Vandring i det Uberørte Kangerlussuaq

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev Kangerlussuaqs vandreperler nord for Polarcirklen. På denne tur kommer vi ud i vildmarken og oplever Grønlands vilde natur helt tæt på !

På denne vandreferie kommer vi ud og oplever Kangerlussuaq fra flere vinkler som ikke ofte opleves af andre turister.

Vi starter hver morgen med morgenmad på vandrehjemmet og går ud på de forskellige ruter.
Oplevelserne rangerer fra flyvrag fra 1968 og geologisk nørderi ved Granatfjeldet.

Hver aften kommer vi ud på Restaurant Roklubben, her kan vi opleve lokal mad og god hygge ved Lake Fergusson.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Albatros aktiv

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta DKK

Dagsprogram
Dag 1 Fly København – Kangerlussuaq. Velkomst & sightseeing, velkomstmiddag i Roklubben
Dag 2 Vandretur til Granatfjeldet
Dag 3 På opdagelse til et flyvrag
Dag 4 Heldagseventyr på Indlandsisen
Dag 5 Fly Kangerlussuaq – København

Hoteller

Polar Lodge

Polar Lodge er et af Kangerlussuaqs hyggelige, traditionelle vandrerhjem. Polar Lodge ligger 100 meter fra lufthavnsbygningen med udsigt over landingsbanen og adgang til Kangerlussuaqs lille bymidte med lokalt supermarked.

Naturen og oplevelserne er i centrum på en rejse til Grønland, og derfor har vi valgt at bo lidt mere simpelt, end du ellers er vant til på en Albatrosrejse. Til gengæld er der masser af hygge og afslappet atmosfære på vandrehjemmet.

Dobbeltværelserne er meget små og simpelt indrettet med senge (inkl. sengetøj som man selv skal lægge på), skrivebord, stol og et lille klædeskab. Bad og toilet er på gangen. Vandrehjemmet Polar Lodge består af 2 langhuse, og i hvert hus er der fælles spise- og opholdsrum, hvor vi spiser morgenmad. 

”Smør-selv” frokost
Til frokost får du dejlig smør-selv-mad med smagsprøver af lokale råvarer og hjemmebagt brød i samarbejde med en af Kangerlussuaqs lokale erhvervsdrivende. På nogen dage smører vi en madpakke om morgenen og tager den med på tur, på andre dage kommer vi tilbage til vandrehjemmet og spiser frokost sammen.

Restaurant Roklubben
Alle aftensmåltider indtages på Kangerlussuaqs bedste restaurant – Restaurant Roklubben. Chefkokken og restaurantens medarbejdere byder jer hver aften velkommen i charmerende og hyggelige omgivelser og en enestående madoplevelse baseret på de bedste grønlandske råvarer. Hellefisk, moskusokse, rensdyr og kammuslinger er blandt specialiteterne. Og naturligvis får vi også lov til at smage de mere særprægede egnsretter som hval-carpaccio og matak (hvalhud).

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Klik på Bestil for at se ledige værelser
Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
11.998,–
København
11.998,–
København
11.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program
Klik på Bestil for at se ledige værelser

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Kangerlussuaq. Velkomst & sightseeing, velkomstmiddag i Roklubben

Turen går fra Københavns lufthavn med kursen sat mod den største af Grønlands to internationale lufthavne, Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). Det er ikke en by som sådan. Faktisk har Kangerlussuaq først fået bygdestatus i 2001 og hører nu under Qeqqata storkommune. Der bor permanent 4-500 mennesker i Kangerlussuaq, hvoraf de fleste er tilknyttet lufthavnen.

Lufthavnen blev anlagt af amerikanerne under 2. Verdenskrig. Med navnet Bluie West Eight etableredes i 1941-42 en stor flybase for enden af den over 170 kilometer lange Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk vigtig, både under 2. Verdenskrig og den kolde krig. Da her var flest, var her stationeret over 1.400 mand. Med den øgede teknologiske udvikling mistede basen imidlertid sin militære betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteterne og bygningerne til Grønlands hjemmestyre. Længe før europæerne og amerikanerne kom til Kangerlussuaq, var området et yndet opholdssted for inuitterne. Her var gode jagtforhold, og der er udgravet sommerbopladser helt tilbage fra Saqqaq-kulturen for 4.000 år siden.

Kangerlussuaq har et glimrende supermarked, et posthus, en restaurant samt et par cafeterier. Som underholdning er der en bowlingbane og en biograf, og går du blot et par hundrede meter fra det beboede område, står du allerede lige midt i den mægtige grønlandske natur, hvor der er garanti for uforglemmelige oplevelser. Det store vejnet fra militærtiden gør, at man kan bevæge sig rundt i en stor del af området både til fods og i bil. I området lever bl.a. moskusokser, ørne, polarræve, rensdyr og sneharer.

Efter indlogering på et af vores hyggelige vandrehjem holder vores rejseleder et informationsmøde. Herefter skal vi på sightseeing med bus, hvor vi blandt andet ser den ”danske” og den ”amerikanske” baseside og får dannet os et overordnet indtryk af området, så alle er godt rustede til at udforske Kangerlussuaq.

Om aftenen spiser vi middag sammen i Restaurant Roklubben, der ligger smukt med udsigt over Ferguson-søen.

Dag 2
Vandretur til Granatfjeldet

Turen indledes med at køre til toppen af Tacan, et fjeld afrundet af istiden med god udsigt ud over området. Herfra vandrer vi rundt om Store Saltsø. Vi går mest nedad, selvom der selvfølgelig også vil være nogle stigninger.

Vegetationen bærer præg blandt andet af Grønlandspost, revling, og dværgbirk og duften af fjeldet er frisk og helt særegen. Efter ca. 2½ - 3 timer er vi fremme ved Granatfjeldet. Det er nu tid til at finde de medbragte hamre og mejsler frem – som vi hver især selv må bære – og begynde jagten på halvædelstenene af granat.

Der bliver indimellem vores hamren tid til at spise den medbragte madpakke. Og måske er vi heldige at høre og se de vandrefalke som yngler ved fjeldet. Det hænder også, at vi møder fouragerende moskusokser.

Efter vi har udforsket det granatrige fjeld, går turen tilbage langs søen Lake Ferguson. Vi håber på at se og høre den flotte islom, som har reder langs søbredden, og har et meget karakteristisk kald, der kan høres milevidt. For enden af søen bliver vi hentet, og kørt hjem det sidste stykke vej tilbage til Kangerlussuaq.

Dag 3
På opdagelse til et flyvrag

Vandreturen startes med at vandre forbi køkkenfjeldet og op i baglandet.

Området er sjældent bevandret og giver os et dybt indblik i områdets natur. Via nogle små stier går vi langs bjergsider og varieret terræn til et vrag af et T-33A. Flyvraget stammer fra 1968 hvor piloten lavede et kontrolleret styrt pga. snestorm i området. Ingen døde, i dag står vraget hen og ligger det sted hvor de ramte. Vraget står stadig skarpt og eftersom det ikke er i meget aktivitet i området er det i bedre stand end de andre vrag i nærområdet.

Turen tager os langs fjeldet hvilket giver fantastiske udsigter over området og selve bygden.
Ved flyvraget tager vi en frokost før vi begiver os tilbage.

Tilbage i bygden tager vi efterfølgende ud og spiser aftensmad på Roklubben igen.

Dag 4
Heldagseventyr på Indlandsisen

At gå på Indlandsisen er en stor oplevelse. Men at vandre på den på en miniekspedition er et endnu større eventyr. På denne spændende udflugt følges samme program som turen Indlandsisen Punkt 660, men der vil være ca. 4 timer til at udforske selve Indlandsisen.

Kun få mennesker kommer mere end 200 meter ind på Indlandsisen, hvilket er en skam, da et fantastisk islandsskab udfolder sig, når man kommer bare lidt dybere ind på Indlandsisen. På turen kommer vi til at vandre blandt høje og dale, omkranset af krystalblå åer, floder, vandfald og søer – alt sammen dannet af smeltevand fra isen.

Udstyret med steigeisen og vandrestave kan alle være med, da det ikke er vanskeligere at gå på Indlandsisen end i kuperet terræn derhjemme. Med 500 meter ældgammel is under fødderne finder vi et smukt sted på Indlandsisen og spiser vores medbragte frokost – vandet er også inkluderet…direkte fra smeltevandssøen!

På turen til og fra Indlandsisen passerer vi i bus gennem meget smukke landskaber, og der er god chance for at spotte rensdyr, moskusokser og mange arter af arktiske fugle og planter.

Dag 5
Fly Kangerlussuaq – København

Efter morgenmaden pakker vi minderne ned, siger farvel – eller på gensyn – til Grønland og stiger om bord på flyet til København.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 11.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
1.598,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Kangerlussuaq t/r
  • Informationsmøde
  • Vandretur til Granatfjeldet
  • Opdagelsestur og vandring til flyvrag
  • Heldagseventyr til Indlandsisen med vandring
  • Al nødvendig lokal transport
  • 4 nætter på Polar Lodge med delt dobbeltværelse og delt bad & toilet
  • Velkomstmiddag i Roklubben
  • Afskedsmiddag i Roklubben
  • Frokost alle dage
  • Aftensmad alle dage i Roklubben
  • Helpension
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tilslutning med dansk indenrigsfly i Danmark
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Øvrige måltider · Drikkevarer · Personlige fornødenheder · Ekspeditionsgebyr pr. faktura
  • kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling) · Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 6 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Bagage

Det er en god ide at tage vandtæt rygsæk med.
Det er muligt at indtjekke mere end ét stykke bagage uden meromkostning med Air Greenland, så længe de vejer under 20 kg tilsammen.

Beklædning

Vi rejser tidligt på sommeren eller i sensommeren, og temperaturen er omkring 10 grader. Derfor er det vigtigt med en god lag-på-lag-beklædning. Et par gode vandrestøvler er et must!

Gode bukser og skaljakker med underlag som gør det muligt at tage lag af og på for at tilpasse vejret.

Forventninger

Der forventes at gå alle dage som ikke er rejsedage. Det vil sige at vi har vandrestøvlerne på alle dage hvor vi ikke sidder på et fly.

Udover det er de fleste dage omkring 8 timer ude i naturen.

Krav til kunden

Sværhedsgraden på de enkelte ture kan varierer, men der forventes en rimelig god kondition og styrke for at kunne gennemføre turen til flyvraget der byder på en del højdemeter. Vores anslåede tidsforbrug er for den veltrænede vandrer og skal tages med dette forbehold.

Det er til enhver tid rejseleders afgørelse, om man som rejsende er fit nok til at deltage på de enkelte vandreture. Der er ikke muligt at tage dele af vandreturen og blive transporteret videre da det foregår i ødemarken.

Generelle forhold

En tryg rejseoplevelse

Vi vil så gerne have, at du føler dig tryg som Albatros-rejsende, lige fra du bestiller din rejse, til du kommer hjem med en masse gode oplevelser – også i en verden med coronavirus. Derfor har vi lavet en række tiltag for at minimere risikoen for smitte, samtidig med at du får alle de rejseoplevelser, du drømmer om. Vores tiltag omfatter bl.a.:

  • Alle rejseledere er certificeret i WHO’s retningslinjer for smittebegrænsning
  • Ekstra høje krav til vores samarbejdspartnere i forhold til rengøring
  • Vi informerer alle vores rejsedeltagere om rejseforsikring og minimering af smitte

Læs om alle vores tiltag her

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser

22GLVCB01ADK2705