RV Katha Pandaw

Den charmerende flodbåd i to dæk er en ny og komfortabel kopi af kolonitidens flodbåde.

Her er kun plads til 32 passagerer, hvilket skaber en familiær og intim stemning. Øverste dæk er promenadedæk, hvor du både kan nyde udsigten fra behagelige dækstole, læse en bog eller tage en drink fra baren, inden du sætter dig til bords i restauranten, som serverer delikate regionale måltider tilberedt af lokale råvarer. Det er også muligt at få europæiske retter og vegetarmad. Der er fri adgang på hele dækket. Alle kahytter har aircondition, vinduer og eget badeværelse, og du kan låne en dvd-afspiller med i kahytten, hvis du vil slappe af med en film.

Hvordan er kahytterne?
Der er to forskellige kahytskategorier. Alle kahytter har privat badeværelse, sikkerhedsboks, hårtørrer og aircondition.

Kahyt på Upper Deck
Udvendig Standardkahyt  ca. 15 m2

Kahyt på Main deck
Udvendig Standardkahyt  ca. 15 m2

Måltider om bord
Helpension på flodbåden er inkluderet i rejsens pris. Morgenmad og frokost serveres som buffet.

Hvad skal man pakke?
Atmosfæren på båden er afslappet og meget uformel. Til middagen er en pæn men uformel påklædning passende.

Skal man selv have håndklæde med?
Det er ikke nødvendigt at tage eget håndklæde med hverken til brug om bord på skibet eller før/efter krydstogtet.

Hvilken valuta bruges der om bord på flodbåden
Alle priser om bord er i USD.

Hvor kan man opbevare værdigenstande?
Der findes sikkerhedsbokse i hver kahyt, hvor det anbefales at opbevare værdigenstande.

Hvad skal der betales ekstra for om bord?
Drikkevarer (om bord er te, kaffe og juice inkluderet til morgenmaden), eventuelle udflugter i land ud over de udflugter, som er nævnt i dagsprogrammet, andet personligt forbrug som f.eks. tøjvask, telefonsamtaler osv. Den endelige afregning med båden for forbrug om bord kan betales i USD, med Visakort eller MasterCard.

Skal man give drikkepenge?
På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om, eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge.

Det er kutyme at betale 5 USD pr. dag i drikkepenge til kahytspersonale og ansatte i restauranterne pr. person ved rejsens afslutning. Drikkepengene fordeles efterfølgende blandt personalet om bord.

Desuden giver man normalt drikkepenge til kuffertbærere på kajen (USD 2 pr. kuffert), og når man spiser i land samt til lokale guider og chauffører. Samlet kan man påregne ca. USD 120 pr. person til drikkepenge.

Hvilket sprog tales der om bord?
Engelsk er hovedsproget, og alle informationer over højtaleranlægget, informationsmøder og underholdning er ligeledes på engelsk. Vores danske rejseleder vil dog løbende komme med information på dansk.

Er der nogen aldersgrænse for at deltage på krydstogtet?
Personer under 18 år skal rejse i følge med personer over 18 år.

Må man tage alkohol med om bord?
Det er ikke tilladt at tage alkohol med om bord. Hvis man ønsker at købe alkohol til at tage med hjem i nogle af havnene, der besøges, skal det afleveres til personalet, når man kommer tilbage til skibet. Varerne bliver leveret tilbage ved krydstogtets afslutning.