Antarktis

Vi kender alle historien om nordmanden Roald Amundsen, der rejste om kap med englænderen Robert Scott for at nå Sydpolen som den første.

Den 14. december 1911 var målet nået og rivalen slået, og Amundsen fik placeret det norske flag på den sagnomspundne pol. Trods kontinentets spændende historier, er Antarktis ikke stedet at tage hen på jagt efter kulturoplevelser. Her gælder det mennesketom natur og et mylder af dyr og fugle, der ikke flytter sig, bare fordi en flok oplevelsessøgende rejsende kommer forbi.

Læs mere
Se rejser til Antarktis
Areal 14 mio. km²
Antal indbyggere Mellem 1.100 og 4.400
Største ”by” McMurdo Station, 1200 indbyggere (kun sommer)
Vidste du?

At Antarktis er en tilfrosset ørken og indeholder omtrent 90 % af klodens is?

At et af verdenshavenes mest aggressive dyr bor ved Antarktis? Rovdyret leopardsælen holder til her, hvor den blandt andet mæsker sig i pingviner.

Antarktis' geografi

Antarktis er verdens femtestørste kontinent og er omtrent dobbelt så stort som Australien. Landskabet består ikke overraskende af is og sne, så langt øjet og fantasien rækker. Kun 2% af det antarktiske areal er isfrit. Om vinteren pakkes kontinentets kyster ind i et 3 meter tykt lag is, om sommeren er de omgivet af pakis. Kontinentets indre er dækket af 2 km tyk is, som er opstået af sne, der er presset sammen til en massiv ismasse gennem millioner af år. Isen søsætter jævnligt enorme isbjerge, der i modsætning til de arktiske isbjerge er flade, men kan være op til 150 km lange. Verdens største gletsjer hører naturligvis hjemme i dette kæmpemæssige islandskab. Den kolossale Lambert-gletsjer er 60 km bred, over 400 km lang og 2½ km tyk. Antarktis’ største geologiske mysterium er dets varme søer, der skjuler sig under isen. I nogle søer er vandet ved overfladen 4° varmt og ferskt, mens det længere nede er 26° varmt og salt.
I den korte antarktiske sommer er det muligt at sejle helt tæt på land

Dyreliv og klima i Antarktis

Havet omkring Antarktis er rigt på plankton og meget næringsrigt for både små dyr og planter på havbunden, fisk og pattedyr i vandet og fuglene i luften, der kommer til Antarktis om sommeren for at yngle. En fugl, der må være helt tosset med den antarktiske plankton, er havternen. Den yngler i de arktiske egne omkring Nordpolen, men krydser hele klodens længde fra pol til pol for at guffe plankton i sig, når sommeren rammer den sydlige halvkugle. Dyr og fugle er der nok af på Antarktis, men planter kniber det lidt mere med. Kun lidt mos vover sig frem langs kysten i den korte sommer. Det antarktiske klima er koldere end Arktis’, og samtidig er kontinentet enormt stormfuldt. Vindstyrker på op til 100 meter pr. sekund er ikke usædvanligt. Vejrets strenghed topper om vinteren, og det er ikke det rette tidspunkt at rejse til Antarktis. Det altomsluttende mørke brydes kun i korte perioder hver dag, og kulden er så ekstrem, at kogende vand på et øjeblik forvandles til en sky af is og sne, hvis det kastes op i luften. Sommeren fra november til februar er til gengæld usandsynligt smuk med sollys, der spiller på isens overflade næsten hele døgnet rundt, og en sprælsk aktivitet blandt fugle, pingviner, sæler og hvaler. Ved kysten ligger temperaturen omkring frysepunktet i de varmeste måneder, og omkring minus 20° i de koldeste.
Havet omkring Antarktis har verdens største koncentration af pingviner

Antarktiske udfordringer

Udforskningen af det fjerne kontinent mod syd blev for alvor sat i gang, da James Cook som den første sejlede i farvandet omkring Antarktis i 1770’erne. Den første ekspedition på land var norsk under ledelse af Leonard Kristensen og foregik i 1895. Nordmændene var generelt helt fremme i skoene med hensyn til Antarktis, og i 1911 nåede Roald Amundsen som den første selve Sydpolen efter 2½ måneds barsk hundeslæderejse fra kysten til kontinentets centrum. Landene Australien, Frankrig, New Zealand, Chile, Storbritannien, Argentina og Norge har delt Antarktis mellem sig i trekantformede territorier med top i Sydpolen. Trods lidt uenighed om, hvor territoriernes grænser går, er de syv lande enedes om kun at benytte Antarktis til videnskabelige aktiviteter og forbyde alle former for militære øvelser, ligesom man gør alt for at beskytte dyre- og planteliv på kontinentet. Ca. 5000 forskere fra flere forskellige lande befolker nu kontinentet på de videnskabelige stationer langs kysten og ved Sydpolen.

At rejse i Antarktis

Antarktis er verdens vilde kontinent. Natur, dyreliv, vejr og skønhed overstiger alt, man troede, man kunne forestille sig. De fleste, der rejser til Antarktis, tager sig selv i kort efter ankomsten at stille spørgsmålet ”er jeg stadig på Jorden, eller er jeg kommet til en anden planet?”. Det store antarktiske kontinent er fortsat en fjern drøm, men drømmen er blevet lidt mere tilgængelig med isklassificerede krydstogtskibe med flåder af robuste gummibåde (zodiacs), der lader de besøgende gå i land på ellers ufremkommelige steder og komme helt tæt på dyr og fugle. De fleste krydstogter til Antarktis begynder ved Sydamerikas sydspids, går over det stormfulde Drake-stræde og krydser rundt mellem øerne omkring Den Antarktiske Halvø. En ferie i de store havdyr og fugles tegn venter på Antarktis. Barde- og pukkelhvaler jager krill omkring pakisen, sælerne går på land for at føde deres unger, leopardsælerne og spækhuggerne jagter fisk i vandet og tusinder af pingviner opfører sig næsten menneskeligt med børnehaver og svømmeundervisning for den yngste generation. Fuglene bygger rede overalt, hvor der er plads, og tæller blandt andet arter som vandrealbatros, kongealbatros, storkjove, skedenæb, havterne og stormsvale. Omgivelserne består af isbjerge, isflager, forrevne bugter omkranset af høje bjerge, og solens klare lys genspejles i gletsjerne.

På Albatros' krydstogter til Antarktis sejler vi med et af vores egne ekspeditionsskribe. Du kan læse mere om at være med Albatros på ekspeditionskrydstogt her: Hvad er Albatros ekspeditionskrydstogt?

En flok klippespringer-pingviner
Antarktisrejser