Arktisk Norge - Is, nordlys og storslåede landskaber

Vi flyver fra København med SAS via Oslo til Longyearbyen på Spitsbergen (Svalbard).

Navnet “Svalbard” betyder ”den kolde kyst” og dukkede op i de islandske sagaer i 1100-tallet.

Øgruppen ligger i Ishavet mellem 74. og 81. nordlig breddegrad og omfatter ni større og 90 mindre øer fra Bjørnøya i syd til Rossøya i nord. Det er Europas nordligste punkt på 80.49 nordlig breddegrad, hvis man ikke medtager den lille sandbanke Moffen på 81 grader nord.

Det samlede areal er på ca. 63.000 kvadratkilometer. Ca. 60% af Svalbards område er dækket af evig is med relativt store isfri strækninger langs kysterne.

Longyearbyen er Svalbards administrative centrum og sæde for øgruppens øverste myndighed, sysselmannen. Byen, som ligger midtvejs inde i den 100 km lange Isfjord på Spitsbergens vestside, blev grundlagt i 1906 af amerikaneren John Longyear. Allerede ti år efter, i 1916, blev byen overtaget af et norsk kulkompagni, og siden har minedrift præget området. I dag har byen ca. 1.100 indbyggere, hovedsageligt nordmænd, og den tidligere så dominerende minedrift er ikke længere byens hovedaktivitet, der efterhånden er overtaget af turisme og forskning i polare forhold.

Vi har et par timer i byen, inden vi går ombord på Sea Endurance (tidligere Disko ll).

Sea Endurance sejler gennem det 25 kilometer lange fjordsystem, der er op til 15 kilometer bredt. Turen gennem Hornsund regnes som en af de smukkeste på Svalbard med isklædte fjelde og masser af havis. Det er et naturligt hjemsted for isbjørne på jagt efter føde.

Der er ikke mange steder for landgang i Hornsund, men vi håber, det er muligt at trænge gennem isen med vores zodiacs, hvis vejret tillader. Under alle omstændigheder er det en lang, smuk tur, og vi håber at kunne gå op i den smukke Burgerbukta, opkaldt efter den østrigske hoffotograf Wilhelm Burger (1844-1920), som deltog i den østrig-ungarske polarekspedition 1872-1874. Her er der gode muligheder for at spotte isbjørne og nogle af Svalbards karakteristiske dværgrener. De store fuglekolonier i bugten er formodentlig tomme, selvom enkelte fugle kan være blevet tilbage, hvis efteråret er lunt. 

Fra Svalbard går turen over Barentshavet. Det meste af dette mægtige hav er underlagt russisk og norsk jurisdiktion og spiller en vigtig rolle i begge nationers økonomi som følge af de store natur- og fiskeforekomster i området. Frem til 2010 var der gentagne stridigheder mellem de to lande om grænsedragningen. Den ser ud til at være afsluttet, da den norske og russiske udenrigsminister i september 2010 underskrev en delingsaftale i Murmansk. Et stort havområde er dog fortsat udlagt som åben hav, hvor andre nationer også har mulighed for at fiske. Dette område kaldes Smuthullet og refererer til de mange fiskere, der bruger korridoren til at fiske i russisk og norsk område.

Midt på eftermiddagen passerer vi Bjørnøya, der ligger som en ensom bastion midt i Barentshavet. Øen blev navngivet af den hollandske opdagelsesrejsende Willem Barents i 1596 og fik sit navn, da besætningen så en svømmende isbjørn på vej mod øen. I dag er øen administrativt underlagt Svalbard og er ubeboet, bortset fra en enkel meteorologisk station med 5-10 kontraktansatte. Hvis vejret og tiden tillader det, går vi i land for at se nærmere på den unikke natur.

Vi krydser de resterende 300 sømil over til den norske kyst, som vi når sidst på aftenen.

I løbet af dagen er der rig lejlighed til at stifte bekendtskab med skibets faciliteter, ligesom vores dygtige rejseledere vil holde foredrag om relaterede emner samt naturligvis informere om de mange spændende oplevelser, der fortsat er i vente.

Den voldsomme norske kyst tårner sig op så langt øjet rækker, og vi skal i dag besøge nogle af de mange spændende små øer i området. Første stop bliver ved Vannøya, hvor vi forventer landgang med zodiacs ved Skipsfjorden. Herfra er der mulighed for let vandring i det smukke landskab, der byder på en storslået udsigt over de omkringliggende øer.

Vi fortsætter længere ind i fjordene og lægger til på den lille ø Karlsøy, den lokale norske udgave af Christiania. Oprettet som fristad i starten af 1970’erne af anarkister, buddhister og andre spirituelle grupperinger. Oprindeligt boede her omkring 400 mennesker, men antallet er i dag skrumpet kraftigt ind, og øen er mest kendt for at afholde en årlig musikfestival.

Vi får historien om det alternative samfund, men der bliver naturligvis også mulighed for bare at nyde den smukke natur. Ikke så mærkeligt, at hippierne valgte netop Karlsøya som udgangspunkt for deres alternative samfundsform.

I dag besøger vi Tromsø, der er den største by i Nordnorge, beliggende 350 kilometer nord for polarcirklen. Området har været beboet i tusinder år, men den moderne by er ikke mere end 200 år gammel. Tromsø blev hurtigt fangstcentrum i den arktiske region, og tidligt i 1900-tallet var byen udgangspunkt for adskillige polarekspeditioner - deraf byens tilnavn, Den Arktiske Hovedstad. Vi skal blandt andet besøge byens imponerende Polarmuseum, der fortæller historien om de mange opdagelsesrejsende, der har kastet sig ud i de farefulde ekspeditioner i Arktis.

Der bliver også tid til på egen hånd at udforske den spændende by, inden vi begiver os videre gennem den smalle fjord mod Sommarøy. Med sine over 300 indbyggere hører den lille Sommarøy til ét af de tætteste beboede områder i Arktis. Den store koncentration skyldes hovedsageligt øens enestående hvide sandstrande, som hvert år tiltrækker lokale og udenlandske turister. Den omkringliggende natur er dog også i særklasse, og vi tager os god tid til at opleve øens charmerende idyl.

I dag begiver vi os ind i den smukke Andfjorden. Den 60 kilometer lange fjord er op til 500 meter dyb og derfor ideel fødeplads for spækhuggere.

På hele rejsen kigger vi naturligvis efter hvaler, der foretrækker de kolde, iltrige vande mod nord, hvor fødemængderne er særligt store. Store kaskelothvaler holder til i farvandet ud fra Andenæs, mens spækhuggerne oftest antræffes i fjordene og i de kystnære områder.   

Spækhuggere er et af de dyr, der oftest betegnes som intelligente, selvom der er nogen uenighed om, hvorvidt ordet intelligens bør anvendes i dyreverdenen. Fakta er dog, at deres adfærd i naturen viser, at de er i stand til at opfatte og vurdere forskellige situationer og handler derefter udover det rent arvelige og instinktive. De har et kompliceret signal/sprogsystem, der varierer fra familie til familie, og selvom familierne holder sammen livet igennem, er de i stand til at undgå indavl. Meget tyder også på, at de fascineres af musik, idet man kan iagttage en synligt begejstret adfærd, når der er musik i deres nærhed.

Vi er lige lovligt tidligt på den, da spækhuggerne tilsyneladende ankommer senere og senere, men vi forhører os undervejs hos de lokale og forsøger at finde såvel store som mindre hvaler.

Vi ankommer i dag til øgruppen Lofoten, som ligger langs Vestfjordens nordside. På afstand ser øerne ud som en sammenhængende fjeldrække, som kaldes Lofotvæggen, og længden af denne er ca. 110 km. Klipperne her er over tre milliarder år gamle! Lofoten er kendetegnet af en enestående og barsk naturskønhed, som vi nyder fra skibet. Havet ved øerne har i mange århundreder været fyldt med torsk, og det er baggrunden for det store Lofotfiskeri.                                                                                                               

Vi lægger ind i den lille fiskerby, Henningsvær. I dag hjem for ca. 500 sjæle, men tidligere en af de vigtigste fiskerbyer i området. At byens historie strækker sig endnu længere tilbage i tiden, bevidner fundet af Norges ældste ski, som er fundet lidt uden for byen og som er dateret til omkring år 0. Vi går på opdagelse i det hyggelige lille fiskerleje og kan ved selvsyn konstatere, hvorfor internationale rejseskribenter har kåret Lofoten som en af de smukkeste øgrupper i verden.

Ved middagstid sejler vi længere ind i Vestfjorden og ankommer til Trollfjorden. Den dramatiske sejlads går gennem Raftsundet og den magiske Trollfjord, en smal sidefjord, der er omkranset af lodrette fjeldvægge. I denne fjord fandt det berømte ”Trollfjordslag” sted i 1890, hvor fiskere i gamle robåde kæmpede mod fiskere i nye motorbåde om fiskerettighederne. Begivenheden er beskrevet i romanen ”Den sidste viking” af Johan Bojer.

Om morgenen anløber vi Bodø. Med et indbyggertal på over 50.000 er Bodø områdets største by. Med dens beliggenhed under de barske fjeldtoppe tiltrækker den ikke blot mange turister, men også den største koloni af havørne, der har givet byen dens øgenavn, Havørnenes Hovedstad.

Vi tager afsked med vores dejlige skib og begiver os på en byrundtur i Bodø. Byen er én af Norges hurtigst voksende byer med et levende byliv. En del kunstnere, glaspustere og smykkedesignere har gallerier i centrum, og der bliver naturligvis tid til at gøre de sidste indkøb, inden vi først på eftermiddagen begiver os mod lufthavnen, hvor flyet til København venter.