Rejs til Dominica

Dominica er kendt som ”Caribiens naturø”. De små gnavere, agoutierne, pusler rundt og leder efter nødder i skovbunden, oppe i træerne vender grønne, røde og blå papegøjer verdenssituationen, mens sommerfugle så store som håndflader holder sig til de blomstrende buske. Skovene på toppen af Dominicas vulkaner er indhyllet i konstant tåge, søerne koger, svovldampe lukkes ud af jorden med lige så stor beslutsomhed, som vandfaldenes masser styrter mod jorden. Måske er der faktisk noget om, at Dominica er den eneste caribiske ø, som Columbus ville kunne genkende.

Indbyggere 73000
Hovedstad Roseau
Sprog Engelsk
Fuglen i midten er Dominicas nationalfugl sisserou-papegøjen, som kun lever her.
Vidste du?

At en tredjedel af Dominicas befolkning arbejder i bananindustrien?

At Dominica er relativt uberørt på trods af bananplantagerne? De mange bjerge gjorde det umuligt at plante sukkerrør i kolonitiden, hvorfor øen er et ægte caribisk naturparadis.

Geografi og natur på Dominica

Dominica placerer sig nogenlunde midt i rækken af Små Antiller, der deler Det Caribiske Hav fra Atlanterhavet. Den naturskønne ø er af vulkansk oprindelse, og landskabet er præget af forrevne klipper og lavatoppe med Morne Diablatin på 1.447 meter som højeste punkt. Mange af klippesiderne er dækket af enten bananplantager eller tropisk regnskov med flere sjældne plante-, fugle- og dyrearter, for eksempel øens nationalfugl, den grønne og violette kejseramazone. Havene rundt om Dominica er rigt befolket af hvaler og delfiner, og hvalsafari er en populær beskæftigelse blandt Dominicas besøgende.

Dominicas historie

Dominicas oprindelige beboere var arawak-indianere, der dog måtte vige pladsen for cariberne i 1300-tallet. Columbus gik i land søndag d. 3. november 1493 og opkaldte landet efter ugedagen – Dominica er det latinske ord for søndag. De usædvanligt modstandsdygtige carib-indianere gjorde Dominica til den sidste ø i Caribien, der blev koloniseret. Franske missionærer gjorde et forsøg i 1600-tallet, men gav op og forlod øen igen. De ugæstfrie carib-indianere slap dog ikke for europæere. Briter og franskmænd var nogenlunde lige tiltrukkede af øen og dens ædeltræ og sloges indædt om øen, indtil den i 1805 endegyldigt blev britisk koloni. Kolonisterne fik ikke udryddet den indianske befolkning, hvilket ellers var tilfældet i mange andre kolonier, og den dag i dag er Dominicas omkring 3.000 carib-indianere de eneste tilbageværende repræsentanter for de oprindelige folk i Østcaribien. Cariberne lever i et område på Dominicas østkyst i stil med de reservater, vi kender fra USA. Ud over denne 3.000 mand store minoritet har de fleste af Dominicas 72.000 indbyggere afrikanske slaver som forfædre. Briterne overlod Dominica til selvstændighed d. 3. november 1978, altså præcis 485 år efter at de første europæere viste sig. To år efter selvstændigheden skrev Dominica historie ved at vælge Caribiens første kvindelige premierminister, Mary Eugenia Charles, efter flere år med et korrupt og tyrannisk styre. Efter Charles’ afgang fulgte nogle turbulente år med meget korte regeringsperioder, men nu har Dominica igen indtaget en regeringsmæssig verdensrekord ved at have verdens yngste statsoverhoved, den 31-årige Roosevelt Skerrit.

Seværdig­heder på Dominica

I modsætning til striben af caribiske strandomkransede paradisøer, der omgiver Dominica, er her kun få sandstrande, som tilmed oftest har gråligt-sort sand. Dominica prøver derfor med god grund at markedsføre sig som en økoturisme-destination. Dette er altså ikke stedet at lede efter velassorterede badeferieområder, internationale hotelkæder og klassiske hvide sandstrande. De dominicanske kyster er derimod præget af rå klippesider, der falder næsten lodret ned i havet og skaber smukke og meget dramatiske kystlandskaber. Naturen inde på øen fejler heller ikke noget. Her samler den megen regn sig i brusende strømme med bratte vandfald, som for eksempel de 60 meter høje Trafalgar Falls, der ligger i en af øens mange nationalparker, nemlig Morne Trois Pitons Nationalpark. Denne smukke park har klaret UNESCO’s strenge optagelseskrav og fået en plads på verdens naturarvsliste. Parken udgøres af et vulkanområde bevokset af frodig, tropisk regnskov med et væld af planter. Et tæt virvar af bregner, palmer, ananasplanter, orkidéer og gamle træer med fritstående rødder dækker de stejle vulkanske skrænter og omkranser vandfald, søer, varme kilder og dampspyende sprækker. Nationalparken er også hjemsted for en kogende sø – med sine 60 meter i diameter den andenstørste i verden efter en lignende gigant i Rotorua, New Zealand – og en sværm af fugle og sommerfugle i strålende farver. Manglen på sandstrande betyder ikke, at man under en ferie på Dominica skal lade badetøjet blive hjemme. Her foregår svømmeturene blot i en lille sø neden for et vandfald med grønklædte klipper og mosbetrukne sten til alle sider. Et af de smukkeste steder til denne slags udfoldelser er Smaragdsøen, eller Emerald Pool, ved Canefield nord for hovedstaden Roseau. Ud over at fylde sin rejse til Dominica med vandring på exceptionelt smukke og langt fra overbefolkede stier, kan man passende kaste sig over dykning. Der er gode muligheder for usædvanlige dykkeroplevelser mellem Dominicas rigt befolkede koralrev og stejle klippeskrænter under vandet.

Selv rejser til Dominica kan blive for naturfyldte, og i dette tilfælde hedder behandlingen et besøg i hovedstaden Roseau. Byen ligner med sine gamle træ- og stenhuse pyntet med snirklede træudskæringer og fine balkoner nærmest en by, der blev glemt for et par hundrede år siden. Alligevel har den alt, der hører til en caribisk by inden for kategorierne markeder, kirker fra kolonitiden og hyggelige familierestauranter med spændende kreolermad på menukortet. Derudover fortjener byens botaniske have fra 1890 et besøg.

Flyv direkte

I von Scholtens kølvand

Førsteklasses kultur- og krydstogtrejse i Dansk Vestindien: direkte fly, lækkert krydstogt mellem Vestindiens smukkeste øer og ophold på Skt. Croix

4,5
  • 17-02-2017
  • 16 dage
  • 22.998,–
fra København