I Thor Heyerdahls kølvand – Sydamerika og Påskeøen

Efter ankomsten skal vi på en byrundtur i Santiago de Chile, som byder på mange spændende seværdigheder. Byen blev grundlagt i 1541, og har siden kolonitiden været Chiles hovedstad. Den har udviklet sig til en moderne metropol, hvor arkitektur fra forskellige perioder giver byen sit helt eget særpræg. Der findes mange grønne områder og parker, og fra de fleste steder i byen kan man oven i købet se de imponerende Andesbjerge.

På vores byrundtur besøger vi både den nye og gamle bydel inklusive præsidentpaladset, katedralen og Plaza de Armas – byens hovedtorv. Vi spiser frokost på det lokale marked, og byrundturen afsluttes med en fantastisk udsigt over byen på San Cristobal-højdedraget. Vi overnatter på hotel beliggende i byens centrum, og der er fælles velkomstmiddag på hotellet denne aften.

Dagen byder på vinbesøg i Aconcagua-dalen, hvor cabernet sauvignon-druen er den mest fremherskende, og der er rig lejlighed til at smage de dejlige vine på dagens tur. 

Første besøg er på vingården Errázuriz, som har produceret vine i 130 år, og er kendt for at være en af Chiles bedste. Familien laver vin efter filosofien, at ”den bedste jord giver den bedste vin”, og her produceres druer af høj kvalitet, som giver en førsteklasses vin. Vi får en rundvisning på gården, og nyder også vores frokost her. Efterfølgende er der besøg på anden af dalens vingårde, inden vi kører retur til Santiago de Chile, hvor vi skal overnatte endnu en nat.

Vi står tidligt op og flyver fra fastlandet ud over Stillehavet, hvor vi efter cirka fem timers flyvning ankommer til Påskeøen. Ved ankomsten kører vi direkte til vores hotel i Hanga Roa, Påskeøens eneste by, som ligger på den sydlige del af øen. Med sine blot to gennemgående gader og de mange vajende palmer minder stemningen i byen mest af alt om en lille, tropisk landsby, og her i byen bor langt størstedelen af øens cirka 5.000 indbyggere. 

Mødet med øens store, mystiske stenansigter får uvilkårligt en til at stille sig selv de samme store spørgsmål, som forskerne i årevis har stillet sig selv: Hvorfor lavede man disse ansigter? Hvordan fik man transporteret de tonstunge sten fra stenbruddet og videre ud til deres ”ståsted” på øen? Hvem var menneskene bag? Hvor kom de fra? Vi dykker ned i de mange spændende spørgsmål og teorier, der knytter sig til øens og de mystiske statuer. Samlet set er der cirka 1.000 moai-statuer på den blot 163 km² store vulkanø, heraf cirka 400 statuer, som aldrig blev færdiggjort. Øens mange moai-statuer blev fundet liggende på jorden med ansigtet nedad, da arkæologer og forskere med Thor Heyerdahl i spidsen – som nogle af pionererne – for alvor søgte mod Påskeøen fra midt i 1950’erne.

Ved første øjekast ser mange af moai-statuerne ens ud, men meget få har vist sig at være helt identiske, selvom de designmæssigt er lavet ud fra samme princip: et aflangt, rektangulært ansigt med en lang lige næse, en lav pande, dybtliggende øjne og en lille mund med smalle læber. Højdemæssigt ligger statuerne fra to til over tyve meter, men den gennemsnitlige højde er seks meter. En bredt accepteret teori omkring moai-statuerne er, at de symboliser afdøde høvdinge og guder.

Langt de fleste af moai-statuerne står langs kysten med ryggen til vandet, men vi tager til Ahu Akivi, hvor moai-statuerne er rejst inde midt på øen – og hvor det derfor ser ud til, at de står og skuer ud over havet. Ifølge legenden repræsenterer disse moai-statuer kong Hotu Matus ambassadører. Vi besøger herefter Ana Te Pahua, en grotte skabt af flydende lava fra den nærliggende vulkan. Videre ved Puna Pau-krateret ser vi stenbruddet med den røde stenslagger, som blev brugt til at male pukao-hovedbeklædningen. Hvis vejret tillader det, slutter vi udflugten af med et besøg ved Ahu Te Peu, hvor de liggende, urestaurerede moai-statuer er et tydeligt minde om fejden mellem de rivaliserende klaner. En fejde, som fik stadig mere næring, efterhånden som øens ressourcer blev færre og færre.

I dag har vi fokus på øens sydøstlige og nordlige side, hvor vi har vores første besøg ved Ahu Vaihu – hjemsted for otte moai-statuer, der ligger væltet side om side i græsset. Videre i Ahu Akahanga ser vi endnu et par væltede moai-statuer. Man mener, at statuerne blev væltet i sin tid som kulmination på en lang konflikt mellem to grupper på øen: de såkaldte langører og kortører. Mens langørerne var efterkommere af kong Hotu Motua, som ifølge legenden var den første, der bosatte sig på øen sammen med sit følge omkring år 500 e.Kr., ankom kortørerne til øen noget senere. 

Ved Ahu Akahanga ser vi også resterne af en tidlig bosættelse samt gravstedet for kong Hotu Matua. Vi fortsætter til den udslukte vulkan Rano Raraku. Ved mundingen af vulkankrateret ligger stenbruddet, hvor de meterlange moai-statuer blev hugget direkte ud i lavastenen og herfra trukket de mange kilometer videre rundt på øen til deres endelige ”ståsted”. Den dag i dag befinder der sig stadigvæk næsten 400 ufærdige moai-statuer ved stenbruddet, flere af dem gået i stykker undervejs i arbejdsprocessen med den forholdsvis porøse lavasten. Herefter kører vi til Ahu Tongariki, øens største ahu-platform. Den restaurerede platform er 200 meter lang, har 15 opretstående moai-statuer og er et imponerende syn. Videre oppe på øens nordlige kyst troner den ti meter høje moai-statue Ahu Te Pito Te Kura ud over landskabet. Det er den højeste moai-statue, som nogensinde er flyttet fra stenbruddet ved Rano Raraku og rejst på en ahu-platform.

Statuens lange navn er inspireret af en sten, som selveste kong Hotu Motua ifølge legenden bragte med sig, da han ankom til Påskeøen. Stenen bliver kaldt Te Pito Te Henua, der betyder ”Lysets Navle” på polynesisk, og symboliserer ”verdens navle”, som de polynesiske bosættere kaldte deres nye ø og hjem. 

På sidste etape af dagens udflugt fortsætter vi op langs kysten til Anakena-stranden, der ligger allernordligst på øen. Den smukke bugt med det kridhvide sand og palmetræerne udgør en perfekt, eksotisk ramme for en hyggelig frokost i det fri. Mens vi nyder vores picnic, har vi udsigt til det uendelige Stillehav og en af øens bedst restaurerede ahu-platforme, Ahu Naunau, som er kendt for moai-statuernes karakteristiske, røde hovedbeklædning, kaldet pukao. Ifølge legenden var det netop her ved Anakena-stranden, at kong Hotu Motua gik i land på øen.

Her besøger vi også Ahu Ature Huki, hvor en enkelt moai-statue troner ved foden af en lille bakke. Denne statue blev genrejst af Thor Heyerdahl i samarbejde med nogle af øens beboere for at bevise, hvordan man i sin tid havde kunnet flytte og løfte de tonstunge stenskulpturer. 

Efter en lang, begivenhedsrig dag vender vi tilbage til Honga Roa, og mon ikke de fleste vil nyde at bruge aftenen på en hyggelig, afslappende middag? Overnatning i Honga Roa.

I dag skal vi på opdagelse i Rapa Nui Nationalpark på den sydlige del af øen. Her ligger den udslukte vulkan Rano Kao, hvis dybe og mystiske kratersø har en diameter på 1600 meter og er det største af øens vandreservoirer. Efter at have nydt det fascinerende syn af vulkanen og de smukke omgivelser besøger vi den ceremonielle stenlandsby Orongo, der ligger på toppen af en 400 meter stejl klippeskrænt – med vulkankrateret på den ene side og havet på den anden. Herfra er der et storslået vue ud over hele Rapa Nui og de ubeboede småøer Motu Nui, Motu Iti og Motu Kao Kao. Orongo var igennem århundeder det ceremonielle center for den såkaldte fuglemandskultur, hvor udvalgte heltemodige mænd svømmede over til småøerne i jagten på årets første terneæg. Den heldige, der fandt ægget, blev udnævnt til ”makemake”, som ifølge mytologien var den højeste gud og skaber af jord, sol, måne, stjerner og mennesker. Fundet af ægget gav særstatus hele det efterfølgende år – indtil en ny makemake blev udnævnt.

De sidste ceremonier i fuglemandskulturen menes at have fundet sted i 1866-67. Et tydeligt minde om stedets vigtige ceremonielle rolle er de mange helleristninger på klipperne i og omkring Orongo med motiver fra fuglemandskulten. Vi vender herefter retur til Hanga Roa, hvor resten af eftermiddagen og aftenen er på egen hånd. Et besøg på byens antropologiske museum eller i den lokale kirke, som er kendt for sine fine træudskæringer, er oplagte eftermiddagsaktiviteter.

Callao er Perus største og vigtigste havn. Herfra sejlede Kon-Tiki-ekspeditionen ud fra Peru i 1947, med kurs mod Polynesien i Stillehavet. Vi spiser frokost i sejlklubben, hvor Kon-Tiki-balsaflåden blev døbt, ved at ekspeditionens sekretær, Gerd Vold, knuste en kokosnød mod kølen.

Efter frokost kan du spadsere en tur langs vandet i det kønne La Punta-kvarter, som er præget af traditionelle beboelseshuse. Først på eftermiddagen kører vi til lufthavnen for at flyve til Chiclayo i det nordlige Peru.

Chiclayo er en driftig by med nogle af landets mest interessante ruinområder, blandt andet det fantastiske område Túcume. Her ledede Thor Heyerdahl i mange år udgravningerne i det 200 hektar store område, der indeholder ikke færre end 28 pyramider samt utallige ceremonipladser og huse, alt bygget af lersten. Det arkæologiske projekt var et samarbejde mellem blandt andet Kon-Tiki Museet og de peruvianske myndigheder, og en overgang var det verdens største arkæologiske udgravning.

Om morgenen besøger vi Casa Kontiki, hvor Heyerdahl boede, mens han ledte udgravningerne i Túcume. Túcume var en af de vigtigste byer i moche-kulturen, som blomstrede fra 200 f.Kr. til 850 e.Kr., mange hundrede år før inkaerne begyndte at opbygge deres rige i højlandet i begyndelsen af 1400-tallet. De fantastiske portrætkrukker fra moche-kulturen kan ses på de fleste museer. På disse krukker ser man alle aspekter af deres dagligliv: religiøse ceremonier, fester og krig. Gennem keramikken er det derfor muligt at få et nuanceret og spændende indblik i den fascinerende moche-kultur.

Moche-folket var også utroligt dygtige metalsmede, dog blev de fleste af deres ting af guld og sølv røvet af spanierne, da de erobrede landet. De smukkeste kunstværker blev smeltet ned til barrer, der blev sendt hjem til Spanien, og det, som spanierne ikke fandt, er de seneste 50 år blevet stjålet af gravrøvere og endt i private samlinger over hele verden.

Sådan var det også ved at gå, da arkæologerne i 1987 fik anelse om, at en urørt kongegrav var fundet i Sipan. Masser af smykker af uhørt høj kvalitet kom pludselig på markedet. Arkæologerne fandt ud af, hvor tingene kom fra og måtte bogstavelig talt forsvare stedet med våben i hånd. En gravrøver blev skudt, før det endelig lykkedes at sikre stedet. Her fandt man, foruden den netop plyndrede grav, hele tre urørte begravelser af ”herskeren af Sipan”, ”ypperstepræsten” og ”den gamle hersker«, samt 12 andre grave af mindre betydning. Herskeren af Sipan var lagt i graven sammen med sin dronning, slaver, en soldat til at bevogte graven og adskillige lama-ofre foruden den mest fantastiske samling smykker i guld og sølv, der nogensinde er fundet i Sydamerika.

Alle disse fund befinder sig nu på et museum i Lambayeque, som blev indviet i november 2002 og er i sand verdensklasse. Vi besøger museet og ser de mange spændende gravfund. Herefter går turen 3-4 timers kørsel sydpå til Trujillo, hvor vi overnatter.

Vi skal endnu engang dykke ned i fortiden og besøger chimu-folkets gamle hovedstad Chan Chan, som var den største præcolumbianske by i både Nord- og Sydamerika, og som stadig i dag er verdens største by af lersten. Byen dækker 28 km² og blev bygget omkring 1300 e.Kr. Man mener, der har boet cirka 60.000 mennesker i byen, der har indeholdt utrolige mængder af guld, sølv og værdifuld keramik, og ikke meget forandrede sig, da byen blev erobret af inkaerne i 1470. Inkaerne var nemlig ikke interesseret i at plyndre de erobrede lande, men i at dominere dem. Så snart spanierne kom, var det dog forbi med Chan Chans rigdomme. De ribbede så meget af stedet, som de kunne slippe af sted med, og tog værdierne med tilbage til Spanien. Resten tog gravrøverne sig af i de næste århundreder.

Chan Chan, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, består af ni forskellige afdelinger, der hver er bygget af en hersker. Flere af disse ”kongebyer” kan man komme ind og besøge. Ramper forbinder ceremonielle gårde, hvis mure er op til ti meter høje, og der er audiensværelser, hvis vægge er udformet som fiskenet. Dekorationerne forestiller fisk, bølger, havfugle og havdyr. Ud over alt, hvad der havde med havet at gøre, var også månen vigtig for chimu-folket – i modsætning til inkaerne, som tilbad solen og moder jord. En enorm cisterne har sørget for drikkevand til denne del af byen, hvor også soldaterne har boet, og det store møderum har 24 udskårne sæder i nicher i muren og en akustik, som gør, at hvert ord, der bliver sagt i en af nicherne, tydeligt kan høres overalt i rummet.

Vi slutter dagen af med at besøge det lille fiskerleje Huanchaco, hvor fiskerne stadig i dag benytter sivbåde af en konstruktion som den, man kan se på den 2.500 år gamle keramik. Disse både kaldes ”caballitos”, små heste, fordi fiskerne rider dem igennem brændingen. Vi spadserer langs stranden og kigger nærmere på bådene, der står til tørre efter dagens fiskeri. Hvis vi er heldige, ser vi også nogle af de lokale fiskere komme ind med dagens fangst.

Vi tager med bus til Ollantaytambo, hvorfra vi skal på en enestående smuk togrejse nordpå gennem dalen til den lille by Aguas Calientes, også kendt som Machu Picchu Village. Herfra kører vi med en mindre bus op i bjergene og er nu klar til at opleve et af ikke blot Perus – men hele Sydamerikas – absolutte højdepunkter, nemlig den sagnomspundne inkaby Machu Picchu, der troner majestætisk på en bjergkam, cirka 2.430 meter over havet. Den legendariske inkaby ligger på en smal bjergryg højt over Urubamba-floden, omgivet af frodig grøn Amazonregnskov og ofte indhyllet i tåge og skyer. En perfekt forening af menneskets og naturens imponerende skaberevner.

Byen havde været glemt i mange år, da den amerikanske historiker Hiram Bingham ved et tilfælde fandt komplekset den 24. juli 1911. Han ledte efter inkabyen Vilcabamba, som regnes for en af inkaernes sidste bastioner i kampen mod spanierne. Vilcabamba blev senere fundet andetsteds langt dybere inde i junglen.

Machu Picchu er omgærdet af megen mystik. Komplekset er ikke nævnt i nogen af spaniernes mange skildringer af deres ”nye rige” og blev derfor formodentligt aldrig fundet af dem. Machu Picchus eksistens har således i århundreder kun været kendt blandt en håndfuld lokale quechua-indianere. Machu Picchu blev bygget over en periode på cirka 30 år af inkaen Pachacutec og var formodentlig et slags helligt landsted for inkaen og hans hof. Vi bliver hele dagen ved Machu Picchu og sidst på eftermiddagen tager vi toget tilbage til Cuzco.

Cuzco er i mange henseender Sydamerikas kulturhistoriske og arkæologiske centrum med et væld af præcolumbianske bygningsværker og ruiner. Byen præges af hvidkalkede spanske bygninger, storslåede kirkebyggerier og smalle stenbelagte gader, hvor spanierne har bygget oven på inkaernes smukke tempelfundamenter, samt kulørte huse, hvor spansk og indiansk kultur mødes i en festlig nutidig blanding.

Cuzco er centret i inkaernes hellige dal, Urumamba-dalen, der stadig er præget af inkaernes foretagsomhed og høje kulturelle og udviklingsmæssige niveau. Overalt findes storslåede ruinkomplekser, gamle komplicerede kanaler, kunstvandingsanlæg og dyrkningsterrasser på stejle bjergskråninger. Det hele bindes sammen af inkaernes glimrende brolagte veje.

Efter en meget tidlig morgenmad skal vi på en fantastisk busrejse over den mægtige Andes-højslette til Titicacasøen, verdens højest beliggende sø med regulær skibstrafik (3.800 meter over havet). Største længde og bredde er henholdsvis 171 og 64 kilometer, og søen har en dybde på op til 280 meter. Busrejsen forventes, med stop undervejs, at vare omkring ti timer, alt afhængig af vejens beskaffenhed og udsigten undervejs. Vi gør holdt for at tage billeder og besøger en landsby eller to.

Vi ankommer til Puno først på aftenen. Puno er en mindre by, hvor den traditionelle indianske kultur stadig dominerer, og sivbåde sejler langs søens bred. Store hjorder af lama og alpaka græsser, hvor de kan. Dyrene skaber basis for nogle af de fineste strikvarer i hele Sydamerika og kan købes fordelagtigt til at lune sig i højlandets kulde.

Dagens program starter ved havnen i Puno. Titicacasøen er næsten lige så stor som Sjælland og fungerer som det naturlige bindeled mellem Cuzco og hovedstaden La Paz i Bolivia. Skønheden og atmosfæren er intet mindre end mageløs – sollyset er stærkt, luften klar, søvandet dybblåt og horisonten synes uendelig.

Vi sejler ud til en af de flydende sivøer, ”Uros”, hvor de fattigste indianske folk lever i små sivhytter (bemærk, at der godt kan være lidt søgang). Hele livet er koncentreret om siv, fisk og de efterhånden mange turister, der nærmest vader ind i deres ”forhave”. Vi gør vores bedste for at træde varsomt.

Tilbage i Puno fortsætter vi med bus til Copacabana i Bolivia, hvor vi skal overnatte. Den lille by ved Titicacasøens bred har mange interessante seværdigheder, blandt andet en katedral i maurisk stil, som er et levn fra den spanske kolonitid. Fra hele oplandet kommer folk kørende i deres nye biler for at få velsignet køretøjerne ved kirken. Byen er præget af områdets farverige indianske kulturer. Her ligger små markeder, blandt andet et popcornmarked med popcorn så store som knytnæver. Der er mange handlende, som sælger grøntsager og tøj, og midt i det hele er der også lokale ”spåmænd”. Hvis der bliver tid, kan du eventuelt tage op til nogle af udsigtspunkterne, der ligger lidt over byen, og hvorfra der er en fantastisk smuk udsigt over Titicacasøen.

Vi starter dagen med et besøg ved de præcolumbianske ruiner Tiahuanaco (Tiwanaku), der i dag ligger i betragtelig afstand fra Titicacasøens sydlige bred. Tiahuanaco var et stort politisk og rituelt center med satellitbebyggelser ved Stillehavskysten og på den anden side nede i junglen. Kulturens storhedsperiode varede over 1.000 år. Kunstskattene fra centeret er i dag spredt for alle vinde, og meget er desværre gået tabt undervejs. Men ruinerne anses for at være et af de væsentligste ceremonielle centre skabt af en betydningsfuld højkultur længe inden inkaernes storhedstid. Der hersker flere teorier om kulturens pludselige forsvinden omkring 1200 e.Kr. En af de mere sandsynlige forklaringer lyder på, at en voldsom tørke fik vandstanden i Titicacasøen til at falde med op til ti meter i løbet af få år, hvilket medførte, at søen trak sig tilbage (nu om dage er der cirka 40-50 kilometer til bredden).

Det er blandt andet de store statuer ved Tiahuanaco, som indgik i Heyerdahls teorier om sammenhængen mellem Sydamerika og Polynesien. Vi tager herefter til lufthavnen i La Paz for at flyve tilbage til Lima. Vel ankommet til vores hotel i Miraflores tjekker vi ind, og resten af aftenen er til fri disposition.

Lima blev grundlagt i 1535 og udgjorde i mange år kontinentets vigtigste by. Det er en by med stolte traditioner og en del bygningsværker fra kolonitiden, selv om udviklingen og de mange moderne bygninger efterhånden er kommet til at dominere gadebilledet. Vi starter byrundturen i Limas gamle bydel, som er blevet erklæret verdenskulturarv af UNESCO på grund af de velbevarede bygningsværker i kolonistil.

Vi vil især se nærmere på hovedpladsen, Plaza de Armas, med Regeringspaladset, som huser præsidenten. Omkring Plaza de Armas findes også rådhuset og den smukke katedral, der rummer overdådige udsmykninger og de jordiske rester af Francisco Pizarro, den spanske conquistador, som grundlagde Lima og tilføjede de regerende inkaer de første sviende nederlag, der skulle blive begyndelsen til enden for Inkariget.

Rejselederen arrangerer en dejlig afskedsfrokost (inkl.) for at markere afslutningen på fantastisk rejseoplevelse i Sydamerika.

Efter frokost besøger vi det arkæologiske og antropologiske museum i Pueblo Libre, der blandt sine mange spændende fund også har en fin guldsamling. Samlingen giver et godt indtryk af, hvilke rigdomme inkaerne besad. Disse skatte var imidlertid også årsagen til deres kulturs undergang, da det var guldet, der var genstand for spaniernes erobringstogter og kolonisering af Sydamerika i jagten på "Eldorado", som på spansk betyder "det gyldne", et sagnland med overdådige guldskatte.

I dag er der tid til at udforske Lima på egen hånd. Der er hjemrejse til Danmark om aftenen.