis vi er retur på lodgen midt på dagen og har kræfter tilbage i benene, så er der mulighed for at tilkøbe en guidet tur til det lokale Batwa/Pygmæsamfund. De blev flyttet ud af skoven, da den fik status som nationalpark, og nu bor de i lidt uvante omgivelser i det mere åbne miljø.

Turen går nu tilbage mod øst og retur mod Entebbe, men inden vi når så langt skal vi besøge den lille vidunderlige Lake Mburo Nationalpark. Undervejs hertil spiser vi vores medbragte frokostmadpakker i byen Mbarara, mens der måske også bliver tid til et kort game drive i parken hen mod solnedgang, før det er tid til aftensmaden og at gå til ro på vores flot beliggende lodge.

For dem, der har lyst til en sejltur på Lake Mburo, kan et af de planlagte game drives skiftes ud med denne. Det kan måske også arrangeres at køre et game drive i mørke, hvor der ved hjælp af en stor projektør ledes efter nataktive dyr. Såvel sejltur som night game drive skal I forhøre jer om lokalt, hvor disse aktiviteter også skal betales, da de ikke indgår i rejsens pris. Selvfølgelig vil rejselederen være behjælpelig med at arrangere disse aktiviteter, hvis der er interesse for dem.
 
Lake Mburo National Park ligger centralt placeret midt mellem Ugandas berømte vestlige nationalparker og hovedstaden Kampala samt Entebbe med den internationale lufthavn på bredden af Victoriasøen. Ud over denne logistisk set vigtige placering, så byder den relativt lille park på en smuk og kuperet natur med skovsavanne og enkelte fotogene klippepartier, samt ikke mindst på søen, der er en vigtig kilde til liv og har givet parken navn. Dette er et af de ganske få steder i Uganda, hvor der kan ses zebraer, mens de graciøse impalaer, de charmerende vortesvin samt de store bøfler også er relativt almindelige. Den lille smukke skriftbuk er ganske almindelig i området, hvor det imponerende fugleliv også falder i øjnene med de fantastiske afrikanske flodørne, der især ses omkring søen midt i parken, hvor de har selskab af blandt andet flodheste og krokodiller. Blandt rovdyrene er den plettede hyæne og leoparden øverst i fødekæden, men begge kan være svære at finde blandt de mange akacietræer i området.

Det er tid til turens sidste game drive, der foregår på den skovklædte savanne i nationalparken omkring Lake Mburo. Når vi forlader parken har vi gode chancer for at se de lokale landmænd drive deres Ankole-kvæg rundt i området. Vel er dette kvæg ikke vilde dyr, men det er ganske imponerende alligevel. Det findes i et rigt udvalg af farver, men især deres enorme horn gør, at de er et yndet motiv for rejsende. Husk dog, at det ikke er kutyme at fotografere kvægdriverne uden en meget tydelig tilladelse og evt. mod betaling.
 
På vej mod Entebbe krydser vi Ækvator på et sted hvor det er tydeligt markeret, og sidst på dagen indlogerer vi os på det samme dejlige hotel som på rejsens første nat.
 

Her på rejsens sidste dag i smukke og frodige Uganda, skal vi på en heldagsudflugt mod øst i retning af grænsen til Kenya. Vi følger nordsiden af den gigantiske Victoriasø, der med et areal på næsten 69.000 km2 er omkring en halv gang større end Danmark og dermed verdens næststørste ferskvandssø efter Lake Superior på grænsen mellem Canada og USA. Vores mål for udflugten er byen Jinja, der ligger ved Nilens udløb fra Victoriasøen. Dette var det første sted, der blev udråbt som Nilens kilde. John Hanning Speeke var det første hvide menneske der nåede ind til Victoriasøen i 1858, men først på en efterfølgende ekspedition i 1862 fandt han Nilens (Den Hvide Nils) udløb herfra på søens nordlige bred, som herefter blev erklæret for Nilens Kilde. Senere har der været stor debat om hvilken der var den fjerneste/sydligste kilde med indløb til Victoriasøen. Dette hersker der stadig nogen debat om, men generelt regnes det at være små tilløb til Kagera River fra enten Rwanda eller Burundi.
 
Når vi har haft god tid til at se Nilens udløb fra søen samt lidt udforskning af Jinja, skal vi have en dejlig ”Farewell Lunch”. Denne indtages i helt fantastiske omgivelser, idet vi skal på en kort sejltur ud midt i Nilen til en lille ø lidt nedstrøms Jinja, der helt er omgivet af voldsomt brusende vand, der flere steder faktisk bliver til små vandfald. På denne lille ø, der er en del af et fredet reservat, ligger en vidunderlig lodge med en rigtig god restaurant, hvor vi spiser frokost.
 
Efter frokosten og god tid til at nyde de spektakulære omgivelser samt en dejlig kop kaffe eller te brygget på lokale råvarer, inden vi begiver vi os retur mod Entebbe. Undervejs kommer vi gennem Ugandas kuperede og travle hovedstad, Kampala, der er landets langt største by med mere end 1,5 mio. indbyggere og som har en imponerende skyline efter afrikanske forhold. Hen under aften er det slut med eventyret i Uganda, når vi ankommer til den internationale lufthavn i Entebbe og tjekker ind på flyet hjemad.