Fakta Sydkorea

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Sydkorea.
  • Sprog Koreansk
  • Hovedstad Seoul
  • Indbyggere 49 mio.
  • Religion Buddhisme og kristendom
  • Valuta Won
  • Areal 100.210 km2

Værd at vide

Før afrejsen
Cirka en uge inden afrejse vil du modtage det endelige afrejsebevis. Afrejsebeviset indeholder vigtige oplysninger om mødested og -tid. Desuden indeholder det en telefon- og adresseliste på de hoteller, vi bruger på rejsen, samt navnet på rejselederen.
Klima

Undersøg hjemmefra, hvordan vejret er i den del af verden, du skal rejse til. På Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside, www.dmi.dk, kan du finde vejrudsigter fra stort set hele verden. Læs også mere her: Japan Klima og Vejr

Håndbagage

Vi anbefaler, at du pakker din håndbagage, så du har det ved hånden, du skal bruge ved en eventuel bagageforsinkelse. Endvidere anbefaler vi, at værdigenstande samt vigtig medicin medbringes i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, der er nødvendig på flyrejsen, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

For mere information, se Københavns Lufthavns hjemmeside: www.cph.dk eller Trafikstyrelsen: www.trafikstyrelsen.dk (under menupunktet ”Luftfart” og derefter ”Flypassager”).

Tidsforskel
Tidsforskellen mellem Danmark og Sydkorea + 8 timer.
Transport i Japan

Bus
Busserne i Sydkorea er af samme standard som i Europa. Vi har valgt den bedste kategori, og med aircondition hvis det er nødvendigt..

Tog
Standarden for tog er også på højde med, hvad vi kender fra Europa.

Økonomi
Prisniveauet i Sydkorea er billigere end i Danmark, men ikke så billigt som i nabolandene i Asien. Vestlige varer som tøj og parfume er kun lidt billigere, men koreanske varer er billige. Et måltid mad koster ca. 50 kr. Der er 10 % moms på alle varer, som er medregnet i prisen. 
Drikkepenge
I Sydkorea giver man generelt ikke drikkepenge, og det kan opfattes som decideret uhøfligt at gøre det. Nogle hoteller og restauranter kan dog lægge 10 % på regningen som et servicebeløb.
Valuta og kreditkort

Valutaen i Sydkorea er won (KRW).
Det anbefales, at du veksler til won hjemmefra, da danske kroner veksles til en dårlig kurs i Sydkorea. Husk at bestille won i god tid, da de fleste banker ikke ligger inde med dem.
Der findes mange hæveautomater, men det er kun de automater, der skiltet med ”International Cards”, der kan anvendes til internationale kreditkort. Det er en god ide at have kontanter på sig til et par dages forbrug.
De fleste butikker og restauranter tager kreditkort, men små lokale butikker og gadekøkkener tager kun mod kontanter.

 

Elektricitet
Sydkorea har 220 volt, og stikkene er europæisk standard som i Danmark.
Telefon og internet

Den internationale landekode til Sydkorea er + 82.
Sydkorea har sit eget mobilnetværk, og de fleste danske mobiler (GSM) virker ikke her. Spørg evt. din udbyder på forhånd. Det er under alle omstændigheder dyrt at anvende sin danske mobiltelefon i Sydkorea. Du kan i stedet overveje at leje en telefon under dit ophold, fx i lufthavnen.
Internetcafeer er meget udbredte i Sydkorea. Mange steder skal man betale for at være online, så spørg, inden du sætter dig til rette.

Hygiejne

Hoteller og større restauranter har god hygiejne og moderne/vestlige toiletforhold.

Vandet fra hanen er i reglen rent, men kan smage anderledes, end du er vant til. Er du usikker på vandets kvalitet, kan du købe vand på flaske. 

Rygning
I Sydkorea er der rygeforbud i al offentlig transport. Det anses for upassende at ryge på gaden.
Takt og tone

Sydkoreanerne er almindeligvis venlige og imødekommende. Høflighed er en dyd i Sydkorea.
I private hjem, på traditionelle hoteller og i templer tager man skoene af. Der vil almindeligvis være nogle ”inde-sko”, man kan tage på i stedet.
I Sydkorea spiser man med pinde. Det er almindeligt, at man spiser ris med en ske og bruger spisepinde til alle andre retter. Når du skal lægger pindene fra dig, skal det være ved siden af tallerkenen, evt. i pindeholderen – det anses for uhøfligt at lade dem ligge på tallerkenen eller i serveringsskålen. 

Med høflighed og smil kommer man langt. 

Sydkorearejser

  • Albatros’ store krydstogt i Japan

    Kom med på en storslået japansk odyssé, der inkluderer hele seks landgange i Japan inkl. Tokyo og en spændende afstikker til nabolandet Sydkorea

    • 29-08-2024
    • 16 dage
    • 37.998,–
    fra København
  • Korea og Japan

    Albatros store kulturrundrejse til Seoul, Kyoto og Tokyo – modernitet, tradition, smukke landskaber og stemningsfulde templer

    4,4
    • 03-11-2024
    • 16 dage
    • 36.998,–
    fra København
Kontakt os

Ring til os på
tlf. 36 98 98 98
og hør nærmere