Togrejse: Julestemning i Stockholm

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Vi tager toget til Stockholm og oplever den svenske julestemning i den gamle bydel med julemarked, velduftende boder og brostensbelagte gader

Oplev 4 dejlige decemberdage i Stockholm, som ud over sin spændende historie også kan byde på skønne julemarkeder. Glæd dig til den flotte togtur gennem det sydsvenske vinterlandskab og en skøn vandretur i Gamla Stan gennem den julepyntede  hovedstad. Vi får en velkomstmiddag på vores hotel, som er beliggende i Stockholms centrum, hvorfra du kan gøre gode julehandler.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Togrejse, Jul og nytår, City Break

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta SEK

Dagsprogram 4 dage
Dag 1
Togrejse gennem Sydsverige. Ankomst til Stockholm og velkomstmiddag
Dag 2
Byvandring gennem julepyntede Gamla Stan med julemarked.
Dag 3
Hel dag til egne eventyr og juleindkøb, eller tilkøbsudflugt til Skansen
Dag 4
Tid på egen hånd og Hjemrejse med tog gennem Sydsverige

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
3.998,–
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
3.998,–
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
4.298,–
4.298,–
4.298,–
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Togrejse gennem Sydsverige. Ankomst til Stockholm og velkomstmiddag
Stockholm by night

Rejsen starter når vi stiger ombord på toget og kører gennem det sydsvenske landskab. Her passerer vi Skånes landskaber og den gamle danske by Lund, der er kendt for sin gamle domkirke. Domkirken var ærkebiskoppens hjem, den danske kirkes hovedsæde og var også skueplads for Valdemar Sejrs kroning.

Vi kommer også forbi Småland med Älmhult, hvor IKEA stammer fra, og videre gennem Norrköping for til sidst at ankomme til Stockholm. Stockholm er Sveriges hovedstad og landets kulturelle, politiske og økonomiske centrum. Byen ligger ved Østersøen på grænsen mellem provinserne Södermanland og Uppland. I den stockholmske skærgård ligger omkring 24.000 små eller større øer, som gør Stockholm helt speciel. Stockholms navn stammer sandsynligvis fra de forsvarsværker af stokke, man satte rundt om nogle af de øer, byen blev anlagt på i 1200-tallet. Hvor end man er i byen, er man tæt på vandet. 

Fra Centralstationen kører vi i bus den korte vej til vores hotel. Vi tjekker ind på hotellet, og efter lidt tid til at pakke ud og slappe af spiser vi velkomstmiddag sammen på hotellet.

Dag 2
Byvandring gennem julepyntede Gamla Stan med julemarked.
I Stockholms gamle bydel

Vi kører den korte vej fra hotellet til Gamla Stan hvor vi skal udforske den gamle bydel med de smalle, krogede gader til fods. Stockholm kaldes ofte Nordens Venedig, da den i lighed med Venedig er bygget på øer i havet, og det gør Stockholm til en uhørt smuk by. 

Riddarholmen og Gamla Stan er Stockholms centrum. Det er her, Stockholms historie startede. Bygningerne på Riddarholmen blev opført i perioden, hvor Sverige var en stormagt. Gennem fire årtier i det 17. århundrede firedobledes byens indbyggertal til 40.000. Gamla Stan er domineret af det kongelige slot. Det nuværende slot er opført oven på det gamle slot, som brændte ned i 1697. Nicodemus Tessin den yngre og Carl Hårleman var arkitekterne bag, og de lod et stort antal udenlandske kunstnere, specielt fra Frankrig, dekorere slottet. Derfor er slottet præget af mange forskellige stilarter. Den velbevarede middelalderbykerne ligger på sin helt egen ø midt i byen og er en af Stockholms største attraktioner. Det var her, Stockholm blev grundlagt i år 1252, og her ligger det storslåede kongeslot, Storkirken og Riddarholmskirken, men de små gyder i området er mindst lige så interessante.

På turen ser vi statuen af Stockholms grundlægger Birger Jarl i en bydel, hvor også stilfulde bistroer serverer nyt nordisk køkken. Vel fremme ved Stortorgets julemarked bliver der tid på egen hånd til at udforske de mange boder, nyde noget varmt at drikke eller få sig en god frokost.

Efter dagens eventyr kan man vælge at spadsere med rejselederen hjem mod hotellet eller fortsætte på egen hånd.

Om julemarkeder i Stockholm
Fra slutningen af november afholdes hyggelige og traditionsrige, smukt dekorerede julemarkeder på gader, stræder og historiske pladser over hele Stockholm. Metropolen bliver pyntet festligt op med fine lysudsmykninger, og fra markedernes hyggelige boder er der ikke langt til en kop varm glögg, svensk fika, godter og julepynt i lange baner. Nogle vil faktisk mene, at Stockholm står som smukkest i denne periode.

De fleste julemarkeder starter den sidste uge i november. Julemarkedet i den gamle by har åbent hele perioden fra 11:00 til 18:00.

Dag 3
Hel dag til egne eventyr og juleindkøb, eller tilkøbsudflugt til Skansen
Skansen er verdens ældste friluftsmuseum

Efter morgenmaden på hotellet er hele dagen afsat til egne eventyr. 

Vil man gerne opleve verdens ældste friluftsmuseum, så er det muligt at tilkøbe en udflugt til Skansen (med rejseleder).
Skansen viser huse og gårde fra alle dele af Sverige og er et enestående sted, hvor historien møder nutiden og hvor svenske traditioner og håndværk lever videre. Det er samtidig verdens eneste udendørs museum med vilde dyr, og her kan du se det nordiske dyreliv, sjældne racer, kæledyr samt mere eksotiske væsner. Her kan man gå en tur fra år 1720 helt ind i moderne tid i Skansens "tidsmaskine", hvor man møder folk fra fortiden, og besøger husene, værkstederne og butikkerne. I hver bygning er der skuespillere i autentiske dragter, der fortæller de besøgende, hvordan livet var i Sverige i gamle dage. I juletiden er området beriget med et af byens mest historiske og hyggelige julemarkeder. Der er over 70 boder og mange af værkstederne har særlige juleprogrammer i denne tid.
I prisen indgår bus mellem hotellet og Skansen samt entréen.

(udflugten til Skansen gennemføres ved min. 16 deltagere). 

Vil du hellere blive i centrum og hellige dagen til shopping, er der også mange muligheder. Du kan besøge Stockholms svar på Illum, NK – Nordiska Kompagniet – hvor man snildt kan bruge nogle timer. Storcentret Mall of Scandinavia har et mere varieret udbud med hele 174 butikker og 44 restauranter. Östermalms Saluhall (markedshal) er et mekka for madelskere, og her kan du købe en spiselig souvenir med hjem – så længe den kan holde sig et døgn uden for køleskab. Små spisesteder serverer frokost, og du kan også bare købe en kanelbulle (kanelsnegl) og en kop kaffe i farten.

Dagen kan også bruges til (på egen hånd) at besøge Vasamuseet. Vasaskibet kæntrede og sank i Stockholm i år 1628. Efter 333 år på havbunden blev det mægtige krigsskib hævet, og i dag er Vasa verdens bedst bevarede skib fra det 17. århundrede, og museet er det mest besøgte museum i Skandinavien. I stueetagen finder man Vasas galionsfigur samt en model af skibet, som man mener, det har set ud. Modellen, der er udfærdiget i skala 1:10 er prydet med mere end 500 skulpturer, og Vasas figurhoved er en tre meter lang løve og rummer Vasadynastiets våbenskjold i den ene forpote. Det kæmpemæssige skib fylder hele den centrale del af museet, hvor der hele vejen rundt og på flere etager er modeller, forklaringer og film, der fortæller om samtiden og selve konstruktionen af skibet.

Dag 4
Tid på egen hånd og Hjemrejse med tog gennem Sydsverige
En svensk kanelbulle til kaffen

Alt efter hjemrejse tidspunkt har vi et par timer om morgenen til at få gjort de sidste indkøb eller set de sidste seværdigheder, inden vi mødes i receptionen for at gå samlet til Stockholms Centralstation for at gå ombord på vores tog, der ankommer på Københavns hovedbanegård sidst på eftermiddagen. Velankommet til Danmark siger vi tak for denne gang.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 3.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
1.098,–
Prisen inkluderer
  • Tog København – Stockholm t/r
  • Dansk rejseleder
  • 3 nætter på Best Western Kom Hotel Stockholm i delt dobbeltværelse med morgenmad.
  • Velkomstmiddag på hotellet dag 1.
  • Byvandring i Gamla Stan
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tilkøbsudflugt til Skansen dag 3. Pris 398,- 
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Personlige fornødenheder
  • Drikkevarer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,-
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen. Dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Glem ikke pas eller ID (billedlegitimation)

Det svenske grænsepoliti udfører ID-kontrol ved indrejse til Sverige på Hyllie Station. Du skal derfor sikre dig, at du har gyldig billedlegitimation klar, inden toget kommer frem til stationen.

Om julemarkeder i Stockholm

Fra slutningen af november afholdes hyggelige og traditionsrige, smukt dekorerede julemarkeder på gader, stræder og historiske pladser over hele Stockholm. Metropolen bliver pyntet festligt op med fine lysudsmykninger, og fra markedernes hyggelige boder er der ikke langt til en kop varm glögg, svensk fika, godter og julepynt i lange baner. Nogle vil faktisk mene, at Stockholm står som smukkest i denne periode.

De fleste julemarkeder starter den sidste uge i november. Julemarkedet i den gamle by har åbent hele perioden fra 11:00 til 18:00.

Vejret

At besøge Stockholm under juletiden kan være magisk, men vi kan ikke vide os sikre på vejret. Forvent lidt flere kuldegrader end hjemme, og tag tøj med efter forholdene.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedagene til og fra Stockholm, hvor du oftest kan være svært at komme til din bagage igen under selve rejsen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde. Medbring fornuftigt fodtøj, og husk, at der vil være noget vandring med bagagen, når vi ankommer til Stockholm, og når vi skal retur mod København.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 4 out of 5 by from En hyggelig tur Hyggelig tur
Date published: 2023-12-22
Rated 5 out of 5 by from Julestemning for fuld gas Rejsen var vel tilrettelagt, og indholdet levede i fuldt mål op til forventningerne. Vi fik en fin intro til hvordan man gebærdede sig i den offentlige transport. Rejseleder William Tingleff formidlede engageret om de nedslagspunkter han havde valgt: mordet på Olof Palme - Gamla Stan, herunder Stortorget
Date published: 2023-12-19
Rated 5 out of 5 by from Stockholm - en spændende by med oplevelser God tilrettelagt rejse med en kompetent rejseleder. Bemærk dog, at Albatros skriver, at der er lidt tid på egen hånd på hjemrejsedagen. Dette er ikke tilfældet, da afrejsen er kl. 0820.
Date published: 2023-12-18
Rated 4 out of 5 by from Dejlig og hyggelig tur Dejlig og hyggelig tur, til en god pris
Date published: 2023-12-18
Rated 5 out of 5 by from En rar tur Et gensyn med forholdsvise kendte steder med god og kyndig rejseleder.
Date published: 2023-12-18
Rated 4 out of 5 by from Fin rejse i et julepyntet Stockholm Det var fint og hotellet lå tilpas i forhold til byens centrum
Date published: 2023-12-15
Rated 4 out of 5 by from Jul højt mod nord Stockholm er en hyggelig by, men om vinteren er der glat på veje og fortov. Selve turen var hyggelig, men julemarkederne skuffede lidt i forhold til f.eks. København. På Skansen er der kun åbent på markedet i weekenden, øv. Rejselederen var super, hun ved meget og er et dejligt menneske at være i selskab med.
Date published: 2023-12-15
Rated 5 out of 5 by from December i Stockholm med sne og masser af lys En vældig fin tur. Jeg havde ønsket mig sne, og det var der. Dertil Stockholms mageløse julebelysning. Dygtig og vidende rejseleder og masser af tid til egne oplevelser på de få dage. Herligt at rejse med tog.
Date published: 2023-12-15
  • y_2024, m_4, d_26, h_5
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.42
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_2, tr_15
  • loc_da_DK, sid_SEVCB04, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser