Sumatra – orangutangernes ø

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev orangutanger, tag på junglevandring, se vulkaner og mød stammefolk på Indonesiens vildeste ø, Sumatra.

Tag med på eventyrrejse til Sumatra – øen, hvor antallet af vulkaner overstiger mængden af turister, og hvor junglen og risterrasserne konkurrerer på frodighed.

I Gunung Leuser Nationalparks regnskov lever de menneskelige orangutanger og talrige andre abearter side om side, og vi tager på udkig efter dyrene på en junglevandring, hvor vi også ser et væld af tropiske plantearter.

I Sumatras højland besøger vi øens nordlige frugt- og grøntsagskammer Berastagi, som ligger mellem tre aktive vulkaner.

Oplev også det 120 meter høje Sipisopiso-vandfald ved den imponerende kratersø Toba, inden vi sejler til øen Samosir, der ligger i de smukkeste omgivelser midt i Tobasøen.

Her oplever vi de spændende stammesamfund, der tidligere praktiserede kannibalisme!

Området er befolket af det imødekommende batak-folk, og i den charmerende landsby Dokan kigger vi nærmere på de fascierende, traditionelle træhuse, der er bygget på pæle og stadig i brug.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Nej

  • Valuta Rupiah, Amerikanske dollar

Dagsprogram 12 dage
Dag 1
Afrejse fra Danmark
Dag 2
Ankomst til Medan, Sumatra
Dag 3
Medan. Byrundtur
Dag 4
Medan – Bukit Lawang. Junglevandring på udkig efter Orangutanger
Dag 5
Bukit Lawang. Mulighed for junglevandring og tid på egen hånd
Dag 6
Bukit Lawang – Berastagi. Vulkaner og besøg på frugtmarked
Dag 7
Berastagi – Tobasøen. Landsbybesøg og Sipisopiso-vandfaldet
Dag 8
Landsbyer og stammefolk ved Tobasøen
Dag 9
Tobasøen. Dag på egen hånd
Dag 10
Tobasøen – Medan
Dag 11
Medan og hjemrejse
Dag 12
Hjemkomst

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
16.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra Danmark

Vi flyver fra København og sætter kursen mod Sydøstasien.

Dag 2
Ankomst til Medan, Sumatra
Det grønne, hvide og gule Maimoon-palads

Vi lander i byen Medan, som er den største by på Sumatra og Indonesiens tredjestørste by (efter Jakarta og Surabaya på Java). Byen fungerer som hovedstaden i den indonesiske provins Nordsumatra, og er et pulserende knudepunkt for kultur og økonomi i hele regionen.

Oprindeligt var Medan et lille handelssamfund, der tjente som et mødested for handlende fra hele verden. I det 19. århundrede oplevede Medan en betydelig vækst takket være tobaksplantagerne, der blev etableret af hollandske kolonister.

Denne æra satte gang i byens udvikling og tiltrækning af en arbejdsstyrke fra forskellige dele af Asien, hvilket har givet byen en kulturel og etnisk mangfoldighed. Hollændernes indflydelse ses tydeligt i byens arkitektur, med dens mange koloniale bygninger der stadig står den dag i dag.

Efter Indonesiens uafhængighed fortsatte Medan med at vokse og udvikle sig, og er i dag en vigtig industri- og handelsby i landet.

Efter at have overstået indrejseformaliteterne i lufthavnen kører vi til vores hotel hvor vi har resten af dagen på egen hånd, inden vi for alvor tager hul på oplevelserne den følgende dag.

Overnatning i Medan.

Dag 3
Medan. Byrundtur
Den usædvanlige moské i Medan er i marokkansk stil

I dag skal vi se nærmere på Medan. Vi lægger ud ved Det Store Moské, som er den  største og mest imponerende moské i det nordlige Sumatra. Den Store Moské - eller Mesjid Raya er en lidt usædvanlig moské med dens hvide bygning og kulsorte kupler der er bygget i marokkansk stil af italiensk marmor og pyntet med kinesisk glas!

Ikke langt fra moskeen ligger Sultanens Palads, også kendt som Maimoon Palads. Det grønne, hvide og gule Maimoon-palads blev bygget af sultanen af Deli i 1888 og er desværre forfaldet siden da.

Fra paladset fortsætter vi til byens hovedgade fra kolonitiden, med en berømt café kaldet Tip Top som var og er et yndet mødested i Medan. I nærheden ligger et andet levn fra kolonitiden; Tjong A Fie Mansion. Omkring byens torv finder flere koloniale bygninger, bl.a. postkontoret og togstationen.

Vi slutter byrundturen af ved Kampung Kelin, et travlt handelscentrum, hvor vi også besøger Vihara Gunung Timur, et stort kinesiske tempel.

Vi spiser frokost undervejs på en lokal restaurant, og sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet efter en begivenhedsrig dag.

Overnatning i Medan.

Dag 4
Medan – Bukit Lawang. Junglevandring på udkig efter Orangutanger
Orangutangcenteret lægger mad ud til orangutangerne

Vi forlader storbyen og begiver os nordpå mod Bukit Lawang. Her får vi hurtigt en forsmag på den grønne, frodige natur, der skal følge os på hele rejsen rundt på Sumatra. Vi kører forbi plantager, hvor der dyrkes træer til fremstilling af gummi og palmeolie, som er blandt Indonesiens største og vigtigste eksportvarer.

Selve Bukit Lawang er indgangen til Gunung Leuser Nationalpark, der byder på bjergområder og regnskov. Fremme ved vores hotel tjekker vi ind og spiser frokost sammen på resortets restaurant. Herefter begiver vi os ud på dagens vandring ind i regnskoven, hvor vi håber at få øje på en af de orangerøde orangutanger.

Vi går ned til den nærliggende flod, hvorfra vores vandretur ind i junglen starter. Vandreturen tager cirka tre timer og går ad naturstier anlagt ovenpå rødder og klipper, som af og til byder på stærkt kuperet terræn. Der er ofte glat og mudret, og enkelte steder kan det være nødvendigt at balancere på træstammer eller gå i vand for at krydse vandløb.

Tidligere blev områdets orangutanger fodret fra en platform her to gange dagligt, men i dag lever alle områdets orangutanger vildt. Vi har fine chancer for at få de fascinerende skabninger at se, men der er selvfølgelig ingen garantier, da det er vilde dyr, vi har med at gøre. Men med to dage til rådighed her i Bukit Lawang er chancerne gode.

Orangutangen er verdens største trælevende pattedyr, og de befolkede engang trætoppene i hele Sydøstasien. Nu findes de kun på Borneo og Sumatra, og her er de desværre også i stor fare for at uddø. Orangutangerne på de to øer tilhører hver sin underart, og Sumatra-orangutangen er lidt mindre og lidt lysere i pelsen end sin fætter på Borneo. Orangutanger er intelligente dyr og lærer nyttige færdigheder af hinanden, som for eksempel evnen til at vurdere en grens styrke og brugen af redskaber til at finde mad. De lever især af frugter, nødder og bark, men de kan også finde på at spise insekter.

I nationalparken kan vi også være heldige at se andre abearter såsom makak, langur og gibbon. Men hvis vi ikke får dyrene at se, er det i sig selv en stor oplevelse at være i den frodige regnskov med et væld af tropiske plantearter, som vi ikke kender hjemmefra.

Dag 5
Bukit Lawang. Mulighed for junglevandring og tid på egen hånd

Vi har en hel dag til at nyde naturen her i udkanten af regnskoven. Hvis der er stemning for endnu en vandretur i regnskoven, tager dem der har lyst med ud igen.

Ellers kan du blive på resortet og slappe af, eller gå en tur rundt i den hyggelige landsby for at kigge lidt på det lokale dagligdagsliv.

Dag 6
Bukit Lawang – Berastagi. Vulkaner og besøg på frugtmarked
På marked

Vi forlader regnskoven og kører til byen Berastagi, som er en travl og relativ stor by midt i Sumatras højland. Byen kan betegnes som det nordlige Sumatras grøntsagskammer og ligger på et frodigt plateau med en smuk udsigt.

Hvis vejret er med os, kan vi skue ud over de rygende vulkaner, der danner en flot baggrund i horisonten. Sumatras topografi domineres af en bjergryg af vulkansk oprindelse, som løber langs øens vestkyst. De højeste tinder er Mount Leuser i nord og Mount Kerinci i vest.

Her i højlandet bor tre millioner medlemmer af batak-folket, som chokerede europæerne med deres kannibalisme, da opdagelsesrejsende og missionærer begyndte at udforske de indonesiske øer. Batakerne er inddelt i flere undergrupper, og i bjergene omkring Berastagi lever batak karo-folket.

Vi ser lidt nærmere på byen og besøger også byens livlige frugtmarked, hvor der er et stort udvalg af friske frugter og grønsager samt kød og fisk.

Derefter kører vi til vores hotel. Her i 1.300 meters højde kan vi tydeligt mærke at temperaturen er faldet, og det er derfor en god idé at have en varm trøje eller fleece med.

Dag 7
Berastagi – Tobasøen. Landsbybesøg og Sipisopiso-vandfaldet
Berastagi er en travl og relativ stor by i Sumatras højland

Vi fortsætter vores tur sydpå, og dagens mål er kratersøen Toba. Denne 1.700 kvadratkilometer store sø er Sydøstasiens største, og med en dybde på 450 meter også en af verdens dybeste. Både søen og den store, bønneformede ø, Samosir, midt i søen blev skabt ved en vulkansk eksplosion for mange tusind år siden.

Og som om naturskønheden ikke var grund nok til at gøre Tobasøen til et af Sumatras ultimative højdepunkter, er området omkring den befolket af det afslappede og imødekommende batak-folk, her kaldet batak toba. Og bare rolig, det er længe siden, de fralagde sig vanen med at se på deres medmennesker som et muligt måltid!

På vejen mod Tobasøen besøger vi blandt andet batak-landsbyen Dokan, hvor de traditionelle træhuse på pæle og med de store tage er i god stand og stadig i brug.

Næste stop bliver ved Sipisopiso-vandfaldet, hvor vandet kaster sig fra en underjordisk grotte i en klippeside 120 meter lodret ned og bevæger sig videre ned mod Tobasøen.

Fremme i byen Parapat skifter vi bussen ud med en færge og sejler over til øen-i-søen, Samosir. Her tjekker vi ind på vores hotel og vil formentlig bruge resten af dagen på at kigge på søen og de smukke bjerge, der omgiver den.

Dag 8
Landsbyer og stammefolk ved Tobasøen
Landsby ved Tobasøen

I dag skal vi sejle på Tobasøen, hvor vi skal besøge nogle af de mange batak-landsbyer, der pryder Samosirs kyst.

Batak-folket er organiseret i såkaldt patrilineære klaner, hvor en mand fra en klan finder sin hustru blandt de andre klaner, hvorefter hun bliver medlem af mandens klan.

Batak toba-folket er kristne, men den oprindelige religion spiller stadig en rolle. Ifølge den er alle mennesker udstyret med en ’tondi’, en form for sjæl, der lever sideløbende med kroppen og afgør dennes velbefindende. En af metoderne til at holde sin tondi i godt humør har tidligere været at udføre den rituelle kannibalisme, som batak’erne blev så berygtede for.

Denne skik er dog ikke blevet praktiseret siden begyndelsen af 1800-tallet. Til gengæld har traditionerne for at bygge rigt udsmykkede træhuse, synge følelsesladede sange og udhugge enorme sten overlevet, og nogle af disse traditioner skal vi kigge nærmere på i dag.

Vores første stop er i landsbyen Ambarita, hvor vi ser noget af det, som batak toba’erne er berømte for: Rækker af traditionelle træhuse hævet op på pæle og udstyret med buede tage, der rejser sig i lange spidser. Foran nogle af husene står et helt stuemøblement komplet med borde, lænestole og bænke udhugget i store stenblokke. Møblerne blev udhugget for 300 år siden og var en slags kombineret parlament, retssal og skafot. Landsbyens fælles anliggender blev diskuteret her, og forbrydere blev afhørt og til tider halshugget på de lidet komfortable stole.

Næste stop på dagens rundtur i batak-kulturen bliver i Simanindo, hvor vi skal overvære en opførelse af traditionelle danse og se et lille museum indrettet i en tidligere batak-konges hjem. I byen Tomok ser vi kong Sidabutars grav. Det var ham, der gjorde batak toba-folket kristne, og hans grav er udsmykket med udskæringer af kongen selv og hans livvagt.

Først på eftermiddagen er vi tilbage på resortet.

Dag 9
Tobasøen. Dag på egen hånd
Den imponerende kratersø Toba

Efter en rolig morgen finder vi cyklerne frem og begiver os ud på en cykeltur. Vi cykler gennem den fantastiske natur langs søen og rismarkerne, og vi oplever livet i de små landsbyer på tætteste hold. Det er let at komme omkring på cykel, og trafikken er meget begrænset. Vi tager det stille og roligt, så alle kan være med, og undervejs holder vi pauser.


Eftermiddagen er på egen hånd, og måske det kølige vand i Tobasøen friste til en opfriskende dukkert.

Dag 10
Tobasøen – Medan
Batak landsby

Vi forlader Samosir og Tobasøen og sætter igen kursen mod Medan. Vi kører gennem et højlandsområde med store statsejede palmeolie- og gummiplantager, og hen på eftermiddagen når vi frem til vores hotel i Medan.

Dag 11
Medan og hjemrejse

Afhængig af hjemrejsetidspunktet har vi nogle timer i byen eller på hotellet, inden det er blevet tid at sige farvel til Sumatra. Vi kører vi mod lufthavnen og sætter kursen hjemad.

Dag 12
Hjemkomst

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 16.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
2.398,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Medan t/r med mellemlanding
  • 9 nætter i delt dobbeltværelse:
  • 3 nætter på godt turistklassehotel i Medan.
  • 2 nætter på Junglelodge i Bukit Lawang
  • 1 nat i Berastagi på turistklassehotel
  • 3 nætter på turistklassehotel på Lake Toba
  • Udflugter jf. program
  • Alle lokale transporter jf. program med bus og båd
  • Morgenmad dagligt
  • 6 x Frokost dag 3, 4, 6-8 og dag 10
  • Velkomstmiddag dag 2
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Turistvisum til Indonesien 35USD. Læs mere her
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører ca. 40-50USD
  • Personlige fornødenheder
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato.

I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Overnatning på Sumatra

Da der ikke er så mange overnatningsmuligheder på Sumatra, må vi nøjes med en lidt lavere standard på den del af rejsen, der foregår her. Vi har prioriteret at bo centralt i forhold til vores oplevelser i stedet for at bo luksuriøst. Men også på Sumatra bor vi naturligvis pænt og rent og med eget badeværelse.

Krav til rejsedeltagerne

På denne rejse er der en del vandring, og det er en forudsætning, at rejsedeltagerne er i almindelig god fysisk form og kan bevæge sig ved egen hjælp.

Alle i normal fysisk form kan deltage, men man skal være forberedt på, at de forskellige naturstier er anlagt oven på rødder og af og til i kuperet terræn. Turen er derfor ikke egnet for folk, som er dårligt gående eller anvender rolator eller kørestol.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser