Wien med Gustav Klimt, Sachertorte, Mozart og Strauss

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev Wien i flotte efterårsfarver, Gustav Klimts fantastiske malerier, nyd en Sachertorte og slut af med en klassisk koncert på Kursalon Wien

Find din indre europæer frem og lad Wiens overflødighedshorn af kultur forføre dig. Wien står smukt frem i efterårsfarvernes skær, når vi spadserer i byens romantiske rammer af europæisk arkitektur: fra den imperialistiske grandiøsitet, jugendstilens detaljer til Hundertwassers fantasifulde huse. Vi smager på den klassiske sachertorte på wienercafé og oplever kaffehuskulturen fra Europas storhedstid, hvor tænkere og forfattere, musikere og kunstnere i timevis slængede sig på caféerne. Til klassisk koncert oplever vi Wiens verdensberømte musikalske arv med værker af Mozart og Strauss – i den overdådige renæssancebygning Kursalon Wien. Og på det grandiøse Belvedere-palads ser vi Østrigs største samling af Gustav Klimt værker – kendt for epokegørende malerier af unge kvinder fra Wiens natteliv, landskaber og sin brug af farver. Desuden oplever vi det traditionelle Wien på en heuriger-kro med mad og lokal vin. Vi bor på det centralt beliggende Hotel Regina i gå-afstand til byens seværdigheder.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, City Break

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram 5 dage
Dag 1
Ankomst med fly til Wien. Byrundtur med bus, ca. 30 km
Dag 2
Byrundtur til fods. Om eftermiddagen skal vi have kaffe og Sachertorte på den berømte café Sacher. Tid på egen hånd, ingen kørsel
Dag 3
Halvdags rundtur på Belvedere-slottet med Gustav Klimt samlingen. Tid på egen hånd og middag på traditionel Heuriger, ca. 20 km
Dag 4
Wien. Tid til eventyr på egen hånd. Middag og klassisk konsert på Kursalon, ca. 5 km
Dag 5
Shopping, cafébesøg eller museer. Hjemrejse, ca. 20 km

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Ankomst med fly til Wien. Byrundtur med bus, ca. 30 km
I det centrale Wien

Efter ankomst begiver vi os ud på en byrundtur i den østrigske hovedstad, hvor en fjerdedel af hele landets befolkning er bosat. I løbet af turen kommer vi forbi nogle af de største seværdigheder i Wien.
Vi starter byrundturen af med at passere Hundertwasserhaus, derefter Prater med det berømte pariserhjul Riesenrad fra 1897, udødeliggjort i Orson Welles filmen ”Den tredje mand” samt FN-byen Vienna International Centre, lokalt kendt som UNO-byen. Vi kommer blandt andet forbi statsoperaen, Det Kunsthistoriske Museum med de verdensberømte habsburgske kunstsamlinger; parlamentsbygningen og Burgtheater, som blev etableret af kejserinde Maria Theresia i 1741, Hofburg, museumskvarteret, rådhuset, Belvedere-slottet (hjem for verdens største Gustav Klimt-samling), Wiens opera, Hotel Sacher, Stadtpark, vinterpaladset Hofburg med den spanske rideskole og i forlængelse af denne museumsområdet med en stor del af de mest kendte museer i Wien. 

Efter byrundturen tjekker vi ind på det nydelige Hotel Regina Wien.

Vi går herefter en tur i nærområdet, hvor du blandt andet kan se, hvor Sigmund Freud museet ligger. Vi viser dig også vejen til nærmeste bus, tram og U-bahn stop og hvor og hvordan du køber billetter, så du på fridagen selv kan finde ud til Schönbrunn, til Hundertwasserhaus eller til vinområdet ved Grinzing.

Senere spadserer vi til Rathauskeller, hvor vi spiser middag sammen.

Dag 2
Byrundtur til fods. Om eftermiddagen skal vi have kaffe og Sachertorte på den berømte café Sacher. Tid på egen hånd, ingen kørsel
I hyggelige Wien

Vi bruger formiddagen til at se på det centrale Wien. Det gør vi i selskab af en lokal
kyndig guide, der viser os de kendte og ukendte sider af den indre by. Vi kommer bl.a.
forbi statsoperaen, Stephansdom, Hofburg og museumskvarteret. Så vi ikke parlamentet og Musikverein i går, så ser vi dem i dag. Både den kendte koncertbygning Musikverein med Nytårskoncerterne, der transmitteres verden over, og parlamentet er tegnet af den danske arkitekt Theophilus Hansen, der med sine mange smukke bygninger i perioden 1846 og til sin død i 1891, blev adlet. Hans æresgrav findes på Zentralfriedhof sammen med Johan Strauss, Brahms og Beethoven. 

Efter et par interessante timer skal vi smage den ægte og berømte Sachertorte på selveste Café Sacher. Sachertorten er en chokoladekage med at lag af abrikosmarmelade i midten og overtrukket med mørk chokolade.

Eftermiddagen er herefter til egne oplevelser og middag på egen hånd. Det er måske nu du skal prøve at spise verdens største wienerschnitzel hos Figlmüller.

Dag 3
Halvdags rundtur på Belvedere-slottet med Gustav Klimt samlingen. Tid på egen hånd og middag på traditionel Heuriger, ca. 20 km
Et af Gustav Klimts værker

Det bliver en dag i kunstens tegn. Tid til at se Østrigs største Gustav Klimt-samling. Klimt (1862-1918) var et af de mest betydningsfulde medlemmer af Art Nouveau-bevægelsen, en gruppe kunstnere, der arbejdede med organiske former inspireret af naturens kurver. Hans værker kan blandt andet ses på Belvedere-paladset, som vi besøger. Den store Gustav Klimt-samling er verdens største og rummer højdepunkter af den gyldne Art Nouveau-genre, som værkerne Kysset og Judith. Gustav Klimt er kendt for sine fine billeder af unge kvinder, landskaber og brug af farver. Han var en af store kunstnere der indtog scenen med symbolisme, Art Nouveau og wiener-kunstnernes nye tilgang til kunsten. I en lang årerække holdt Gustav Klimt og hans livsledsager Emilie Louise Flöge sommerferie i Salzkammergut ved Attersee, hvor han især dyrkede naturbilleder og ofte sammenlignes med Claude Monets Giverny, Paul Cézannes Provence og Egon Schieles Krumau. Det var i perioden 1900 – 1916 at mange af hans værker fra området blev til. Den gode Gustav er ellers mest kendt for sine smukke billeder i mangfoldige farver af unge kvinder fra Wiens natteliv, og han skulle også være blevet far til mindst 14 børn med forskellige af hans modeller. I dag er Klimts billeder nogle af de mest eftertragtede malerier og sælges til rekordstore summer. Han har også dekoreret flere bygninger, bl.a. sommerslottet Peles i Sinaia i Rumænien.

Efter besøget på Belvedere er der fri eftermiddag på egen hånd, indtil vi mødes igen, for i aften skal vi spise
middag på en såkaldt heuriger, hvilket er betegnelsen for en særlig form for østrigsk værtshus. Ordet ’heuer’
betyder ’dette år’, og kroerne har fået deres navn, fordi de serverer ung, lokal vin fra indeværende
år. Heurigerne åbnede i sin tid, så vinmagere havde et sted at tilbyde smagsprøver på deres nye vine og
forhåbentlig sælge nogle flasker. Indtil starten af 1900-tallet kunne man som gæst medbringe sin egen mad,
men i dag serveres der typisk kolde retter som for eksempel hjemmelavede pølser, schweinsbraten,
kartoffelsalat og wienerschnitzel. Opskriften på sidstnævnte er i øvrigt beskyttet ved lov og dikterer, at en
ægte wienerschnitzel kun må være lavet af kalvekød. Schnitzler af for eksempel svinekød eller kalkun må
altså ikke bære navnet. Med til en Heuriger-oplevelse hører den særlige schrammelmusik, fremført af
såkaldte heurigensänger, som synger og spiller på guitar og harmonika. Sangene handler typisk om at drikke
vin, en nostalgisk længsel efter fortiden og Wiens skønhed. 

Dag 4
Wien. Tid til eventyr på egen hånd. Middag og klassisk konsert på Kursalon, ca. 5 km
Den overdådige renæssancebygning Kursalon Wien

Dagen kan passende bruges til at besøge en af de berømte wienercaféer, som af UNESCO betragtes som en
vigtig østrigsk kulturarv. Det siges, at wienercaféerne er et sted, hvor man forbruger både tid og rum, men at
det kun er kaffen, der står på regningen. Der er forskellige udlægninger af, hvordan den første wienercafé,
eller ’Kaffeehaus,’ blev grundlagt. En af dem handler om soldater fra den polsk-habsburgske hær, som i 1683
fandt et parti sække med mærkværdige bønner, mens de befriede Wien fra den tyrkiske belejring.

Soldaterne troede, at der var tale om værdiløst kamelfoder, men sækkene kom på hænderne af en officer
ved navn Jerzy Franciszek Kulczycki. Efter lidt eksperimenteren tilføjede Kulczycki sukker og mælk, og den
wienske kaffetradition var født. En anden historie går på, at Kulczycki havde tilbragt to år i osmannisk
fangenskab og udmærket godt var klar over, hvad kaffe var, og at han snød sine overordnede til at overlade
bønnerne til ham. Bedriften bliver æret i mange caféer ved at hænge et portræt af Kulczycki i vinduet. 
Den østrigske forfatter Stefan Zweig beskrev wienercaféerne som en slags demokratisk klub, som er åben
for alle, der vil betale for en billig kop kaffe, et sted hvor en gæst kan sidde i timevis for at tale, skrive, spille
kort, modtage post, og frem for alt læse et uendeligt antal aviser og blade. Inventaret i caféerne
varierer, men til det klassiske look hører Michael Thonet-stole og marmorbordplader. En specialitet, man
bare må prøve, er en kop wiener melange. 

Du kan også besøge det pragtfulde slot Hofburg, som i perioderne 1438-1583 og 1612-1806 var residens for
kejseren af det tysk-romerske rige, og frem til 1918 var residens for kejseren af Østrig. Hofburg huser en lang
række museer, herunder Det Kunsthistoriske Museum, Skatkammeret, hvor kronen tilhørende kejseren af
det romerske imperium er udstillet, en samling med gamle musikinstrumenter og verdens største egyptiske
Papyrussamling. Hofburg er desuden den østrigske forbundspræsidents officielle bolig. Ikke mindst, så er der
mulighed for at komme ind i Den Spanske Rideskole, som også ligger ved Hofburg.

Om aftenen er du inviteret til middag på Kursalon Wien, en overdådig renæssancebygning fra 1867 bygget i
den nordlige ende af den store Stadtpark. Det var her Johann Strauss II gav sin første koncert i 1868. Efter
middagen på Restaurant Johann går vi over i den smukke koncertsal og hører en Mozart og Strauss-koncert.
Der vil være transport til og fra hotellet.

Dag 5
Shopping, cafébesøg eller museer. Hjemrejse, ca. 20 km
God mulighed for shopping i Wien

Afhængig af hjemrejsetidspunktet bliver der måske tid til et besøg på slottet Schönnbrunn. Slottet Schönbrunn er den mest besøgte seværdighed i Wien. Det blev bygget som sommerslot for den kejserlige slægt Habsburg af Østrig. De mest kendte personligheder, der boede her, var kejserinde Maria Theresia, berømt for sine 12 børn, og kejserparret Franz Josef af Østrig og hans hustru Sissi (Elisabeth af Østrig). En noget tragisk barndom tilbragte også Napoleon I’s søn, Napoleon II, her efter faderens fængsling. Det siges også, at det var her, at den kun 5-årige dreng fra Salzburg, Wolfgang Amadeus Mozart, holdt sin første koncert.

Ellers er dagen afsat til tid på egen hånd efter morgenmaden og før afgang til lufthavnen og hjemrejse.

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Fly København – Wien t/r
  • Dansk rejseleder
  • Transfer fra lufthavnen – hotel t/r 
  • Byrundtur i bus ved ankomst 
  • Byrundtur til fods i det centrale Wien
  • Entré til Belvedere Slottet med Gustav Klimt 
  • 4 nætter med morgenmad på Hotel Regina Wien 
  • 4 x morgenmad
  • 4-retters middag på Kursalon med wienerkoncert dag 4
  • Middag dag 1 på Rathauskeller og dag 3 på en Heuriger
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse 
  • Drikkepenge til lokalguide, chauffør m.v. (beregn ca. 30 € pr. person)
  • Øvrige måltider og drikkevarer 
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Praktiske oplysninger

Hotel

Vi bor på Hotel Regina Wien, der ligger lige uden for Ringstrasse, men i kort afstand
til det meget velfungerende transportsystem med sporvogn, bus og U-bahn. Der er
tale om et traditionelt wienerhotel og nydeligt hotel med gode faciliteter og rummelige værelser.
Hotellet har reception, bar, restaurant, elevator og gratis Wi-Fi overalt.

Deltagerantal 

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 21 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser §20 stk. 1 og 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris. Køretider Turen fra lufthavnen i Wien til hotellet i centrum tager ca. ½ time 

Bagage 

Man må medbringe 1 stk. bagage per person. Maks. 20 kg + håndbagage (maks. 8 kg). Håndbagagens dimensioner må maksimalt udgøre 118 cm totalt (længde x bredde x højde = fx 55 cm x 40 cm x 23 cm). Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. 

Påklædning

Det kan være køligt morgen og aften, og regnbyger kan forekomme. Når det gælder påklædning om aftenen på restauranter og lignende, er østrigerne ikke særligt formelle, men almindelig pæn påklædning vil være passende. Dog er østrigerne meget pænt påklædt på helligdage og til store festlige lejligheder, så de vil være rigtig pænt påklædt til koncerten. Husk at medbringe et par gode sko til spadsereture i naturen og i byerne

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser