Vintereventyr og marked i Jokkmokk

Vi flyver fra Københavns lufthavn med kursen sat mod den nordligste af Sveriges internationale lufthavne, Kiruna. På vejen op har vi en mellemlanding i Stockholm.

Sveriges nordligste by er hjemsted for godt 17.000 mennesker, hvoraf de fleste arbejder med minedriften, rumindustrien og turismen i området. Kiruna er dog efterhånden mest kendt for at være byen, der skal flyttes. Byen har siden 2014 været i gang med at blive flyttet godt 3 kilometer mod øst, projektet forventes dog først helt færdigt i år 2100! 

Efter at vi er blevet indlogeret på vores hotel, går vi en kort tur ned til Kiruna bymidte og hører mere om det spændende projekt med at flytte byen. Noget vi naturligvis også høre nærmere under morgendagens besøg i minen. Vi kigger også forbi byens imponerende trækirke, som er en af Sveriges største. Resten af eftermiddagen er til oplevelser på egen hånd og rejselederen er naturligvis behjælpelig med forslag til spisesteder m.m.

Kirunas eksistens skyldes Malmberget i Gällivare og den underjordiske mine i udkanten af Kiruna by (Luossavaara-Kiirunavaara). I Gällivare bryder selskabet LKAB en af verdens rigeste jernmalme fra det enorme brud i Gropen (”Hullet”). Fra Malmberget transporteres malmen ad togbanen gennem Kiruna til Narvik i Norge. Men trods malmens høje lødighed og lettilgængelighed har det ikke altid været økonomisk sus og dus for hverken LKAB eller Kiruna; anlægget af banen har været dyr, klimaet barskt, jernpriserne lave, og konkurrencen fra verdensmarkedet hård.

Vi skal selvfølgeligt besøge LKAB mineselskabet, som står for Luossavaara-Kiirunavaara Aktiebolag og er en af verdens ledende producenter af forarbejdede malmprodukter. Selve malmforekomsten i den underjordiske mine er den største i hele verden. 4 kilometer lang, 80 meter bred og mindst 2.000 meter dyb. Husk varmt tøj til dagens udflugter!

Byen og minen er også kendt for, at jernbanen Malmbanan går her fra Kiruna. Malmbanan er den 500 kilometer lange jernbanestrækning, som er den nordligste elektrificerede jernbane. Jernbanen har sine aner fra 1800-tallet og er flere gange undervejs blevet udvidet og ombygget. Mineselskabet LKAB fragter den dag i dag stadig jernmalm via denne jernbanestrækning fra minerne i Kiruna og Malmberget til Luleå og Narvik for videre transport til udlandet. På strækningen mellem Kiruna og henholdsvis Narvik og Luleå er den årlige kapacitet på hele 33 millioner tons gods, fordelt på 15 daglige afgange!

Under 2. Verdenskrig var svenske tropper udstationeret ved alle broerne på den svenske del af jernbanen, klar til at sprænge broerne i tilfælde af en tysk invasion. Det skete ikke, der var dog en del interaktioner mellem Tyskland og Sverige i forbindelse med tyske troppetransporter igennem Norge, og det store salg, som Sverige havde af jernmalm til den tyske krigsførsel. Uden for de officielle kanaler blev også norske sårede sendt via jernbanen til Kiruna for behandling, ligesom en del materiel blev sendt til de norske tropper i Bjørnfell i det nordligste Norge, indtil de faldt i 1940.

Efter besøget på minen skal vi kigge nærmere på det ganske særlige ishotel, der har startet en bølge af ishoteller og isbarer verden over. Dette oprindelige hotel ligger i Jukkasjärvi, øst for Kiruna. Historien om et egentligt ishotel starter ved et uheld. Under en udstilling af iskunst, hvor en af kunstnerne har bygget en særligt udformet igloo, mangler byen hotelværelser, og et par besøgende får lov til at overnatte i kunstværket. Dette inspirerer til den senere bygning af det egentlige hotel i 1990, som altså kan fejre 30-års jubilæum i 2020.
Efter besøget i Jukkasjärvi kører vi retur til Kiruna, hvor aftenen er på egen hånd.

Der er i aften mulighed for at være med til en udflugt med nordlyset som tema! Turen byder på en tur i verdens største biograf: den nordlige halvkugles stjernevrimmel, hvor det dansende nordlys ofte er hovedrolleindehaveren. Vi bliver hentet af en lokal bus med chauffør, der ved hvor de bedste chancer for at se lyset er. Da det kan være køligt kan det efter mørkets frembrud betale sig at iklæde sig varmt tøj, og når bussen gør holdt kaste blikket opefter. Vi gør hvad vi kan for at opleve nordlyset, men vi kan selvfølgelig ikke garantere noget. Når vi er tilbage i bussen igen, fortæller rejselederen mere om nordlyset og de mange lokale myter, som knytter sig til det gådefulde grønne lys.

Efter morgenmaden er det tid til at drage sydpå mod polarcirklen og Jokkmokk! De vekslende og fantastisk smukke landskaber byder på klare søer, dramatiske bjerge og den glitrende snedækkede undergrund. Om sommeren er her en rig flora, der nu venter på at spire frem under snedækket. I området lever blandt andet elge, ørne, polarræve, los, rensdyr og sneharer.

På vejen passerer vi LKAB’s anden store mine i området ved byen Gällivare. Udover jernmalm, brydes her også af selskabet Boliden Aitik kobber, guld og sølv i den kæmpestore åbne mine. De er begge kæmpestore moderne miner med nogle af verdens allerstørste maskiner i dagligt brug.

Heroppe i den vilde natur lever samerne blandt graner, høje fjelde og frosne søer, hvor temperaturen om vinteren falder til minus 40 grader, og nordlyset danser på den mørke nattehimmel – og hvor midnatssolen om sommeren skinner i 100 dage, uden at nå ned under horisonten.

Jokkmokk by ligger nærmest midt på polarcirklen, og halvdelen af byområdet ligger oppe i fjeldene. Her mener man selv, at man har otte årstider i stedet for fire; så varieret er vejret. Om vinteren er dette et af de mest snesikre steder i Sverige. Under vores ophold her i Lapland skal vi naturligvis også besøge et same-museum og høre om samernes historie, se et tinmuseum og en håndværksudstilling.

Både i dag og under morgendagen har vi tid ved selve Jokkmokks vintermarked. Her oplever vi mennesker flokkes langs gaderne for at se på de spændende varer. Det kan næsten være som at opleve at tiden har stået stille, når folk har fundet de gamle farvede vinterjakker, pelsjakker og pelshatte frem fra loftet. Det er i virkeligheden mere selve mødet blandt hele den samiske befolkning fra nær og fjern, som gør markedet særligt, mere end det er varerne som sælges. Under markedsdagene er der et tætpakket program med mange aktiviteter som foredrag, traditionelle samiske jojk-koncerter, danseopvisninger og fremvisninger af håndværk. 
Vi bor på det centrale hotel Jokkmokk, hvilket giver os muligheden for også at deltage i aftenaktiviteter.

Efter morgenmaden er der fortsat gang i aktiviteterne på markedet, og vi får det sidste med, inden vi sætter kursen mod en samisk rensdyrfarm udenfor Jokkmokk. Her skal vi se nærmere på avlerens over 100 rensdyr og høre mere om deres betydning for samerne. Vi bliver budt indenfor i teltet og skal sidde på rensdyrskind og få en kop kaffe. Samerne, som bor her i Lapland, taler deres eget sprog og har deres egen kultur. Det samiske sprog er beslægtet med finsk, men langtfra alle samer taler i dag samisk. Samerne er stærkt knyttet til rensdyrene og har brugt rensdyr og slæder som transportmiddel gennem flere hundrede år. Omkring 10 pct. af den samiske befolkning lever af rensdyr. Andre traditionelle samiske leveveje er fiskeri, jagt og kunsthåndværk. De mere moderne leveveje er turisme, kødforarbejdning og arbejde inden for de samiske medier.
Rensdyret (rangifer tarandus) er en hjorteart, der lever på den nordlige halvkugle. Både han og hun har gevirer, der vokser hvert år. De lever af græs, blade, urter, rensdyrlav og endda svampe, som de graver op gennem sneen om vinteren. Vilde rensdyr kan måske virke uforstyrrede af menneskers tilstedeværelse – det er imidlertid ikke tilfældet; for at overleve de barske vintre prøver dyrene så vidt muligt at spare på energien og flygter kun, hvis de virkelig føler sig truet. Hannen vejer normalt over 100 kilo, mens hunnen er mindre på omkring 75 kilo.

En del Samer slår sig ned som Rensdyrnomader. De nomadiske folk får alt fra tøj til mad fra renerne, der holdes i besætninger, der flyttes over lange afstande på tværs af store landområder i takt med, at årstiderne skifter.

Af andre dyr i området er bjørnen blevet sjælden, mens ulven endnu er ret almindelig, både i skoven og på fjeldet. Lossen og måren hører til i skoven. Også elgen har sit hjem her såvel som tjuren, tranen, lavskrigen og mange andre fugle. Af de for fjeldregionen karakteristiske fugle kan fremhæves fjeldrypen, fjelduglen og snespurven.

Efter besøget hos samerne og deres prægtige husdyr sætter vi kursen mod Luleå hvor vi skal overnatte. Enten før eller efter besøget passerer vi Polarcirklen.

I virkeligheden er polarcirklen ikke andet end den 66° 33’39” breddegrad på den nordlige halvkugle. Breddegraden i sig selv er nok ikke så interessant, men det, som den markerer, er spændende. Det er nemlig lige her, hvor midnatssolen og polarnatten begynder. Landområder nord for polarcirklen med midnatssol og polarnat hhv. tæller bl.a. Nordpolen, Det Arktiske Ocean, tusindvis af store og små øer og landområder i Grønland, Alaska, Canada, Sibirien, Rusland, Island og naturligvis også i Skandinavien. De geografiske fænomener midnatssol og polarnat optræder, fordi Jordens akse – den usynlige linje gennem Jorden mellem Nord- og Sydpolen, som Jorden roterer om – tilter. Når Jorden kredser rundt om Solen, tilter Nordpolen mod solen i vores sommerhalvår og væk fra solen i vores vinterhalvår.

Om aftenen er der middag på hotellet.

Efter morgenmad tager vi en lille tur rundt i Luleå i svenske Norrland. Her kan vi se byens torv, kirke og gågade. Kystbyen er om sommeren et yndet udflugtsmål for mange norske turister, der søger de billigere svenske priser, og kan nyde de lange sommeraftener med udsigt til Bottenbugten. Når vi kommer på besøg kan vi også se vandet, men nu er det frossent, og vandscooterne er udskiftet med de store isbrydere. De store skibe med nordiske navne som Frej og Odin skaber render her og tillader import og eksport til de nordligste egne. Vi får de sidste mundfulde af den sprøde og klare luft i lungerne, inden vi drager tilbage til hotellet.

Efter rundturen er der transport til lufthavnen og hjemrejse. Vi siger farvel til det smukke vinterhvide landskab for denne gang – og måske på gensyn.