Borte med Blæsten med Savannah og Charleston

Vi flyver til Atlanta, hovedstaden i Georgia, og tager hul på sydstatsstemningen her i Martin Luther Kings fødeby og scenen for ”Borte med blæsten”.

Der bor omkring fem millioner mennesker i Atlanta, medregnet de kæmpe forstadsområder, der breder sig ud fra bymidten. Alligevel fremstår Atlanta som en køn by med mange træer og elegante huse. Downtown Atlanta har nogle af USA’s højeste skyskrabere, men i de ældre kvarterer finder man stadig fine, lave huse malet i smukke farver. Det var i et hus som disse, Margaret Mitchell sad i 1920’erne og skrev sydstatsromanen over dem alle, ”Borte med blæsten”. Kærlighedshistorien mellem Scarlett O’Hara og Rhett Butler udspiller sig blandt andet i Atlanta under og efter borgerkrigen, og da den blev udgivet i 1936, blev den en stor succes. Romanen blev filmatiseret i 1939 og havde premiere i Atlantas Loew’s Grand Theater, som desværre ikke længere eksisterer.

Indianerne kaldte området, hvor Atlanta befinder sig i dag, for ”Stående ferskentræ”, og der dyrkes stadig masser af ferskner her i The Peach State, som Georgia kaldes. Indianerne blev tvangsfjernet fra området, da jernbanen Western and Atlantic Railroad blev anlagt for at lette handelen med Midtvesten, og i stedet begyndte en by at vokse frem ved end endestationen i 1837. Den blev kaldt Atlanta efter jernbanen, og resten er historie, som amerikanerne siger.

I dag skal vi se Auburn-kvarteret, hvor borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr. blev født, huset, hvor han boede, og kirken, han prædikede i. Det ligger alt sammen i gåafstand fra hinanden, og i dag er området lavet til en slags nationalpark, hvor man også har opført et museum til ære for Dr. King og de sortes borgerrettigheder. Vi kører videre til Centennial Olympic Park, en park, der blev anlagt i forbindelse med De Olympiske Lege i 1996. Du har lidt tid på egen hånd til at udforske parken, som er omgivet af flere af byens seværdigheder, blandt andet kongrescentret, Philips Arena, Georgia Aquarium, Coca Cola-museet og CNN Centret, hvor man kan se, hvordan nyheder bliver til tv. Herefter er resten af dagen til fri disposition.

”Pardon me boy – is that the Chattanooga Choo-Choo?” Glenn Millers evergreen fra 1941 klinger for det indre øre, når man passerer byskiltet til Chattanooga, Tennessee. Sangens ”choo-choo” refererer til jernbanelinjen til Cincinnati, som blev anlagt i 1880, og navnet ”chattanooga” menes at betyde ”at trække fisk ud af vandet” på cherokee-indiansk.  Byen har en fin havnefront ud til Tennessee-floden, og her findes også verdens største ferskvandsakvarium, der er bygget op som et stort flodsystem.

Fra Chattanooga begiver vi os videre til den lille by Lynchburg, som ville leve i total ubemærkethed, hvis det ikke var for ét firma i byen: Jack Daniel’s-destilleriet. Absurd nok er Lynchburg en tørlagt by, så vi kan ikke komme til at smage nogle af de gyldne dråber, men på en rundtur i det legendariske destilleri kommer vi i hvert fald til at dufte dem.

Vi fortsætter til Nashville, hjemsted for country & western, og tjekker ind på vores hotel.

Efter en tidlig morgenmad kører vi til Memphis (3-4 timers kørsel) for at hilse på et andet musikalsk ikon: Elvis Presley. Eller rettere sagt hans hus, Graceland, som efter The Kings død blev en blanding af museum og mausoleum. Elvis er begravet ved et lille springvand ved siden af swimmingpoolen.

Elvis købte huset allerede som 22-årig i 1957 og boede der indtil sin alt for tidlige død den 16. august 1977. Man kommer ikke uden om, at indretningen sine steder er noget 70’er-kitschet, men det er en del af oplevelsen. Junglerummet, for eksempel, har grønt gulvtæppe, masser af planter og et sofabord, der er som taget ud af Amazonregnskoven.

På Graceland er også udstillet Elvis’ utallige guld- og platinplader og hans næsten lige så talrige heldragter, som han bar i den sidste del af sin karriere, hvor han optrådte med glitrende shows i Las Vegas.

Vi kører til vores hotel og tjekker ind, og resten af aftenen er til fri disposition. Memphis er med rette berømt for sin musikhistorie, men har også et andet trækplaster: spareribs. Med mindre du er vegetar eller af andre grunde ikke spiser svinekød, må du ikke snyde dig selv for noget langtidsstegt gris, mens du er i byen!

I dag skal vi opleve Memphis på en byrundtur. Musikken – den blues, soul og r & b, som også Elvis var eksponent for – er uden tvivl Memphis’ største varemærke, og vi skal blandt andet se nærmere på Elvis’ pladeselskab, Sun Studio. Selskabet har også haft andre kendte musikere under sine vinger: B.B. King, Ike Turner, Johnny Cash og Roy Orbison, for at nævne et par stykker.

Vi skal også se Lorraine Motel – dog kun udefra. Det var her, på en balkon ud for værelse nummer 306, at Martin Luther King blev myrdet af et skud fra en nærliggende bygning. I dag huser motellet et museum for borgerrettighedsbevægelsen.

Aftenen i Memphis er til fri disposition, men det er oplagt at besøge nogle af bluesbarerne, hvor kommende blues- og rock’n’roll-stjerner spiller live hver aften. Rejselederen er behjælpelig med tip og forslag til spillesteder.

Du har formiddagen til fri disposition i Memphis. Du kan gå lidt rundt i byen i dit eget tempo, eller for eksempel besøge Mud Island River Park, som ligger på en halvø i Mississippifloden. Her er opført en nøjagtig model af floden, som man kan følge på en lille gåtur, og her ligger også et museum for de sidste 10.000 års historie omkring Mississippifloden, blandt andet arkæologiske fund og skibe i naturlig størrelse (ikke inkluderet i rejsens pris).

Midt på dagen kører vi mod Vicksburg, som vi når sidst på eftermiddagen. Vi tjekker ind på vores hotel, og aftenen er til fri disposition.

Vi forlader Vicksburg og kører til Saint James Parish, hvor vi besøger den tidligere sukkerrørsplantage Oak Alley. Plantagen hed oprindelig Bon Séjour, men fik sit nuværende navn efter den fantastiske allé, der leder op til huset. Her står 300-årige egetræer plantet side om side og danner nærmest en tunnel, hvor grenene mødes hen over stien. Huset, som er fra 1830’erne, er restaureret og fremstår næsten som i sin storhedstid, inden den amerikanske borgerkrig sendte mange plantagejere i konkurs. Vi får tid til at beundre huset og spadsere rundt i den smukke have, inden det er tid til at fortsætte mod New Orleans. Byen har endnu ikke helt slettet sporene efter orkanen Katrinas hærgen i 2005, og mindet om vandmasserne, der dræbte omkring 1.700 mennesker og gjorde 80 procent af byen midlertidigt ubeboelig, sidder stadig i indbyggerne. Ukuelig festglæde er dog også et karaktertræk her omkring, hvad byens uofficielle motto, ”laissez les bons temps rouler” – let the good times roll – også understreger. Vi tjekker ind på vores hotel, og resten af dagen er til fri disposition.

I New Orleans kan man spise godt, feste godt og høre god musik. Jazzen blev født her i byen og lever i bedste velgående på de mange spillesteder. På en tur ned ad Bourbon Street er det svært ikke at lade sig fange ind af en af barerne, og til Mardi Gras går optogene herigennem, og gaden er én stor fest.

New Orleans blev grundlagt af franske kolonister i 1718 som Nouvelle Orléans. I 1763 overgik byen til spansk styre, indtil den i 1803 blev solgt til amerikanerne. Blandingen af forskellige nationaliteters indflydelse har gjort New Orleans til noget helt for sig selv. Vi skal på en spadseretur i bydelen French Quarter, som stort set blev skånet af Katrina – gudskelov, for de fine, gamle pastelfarvede bygninger med kunstfærdige smedejernsbalkoner og slyngplanter er inkarnationen af New Orleans’ charme. Den kreolske blandingskultur og de etniske rødder i Frankrig, Spanien, Italien, Caribien og Afrika blander sig til et særegent kulturelt miks. Et eksempel er praktiseringen af voodoo, der har udviklet sig som en blanding af afrikanske stammereligioner og katolicisme.

Vi spiser en hyggelig jazzbrunch, og bagefter stiger vi om bord på en traditionel hjuldamper og sætter ud på en sejltur på den brede, brune Mississippiflod. Mississippifloden udspringer helt oppe i Lake Itasca i Minnesota og har således bugtet sig sydpå gennem det meste af USA, inden den løber ud i Den Mexicanske Golf ved New Orleans. En regndråbe, der falder i Lake Itasca, vil være omkring 90 dage om at nå Den Mexicanske Golf. 

Beliggenheden mellem Mississippifloden og Pontchartrain-søen i sumpområdet ud til Den Mexicanske Golf, gør, at hvor man i andre amerikanske byer taler om downtown og uptown, taler man i New Orleans om lakeside og riverside. New Orleans ligger lavt og har derfor altid været sårbar over for oversvømmelser, selv efter at man har bygget diger rundt om byen.

Resten af dagen er på egen hånd i New Orleans.

Vi tager kystruten østpå, hvor vi har et stop i Biloxi på ”Den fattige mands riviera”. Byen er et populært feriested, som kombinerer strandliv med muligheden for at smovse i skaldyr og spille natten væk på et af de mange kasinoer. Biloxi blev også ramt af orkanen Katrina i 2005, og selvom der er ryddet op, er byen endnu ikke kommet helt op på fortidens højder. Turen går videre til Pensacola, efter vi har krydset statsgrænsen til Florida. Denne by er en af de ældste i området, med spansk tilstedeværelse så tidligt som 1539. Den første bosættelse var på den lange ø-tange Santa Rosa ud for kysten, men efter kun et par uger blev øen totalt hærget af en orkan, og man fortrak til fastlandet. I dag huser Santa Rosa byen Pensacola Beach, hvis fantastiske hvide strand bare fortsætter i det uendelige. Pensacola plages stadig jævnligt af orkaner, og derfor tænker man alternativt, når der skal bygges orkansikre huse på Santa Rosa. Her kan man således støde på et hus formet som en kuppel eller et, der har et rumskib på taget.

Pensacola er også hjem for flådens flyvestation, og det meget besøgte National Museum of Naval Aviation giver en gennemgang af flyvningens historie i flåden, kystvagten og søværnet, foruden det store trækplaster: 150 restaurerede flyvemaskiner. Hvis trafikken levner tid til det, aflægger vi museet et besøg.

Dagens endestation er Tallahassee, hovedstaden i Florida.

Den første jul nogensinde i USA blev fejret i Tallahassee. Det mener man i hvert fald, ud fra kilder om en spansk ekspedition ledet af Hernando de Soto, der overvintrede i en indianerlandsby i 1538-1539. Landsbyen er ved arkæologiske udgravninger blevet lokaliseret til at ligge et par kilometer øst for Florida State Capitol-bygningen i det nuværende Tallahassee. ”Tallahassee” er indiansk for ”gammelt land”, og der har boet indianere i området i hvert fald siden 1200-tallet, hvilket gravhøje ved den nærliggende Lake Jackson vidner om.

I dag bor der omkring 172.000 mennesker i Tallahassee by, cirka dobbelt så mange, hvis man tæller forstæderne med. Byen har mere sydstatsstemning end Floridafeeling på trods af, at Tallahassee blev udnævnt til hovedstad i staten Florida i 1824. Det fine gamle regeringshovedsæde fra 1845, Old State Capitol, ligger her stadig som museum, lige foran højhuset fra 1970’erne, hvor administrationen har til huse i dag. Oppe fra højhusets tag er der en god udsigt over byen. Tallahassee har mange museer, blandt andet Museum of African American History and Culture, hvor man kan lære lidt om de afrikanske slaver, der trællede på bomuldsmarkerne her i Syden, og deres efterkommere.

Efter en byrundtur krydser vi Floridas halvø og kører til Savannah i Georgia ud til Atlanterhavskysten.

Savannah blev grundlagt i 1733 og er internationalt kendt for sine historiske bygninger, som vi skal se nogle af på en byrundtur. De smukke gamle kolonistilshuse med dobbelte verandaer (både i stueetagen og på 1. sal) er i godt selskab af de 21 små grønne parker med statuer og blomstrende buske og træer.

På havnefronten ved Savannah River summer det af liv mellem de gamle lagerbygninger lavet om til hoteller, butikker og restauranter – mange med fisk og skaldyr på menuen. Hvor nabobyen Charleston er den pæne pige, er Savannah mere løssluppen og holder ikke så meget på formerne, og her finder du billige cafeer, gavebutikker og gallerier. Kunstskolen Savannah College of Art and Design sørger for, at den kunstneriske ånd gennemsiver hele byen.

Eftermiddagen og aftenen er på egen hånd.

Formiddagen er på egen hånd, inden vi tager videre til Charleston et par timers kørsel nordpå over grænsen til South Carolina.

Charleston blev grundlagt i 1600-tallet, dengang som Charles Towne. Byen er rig på historiske landemærker og bygninger, og det var også her fra Fort Sumter ved havnen, at de første skud i den amerikanske borgerkrig blev affyret. På gaden The Battery ligger huse i kolonistil som en perlerække langs havnefronten og minder om en storslået kolonitid i 1700-tallet. Dobbelte verandaer, balkoner, store balsale, tropiske gårdhaver og udsigt til havet. Charleston er også kendt som ”The Holy City”, af den sympatiske grund, at det var den eneste af datidens 13 kolonier, som lod jøder og de franske huguenotter praktisere deres religion uden restriktioner. I det historiske huguenot-kvarter kan man således finde en kirke bygget helt tilbage i 1687. Desværre brændte den og blev genopbygget i 1845 i gotisk stil.

De mest velbevarede plantager i USA findes også i Charleston. Vi skal besøge plantagen Boone Hall, og allerede når vi kører op ad alleen til hovedhuset, bliver man næsten åndeløs: På hver side af grusvejen står over 200 år gamle egetræer og samler trætoppene over dig, mens spansk mos hænger ned fra grenene. Ikke mærkeligt, at plantagen er brugt i mange filmoptagelser, blandt andet tv-serien Nord og Syd. På Boone Hall finder man også de eneste bevarede oprindelige slavehytter i USA. South Carolina og Georgia har et levn fra slavetiden i den såkaldte Gullah-kultur blandt efterkommere af slaver, som både sprogligt og kulturelt har tråde tilbage til Vestafrika, hvor de fleste slaver kom fra.

Vi forlader Charlestons marsk med de vilde palmer, alligatorer og det overvældende fugleliv og kører retur til Atlanta, hvor vi tager flyet hjem.